Vinanmeldelser

2013 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienI Brix’ række af eksklusive vine, så var næste indslag topvinen Luce IGT fra Marchesi de Frescobaldi.

Det er et vinhus, som jeg har skrevet om tidligere, og jeg har da også tidligere smagt denne Luce et par gange … sidst i en årgang 2009.

Marchesi de Frescobaldi ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello.

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot.

På grund af den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse.

Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hektoliter pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses, ligger og macererer i 4 uger og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 12 dage. Vinen lagrer 24 måneder på barriques, heraf 85% nye fade og resten barriques, som er anvendt én gang tidligere.  måneder. Der er af denne årgang 2013 produceret 92.000 flasker.

Duftmæssigt igen en smule Bordeaux associationer … solbær, blåbær, blommer, mørk og dyb i frugten, lakridsrod, blæk, våde fade, egenoter, læder samt en smule blomster og let italiensk syre.

I smagen godt med tørhed, godt med silkefine tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Vinen er ganske klar og ren i frugten, har italiensk syrebid, som fortsætter i en meget, meget lang eftersmag. Derudover byder den på peber, solbær … stærk, syrerig og powerful.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 785 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienFra vinhuset Il Borro, der ligger i den lille landsby Il Borro i smukke Toscana, har vi her en Toscana Rosso IGT.

Vingården ejes af familieforetagendet Salvatore Ferragamo, som mest er kendt for håndlavede italienske sko.

Firmaet blev skabt i 1920’erne af modemanden Salvatore Ferragamo, men omfatter i dag en lang række luksusprodukter udover sko, bl.a. håndtasker, bælter og andre produkter i læder. Derudover står familien også bag en række parfumer, smykker og sikkert meget mere under Salvatore Ferragamo navnet.

Salvatore Ferragamo selv døde i 1960, så firmaet drives i dag af hans børn og børnebørn. Og med i driften er altså vingården Il Borro, som blev købt i 1993 og udover vingården også omfatter en restaurant, en bistro samt et mindre hotel.

Selve vingården er en gammel historisk gård, som mindst stammer tilbage fra 1254, hvor en adelsmand fra Milano … Marquis Borro Borri blev borgmester i Arezzo og købte ejendommen fra Mascagni familien. Ejendommen var oprindelig en fæstning, som var bygget til at forsvare et strategisk område med vigtige romerske veje.

Det var Borro familien – specielt Alessandro del Borro – som skabte den vingård, som eksisterer i dag, men ejerskabet har dog efterfølgende skiftet noget indtil 1993, hvor Ferruccio Ferragamo købte Il Borro fra hertugen Amedeo di Savoy-Aosta.

Ferruccio Ferragamo havde allerede i 1985 forelsket sig i ejendommen og havde sammen med resten af Ferragamo familien lejet vingården, hvilket så 8 år senere endte med et køb og en efterfølgende større restaurering.

Det er i dag Ferruccio Ferragamos søn Salvatore Ferragamo – opkaldt efter bedstefaderen – der står for driften af Il Borro, hvilket sker sammen med vinmageren Nicolò D’Afflitto.

Gården har ikke mindre end 800 hektar jord, hvoraf dog alene 45 hektar består af vinmarker, hvor der dyrkes Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah ogPetit Verdot samt Sangiovese og Chardonnay.

Her er det husets Toscana Rosso IGT, som er et blend på 50% Merlot, 35% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og 5% Petit Verdot. Efter hård selektering af druerne og gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade fra Allier skoven i Frankrig. Vinen forbliver på flaske i 6 måneder i Il Borros kældre før den frigives.

Og det er duftmæssigt også en powerfuld og mørk vin, hvor der er gazebind, mørke og nærmest lidt gærede bær, solbær, muld, dyb eg, røg, tobak, lakrids, chokolade, kaffe og måske endda lidt nødder.

I munden er det en blød og mørk vin med brombær, solbær … ja nærmest fløjlsblød og cremet. Det er tørt med kirsebær, solbær, kraft, power, god kompleksitet og samtidig med nogen lethed, tanniner og lang eftersmag. God vin.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 578 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker ligger på 399,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, FrankrigSelvfølgelig serverede Brix også lidt ældre Bordeaux – det er vel nærmest blevet en tradition. Denne gang blev det en 1996 Pomerol fra  Château Gazin.

Historien om Château Gazin går helt tilbage til det 12. århundrede, hvor Johanniterordenen ejede slottet og anvendt det som et hospital, der blev brugt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostella. Johanniterordenen er en af de store ridderordner fra korstogene, og også kendt som  Malteserordenen, da den i 1500-tallet fik Malta som len af den tysk-romerske kejser.

Dens erklærede formål var at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag. På etiketten på flasken er der da også fortsat et malteserkors øverst … symbolet på ordenen.

Johanniterordenen ejede Château Gazin frem til 1772, hvor det blev købt af Feuilhade familien, som blev en af pionererne indenfor vinproduktion i Bordeaux.

I 1918 blev slottet overtaget af Bailliencourt dit Courcols familien, som fortsat ejer slottet i dag. Det er i dag søskende Nicolas, Christophe, Laure og Inès de Bailliencourt dit Courcol, som driver slottet sammen med vinmageren Mickaël Obert.

De har samlet 26 hektar vinmarker, hvor 90% er Merlot, 7% Cabernet Sauvignon og 3% Cabernet Franc. Det gør Gazin til et af de større slotte i Pomerol … endda til trods for, at man i 1970’erne solgte et par hektar til naboejendommen Château Petrus.

Der laves årligt 8.000 kasser af denne førstevin, men derudover laves der også 2.000 kasser af andenvinen l’Hospitalet de Gazin … opkaldt med reference til slottets anvendelse som hospital.

Denne 1996’er er formentlig lavet med nogenlunde samme blend som markerne, selvom det kan variere en smule fra år til år. Den alkoholiske gæring sker i betontanke og hver druesort vinificeres separat.

Maceration sker i 2-3 uger, hvorefter malolaktisk gæring sker i enten tønder eller store egekar. Derefter lagrer vinen 18 måneder på egefade, hvoraf 50% af nye fade.

I glasset afsløres med det samme, at det er en vin med alder … brun/orange farver. Næsen indikerer også klart en ældre og godt moden vin … der er sgu alder på drengen nu, måske endda for megen i forhold til, hvad jeg vil foretrække. Der er dog også lette, lyse bær, grafit, nye blyanter, eg, tobak, rodfrugter, gammel kælder, muldjord og en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er det – overraskende nok – en vin til den lettere side, selvom den selvfølgelig også smager moden. Der er dog fortsat godt med liv i vinen, som har en rank og frisk syre.  Samlet er indtrykket en meget let og syrlig vin … har måske set bedre dage, men syren og friskheden er intakt og giver fortsat en flot oplevelse.

Importør er i dag Philipson Wine, hvor nyeste årgang koster 779,95 kr.  ved køb af 1 flaske og 649,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2012 Gehricke Wines, Los Carneros Pinot Noir, Californien, USA

2012 Gehricke Wines, Los Carneros Pinot Noir, Californien, USAMed næste vin … en Los Carneros Pinot Noir er vi hos et vinhus, som kalder sig Gehricke Wines, som er et af flere brands fra søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani.

Under navne som Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight, Pennywise og Gehricke Wines laver de en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden. De kalder deres vinhus Tog Wines aka The Other Guys, selvom det vistnok nu har skiftet navn til 3 Badge Enology aka 3 Badge Beverage Corporation.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani med deres nye vinhus 3 Badge Beverage Corporation med de forskellige brands.

De ejer ikke selv vinmarker, men opkøber deres druer hos en række udvalgte vinavlere i Californien. Det er også tilfældet med denne Los Carneros Pinot Noir, der er lagret 9 måneder på franske egefade.

Duftmæssigt en mørk og varm Pinot Noir, hvorfor mit gæt på amerikansk Pino var spot on. Det er en kraftfuld og moden Pinot Noir … alligevel med en vis lethed i frugten, som klart er kirsebær domineret. Det bliver lidt varmt i stilen med egefade, kul, vanilje, kanel og en smule eukalyptus.

I munden er vinen også varm og fyldig, men bestemt ikke uden syre eller alt for amerikansk sød. Der er også grønne elementer, sødme selvfølgelig, men også en kølighed, som hiver vinen tilstrækkelig op til en interessante side.

Forhandles af Smalle Vine, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2015 Weingut Schloss Vollrads, Riesling Alte Reben, Rheingau, Tyskland

2015 Weingut Schloss Vollrads, Riesling Alte Reben, Rheingau, TysklandVed byen Oestrich-Winkel i herlige Rheingau finder vi det gammelt slot Schloss Vollrads med det karakteristiske 8 kantede tårn fra 1471 og omgivende voldgrav. Denne lille fæstning huser Weingut Schloss Vollrads, der står bag denne Riesling Alte Reben, der selvfølgelig kommer i en flot, irgrøn Rheingauer Flöte flaske.

Slottets historie er tæt knyttet sammen med familien Greiffenclau, som selv kan spores tilbage til 1097. Men der har faktisk været dyrket vin på stedet i endnu længere tid, og ejendommen blev oprindeligt i 983 givet af ærkebiskoppen i Mainz til ridderen Vollradus fra Winkel. Så siden dengang har den lille fæstning heddet Schloss Vollradus … i dag Schloss Vollrads, selvom der ikke eksisterer bygninger tilbage fra den tid.

Familien Greiffenclau var efterkommere af den gamle ridder Vollradus, og de har gennem tiden sat deres præg på Schloss Vollrads, som nærmest altid har været deres residens.

Det var således Georg Phillip Greiffenclau von Vollrads, som i 1684 stod bag opførelsen af de tilhørende bygninger og vinkælderen på gården samt det specielle … nærmest ikoniske baroktag på det gamle, 8-kantede tårn, som i 1471 blev opført på fundamentet til et romersk tårn fra det første eller andet århundrede

Og det har altid været lavet vin på Schloss Vollrads, som menes at være en af de ældste vingårde i hele Tyskland. Der er dokumenteret vinproduktion på stedet tilbage til 1211. Schloss Vollrads har derfor også en speciel betydning i tysk vinhistorie og har således – som Schloss Johannisberg – sin egen appellation.

Den hedder selvfølgelig Schloss Vollrads efter marken, som vingården er eneejer af sammen med markerne Winkeler Dachsberg, Gutenberg og Schlossberg. Samlet har vingården omkring 80 hektar vinmarker, som ligger omkring Oestrich-Winkel, Hallgarten, Hattenheim og Geisenheim.

Og helt fra til 1997 har Weingut Schloss Vollrads været drevet af familien Greiffenclau, generation efter generation. Da Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau i 1975 overtog driften fra sin fader Richard Graf Matuschka-Greiffenclau, så var ejendommen dog stærkt forgældet.

Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau formåede ikke at få vendt økonomien, så i 1997 blev der indgivet konkursbegæring og Erwein endte med at tage sit eget liv. Siden 1997 har ejerskabet således ligget hos Nassau Sparkasse, som har forvaltet vinslottet og en tilhørende restaurant på stedet.

Sparekassen har også sørget for en større restaurering af ejendommen, som i dag delvis er åben for besøgende og om sommeren afholder en masse begivenheder med slotskoncerter, vinsmagninger og store bryllupper.

Nok historie … lad os se nærmere på denne Riesling Alte Reben, hvor druerne kommer fra vinstokke, der mindst er 15 år gamle. Vinen er lavet på store egefade med en kort, kold macerering og efter fermentering er vinen flasket helt ufiltreret. Der er 4,3 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt helt klart Riesling med lidt diesel eller petroleum, abrikos, fersken, god dybde i frugten, en gammel kælder og nærmest våde, gamle egefade.

I munden har vinen en let sødme, lidt krydderier, citron … sådan nærmest fin og elegant citronsyre med mineralitet og samlet set virker vinen meget klar og præcis. Det er god Riesling.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster den 15,88€, svarende til 118 kr.

Vinanmeldelse 5/7  thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare, Champagne, Frankrig

2002 Piper-Heidsieck, Cuvée Rare, Champagne, FrankrigDen næste champagne 2002 Cuvée Rare fra champagnehuset Piper-Heidsieck skriger nærmest, at det er eksklusivt, sofistikeret, raffineret overklasseboblevand med både guldskrift og et smukt forgyldt gitter med blonder og husets logo omkring flasken.

Man kan ikke undgå at blive en smule duperet, men det er også – som navnet siger – en sjælden  champagne, der kun fremstilles i de år, hvor druehøsten er helt exceptionel og alene hvis vinmageren Regis Camus vurderer, at det kan blive en helt ekstraordinær cuvée.

Marilyn Monroe har endda engang sagt; I go to bed with a few drops of Chanel No. 5 and wake up each morning to a glass of Piper-Heidsieck;  it warms me up.

Piper-Heidsieck har en lang historie og er et af de ældste champagnehuse, grundlagt i 1785 som Heidsieck & Co af Florens-Louis Heidsieck, som stammede fra Tyskland, men var blevet forelsket i boblerne fra Champagne.

Han var egentlig tøjforhandler og etablerede Heidsieck & Co som et handelsfirma for uld i Reims, men gav snart ulden op og koncentrerede sig om i første omgang at handle vine fra Champagne, men gav sig senere til selv at producere eksklusive champagner.

Udover champagne var den unge Florens-Louis fascineret af dronning Marie Antoinette, så han da også gav som første cuvée til i gave.  Og hun blev ganske begejstret og talte altid varmt om champagnerne fra Heidsieck & Co.

Da Florens døde i 1828 blev det hans 3 nevøer Henri-Louis Walbaum, Frédéric-Auguste Delius og Christian Heidsieck, som videreførte champagnehuset, men allerede i 1834 blev trioen uenig, hvilket medførte en deling af huset.

Champagnehuset blev således delt i 2 særskilte huse, idet Henri-Louis Walbaum og Frédéric-Auguste Delius fortsatte under navnet Walbaum Heidsieck & Co. Det er det champagnehus, som i dag er kendt som Heidsieck & Co Monopole.

Christian Heidsick fortsatte den anden del, hvilket skete sammen med Henri-Guillaume Piper. Dog døde Christian pludselig i 1835, men det endte med, at hans enke hurtigt blev gift igen … nemlig med Henri-Guillaume Piper, og sådan gik det til, at den del af det oprindelige champagnehus fik navnet Piper-Heidsieck.

En 4. nevø til Florens-Louis Heidsieck – Charles Heidsieck – havde også arbejdet hos onklen, og han startede i 1851 også sit eget champagnehus, nemlig Champagne Charles Heidsieck, så den dag i dag eksisterer der således 3 champagnehuse, som udspringer fra Heidsieck familien.

Allerede tidligt efter grundlæggelsen af Piper-Heidsieck, så blev husets champagner efterspurgt hos de royale hoffer i mange lande som Frankrig, Kina og selv den russiske zar Alexander III var begejstret for Piper-Heidsieck champagne.

Så da champagnehuset skulle fejre sit første jubilæum, så designede Pierre-Karl Fabergé, som var hofjuvelér for den russiske zar, en flaske med ædelsten, guld og den sjældne, blå lapis lazuli.

Og siden dengang har champagnehuset samarbejde med nogle af verdens bedste juvelerer, hvilket også er årsagen til den ekstremt flotte udsmykning på denne 2002 Cuvée Rare. Således var det fx juvelerfirmaet Van Cleef & Arpels, som i anledning af Piper-Heidsiecks 200 års jubilæum designede en flaskemed både diamanter og blå lapis lazuli.

Champagnehuset Piper-Heidsieck har været dygtige til markedsføring, hvilket bl.a. også har medført et samarbejde med filmindustrien i Hollywood. Således har husets champagner været brugt i filme som Gøg og Gokke, men også i film med Ava Gardner, Humphrey Bogart, Clark Gable og Fred Astaire.

Siden 1993 har Piper-Heidsieck også været officiel leverandør til filmfestivalen i Cannes, men også andre filmfestivaler i Deauville, Berlin, Boston, Chicago og San Francisco med en særpris, som champagnehuset har givet til navne som Al Pacino, Francis Ford Coppola, Nicolas Cage og mange flere.

Huset blev i familiens eje indtil 1989 hvor man solgte det til Rémy-Cointreau koncernen. I dag er ejerskabet overtaget af EPI Group, som ejes af Descours familien. Det er et stort familieejet fra foretagende grundlagt i 1974 af Christopher Decours.

De ejer flere tøjmærker, skokæder og har derudover investeret i vinbranchen, hvor de udover Piper-Heidsieck også ejer Champagne Charles Heidsieck, Rémy-Cointreau og har senest i 2016 også købt Biondi-Santi i Toscana.

Piper-Heidsieck har selv omkring 44 hektar vinmarker, men opkøber derudover druer fra omkring 800 hektar vinmarker i optil 77 forskellige landsbyer i Champagne. Deres årsproduktion ligger på omkring 6 millioner flasker om året.

Den ansvarlige vinmager – chef de cave – for den store produktion er Régis Camus, som overtog ansvaret efter den legendariske Daniel Thibault, som desværre døde i 2002.

Denne Cuvée Rare er lavet på 70% Chardonnay og 30% Pinot Noir, og det er en champagne, som kun fremstilles i de år, hvor druehøsten er helt exceptionel og hvis vinmageren vurderer, at det kan blive en helt ekstraordinær cuvée.

Den første Cuvée Rare blev fremstillet i 1976 efter en utrolig intens varmebølge dette år. Siden da har Cuvée Rare kun været produceret 8 gange, nemlig i 1979, 1985, 1988, 1990, 1998, 1999, 2002 og senest 2007.

Denne 2002’er er et blend fra 8 Grand Cru marker, hvilket for Chardonnay druerne bl.a.  er Oger, Villers-Marmery og Avize og for Pinot Noir Verzy. Den har efter almindelig vinificering lagret 8 år i vinkælderen hos Piper Heidsieck.

Og sikke en flot, forfinet og lækker aroma … godt med fylde, eksotiske frugter, kiwi, mango, æbler, pærer samt en virkelig landlig og animalsk side … nærmest som om, at frugten er gæret. Der er hasselnøder, toast, hævet dej, hvide blomster, grønne vinblade og samlet komplekst, elegant og nærmest berusende duft.

Boblerne er klart lidt mere aggressive end foregående champagne, men fortsat små og giver næsten en smeltende fornemmelse i munden, hvilket er helt ekstraordinært. Syren er ikke så tydelig som foregående, men det er en blid syre, som elegant og med citron, friskhed og lidt blomsterstøv. Klasse.

Som du måske også fornemmer, så er Cuvée Rare ikke helt billig, for normalprisen ligger på 1.695 kr. Den kan dog fås billigere, bl.a. har Andrup Vin champagnen til 1.275 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Champagne Mailly Grand Cru, L’Intemporelle Grand Cru Brut, Champagne, Frankrig

2010 Champagne Mailly Grand Cru, L’Intemporelle Grand Cru Brut, Champagne, FrankrigByggemødet blev sparket behørigt i gang med en tidløs champagne … L’Intemporelle Grand Cru Brut fra Champagne Mailly Grand Cru.

Champagne Mailly Grand Cru er ikke et helt traditionelt champagnehus, men derimod et kooperativ i Champagne.

Det er grundlagt i 1929 af en flok vinbønder omkring byen Mailly. De slog kræfterne sammen grundet de økonomiske hårde tider efter 1. verdenskrig med et motto om, at de sammen kunne få det til at ske. På fransk hedder det à la tête par la main.

Champagne Mailly Grand Cru har kun – som navnet måske også indikerer – Grand Cru marker, men alene dog samlet omkring 70 hektar fordelt på samlet 80 vinavlere.

Det betyder en årlig produktion på 500.000 flasker årligt fordelt på 10 champagner i 4 kvalitetsniveauer, som kaldes Classic, Special, Artistic og Prestige. Denne L’Intemporelle Grand Cru Brut kommer fra den sidstnævnte serie, som er husets topchampagner.

Champagnen er lavet på 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay, hvor Pinot Noir druerne kommer fra parceller på Grand Cru markerne Les Chalois, Les Côtes, Les Godats, Les Baraquines og Les Longues Raies, mens Chardonnay druerne kommer fra Les Crayats, Les Coutures og Les Roses.

Druerne er høstet med håndkraft og presset i hele klaser uden afstilkning. Den første gæringen sker i store rustfrie ståltanke ved 16 grader efterfulgt af malolaktisk gæring. Efter flaskning lagres vinen i husets store, kalkrige vinkældre nogle år.

I den gennemsigtige flaske ligner det næsten en omgang æblemost, men har en fantastisk lækker næse … hyben, fersken, pærer, blomster, gæret dej, mineraler og skolekridt. Virkelig nice.

Smagsmæssigt er det blide og små bobler med fremførende, let, stringent og dejlig citronsyre, blid og cremet, sart og alligevel ganske frisk. Frugten er nærmest pærer og mirabeller og den sikrer sammen med citronsyren en god balance. Perfekt velsmag.

Laudrup Vin er importør, men kan fx fås hos Salling til 599 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Byggesjakket

Byggemøde 26. maj 2018 … Tånummanden, bobler & kakao

En byggetilladelse kræver en lang byggesag med oplysninger om bl.a. situationsplan, afløbsplan, plan- og facadetegninger, tværsnit, oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer samt varmetabsberegning og andre statiske beregninger.

Et byggemøde er endnu mere omstændigt og kræver lang tids omhyggelig, grundig, punktlig, sirlig og ansvarsbevidst planlægning samt akkuratesse.

Derfor var vi selvsagt en smule nervøse, da sommerens første byggemøde for vinfolket i byggesjakket skulle afholdes hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner. Altså Tånummanden.

Da undermureren samtidig havde meddelt, at han ville tilbringe eftermiddagen på golfbanen for at pleje sit fremskredne handicap, så var der da først grund til både uro, bekymring samt små angstneuroser.

Det var der dog ikke grund til, for Brix stod kampklar og spændt som en fjeder, da vi arriverede til hans ydmyge bolig til indkaldt tid klokken 17.00. Og vi kunne faktisk ikke se, hvem der logrede mest forventningsfuld … Brix eller Tvist, den lille hvide fluffy uldtot, der kommer med lyde som halvforkølede bjæf og vistnok underneden gemmer på en afart af en hund?

Vejret havde favoriseret det lille byggesjak, som denne dag var mødt op fuldtalligt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og derfor startede vi helt naturligt på terrassen … og da vi jo var hos Brix, så fordrer det selvfølgelig champagne. Brix elsker champagne … men vi ved ikk’ helt om det også elsker ham tilbage?

Sammen med lidt vandmelon fandt Brix to ekstravagante, luksuriøse, overdådige flasker årgangsbobleskum frem, først en L’Intemporelle Grand Cru Brut fra Champagne Mailly og derefter en fabelagtig flot Cuvée Rare Champagne fra Piper-Heidsieck. Vi klagede ikke, men boblede med.

Klogelig sagde den lille Tånummand ikke noget om druerne og faldt derfor ikke i samme fælde som året før, hvor han gik blank i en Blanc de Blancs og en Blanc de Noirs. Men nu var begge champagner denne gang nu også lavet på et mix af både Pinot Noir og Chardonnay.

Efter boblerne gik vi indenfor, hvor vi skulle igennem en lille 3 retter menu, som bestod af:

  • Lakseruller m/rejer
  • Engelsk bøf, salat og bagtekartofler med mos, bacon og forårsløg
  • Tiramisu
Lakseruller m/rejer

Vi startede med lidt lakseruller … nærmest helt 80’eragtigt med lidt rejer ved siden af. Men det smager jo godt og blev meget passende suppleret med lidt Riesling fra Rheingau.

Engelsk bøf, salat og bagtekartofler med mos, bacon og forårsløg

Engelsk bøf går man jo aldrig helt galt i byen med … og Brix fik Keeper til at grille bøfferne. Til bøffen fik vi en rigtig dejlig salat med bl.a. feta, mandler, jordbær og derudover lidt tzatziki og …

… så også en lækker dobbeltbagt bagekartofler, hvor kartoflen er fyldt med mos med bacon og mener også, at det var forårsløg og måske endda lidt ost.

Her lige et foto af salaten.

Tiramisu

Til dessert havde Tånummanden lavet klassikeren tiramisu den velkendte italienske dessert med mascarpone, amaretto og kaffe … og så – som I kan se på billedet ovenover – masser af kakao.

Faktisk var der så megen kakao, at vi på et tidspunkt havde svært ved at skelne lille Tvist fra Coco, Danmark grimmeste sygeplejerske, fra hinanden.  Men det er jo også et fact, at hvid bomuldstvist er fremragende til aftørring, pudsning, polering, absorbering m.m. Og til kakao er det excellent.

Vor manglende eller let brunede klarsyn kunne selvfølgelig også delvis skyldes, at Tånummanden havde klargjort et sandt batteri på 14 vine, som vi skulle igennem i løbet af aftenen.  Sammenlagt så feltet sådan her ud.

Vinene

Jeg har som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine. Mine vinøse højdepunkter var nok de to champagner, Il Borro, Château Gazin – selvom den måske var en for meget til den mogne side  – Montecarrubo Special Cuvee og Flor de Pingus. Men sammenlagt igen et overdådigt program.

Vor blindsmagning gik imidlertid mere træg … og selvom jeg startede med at gætte de tre første både på drue og land, så endte konkurrencen faktisk med, at alle – lige undtagen Flemming – havde 10 point hver. Uafgjort!

Vi skulle derfor ud i en ombattle, hvor sjakbajs Jesper trak det længste strå og blev aftenens vinder.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Sådan ser det ud, når vi rigtigt hygger !!!

Vinanmeldelser

2017 Weingut Huber, Riesling Terrassen, Niederösterreich, Østrig

2017 Weingut Huber, Riesling Terrassen, Niederösterreich, ØstrigDet er kun få uger siden, at jeg drak den  friske 2017 Grüner Veltliner Terrassen fra østrigske Weingut Huber fra den lille by Reichersdorf i Traisental … en dal med kalkrig terroir i Niederösterreich.

Nu drikker jeg igen en terrasse vin fra Huber, men denne gang blot på 100% Riesling, som kommer fra forskellige marker med forskellig jordbund i Traisental. Det er en frisk, ung årgang 2017, som i Østrig blev et rigtigt godt vinår med et udbytte, som var en 1/4-del højere end seneste 5-års gennemsnit. I mange andre af vinlandene i Europa blev 2017 ellers et skidt år.

Selvom der i Traisental kom sen frost og senere store haglbyger, så forårsagede dette langt mindre skade end tidligere år. Det blev en tidlig høst med høj kvalitet.

Vinen er lavet med 4 timers kold udblødning, presning og gæring i ståltanke ved 19 grader, hvorefter vinen modner yderligere i de rustfrie ståltanke i 3 måneder inden vinen flaskes. Det er stort set samme produktionsmetode som søstervinen Grüner Veltliner Terrassen.

Duftmæssigt fin lille Riesling … fersken, æbler, grape, citrus, papkasser og en let sødkrydret aroma. I munden har vinen en markant syre … citronskarp og lidt dominerende, men giver vinen en fin friskhed, struktur og syrligt udtryk.

Forhandles af Supervin, hvor en  flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2016 Domaine Jean-Charles Fagot, Chassagne-Montrachet Vieille Vigne, Bourgogne, Frankrig

2016 Domaine Jean-Charles Fagot, Chassagne-Montrachet Vieille Vigne, Bourgogne, FrankrigChassagne-Montrachet Vieille Vigne blev eftermiddagens sidste node i det vinøse felt fra den musikalske, lille vinmager Jean-Charles Fagot.

Chassagne-Montrachet hed oprindeligt Chassagne-le-Haut, men blev i 1879 omdøbt for at ære den mest berømte Grand Cru parcel i området Le Montrachet. Det er også det område i Côte de Beaune – ja vel i hele Bourgogne – som har rekorden med flest Premier Cru marker … hele 51 af slagsen. Der dyrkes dog mest hviidvin i Chassagne-Montrachet, hvor halvdelen er beplantet med Chardonnay og 76% af Premier Cru vinene er hvidvine.

Hos Jean-Charles Fagot kommer druerne til denne Chassagne-Montrachet Vieille Vigne imidlertid ikke fra Premier Cru marker, men til gengæld fra gamle vinstokke på omkring 55 år og høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Vinificering sker alene med druerne naturlige gær og vinen er lagret omkring 1 år på egefade, hvor 1/3-del er nye fade, 1/3-del fade brugt en gang før og den sidste 1/3-del fade, som er anvendt to gange tidligere. Flasket uden klaring og med let filtrering. Der laves årligt små 1.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er blomsterduften virkelig meget tydelig i denne vin … ja nærmest stærk, så det endda næsten tangerer lidt kampfer, hvilket så kombineres med hindbær, jordbær, røg, godt med karamel og lidt chokolade. Duften er meget insisterende.

I munden er vinen godt fyldig og næsten eksplosiv i frugten. Der er noget sødme … karamel og det bevirker, at vinen bliver meget rund og blød i eftersmagen.

Importør er Vinmonopolet, men forhandles fx af Brdr. D’s Vinhandel, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er på 279,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger