Vinanmeldelser

2015 Broccardo, Barolo I Tre Pais, Piemonte, Italien

2015 Broccardo, Barolo I Tre Pais, Piemonte, ItalienNår vi nu er vi god druesaft, hvorfor så ikke nuppe endnu en Barolo? Her i det houlbergske hjem er der ikke langt fra tanke til handling og det blev løst med et glas af denne 2015 Barolo I Tre Pais fra Agricola Fratelli Broccardo.

Det er en lille familiedrevet vingård, der ligger ved Monforte d’Alba. Vingården drives af de 3 søskende Filippo, Federica samt Laura Broccardo, der besluttede selv at lave deres egne vine fra de marker, som både deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre havde passer igennem årtier, men blot solgt deres druer til andre producenter.

Familien har lidt under 3 hektar vinmarker, som er spredt på marker i tre forskellige kommuner, nemlig parceller på Bricco San Pietro og  San Giovanni i  Monforte d’Alba, Paiagallo i Barolo samt Ravera i Novello.

Denne Barolo I Tre Pais er lavet fra 30 år gamle Nebbiolo vinstokke fra husets marker i de tre Barolo kommuner Monforte d’Alba, Barolo og Novello. Vinen er lavet gæring og maceration i temperaturstyret ståltank og efter endt fermentering har vinen lagret 24 måneder i både nye og gamle 3.500 liter botti egefade af fransk og slavonsk egetræ. Inden frigivelse til salg afrundes vinen yderligere 10 måneder på flaske.

Allerede i glasset kan jeg se, at det bør være en vin, som jeg kan li’, for vinen er sart, lys, transparent teglfarvet …  men dufter dog ikke vildt ud af glasset med det samme. Men giv lidt tid, så dukker der lidt tobak frem, er måske en smule flæsket, har blomster, cedertræ og i starten meget forsigtig og sky. Der kommer dog lidt violer og læder frem, men svagt … lidt knust sten og kamfer. Frugten er heller ikke så lys, men mere ovre i kirsebær, brombær og jordbær suppleret med kogte blommer, kaffegrums og lidt kanel.

I munden er vinen virkelig pænt kirsebærdrevet … sådan lidt saftig i fugten og ikke så lys. Der er – udover småsure kirsebær – også hyben, hindbær, tranebær og ribs. Tanninerne er knastørre og de river lidt i ganen på bedste vis. Smagen er klart lysere end duften, meget ren og frugtdrevet og det afslører en lille god Barolo. Way to go, så Houlberg bliver glad og giver 5 store Thumbs Up.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 269,95 kr., mens prisen er 229,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2017 Tenute Neirano, Barolo, Piemonte, Italien

2017 Tenute Neirano, Barolo, Piemonte, ItalienTenute Neirano er jeg stødt på én gang tidligere og der var det også med deres Barolo … dengang i årgang 2015, men nu er den et par år yngre i årgang 2017.

Vinhuset ligger ved byen Casalotto di Mombaruzzo i Monferrato og er grundlagt i 1982 af Giacomo Sperone sammen med sønnerne Paolo og Antonio. De er fra en familie, der har lavet vin igennem flere generationer, for allerede i 1880 grundlagde Bernardino Martini vinhuset Bernardino Martini & Figli i Turin.

Det blev derefter overtaget af sønnen Ferdinando Martini og i 1941 af 3. generation i form af svigersønnen Giacomo Sperone.

Giacomos far Antonio Sperone var også selv i vinbranchen og han havde bl.a. arbejdet i familiens firma produktion af Vermouth vine i Turin, så man kan sige, at Giacomo nærmest er opvokset med vin … og senere også giftede sig ind i en vinfamilie.

Det var således Giacomo, der i 1960 grundlagde Vermouth firmaet Giacomo Sperone S.p.A. i Cusano Milanino og fortsat de traditioner, som var startet i 1911, hvor bedstefar Antonio Sperone Sr. startede med produktionen af Vermouth, og som var fortsat af Giacomos far Antonio. Og sådan er det egentligt fortsat, for i løbet af 1970’erne kom sønnerne Paolo og Antonio Sperone også med i driften af firmaet.

Men i 1982 startede Giacomo og sønnerne så også Tenute Neirano i Casalotto di Mombaruzzo i Monferrato med produktion af både vine som Barolo, Barbaresco og mange andre vine. Derudover har den pænt foretagsomme Giacomo også startet en stor produktion af italiensk lemonade under mærket Caravella limoncello og orangecello.

På Tenute Neirano har Sperone familien i alt 25 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterene Moscato, Barbera, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet,  Brachetto og Nebbiolo, men opkøber også druer fra andre vinavlere.

Det er Antonio Sperone, som står for produktionen med hjælp fra bror Paolo, men også næste generation i form af Antonois to børn Francesca og Andrea deltager i driften.

De laver samlet ikke mindre end 11 forskellige mousserende vine, 6 hvidvine og 11 rødvine, men det omfatter så også vine med opkøbte druer fra andre områder i Italien … både Abruzzo, Sicilien og Puglia.

Og denne Barolo er altså én af husets vine, selvfølgelig på 100% Nebbiolo fra udvalgte marker i Barolo. Under gæringen hjælper overpumpninger af mosten med at trække ekstra farve, smag og struktur ud af drueskindet. Efter endt fermentering modner vinen herefter 3 år på traditionelle slavonske egetræsfade samt 6 måneder på flaske før frigivelse til salg.

I glasset er vinen klart lysere end i 2015’eren … fint transparent med en svaglig orangerød kant. Duften er klassisk Barolo med finknuste rosenblade, violer, læder, en lys balsamisk syre, kamfer, tranebær, syrlige kirsebær, ribs, tør jord samt lidt tobak. Det er lige præcis de noter, som man bare leder efter i god Barolo.

Smagen er mere saftig og sød end forventet, men det er fortsat med knastørre tanniner suppleret med en lille peberbid. Det giver en sød og alligevel frisk frugt, kirsebær, ribs, tranebær og svag frugtsødme, lidt læder og en vis omgængelighed. Stilmæssigt virker vinen også i munden lettere end 2015’eren, men den har lidt samme knækkede sødme, som rammer samtidig med Nebbioloens strenge væsen. Og dermed havner Houlberg tæt på de 5,5 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2015 I Fabbri, Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2015 I Fabbri, Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSunes sidste servering denne aften var lidt mere klassisk … en 2015 Chianti Classico Riserva fra vinhuset I Fabbri, der ligger ude på landet i Casole små 800 meter nord for Lamole og 7-8 kilometer sydøst for Greve i Tosacana.

I Fabbri er en lille toskansk vingård ejet af Susanna Grassi, hvis familien har ejet den lille ejendom i Lamole siden 1600-tallet. I 2000 opgav Susanna sit job for at puste liv i den gamle ejendom, hvor vinproduktionen var ved at gå helt i stå. Og selvom hendes oldefar Olinto Grassi tilbage i  1920’erne var den første til at flaske og sælge vinene fra familiens marker, så havde man i perioden indtil Susannas overtagelse blot solgt druerne til andre producenter i området.

Men det ændrede Susanna …  hun gik ihærdigt i gang med optimering af vinplanterne og ikke mindst restaureringen af de gamle håndbyggede stenmure, der understøtter de klassiske gamle vinmarker,

Grassi familien var oprindeligt smede og dengang ret velhavende. Faktisk betyder Grassi; de fede. Susanna Grassi begyndte derefter at producere hendes egne Chianti Classico. Hun omlagde gradvist til økologisk drift og blev endelig certificeret i 2013 og hun har også siden nedjusteret anvendelsen af svovl i kælderen.

På vingården får Susanna hjælp af sin søster Maddalena Grassi og samlet passer de 10 hektar vinmarker. De 9 hektar ligger i Lamole, mens de også lejet 1 hektar i Conca d’Oro i  Panzano-in-Chianti og alle markerne ligger i 450-680 meters højde.

Her smager vi husets Chianti Classico Riserva 2015, som er lavet på 95% Sangiovese Grosso di Lamole samt 5% Canaiolo. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med 14 dages maceration og derefter lagret 20 måneder på 500 liter franske tonneaux.

Duften er sgu lækker … mørk, moden og kraftig Chianti med både læder, stenjord, muldjord, kirsebær, blommer, mynte, en lille og frisk Campari bitterhed, ristede fade, toast, kaffe, kakao, blæk, engelsk lakrids, kanel, urter og så aromatisk træ.

I munden har vinen en god og stringent syre, perfekt modne druer med kirsebær, solbær, masser af intensitet og kompleksitet, fyldig, tæt med en vis friskhed, grafit, grape, bitterhed, tør kakao og alt med godt power, fortættet, mineralsk og med denne bitre, tørre og alligevel friske smag. Flot vin.

Forhandles af Terroiristen, hvor en flaske koster 265 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2016 Ktima Kir-Yianni, Ramnista Xinomavro, Naoussa, Grækenland

2016 Kir-Yiann, Ramnista Xinomavro, Naoussa, GrækenlandSune udfordrede os igen med en græsk vin … den røde Ramnista Xinomavro fra Ktima Kir-Yianni, som er ejet af Yiannis Boutaris, der selv grundlagde vinhuset i 1997.

Igen er vi ude i en drue, som er ukendt for de fleste af os, nemlig druen Xinomavro. Det er en rød druesort, der er meget udbredt i det nordlige Grækenland, men den dyrkes også i mindre grad i Republikken Nordmakedonien. I Grækenland betragtes sorten som en af de bedste til produktion af landets fineste vine og Xinomavro er da også én af de druer, som med både højt tanninindhold og syre har karakteristika til at give store rødvine.

Druens navn Xinomavro er egentlig en kombination af de græske ord for syre og sort, selvom dette ofte oversættes som sort og surt, formentlig som en vis indikation for smagen og strukturen af ​​de vine, der er fremstillet af druen. Og sådan kan mange unge vine på Xinomavro også smage, selvom de ældes med ynde ved lagring. Vinene får ofte nogle klassiske smagskarakteristika af svesker, jordbær og soltørret tomat.

Xinomavro druerne selv er blåsorte og vokser i stramme klynger, mens druerne varierer i størrelsen indenfor de forskellige kloner af Xinomavro, men fælles er det, at alle modner sent og kan være ret ustabile eller følsomme, så årgangene har stor betydning.

Druen er mest kendt i Naoussa, hvor vinene da også skal indeholde 100% Xynomavro, men betragtes – sammen med Nemea på Peloponnes halvøen – som Grækenlands største og mest respekterede rødvine. Xinomavro er dog plantet i det meste af Grækenland.

Nogle har tidligere ment, at Xinomavro var i familie med Nebbiolo fra Piemonte, men dette er dog modbevist ved DNA-test. Men det er derfor, at nogle kalder vine på Xinomavro for de græske Baroloer.

Nå … nok druesnak, lad os i stedet kigge nærmere på vinhuset Ktima Kir-Yianni, som er grundlagt i 1997 af Yiannis Boutaris, som er en af de ledende figurer i den græske vinindustri. Han stammer fra en familie, der har lavet vin i Grækenland siden 1879 og han forlod familiens vinkoncern Boutari Wine Group for at starte Ktima Kir-Yianni.

I dag er det dog sønnen Stellios Boutaris, som driver Ktima Kir-Yianni vinhuset og er 5. generation af vinproducenter i familien. Vi har faktisk stødt på Stellios Boutaris før her på bloggen, for han var nemlig den investor, som reddede Domaine Sigalas, fik hele aktiemajoriteten og lod Paris Sigalas fortsætte driften.

Siden 2001 har Stellios fået hjælp til driften af sin broder Mihals Boutaris og samlet driver de i dag 70 hektar vinmarker i 2 forskellige områder med 50 hektar ved byen Yianakohori i Naoussa området og 20 hektar i Amyndeon området.

Her smager vi en ægte vin fra Naoussa … et område på kun 500 hektar vinmarker, som regnes som værende et af de bedste områder i Grækenland. Ramnista Xinomavro er lavet fra husets ældste parceller med Xinomavro vinstokke.

Druerne kommer primært fra de 2 parceller Limni og Cyclamina, som blev tilplantet i begyndelsen af 1970’erne og i daglig tale bare kaldes blok 5 og blok 15. Vinmarkerne blev allerede dengang anlagt med drypvandingsanlæg, så derfor er der heller intet stress blandt vinstokkene, selvom Naoussa området er et af de mest regnfattige i den græske del af Makedonien.

Druerne håndplukkes og nede på vingården sorteres de inden de knuses og får lov til at stå i koldt premacaration i 6 dage. Siden følger selve gæringen, som er sket i 5.000 liters franske egefade med både remontage og pigeage. Så lagrer vinen 5 måneder, hvorefter vinen sammenstikkes og lagrer 16 måneder … 80% i barriques og resten i 500 liters egefade af amerikansk og fransk eg. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 8 måneder inden frigivelse.

Næsen er fyldt med blomster, tulipaner, hvid peber, saftig og let vin, der er nogle grønne grene, lakridsrod, nødder, granitsten og en frugt med tranebær, kirsebær, jordbær, granatæbler, bagt tomat, fennikel, sorte oliven, tobak, vanilje, læder og skovbund … egentlig meget kompleks og indbydende duft.

I munden er der langt mere kraft end lige forventet, masser af tørhed, sådan godt intens med en lidt pebret og saftig smag. Der er kirsebær, lidt ristede noter, toast, vanilje, god syre og lidt krydderier samt en god lang eftersmag. Virkelig en god overraskelse.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Heimann & Fiai, Kadarka Porkoláb-Völgy, Szekszárd, Ungarn

2018 Heimann & Fiai, Kadarka Porkoláb-Völgy, Szekszárd, UngarnI blindsmagningen kom der flere spændende overraskelser, som fx en Kadarka Porkoláb-Völgy 2018 fra det ungarske vinhus Heimann & Fiai … den gættede ingen.

Jeg  har ganske vist tidligere stødt på druen Kadarka, men det er jo ikke en drue, som vi kender så meget herhjemme. Det er en rød druesort, som også kalde Gamza. Den findes primært i Rumænien, Bulgarien og har derudover været anvendt i de ungarske vine kaldet tyreblod. Den dyrkes også i de fleste andre centraleuropæiske lande samt balkanlande, hvor druen undertiden er kendt som Cadarca eller Skadarska.

Vinhuset drives af familien Heimann, som oprindeligt kommer fra Tyskland, men i flere generationer har produceret vin i Ungarn. Men indtil 1989 var det alene i det små og til lokalt konsum. Først efter jerntæppets fald ovenpå afslutningen af kommunistisk styre i var Zoltan Heimann Senior blandt de første, som begyndte at købe vinmarker.

De seneste 15-20 år har hans hustru  Agnes Heimann stået for produktionen af en stribe kraftige vellavede vine primært på alle de internationale druesorter. Men Zoltan Heimann var imidlertid også stærkt optaget af druerne Kadarka og Kekfrankos, som i højere grad repræsenterer det oprindelige Szekszard, så ved siden af vinhusets normale produktion, etablerede han sammen med sin søn Zoltán Heimann Junior – blot kaldet Zoli – en lille planteskole med udbredelse af de lokale sorter.

Siden Zoli tog sin uddannelse i Geisenheim i Rheingau og skrev sit speciale om om de særlige kloner af Kadarka og Kekfrankos druer, så har han nu startet projektet Heimann & Fiai , der betyder Heimann og sønner, hvor han nu satser på kvalitetsvine på de to lokale druer.

Her smager vi husets vin på Kadarka … de tre kloner P123, P115 og P131 fra parceler i Porkoláb-Völgy plantet i 2012 i 220-245 meters højde. Vinen er lavet med 30% hele klaser og så spontangæret med en Pied de Cuve – altså en lille forgæring af tidligt høstede druer – på en kombination af små plastiktanke og rustfri ståltanke.

Efter endt fermentering er der sket malolaktisk gæring og så  er vinen lagret 8 måneder i store leramfora krukker inden den endelige cuvée blev sammenstukket og tappet på flaske uden klaring efter mild filtrering og behersket tilsætning af svovl.

Duftmæssigt starter vi med en Flügger malerspand, men det er ikke en terpentinsk maling. Det er suppleret med lys, animalsk frugt, røde bolsjer, Kongen af Danmark, en blomstermark på en sommerdag, en spand med strandsand, tør jord, fennikelsalat, jordbær, tranebær og virkelig spændende aroma.

I munden er vinen let, ukompliceret med en lys, sødmefuld frugt, masser jordbær, meget sart og feminin, luftig og uden den store syre, hvorved vinen laver sådan lidt saftet. Det betyder også, at vinen så fader meget hurtigt ud i eftersmagen. Dermed bliver det en fin, lille saftig, læskende og løsagtig, tækkelig og indsmigrende. Dermed er Houlberg total glad og giver 5 tomler med pil op.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 202 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Roagna, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

2018 Roagna, Dolcetto d’Alba, Piemonte, ItalienDolcetto betyder jo den lille søde på italiensk, men det er vinene på arbejderdruen slet ikke. Det er vine med en duft af bitre kirsebær og bør næsten altid drikkes unge. Her smager vi en af slagsen … en Dolcetto d’Alba 2018 fra Azienda Agricola Roagna.

Roagna ligger i Barbaresco by omkring 5 kilometer nordøst fra Alba og er grundlagt helt tilbage i 1890, hvor den nuværende ejer Luca Roagna’s tip-oldefar Vincenzo sammen med sin hustru Rosa lavede deres første flaske Barbaresco. Det var faktisk på det tidspunkt, at de første vine kom under den appellation, som i dag kendes som Barbaresco.

Hver generation har siden forsøgt at forbedre kvaliteten og bygge ovenpå den forrige generations erfaringer. Bedstefaderen Giovanni Roagna, der desværre døde i 2006, købte vingården I Paglieri med den tilhørende Pajé mark, som siden har været familiens base.

Senere forbedrede Luca Roagnas far, Alfredo, gennem dedikeret arbejde i vinmarkerne familiens druekvalitet dramatisk ovenpå sine studier i vindyrkning. Samtidig investerede han i vingården Cascina Pira i Castiglione Falletto og udvidede familiens sortiment med marker, som nu har op til 70 år gamle stokke.

Selvom der mange producenter i både Barolo og Barbaresco undervejs har erstattet de gamle, traditionelle produktionsmetoder, med nye og moderne, så gælder det ikke hos Roagna familien i Barbaresco.

Her foregår tingene som de altid har gjort. Oprindeligt lavede Vincenzo lavede sin vin i store trækar, og det er også tilfældet i dag hos Luca som 5. generation, som overtog driften i 1999. Familiens motto er nemlig; Roagna ændrer sig ikke.

I Castiglione Falletto har Roagna familien i dag dog bygget en ny vingård med produktionsanlæg, smagelokaler og stor underjordisk vinkælder. Alt laves energirigtigt med produktion af elektricitet via solceller og varmt vand via solpaneler, så lidt er alligevel ændret siden 1890.

Roagna ejer i dag 20 hektar jord, hvoraf 12 hektar er vinmarker, nemlig markerne Asili, Carso, Montefico og Pajé i Barbaresco samt Pira i Castiglione Falletto. Men derudover har Luca også lejet nogle marker fra andre vinavlere, bl.a. Albesiani og Gallina i Neive, Faset i Barbaresco og Le Coste i Monforte d’Alba.

Alle markerne bearbejdes økologisk og uden brug af nogen form for gødning. I stedet plejes jorden gennem de afgrøder der plantes mellem vinstokkene. Målet er at beskytte jorden samt at sikre den absolut bedste mulige druekvalitet fra de meget gamle stokke, som Roagna mener er afgørende for kvaliteten.

Den efterfølgende vinifikationen er hos Roagna helt traditionel, men efter sine ønologi-studier har Luca Roagna alligevel mulighed for at optimere elementerne i denne vinifikation.

Gæring sker – som altid – i store træfade med maceration i omkring 30 dage for Dolcetto og Barbera og 60-100 dage for Barolo og Barbaresco. Lagringen sker helt op til 10 år i store træfade inden et par års lagring i flaske. Vinene kommer derfor ofte først meget sent på markedet. Sådan har det altid været hos Roagna, og sådan bliver det ved med at være.

Men Luca har nu lavet denne Dolcetto d’Alba med hele 3 måneders gæring og maceration … 90-100 dage! Druerne til vinen kommer fra de to marker Pajé og Carso, Gæring sker i trækar alene med en Pied de Cuve, altså gærede druer fra en lille høst nogle dage forinden de øvrige druer høstes. Forgæringen af den lille Pied de Cuve har varet 10 dage. Når den lange maceration er slut, så er vinen lagret omkring 1 år på store, gamle egefade.

Duften er lettere flæsket, lidt baconfedt, sol, blommer, pressede kirsebær, meget moden i frugten, men med stor frugtintensitet og en nærmest Beaujolais landlig bondskhed. Der en samtidig en lidt sjov, skæv, krydret note, lidt rågummi, papkasser og Rhône-gener, tørt træ, sæbe … muskuløs, men pokkers charmerende.

Smagen er også både rustik, bombastisk og vild … saftig med en blåbær, kirsebær, god landlig syre samt noget præg fra fadene med let kanel og vanilje. Men mest af alt er det en ærlig vin, virkelig total klassisk Dolcetto med en svævende nerve og alligevel blød, venlig og helt sig selv.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 129,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, Grækenland

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, GrækenlandSune fortsatte med at drille os lidt i blindsmagningen og ingen gættede denne vin … en græsk vin lavet på druen Assyrtiko fra Domaine Sigalas på ferieøen Santorini.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1991 af Paris Sigalas, der selv var studerende på det historiske Sorbonne universitet i Paris og ved siden af sine studier også arbejdede på et par vingårde i Bourgogne … og blev totalt og aldeles forelsket i bourgognevinene. Og med hans entreprenørånd, så etablerede han Domaine Sigalas sammen med vennerne Christos Markozane og Yiannis Toundas, straks da han vendte tilbage til Santorini.

Med hvid bourgognevine som reference, som startede Paris bl.a. med at lave en fadgæret vin og det blev på den lokale Assyrtiko drue, selvom der slet ikke var tradition for at lave fadlagrede Assyrtiko vine på Santorini eller noget andet sted i Grækenland.

I 1998 stod et nyt vineri færdigt på del flade slette oppe nær øens nordspids, og den gamle kælder ude ved kysten blev omdannet til ferieboliger. I 2003 trådte investoren Alexander Avataggelos ind i ejerkredsen med en pose penge, der gjorde det muligt at installere tip top moderne udstyr og styrke teamet omkring Paris Sigalas.

Senere i 2020 skiftede Domaine Sigalas igen ejere, efter vinhuset næsten var blevet solgt til et investeringsselskab, hvilket  skabte en del uro. Men så blev det købt fra investorerne af Ktima Kir-Yianni med Stellios Boutaris, som dermed fik aktiemajoriteten. Meldingen er, at Domaine Sigalas forbliver en selvstændig vingård og at Paris Sigalas fortsætter som vinmager og administrator.

Domaine Sigalas har i dag omkring 20 hektar og har i det moderne vineri en kapacitet til at producere 300.000 flasker årligt, Der er nu fortsat mest fokus på af producere vine på Assyrtico med og uden fad samt en Vin Santo og lidt andre vine.

Vi smager her en vin Assyrtiko vin fra Sigalas … hvor druerne kommer fra 50-60 år gamle vinstokke, som har deres rødder i en sort, vulkansk jord og på et europæisk rodnet, da netop den sorte vulkanske aske og pimpsten forhindrede vinlusen at slå sig ned på Santorino, hvilket bl.a, betyder en større mineralitet i vinene,

Hovedparten af druerne presses som hele klaser og den fritløbende most gærer herefter alene med druernes naturlige gærstammer i  rustfrit stål inden lagringen 6 måneder sur lie i ståltankene.

I næsen virker vinen en smule olieret og har klart nogle lettere æteriske terpentinagtige dampe, benzin, harpisk, tea tree oil, lidt fersken i frugten, men ellers noget grøn og mineralsk med afbarkede grene og så samtidig en lille citrus note.

Smagsmæssigt egentlig en meget kraftig og krydret vin med en let bitterhed, meget stærk i smagen faktisk, sådan lettere brændende. Der er en god syre, meget rank og frisk … og selvom vinen er rost af anmeldere over hele verdenen, så er jeg imponeret, men kom aldrig helt op at ringe, Det smager skam godt og jeg gættede heller ikke, at det var græsk.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Domaine Gérard Tremblay, Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Gérard Tremblay, Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, Bourgogne, FrankrigSune serverede endnu en spændende vin på terrassen og det blev denne 2014 Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes fra vinhuset Domaine Gérard Tremblay, der ligger i Poinchy … en lille landsby lige udenfor Chablis nær Auxerre på nogle af de bedste skråninger i Chablis.

Vincent Tremblay er 3. generation på vingården i Poinchy, men reelt 6. generation i selve vinhuset, da hans bedsteforældre i 1950 flyttede vinhuset fra La Chapelle-Vaupelteigne blot et par kilometer længere mod nord.

Vincents far  Gérard  var kun 1 år, da de flyttede vinhuset og var faktisk født i Hostellerie des Clos … en velkendt restaurant i Chablis, som dog godt nok var et kapel dengang.  Det er Gérard, som efter sin overtagelse i 1973 startede vinhuset, idet Vincents bedstefar indtil da blot havde solgt druerne til et lokalt négociantfirma.

I dag er det altså sønnen Vincent, der driver de 35 hektar vinmarker of fortsætter vingården i faderens ånd. Han kom først ind i driften i 1999 og før det havde han faktisk overhovedet tænkt at skulle være vinbonde. Da han gik i gymnasiet, så havde han helt andre idéer, men da faderen aldrig skubbede, så endte han alligevel med at tage et kursus omkring den kommercielle side af vinbranchen.

Da kurset indeholdt lidt om vinfremstilling, så blev Vincent fanget og derefter gik vejen til vinskole og efterfølgende praktikophold i både Nuits-Saint-Georges, Rhônedalen, Australien og Sydafrika, inden han i 1999 kom med i driften.

Her smager vi Vincents 2014 Chablis 1. Cru Fourchaume Vieilles Vignes, som jo selvfølgelig er 100% Chardonnay fra marken, der er kaldt Fourchaume. Det er en Premier Cru mark med vinstokke, der er over 50 år gamle.

Vinen er lavet ved, at druerne er presset efter høsten og så hvilet køligt 12-24 timer på ståltanke inden gæringen er sket efterfulgt af en malolaktisk gæring. Vinen har efter endt fermentering lagret 6-12 måneder … 20% på egefade og resten blot i ståltankene.

Næsen er lidt dyrisk og animalsk, parfumeret og dufter faktisk helt vildt godt. Det er en våd duft med fedtstoffer, virker endda en smule olieret og der er estragon, våde fade, ler, mulle kælder, flint, kvæde, abrikos og sådan lidt funky vådkrydret.

Smagsmæssigt er vinen saftig med modne pærer, modne æbler, æblesyre, virkelig godt med syre, salt, lemon og svagt lidt nødder. Der er noget, som kan minde lidt om syrlig cider.

Forhandles af Fionia Vin, hvor en flaske koster 200 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2018 Domaine Luneau-Papin, Clos des Allées Monopole, Loire, Frankrig

2018 Domaine Luneau-Papin, Clos des Allées Monopole, Loire, FrankrigAppellationen Muscadet Sèvre-et-Maine ligger i Loire og det er derfra, at jeg smager næste vin, som er en 2018 Clos des Allées Monopole fra Domaine Luneau-Papin.

Domænet Luneau-Papin ligger lidt ude på landet i Le Landreau omkring 10 kilometer øst for Nantes. Vingården er grundlagt i 1990’erene da Pierre Luneau  og Monique Papin mødte hinanden. De var begge vinproducenter, idet Pierre havde overtaget sin vingård i Le Landreau fra sine forældre Denise og Pierre Luneau, mens Monique tilsvarende havde overgået sin vingård i Chapelle-Heulin fra sine forældre Jeannette og Auguste Papin.

Pierre Luneaus vingård hed oprindelig Pierre de la Grange og var reelt grundlagt helt tilbage til 1700-tallet og har siden etableringen været drevet af en Luneau med fornavnet Pierre. Dermed var Pierre således 13. generation af Luneau familien på gården.

Men alligevel så valgte Pierre og Monique at slå de to vingårde sammen under det fælles navn Domaine Luneau-Papin, for udover kærligheden til hinanden, så havde de begge en stor passion for Melon de Bourgogne … regionens historiske druesort. Det er også den drue, som kendes under navnet Muscadet . De havde også begge selv i slutningen af 1970’erne hver især arbejdet og stået for promovering af masser vine på druen.

Samlet er Domaine Luneau-Papin på 40 hektar vinmarker, som hovedsageligt er tilplantet med druesorten Melon de Bourgogne, der er Muscadet’ens hjerte. Mange af markerne har vinstokke helt op til 75 år gamle og de vokser på en række spændende terroirs med vidt forskellige undergrunde af skifer, gnejs og serpentinit.

De vigtigste af disse vinificeres separat og viser Muscadet’en evne til at gengive sit terroir. I vinmarkerne sprøjtes kun med økologiske midler og druerne vinificeres på helt traditional vis med gæring i store tanke med glasoverflade og lagring på ståltanke. Her ligger vinene på fingæren sur lie i 7-36 måneder inden tapningen.

Siden 2008 har Domaine Luneau-Papin været drevet af Pierre og Moniques søn Pierre-Marie, som dermed er 14. generation på den gamle vingård. Han driver vingården sammen med sin hustru Marie, der også er involveret i produktionen … men han holder også den stolte tradition i hævd med, at gården skal drives af en Pierre.

Her smager vi netop en vin på Melon de Bourgogne og den er med druer fra de mere end 50 år gamle vinstokke fra enkeltmarken Clos des Allées, som har en jordbund med masser af skifer og det er en monopole mark, som alene Luneau-Papin ejer.

Efter høst er druerne presset i pneumatisk presse, hvorefter mosten hvilet koldt en kort periode, inden der sker en temperaturreguleret gæring ved 20 grader ved brug af druernes naturlige gærceller. Både gæring og efterfølgende lagring er sket i underjordiske tanke, som er foret med glasfliser … en meget udbredt form i Nantes-regionen. Der er vinen også lagret sur lie i 9 måneder inden aftapning på flaske.

Duftmæssig er vinen lidt forsigtig og tilbagetrukken, men der kommer lidt røg, citrus, fennikel og er let gæret i stilen. Der er lidt stikkelsbær, lette blomster, modne pærer samt lidt lemon. Det er ikke en vin, som duftmæssigt gør meget væsen af sig.

I munden er det en læskende og saftig vin … sådan meget mostagtig med muskat noter, melon, fersken samt en list saltet smag, men igen uden en vild syre, men med et blidt fodaftryk. Dermed får vinen en sådan stenet og lidt flad smag, men på en dejlig, sagte og rolig facon.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 169,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

N.V. Jacky Blot, La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut, Loire, Frankrig

N.V. Jacky Blot, La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut, Loire, FrankrigJacky Blot driver 2 vinhuse i Loire, nemlig Domaine de la Taille aux Loups og Domaine la Butte. Han kaldes en af Loires helt store stjerner og laver ret spændende vine … som nu fx denne lækre Petillant Nature La Taille aux Loups Triple Zero på spontangæret Chenin Blanc.

Jacky Blot har været vintosset siden sin ungdom, hvor han først startede med at arbejde med vin på en restaurant i Paris. Siden hjalp han en række vingårde i Loire med at sælge deres vin … men det var ikke tilstrækkeligt, han ville lave sine egne vine.

Så i 1989 købte han Domaine de la Taille aux Loups i Montlouis med gamle Chenin Blanc marker og det blev startskuddet til en nærmest kometagtig karriere. Berømte franske vinkritikere som fx Bettane og Desseauve har således givet de sjældne maksimal 5 stjerner til La Taille aux Loups som en af Frankrigs verdensklassevingårde.

Siden har Jacky Blot udvidet vinhuset med yderligere marker … ikke kun i Montlouis og nabokommunen Vouvray, men han har sgu også købt Domaine de la Butte i Bourgeuil, hvor han har knap 15 hektar vinmarker med gamle Cabernet Franc vinstokke.

På Domaine de la Taille aux Loups laver Jacky både sjove mousserende vine som denne Triple Zero Pétillant Brut samt flotte enkeltmarksvine på Chenin Blanc med lokalt terroir præg. Jacky er selv Bourgogne freak og anvender fade fra Bourgogne og tilpasset i størrelse og beskaffenhed til hver enkelt mark og årgang. Maximalt 10% af fadene er ny, da fadene blot skal bidrage til strukturen og teksturen i vinen og ikke tilføre overdreven aroma.

Denne La Taille aux Loups Triple Zero Pétillant Brut er lavet på ren Chenin Blanc fra over 50 år gamle vinstokke i Montlouis. Den har sit navn Triple Zero efter fremstillingen, som sker uden chaptalisering, uden sukkertilsætning inden flaskegæringen og uden dosage ved aftapningen.

Så vinen fremstilles ved, at druerne spontangæres i brugte fade og tappes med gæren på flaske når restsukkerniveauet når 12 gram pr. liter. Vinen gærer så videre i flasken indtil den er helt tør, degorgeres efter 24 måneder og resultat er autentisk, nøgen og umanipuleret mousserende vin eller nærmest Pétillant.

I næsen er det sgu en spændende vin … animalsk, gæret og måske endda svagt oxideret med en lidt kridtet note. Der er surdej, rugbrød ovenpå bagte æbler, pærer, abrikos og gule blommer. Der er honning og lejrbål samt små lakridsale elementer. Den er en mousserende vin, der stikker lidt ud på en ret charmerende facon.

Boblerne er let perlende i munden og slet ikke aggressive eller truende på nogle måder. Vinen er heller ikke særlig syrlig, men har klart lidt lemon bitterhed og lidt modne æbler, mens indtrykket også virker ret cremet og medgørlig. Det er – blindt smagt – helt klart ikke champagne, for vinen har mere krop og fyldighed.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 249 kr., men pt. er på tilbud til 169,95 kr. og det er faktisk et ret godt køb.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger