Tag-arkiv: petit verdot

Petit Verdot er en rød druesort, som traditionelt anvendes i de klassiske Bordeaux vine, men nu også har bredt sig til mange andre områder udenfor Frankrig, bl.a. i Sydeuropa, Amerika og Australien.

I Bordeaux spiller Petit Verdot en mindre rolle, da den altid anvendes i små andele og da den modner meget sent, så er flere og flere producenter i Bordeaux også begyndt at anvende druen mindre og mindre.

Specielt i 1960’erne blev Petit Verdot vinstokke trukket op for at blive erstattet med mere pålidelige og mere fashionable sorter, bl.a. forbi vinforbrugernes præferencer mange steder ændrede sig til fordel for fyldig, frugtagtig Merlot og struktureret Cabernet Sauvignon vine.

Var det ikke for Petit Verdot tykke skind og små, tætte bær, der gør den særligt modstandsdygtig over for råd og sygdom, så var den måske slet ikke blevet populær i Bordeaux.

Dens navn Petit Verdot betyder den lille grønlige, hvilket nok hentyder til dens langsomme modning. I Bordeaux er dens rolle da også at tilføje farve, syre og tanniner, ligesom den med tiden kan udvikle komplekse noter af urter, violer og liljer.

Anderledes er det i de oversøiske lande, hvor der forsøges med vine på ren Petit Verdot. Her modner druen mere optimalt og giver righoldige, mørkt frugtige vine, hvorfor druen i 1980’erne fik en renæssance i b.a. Californien og Australien. Udbytterne er også højere i varme klimaer.

I dag bruges Petit Verdot i forskellige dele af USA, Australien, Italien, Spanien, Portugal, Chile og Argentina. De regioner, hvor druen har haft mest succes, har en ting til fælles, nemlig et varmt, tørt klima.

Petit Verdot har – som nævnt – et tykt skind, hvorfor druen også indeholder mange flavonoider, hvilket er lige med højt indhold af tanniner og vinene på druen har således også ofte en næsten violet/sort farve.

Der er stærke paralleller mellem historierne om Petit Verdot og Carmenère – en anden tidligere Bordeaux-sort, der nyder et nyt liv i den nye verden.

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, FrankrigMas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.

Mas de Daumas Gassac er et yngre vinhus, som er grundlagt i 1971, hvor den tidligere handskeproducent Aimé Guibert sammen med hustruen Véronique  og resten familien købte ejendommen på adressen Haute vallée du Gassac lidt nord for den lille by Aniane omkring 25 kilometer vest for Montpellier fra familien Daumas.

Det var egentlig ikke for at dyrke vin, men da geologiprofessor Henri Enjalbert havde rost områdets potentiale til at producere stor vin, så startede Aimé med at tilplante markerne med vinstokke.

Den første vin blev lavet i 1978 med hjælp fra ønologen Émile Peynaud og det var nemlig lige præcis denne vin … Mas de Daumas Gassac Rouge. Èmile havde tidligere arbejdet som vinkonsulent for både  Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion og La Lagune

Mas de Daumas Gassac Rouge blev et bevis på, at der kan laves alvorlig, stor rødvin udenfor en appellation, men som en almindelig Vin de Table Français.

Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac kom i 1982, da slottets årgang 1980 i Frankrigs berømte guide Gault & Millau slog vine som Château Latour og Château Lafite af banen.

Det skabte mildt sagt en del opmærksomhed på den internationale vinscene, da Languedoc-vine af den karat var usete indtil da. Men det betød også, at vinen hurtig blev prissat på niveau med de fine vine fra Bordeaux.

Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning … men den skal jeg nok lige vende tilbage til.

I dag er det Aimé Guibert og Veroniques 4 børn, som driver vinhuset. De hedder Samuel, Gaël, Roman og Basile … de har i fællesskab ledet stedet siden 2000.

Familien har samlet omkring 50 hektar vinmarker, fordelt på 52 parceller med en stor, stor variation af druesorter, faktisk er der på markerne omkring 50 forskellige sorter, men de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot, Syrah, Tannat, Petit Verdot og Carmenere.

Denne 2011 Mas de Daumas Gassac Rouge er lavet på et blend af 71,6% Cabernet Sauvignon, 5.6% Merlot, 5% Cabernet Franc, 2,6% Pinot Noir, 2,8% Tannat, 1.6% Malbec og 10,8% sjældne druesorter … i hvert fald ifølge vinhuset hjemmeside.

Etiketten bag på vinen siger dog, at blendet er 80% Cabernet Sauvignon, 7% Merlot, 6% Petit Verdot, 4% Pinot Noir samt 3% Syrah … så hvad der er rigtigt, står således lidt hen i det uvisse.

Druerne er høstet med et udbytte på mellem 35-45 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet helt klassisk med lang fermentering og maceration i 20 dage på rustfrie ståltanke, ingen filtrering og derefter lagret 12-15 måneder på brugte egefade.

Det siges, at vinen som ung er som en Bordeaux, men ved lagring udvikler den forunderlige nuancer som en gammel Bourgogne, men lad os endelig smage vinen.

Den har i hvert fald en ganske forunderlig duft … landligt som en polsk bondepige ved navn Svetlana, lidt prut, nyvasket sengetøj, dyb moden og gæret frugt, kirsebær, blåbær og boysenbær, lakrids … og ganske masser af kraft, som en vin på epo.

I munden en koncentreret og saftig vin, ganske læskende med en streng syre og godt med peber og andre krydderier. Der er jernmalm, mineraler, stor tørhed og godt bundet sammen. Det er sgu flot vin. Det burgundiske synes jeg dog ikke, at jeg har fundet … men måske er den endnu for ung.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienFra vinhuset Il Borro, der ligger i den lille landsby Il Borro i smukke Toscana, har vi her en Toscana Rosso IGT.

Vingården ejes af familieforetagendet Salvatore Ferragamo, som mest er kendt for håndlavede italienske sko.

Firmaet blev skabt i 1920’erne af modemanden Salvatore Ferragamo, men omfatter i dag en lang række luksusprodukter udover sko, bl.a. håndtasker, bælter og andre produkter i læder. Derudover står familien også bag en række parfumer, smykker og sikkert meget mere under Salvatore Ferragamo navnet.

Salvatore Ferragamo selv døde i 1960, så firmaet drives i dag af hans børn og børnebørn. Og med i driften er altså vingården Il Borro, som blev købt i 1993 og udover vingården også omfatter en restaurant, en bistro samt et mindre hotel.

Selve vingården er en gammel historisk gård, som mindst stammer tilbage fra 1254, hvor en adelsmand fra Milano … Marquis Borro Borri blev borgmester i Arezzo og købte ejendommen fra Mascagni familien. Ejendommen var oprindelig en fæstning, som var bygget til at forsvare et strategisk område med vigtige romerske veje.

Det var Borro familien – specielt Alessandro del Borro – som skabte den vingård, som eksisterer i dag, men ejerskabet har dog efterfølgende skiftet noget indtil 1993, hvor Ferruccio Ferragamo købte Il Borro fra hertugen Amedeo di Savoy-Aosta.

Ferruccio Ferragamo havde allerede i 1985 forelsket sig i ejendommen og havde sammen med resten af Ferragamo familien lejet vingården, hvilket så 8 år senere endte med et køb og en efterfølgende større restaurering.

Det er i dag Ferruccio Ferragamos søn Salvatore Ferragamo – opkaldt efter bedstefaderen – der står for driften af Il Borro, hvilket sker sammen med vinmageren Nicolò D’Afflitto.

Gården har ikke mindre end 800 hektar jord, hvoraf dog alene 45 hektar består af vinmarker, hvor der dyrkes Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah ogPetit Verdot samt Sangiovese og Chardonnay.

Her er det husets Toscana Rosso IGT, som er et blend på 50% Merlot, 35% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og 5% Petit Verdot. Efter hård selektering af druerne og gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade fra Allier skoven i Frankrig. Vinen forbliver på flaske i 6 måneder i Il Borros kældre før den frigives.

Og det er duftmæssigt også en powerfuld og mørk vin, hvor der er gazebind, mørke og nærmest lidt gærede bær, solbær, muld, dyb eg, røg, tobak, lakrids, chokolade, kaffe og måske endda lidt nødder.

I munden er det en blød og mørk vin med brombær, solbær … ja nærmest fløjlsblød og cremet. Det er tørt med kirsebær, solbær, kraft, power, god kompleksitet og samtidig med nogen lethed, tanniner og lang eftersmag. God vin.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 578 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker ligger på 399,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2016 Pago del Vicario, EntreCepas Rosado Petit Verdot, Castilla-La Mancha, Spanien

2016 Pago del Vicario, EntreCepas Rosado Petit Verdot, Castilla-La Mancha, SpanienMed sommeren godt undervejs popper rosévinene ud af skabet, og seneste er denne EntreCepas Rosado Petit Verdot … en meget mørk af slagsen fra vinhuset Pago del Vicario.

Pago Del Vicario ligger 9 kilometer fra byen Ciudad Real med floden Guadiana til den ene side og bjergkæden Montes de Toledo til den anden samt tæt på nationalparken Parque Nacional de Cabañeros. Vi er i det store vinområde Castilla-La Mancha … og vinen er en Vino de la Tierra, hvilket er betegnelsen for vine udenfor den normale DOC … Denominación de Origen i området.

Beliggenheden tæt ved floden frembringer et særligt klima, som i dagtimerne – temperaturmæssigt – er en hel del mildere end normalt for området. Områdets stærke sol og relativt lave fugtighedsgrad giver – sammen med relativt kølige nætter – særdeles gunstige betingelser for modningen af druerne.

Vi er tidligere stødt på en vin fra Pago del Vicario, da jeg i 2014 smagte vinen Penta lavet på de 5 druesorter Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Tempranillo og Syrah.

Pago del Vicario ejes af to brødre med græske rødder. De grundlagde vingården i år 2000 og kaldte den Pago del Vicario, hvilket betyder præstens vinmarker. Navnet refererer til flere forhold, bl.a. den nærliggende sø Embalse del Vicario samt gårdens oprindelige ejer, som blev sognepræst i bispedømmet Ciudad Real.

Vinhuset ligger i et byggeri, som vel nærmest ligner et langt teleskop, som er gravet halvt ned i jorden og falder godt i med omgivelserne og vinmarkerne omkring vineriet.

Pago del Vicario har i alt 130 hektar vinmarker … de fleste udenfor DOC appellationer, dvs. Tierra de Castilla til produktion af Vino de la Tierra, men de ejer også lidt marker i appellationen Bierzo længere mod nord i Castilla y León vinområdet.

Jordbundsforholdene omkring Ciudad Real er meget forskelligartede, spændende fra sand- og leragtige forhold til klippeagtige områder med højt skiferindhold, kalkforekomster og meget organisk materiale.

Netop disse forhold udnyttes til fordel for de relativt mange forskellige druetyper, der her anvendes. Af samme grund er vinmarkerne inddelt i mange mindre separate parceller, hvor de fleste ligger i omkring 600 meters højde.

Vinmager på Bodega Pago del Vicario er Susana López Mendiondo, som er oplært hos Peter Sisseck. Hun får dog hjælp af australske Richard Smart, én af de mange flyvende vinmagere. Han har også været stærkt involveret med bistand til udvælgelse og sammensætning af Paco del Vicarios vinmarker i relation til de anvendte druesorter.

Produktionen er økologisk/organisk, bl.a. fjerner man ikke ukrudt omkring vinstokkene i marker. Det mener man, er unødvendigt, idet de vilde urter giver rigdom til jorden, således vinstokkene vokser og tager det bedste fra jorden.

Udover produktionen af vine drives også et 4-stjernet hotel på stedet … og selvfølgelig en tilhørende restaurant.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne rosévin fra Pago del Vicario … lavet helt utraditionelt på 100% Petit Verdot og vinificeret udelukkende på rustfrie ståltanke med en kort, kold udblødning af druerne inden fermenteringen, hvilket har givet vinene dens virkelig mørke farve.

Nu er Petit Verdot også samtidig i forvejen kendt som en druesort, som virkelig giver farve til vin, og det må man sige er tilfældet her. Og så trækker den en højoktan på 15% alhokol.

Næsen er jordbær samt masser af kirsebær, let tørhed, violer, rosenblade, en smule sødme, grønne vinblade, saltvand, balsamico, blomster, sten, lakrids og en anelse mentol. Egentlig ganske behagelig … og man mærker i næsen, at der er mere fylde i denne rosé end mange andre rosévine.

I munden er frugten ganske tør og vinen virker lidt opulent med fylde, peber, en skarp syre og så er der sgu også godt med tanniner i dyret.  Det er ganske okay rosévin … lidt anderledes og med fylde, skarp syre, peber og lidt bid fra alkoholen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., men pt. er på tilbud på 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2014 Duckhorn Vineyards, Decoy Sonoma County Red, Californien, USA

2014 Duckhorn Vineyards, Decoy Sonoma County Red, Californien, USANår en lokkedue er er and, hedder det så en lokkeand? Eller skal vi bare tage den en and’en gang? Jeg vrøvler, men har i hvert fået et glas af vinen Decoy Sonoma County Red fra vinhuset Duckhorn Vineyards i glasset.

Duckhorn Vineyards, der holder til ved Silverado Trail ved Saint Helena i Napa Valley og er grundlagt tilbage i 1976 af Dan og Margaret Duckhorn, hvor målet fra ægteparret fra første fløjt var Bordeaux inspirerede vine. Første årgang var 1978, hvor parret lavede små 800 kasser Cabernet Sauvignon vine og 800 kasser vine på Merlot. Først i 1982 startede de med lidt hvidvine, nemlig lidt Sauvignon Blanc.

Vingården har i dag 243 hektar vinmarker, fordelt på markerne Three Palms Vineyard, Marlee’s Vineyard, Stout Vineyard, Monitor Ledge Vineyard, Rector Creek Vineyard, Patzimaro Vineyard og Cork Tree Vineyard.

Der har siden starten været 4 forskellige ansatte vinmagere på Duckhorn Vineyards, men siden 2014 er det den yndige Renée Ary, som har haft ansvaret for produktionen. Hun har nu imidlertid arbejdet på vingården siden 2003 og arbejdet under den tidligere ansvarlige vinmager Mark Beringer.

Renée Ary er uddannet ønolog fra Mary’s College, UC Davis samt Napa Valley College og har derudover arbejdet i laboratoriet hos det store Robert Mondavi Winery. I kan se Renée på billedet ovenover … lidt af en rap and … for nu at blive i vinhusets termologier ;o)

Duckhorn Vineyards laver vine i forskellige serier, nemlig Duckhorn Vineyards, Canvasback, Paraduxx, Goldeneye, Migration og Decoy … og de fleste har sgu den lille fede and på etiketterne og dermed nærmest et logo for Duckhorn Vineyards.

Denne Decoy Sonoma County Red er et skønt blend, som varierer meget fra år til år. I denne årgang 2014 er blendet 52% Merlot, 22% Cabernet Sauvignon, 10% Petite Sirah, 8% Cabernet Franc og 8% Petit Verdot. Fermentering sker over 10-15 dage, efterefter vinen er lagret 10 måneder på fransske egefade, heraf 40% nye fade.

Næsen indikerer en kraftig vin … solbær, blåbær, sødme, vanilje, tørhed … let animalsk med grønne urter og lidt kakao samt mørk chokolade. Vinen er også sødlig, kraftig i smagen med jern, blod og blæk, men der er heldigvis tilstrækkelig syre til at give vinen en rank rygsølje, således der er elegance samt klarhed i vinen.

Købt hos Winefamly, hvor en flaske koster 219,34 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSå drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?

Anledningen er udgivelsen af en lille bog om netop Château Mouton Rothschild … i 1. udgaven trykt i beskedne 22 eksemplarer – hvoraf jeg selvfølgelig har reserveret et – og skrevet af Bernt B. Nielsen fra vores bestyrelse i Randers Vinlaugh. Det skal selvfølgelig fejres med den rigtige vin.

Bernt B. Nielsen – hvor B helt sikkert burde stå for Bordeaux – er nok Danmarks største beundrer og fan af Mouton Rothschild. Og denne fascination har nu udmøntet sig i den første danske bog om det legendariske franske vinslot.

Siden 2012 har Bernt – irriteret over en manglende dansksproget bog om den sagnomspundne slot – puslet med projektet, som nu har udkrystalliseret sig i informationsbogen Château Mouton Rothschild og den tilhørende Rothschild familie.

På bordet ligger Bernts bog klar til display … helt dugfrisk fra trykken. Jeg slår op på første side, som starter; Incitamentet til foreliggende skrift bunder i to oplevelser …  men øjnene flakker hurtigt hen på de andre ting på bordet, nemlig flere flasker ægte 1994 Pauillac 1. Grand Cru Classé, masser af flasker 2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé og lidt champagne på køl.

Der er således lagt op til festivitas i det lille forsamlingshus, hvor Bernt som indledning – efter behørig velkomst naturligvis – startede med et foredrag om hans fascination af slottet, hvordan bogprojektet startede og selvfølgelig en masse information om Château Mouton Rothschild.

Jeg har tidligere været til Mouton smagning hos Bernt, så det er ikke første gang, at jeg smager de dyre dråber. Bernt holdte nemlig en lille eksklusiv Mouton Rothschild smagning tilbage i 2012. Den har jeg beskrevet i blogindlægget Mouton Rothschild smagning … en lørdag eftermiddag.

Der finder I også en masse information omkring slottet og hele historien om Château Mouton Rothschild. Det er en historie, som ligger Bernts hjerte nær … og kunne man se små tårer i øjenkrogene, da han fortalte om Philippine de Rothschilds død i 2014?

Efter foredraget skulle vi selvfølgelig smage vaskeægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994, som har en af Bernts ynglings etiketter, nemlig malet af den hollandske maler Karel Appel, der jo også var med i Cobra gruppen sammen med vor egen Asger Jorn.

Bernt havde gjort 3 flasker klar … således alle de fremmødte kunne smage de dyre dråber. Efter foredraget gik Bernt derfor højtideligt i gang med omhyggelig at proppe flaskerne op … en efter en, som sagte blev hældt i glas, så der omtrent var lige meget til hver af de fremmødte.

I denne årgang 1994 er vinen lavet på et blend af 80% Cabernet Sauvignon, 8% Cabernet Franc, 10% Merlot samt 2% Petit Verdot og vinen er normalvis lagret 20-24 måneder.

Og er Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé så virkelig outstanding? I forhold til prisen kan det være svært at forsvare, selvom jeg skam gav 1982 udgaven min topkarakter på 7 fedme tommelfingre … men jeg kigger jo heller ikke kvalitet i forhold til pris, men alene på kvalitet.

I glasset er denne 1994’er pænt til den lysere side med et orange skær, men alderen bliver imidlertid aldrig et issue i denne vin, som fortsat har masser af liv i sig. Næsen afslører solbær, lidt lysere og mellemrøde bær, godt med tør jord, lidt muld, svag parfumeret med en moden og lækker syre, læder, cigaræsker og røg.

Smagsmæssigt er det en lysere Mouton Rothschild end jeg husker dem, men bestemt moden, blød, afrundet og poleret med en lethed, som måske bliver en anelse tynd. Syren er lidt mælket, men dog ganske omfavnende og breder sig fint i munden, mens eftersmagen er noget kort. Jeg synes, at vinen klart er tyndere og finere end forventet, så jeg bliver ikke helt blown away.

Dansk importør er Philipson Wine, men Bernt havde vist købt de 3 flasker af anden vej. Prisen ligger på 3.500 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigPauillac 5. Grand Cru Classé for 2. dag i træk … lyder lidt som en god vane. Denne gang var det fra Château d’Armailhac, der jo ejes af Mouton Rothschild og ligger lige mellem Château Pontet-Canet og Château Mouton-Rothschild.

Det oprindelige Château d’Armailhac blev i 1933 købt af Baron Philippe de Rothschild. I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline. Hun døde i 1976, hvilket siden da er markeret på etiketten med teksten; til minde om Pauline.

I 1989 efter sin fars død gendøbte Baronesse Philippine slottet dets oprindelige navn. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur.

Slottet er et 5. cru slot og råder i dag over cirka 70 hektar, som er tilplantet med 52% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot, 10% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er gennemsnitligt 40-50 år gamle.

I denne årgang 2012 består blendet af 54% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 14% Cabernet Franc samt 3% Petit Verdot. Vinen er faglagret mellem 15-22 måneder på barriques … 25% nye fade og resten fra Château Mouton-Rothschild. Den årlige produktion er på omkring 220.000 flasker.

Duftmæssigt er der smæk på denne 2012’er … masser af kraft, power, eg, blæk, jernbanesveller, cigaræsker og en kold kælderskakt. Frugten er solbær, modne brombær og byder samtidig på fed tobak, lidt læder samt en svag animalsk, nærmest landlig side.

Smagen er fyldig, rar, venlig og powerfuld. Der er langt mere tyngde i vinen end jeg havde forventet. Det er intens mørk frugt, solbær, svag vanilje, pæne og polerede tanniner og virkelig, virkelig blød, imødekommende.

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor en nyere årgang koster 479,95 kr., mens prisen er 399,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSidst jeg fik serveret Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2005, havde vinen prop, men det har den heldigvis ikke i denne årgang 2009.

Château Batailley er et af de ældste vinslotte i Médoc og fik sit navn efter et afgørende slag – på fransk bataille – mellem England og Frankrig i 1453, hvor de franske soldater generobrede naboslottet Latour fra englænderne. Slaget, som udspillede sig, hvor Batailley-slotsbygning og vinmarker ligger i dag, var i øvrigt medvirkende til at afslutte 300 års engelsk besættelse af Aquitaine.

Nogle år senere blev de første vinstokke plantet på denne historiske og blodige jord, men det nuværende slot er vel først bygget i slutningen af 1700-tallet, hvor det var ejet af Saint-Martin familien og kendt som Château Batailley.

Derefter skiftede slottet ejere en del gange, indtil det i 1816 blev overtaget af Daniel Guestier fra Daniel Guestier of Barton & Guestier.

Han restaurerede og udvidede slottet, som første gang blev klassificeret som 5. Cru slot af Abraham Lawton i 1815 og året senere af Charles Cocks, så da man skulle klassificere de mange Bordeaux slotte i 1855 klassifikationen, så lå Château Batailley allerede til at blive et 5. Grand Cru Classé slot.

Ud over vinmarkerne er man i dag meget stolt af den 5 hektar store have, som i 1850 blev tegnet og anlagt af Napoleons havearkitekt Barillet-Deschamps.

Siden blev slottet købt af Borie familien, som allerede i 1870 havde grundlagt det berømte vinfirma Borie-Manoux. Men for at undgå problemer med de strikse franske arveregler, så delte man i 1942 slottet i to.

Det blev til Château Batailley og Château Haut Batailley, som selvfølgelig begge fortsat i dag er 5. Cru Classé slotte. Marcel Borie overtog Château Batailley, mens hans bror François overtog Château Haut Batailley.

I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som står i spidsen for vinslottet.

Philippe Castéja står ikke blot i spidsen for Château Batailley, men har siden 2005 også været direktør for Borie-Manoux og et voksende vinimperium.

For Borie-Manoux omfatter i dag ejerskab af mere end 10 franske vinslotte, hvilket udover Batailley bl.a. er Châteat Trotte Vieille, Beau-Site, Domaine de l’Eglise, Château Lynch-Bages, Chateau La Croix du Casse, Château Bergat, Château Pignon, Château Haut-Madrac og Château Haut-Bages Monpelou.

Men kronjuvelen er nu fortsat Château Batailley, hvor Philippe Castéja også selv bor. Der har familien samlet 57 hektar vinmarker med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot samt lidt Cabernet Franc og Petit Verdot.

Derfra laves der årligt omkring 22.000 kasser af Pauillac 5. Grand Cru Classé, men siden 2016 er de også startet med at lave 2. vinen Lions de Batailley.

Denne 2009’er er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 40 år gamle og vinen er lavet med fermentering i 15-20 dage og er efterfølgende lagret 16-18 måneder på barriques, hvoraf omkring 55% er nye fade.

Næsen byder på intens og dyb frugt … solbær, brombær, mørk muldjord, læder, jernbanesveller, fugtig kælder, cigarkasser, grafit, tobak og vanilje. Det hele leveres på en virkelig lækker kølig facon, så det ikke bliver blockbuster aroma.

I munden er vinen blød, kraftfuld, fed og virkelig smagfuld. Det er en mørk fætter, men elegant og kølig. Den er samtidig moden, men fortsat med masser af syre intakt og spillevende tanniner.

Forhandles bl.a. af Vinoble, hvor en nyere årgang koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Château D´Angludet, Margaux, Bordeaux, Frankrig

2009 Château D´Angludet, Margaux, Bordeaux, FrankrigI en blandet landhandel af vine til sidste bestyrelsesmøde serverede jeg også lidt Bordeaux … mest til glæde for vor bordeauxfile næstformand. Det blev Margaux fra Château D´Angludet, et slot der langsomt har rejst sig siden 1961, hvor det blev overtaget af Sichel familien.

Vinslottet ligger i Cantenac, nabo til andre legendariske vinslotte og vel omkring 2-3 kilometer syd for legendariske Château Margaux. Dets historie går helt tilbage til 1150, men den første kendte ejer, der blev omtalt i 1273, var Bertrand d’Angludet, som var ridder og også ejede en anden herregård i Bouliac.

Det nuværende vinslot stammer efter al sandsynlighed fra begyndelsen af 1600-tallet, men i 1791, efter den daværende ejers Pierre Legras’ død, så blev godset delt op blandt sine fire arvinger. Selvom slottet egentlig stod til at kunne blive et 4. Cru Classé slot, så blev resultatet af denne opdeling, at Château Angludet ikke kom med i 1855 klassificeringen.

I 1891 var slottet ejes af Jules Jadouin og havde samlet 130 hektar, hvoraf 55 hektar blev beplantet med vinstokke og i 1932 blev det endda et af de 6 vinslotte, som blev ophøjet til Cru Bourgeois Exceptionnel. Men derefter skiftede det igen ejer, idet Château D´Angludet var ejet af Paul Six gennem en lang årrække, men da Paul Six var industrimand og ikke havde tid til vinproduktionen, så blev denne forsømt.

Efter anden verdenskrig forfaldt slottet og selvom en senere ejer indledte et program for genplantning af vinmarkerne, så ødelagde en streng vinter i 1956 høstet, hvilket medførte store økonomiske vanskeligheder og i 1960 havde slottet alene 7 hektar vinmarker tilbage.

Men en eftermiddagsgåtur ændrede dette, da Peter Sichel tilfældigt fik øje på den forladte ejendom og blev interesseret i den. Det endte med, at Peter Sichel købte Château D´Angludet og dermed startede sit vineventyr i Bordeaux. Peter Sichel genskabte slottets storhed, markerne blev udvidet og kældrene renoveret. Siden 1961 er slottets vin steget stødt i anseelse for hvert år der er gået.

Ved købte ejede Peter Sichel en del af Château Palmer i forvejen, men familiens primære forretning var negociantforretningen Maison Sichel, som egentlig var grundlagt som en vinhandel i Tyskland i 1853, men i 1883 flyttede til Bordeaux.

Siden 1989 har det været Benjamin Sichel – en af Peters 5 sønner – som har forestået ledelsen af Château D´Angludet og fortsat produktionen med henblik på at optimere og øge kvaliteten yderligere.

I dag ejer slottet 81 hektar jord, men alene 32 hektar er vinmarker, hvor vinstokkene gennemsnitlig er omkring 25 år gamle. De er fordelt med 46% Cabernet Sauvignon, 41% Merlot og 13% Petit Verdot.

Og markerne ligger jo i Cru Classé land … de er nemlig omgivet af Château Giscours 3. Cru Classé, Château Brane Cantenac 3. Cru Classé samt Château du Tertre 5. Cru Classé.

I denne årgang 2009 er blendet 50% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot og 12% Petit Verdot. Den traditionelle vinfremstilling sker i cementkar og gæringen varer mellem 20 og 30 dage, afhængigt af årgangen og hvor lang malolaktisk gæring vinmageren skønner nødvendig.

Derefter lagret vinen 12 måneder på barrques, hvor 1/3-del er nye fade og først derefter vælges de fade, som skal med til den endelig sammenstikning af førstevinen. Efter endelig blanding bødes vinen med æggehvider og filtreres meget let før aftapning.

Duftmæssigt en mørk, kraftig og fortættet Bordeaux … godt med solbær, muldjord, mulm og mørke, tebreve, kanel, kaffebønder, chokolade og en syrlig frugt. Det er ikke klassisk Bordeaux, da der er mere saft, kraft i vinen, som også er langt mørkere i duften.

Det gælder sådan set også smagen, hvor frugten er intens, mørk, kraftig og meget direkte. Det er igen solbær, jern og syre i fin balanceret dans. Der er lidt toast, vanilje og tanninerne ganske markante. Samlet giver det indtryk af en flot, lidt fortættet, intens – men elegant – frugtbombe.

Det gælder sådan set også smagen, hvor frugten er intens, mørk, kraftig og meget direkte. Det er igen solbær, jern og syre i fin balanceret dans. Der er lidt toast, vanilje og tanninerne ganske markante, selvom man får et samlet indtryk af en flot, lidt fortættet, intens frugtbombe.

Forhandles flere steder, bl.a. Slagelse VinKompagni eller Vinens Verden, hvor en flaske pt kan fås på tilbud til 375 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USAHvad er forskellen på en mus og en elefant? Temmelig stor. Og vidste du, at en lille mus og en stor elefant tager omtrent lige lang tid om at lade vandet samt at elefanter er bange for mus … og sikkert også omvendt. Og netop en stærk mus og en stor elefant er illustrationen på etiketten af sidste Cabernet Sauvignon vin, der kommer fra Teeter-Totter Wines.

Teeter Totter betyder i øvrigt en vippe og på etiketten er musen på vippen tilsyneladende tungere end elefanten … og det er måske endda et meget godt billede for denne vin fra Teeter-Totter Wines, for det er stor Napa Cab med en musefin lethed og elegance.

Bag Teeter-Totter Wines står franskmanden Benoit Touquette, som kommer fra Lyon og egentlig ikke oprindelig havde tænkt på vin, da han som helt ung mand i stedet ville være jagerpilot, men under optagelsesprøverne dumpede på en medicinsk test.

Derefter arbejdede han nogle år i autobranchen, en periode som vejarbejder og endda hos hans fader i bankverdenen. Det var imidlertid først, da han fik arbejde med at flaske vine i Bordeaux, at det pludselig stod lysende klart for ham, at han da skulle gøre karriere i vinindustrien.

Så samtidig med han arbejdede hos flere forskellige franske vinhuse, så tog han ved siden af arbejdet en Master uddannelse både som kemiker og ønolog fra universitetet i Bordeaux, men det gjorde blot en ting klart, nemlig at han ikke skulle arbejde i Bordeaux, hvor en karriere nærmest er umuligt, såfremt din familie ikke er vinproducenter.

For Benoit Touquette ville selv være involveret i udviklingen af nye vine, så da vennen Juan Mercado – grundlæggeren af Realm Cellars – tilbød han et job med at hjælpe med at sammenstikke hans 2009 vine, så forlod Benoit hurtigt Frankrig.

Siden har Benoit Touquette lavet vin i USA og har arbejdet med den berømte flyvende vinmager Michel Rolland. Ved dennes hjælp fik Benoit også arbejde hos daværende ansvarlige vinmager Andy Erickson på Screaming Eagle og har også arbejdet hos vinhuse som Ovid, Arietta, Jack Quinn Kata samt selvfølgelig Hartwell Estate Vineyards, som ejes af Andy Erickson.

I dag har Benoit skabt sit et vinhus eller rettere vinhuse, nemlig Fait Main og søsterhuset Teeter Totter. Begge er vinhuse, som laver små serier af vine, som faktisk kan være svære at skaffe.

Det er ikke 100% Cabernet Sauvignon, idet der skulle være 25% andre og uoplyste druer i vinen. Men efter sigende skulle de sidste druer være  6% Merlot, 5% Syrah, 5% Zinfandel, 5% Petite Sirah, 2% Petit Verdot, 1% Malbec og 1% Cabernet Franc.

Der er heller ikke mange oplysninger om produktionen udover, at vinen skulle være lagret 18 måneder på egefade. Vi springer så bare til mine smagsnoter.

Vinen er meget tæt i næsen, pakket frugt, magiterning af koncentreret frugt med kraft. Det er solbær, brombær og sorte kirsebær med nogle grønne elementer, mælkechokolade, kaffe, timian, lavendel samt bagepulver, Selvom den mørke frugt indikerer elefant, så er frugten alligevel på en måde lidt som en mus … let og nærmest lidt svævende.

Smagsmæssigt er det et meget elegant lille kraftværk med præcis og kulholdig frugt, tørhed og nærmest lidt tilbageholdt i smagen. Der er blåbær, brombær, kakao og egenoter. Frugten fylder godt i smagen, men der er fin syre og tanniner, som sætter sig på fortænderne uden det på noget tidspunkt bliver ubehageligt. Der er lidt mineralsk kalk og en eftersmag, som er mega lang og virkelig behagelig.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 525 kr., men i øjeblikket er på bud til 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2014 Motto Wines, Gung Ho Red Blend, Californien, USA

2014 Motto Wines, Gung Ho Red Blend, Californien, USAGung Ho er blandt andet navnet på en ældre amerikansk film, som på dansk hedder koks i kølerhjelmen, men reelt betyder Gung Ho imidlertid entusiastisk eller nidkær. Det stammer oprindeligt fra Kina fra ordet Gōnghé, som er en forkortet udgave af udtrykket gōngyè hézuòshè … 工業合作社 … der betyder at arbejde sammen.

Og når der er tale om et Red Blend med navnet Gung Ho, så er det vel meget passende, at de forskellige druesorter arbejder en smule sammen. Denne Gung Ho Red Blend kommer fra et nyere, innovativt og amerikansk vinhus med navnet Motto Wines.

Bag Motto Wines står teamet af vinmagere fra Ste. Michelle Wine Estates med vinmageren Reid Klei i spidsen. Han har selv arbejdet for Ste. Michelle i over 10 år og har således stor erfaring med produktion af moderne vine.

Motto Wines er ikke dermed ikke en traditionel vingård, men et vinfirma, som opkøber druer og designer en række vine, som har nogle sjove navne som fx Backbone Cabernet Sauvignon, Unabashed Zinfandel, Essence Sauvignon Blanc og så denne Gung Ho Red Blend.

Vinen er lavet på 45% Cabernet Sauvignon, 33% Petit Verdot, 12% Petite Sirah samt 10% Zinfandel. Druerne kommer fra marker fra hele Californien, og nogle af druesorterne vinificeres separat. Men ellers er der faktisk ingen oplysninger om produktionen.

Næsen er sådan ovre i lidt mellemrød frugt, lidt brombær, kirsebær, eg, lakrids, chokolade og amerikansk sødme. Sød, kraftig bombe, hvilket også går igen i smagen, som er blød, cremet og virkelig imødekommende. Frugten er ganske behagelig, sødmen er virkelig amerikansk, men det bliver nu ikke alt for meget, så det er på mange måder en pleaser på en god måde.

Forhandles af Winefamly til 79,65 kr. mod en normalpris på 135 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7