Tag-arkiv: Ulrik

Vinanmeldelser

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Boscaini Carlo, Recioto della Valpolicella La Sengia, Veneto, ItalienAllersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.

Gården har 14 hektar vinmarker med udsigt over den berømte landsby St. Giorgio Ingannapoltron, kendt over hele verden for sin vidunderlige gamle kirke, kloster og arkæologiske udgravning.

Gården er etableret af den nu afdøde Carlo Boscaini. Han blev dog 102 år, bl.a. ved dagligt at drikke vin i beskeden mængde (men af høj kvalitet). I dag har nevøerne Carlo og Mario Boscaini overtaget driften, men vingården bærer fortsat den gamle Carlo Boscainis navn.

Fra 1990 til 1996 har Carlo og Mario foretaget en stor investering i jord for at opdatere og modernisere. Fra 1996 til i dag har de renoveret vinkældrene og forbedret udstyret.

Der produceres omkring 45.000 flasker vine årligt, fordelt på Valpolicella, Valpolicella Superiore og Ripasso, Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella.

Der produceres også særlig hvidvin Garganega samt en rosévin Molinara. Derudover selvfølgelig også – på helt italiensk maner – grappa og olivenolie.

Vindruerne til fremstilling af denne Recioto tører længere end ved fremstilling af Amarone. Dette giver en større frugtighed og sødhed i den færdige vin. Druetyperne er dog de samme som til en Amarone, nemlig 40 % Corvina, 30 % Corvinone, 20 % Rondinella, 10 % Merlot og Croatina. Vinen lagrer i 18 måneder.

Lad os smage den søde vin. Duft af overmodne blommer, sødme og sukker. Smagsmæssigt igen masser af sødme, kirsebær … men fortsat med lidt syre, som giver et godt modspil til vinens sødme.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Liber Vin til på tilbud til 140 kr. for ½ liter flaske.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, ItalienAftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker.

Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske.

Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn.

Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico.

Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.

Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2004 Greenock Creek, Alices Shiraz, Barossa, Australien

Skriv en kommentar

2004 Greenock Creek, Alices Shiraz, Barossa, AustralienSå blev det min tur til at bidrage med en rødvin. Ja, jeg fik byttet rundt på rækkefølgen af mine vine, så her næsten midt i smagningen fik jeg præsenteret en sand bulderbasse fra Australien.

Det var jo ellers en vin, som skulle komme sidst i smagerækkefølgen, men sådan kan det jo gå. Pokkers med vine indpakket i sølvpapir. Imidlertid fejler vinen bestemt ikke noget, for det er australsk shiraz af bedste skuffe.

Vinhuset hedder Greenock Creek og er grundlagt af Annabelle og Michael Waugh i 1978. I 1990erne blev den verden opmærksom på vingårdens store vine, og siden har man ikke set sig tilbage.

Vingården har i dag absolut kultstatus, og vinene er blandt de mest eftertragtede i hele verden pga. af deres enestående kvalitet og minimale produktion.

Når man tænker på vingårdens nuværende stjernestatus, er det svært at forestille sig, at Michael og Annabelle for bare 20 år siden beskæftigede sig med overvejelser, som f. eks. om man havde råd til at lave hegn om ejendommen, og at de med hjælp fra en lille lånt traktor alene tilplantede en Cabernet vinmark foran deres hus i årene 1988 og 1989.

I 1990 fulgte Seven Acre vinmarken. Her på skrænten måtte man begynde med at fjerne gamle Riesling-stokke, som ikke havde det godt i varmen, og det var først året efter, at man havde råd til at sætte stolper og tråd op til stokkene.

Dengang fik man bistand i vinkælderen af Rockford’s daværende winemaker Chris Ringland, som lærte fra sig og inspirerede Waugh-familien.

I 1994 var der råd til at købe en lille ejendom på Roennfeldt Road med enestående vinmarker med 70-100 år gamle bush-vines af både Grenache og Shiraz, som gennem tålmodig og kærlig pleje blev genoplivet og bragt i produktion igen.

Samtidig erstattede man abrikostræerne på skrænten mod nordøst med Shiraz-stokke, som siden har givet druerne til den nu velkendte Apricot Block.

På Roennfeldt Road blev der desuden bygget et nyt winery. Hermed kunne produktionen af vinene ske på selve ejendommen gennem en meget simpel og minimalistisk vinifikation.

Gæring og maceration sker med minimal køling i små 150 cm dybe åbne cementtanke og efterfølges af en traditionel kurvepresning. Dernæst lagres vinene hovedsageligt i brugte hogsheads. Kun Roennfeldt Road Shiraz lagres i ny amerikanske fade, mens Alices, Apricot Block og Seven Acre Shiraz får lov at udvikle sig i brugte amerikanske fade.

Slutteligt anvendes brugt fransk eg til lagringen af Roennfeldt Road, Cabernet Sauvignon, Creek Block Shiraz og Cornerstone Grenache.

Stilen i vinene fra Greenock Creek er let at beskrive: De er enormt koncentrerede og righoldige i deres frugt og struktur. Deres største force er dog, at de hvert år formår at afspejle, hvilken vinmark de er vokset op i, selvom de er blandt Barossas mest kraftfulde fortolkninger, og disse udprægede terroirudtryk er blandt de reneste i hele Barossa.

I glasset en rigtig mørk fætter. Duften er helt vild intens, der er overmodne bær, svedsker, sød og våd træ … uhmmmmm. Selv efter vinen var drukket af glasset, så sad duften fortsat massivt i glasset, konge!

Smagsmæssigt er vinen dog endnu bedre end duften. Vinen er silkeblød, cremet og intens. Igen loads of mørke bær, blommer, og shiraz peberen er ganske svag, hvilket bestemt klæder vinen.

Eftersmagen også pænt lang, og jeg synes faktisk, at denne vin er bedre end den Penfolds Grange, som jeg smagte tidligere på året. Det er fortsat voldsomt, men det er sgu også elegant. Eller “meganice”, som Sidney Lee ville have sagt. I øvrigt har Parker også givet denne vin 98 point i årgang 2004.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Atomwine til 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Perignon, Champagne, Frankrig

Skriv en kommentar

2002 Moët & Chandon Cuvée Dom Perignon, Champagne, FrankrigDom Pérignon er for mange den ultimative champagne, og forståeligt nok. Det er uden diskussion verdens mest hypede flaske champagne. Hundrede tusinder af mennesker svarer Dom Perignon, hvis de bliver spurgt om et bud på verdens bedste champagne. Dom Perignon-navnet giver umiddelbart genklang, og mange tænker på James Bond.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester, som også er kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

Det var også én af årsagerne til, at jeg til vores hyggelige vinaften havde valgt en flaske Dom Pérignon som aftenens kultvin, og endda i en årgang 2002, som overalt har fået roser af alle anmeldere. Parker giver 96 points og skriver ” Dom Pérignon 2002 – Call Your Bank – Line Up The Truck”. Tøm bankbogen og fyld kælderen! Richard Juhlin fra The Richard Juhlin Champagne Club har udtalt, at 2002’eren bliver endnu bedre en 96´ren og nok på højde med 1961, 1964 og 1976.

Området

Champagne er et imponerende vinområde. I området omkring hovedbyen Reims i det nordøstlige Frankrig bliver en af vinverdenens mest efterspurgte drikke til. Og for en gangs skyld er det ikke bittesmå marker eller ældgamle familieforretninger, som tegner kulten.

Tværtimod drejer det sig her om at opnå størst mulig balance og elegance i vinene ved hjælp af blanding af forskellige markers specifikke kendetegn.

Derfor kommer nogle af de bedste champagner fra de største vinhuse i området, fordi de har et stort landområde at høste frugten fra. Verden efterspørger champagne som aldrig før, og området er et af de få, som ikke er berørt af Frankrigs vinøse afsætningskrise.

Historien om Dom Pérignon

Pierre Pérignon levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun.

I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være.

Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken.

I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. i 1821 fortalte han at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige.

Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

Ejerskabet i dag

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten.

Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Perignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

Indtrykket

Så er der jo også indtrykket. Først indpakningen … eksklusivt og sexet. En lille buttet flaske med en lang, tynd hals. Det er sgu klasse, og øger klart forventningen til indholdet. Og lad os da bare tage den del også. Duftmæssigt er der noter af brændt toast, citrus, fersken og en ganske lille smule krydderier.

Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, pærer. Flot, flot vin … og bider slet ikke, som jeg mindes andre champagner gør. Nu er jeg langfra specialist i champagner, men dette her smager ganske enkelt bare godt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt i Vinspecialisten til 1.200 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, Spanien

Skriv en kommentar

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, SpanienLige nu raser der en snestorm udenfor. Alt udenfor er hvidt. Uhhhhh. Men hvad kan så være mere hyggelig, end at sidde lunt indendørs og skrive lidt om de vine, som vi smagte i går aftes i vores lille vinklub. Det giver gode minder, som man kan varme sig ved på sådan en råkold decembersøndag.

Og apropos gode minder. Vi startede vores traditionelle vinaften lidt tidligere end normalt, idet vi havde besluttet at vi i fællesskab ville se “holdets” sidste kamp i tv’et inden vi gik over til den mere seriøse del. Med holdet mener jeg selvfølgelig byens hold Randers FC, som skulle møde oprykkerkollegerne fra Esbjerg. Igen en velfortjent sejr til de lyseblå heste, og en perfekt start på aftenen.

Under kampen skulle vi selvfølgelig nyde et enkelt glas vin, og jeg havde valgt denne lille charmetrold fra Spanien.

Vingården hedder Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder.

Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Vinen er lavet på druerne Garnacha Blanca, Albariño og Moscatel de Alejandria. Grenache Blanca har et lavt syreindhold, bruges derfor ofte til at gøre en vin blød og give fylde. Druen bruges i Sydfrankrig og Nordspanien som blanding, men de oversøiske lande eksperimenterer med vine udelukkende på Grenache Blanca. I denne vin har Garnacha Blanca ligget på franske egefade i 4 måneder.

Lad os kigge på smagsnoterne. Duftmæssigt fin friskhed, lidt nødder, hvide frugter, en smule parfumeret samt en lidt brændt duft. Smagsmæssigt lidt sødme, vanilje og lidt krydret.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, Argentina

Skriv en kommentar

2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza, ArgentinaNæste vin havde jeg med, og glædet mig til at smage. Vi er i Argentina hos vinhuset Viña Cobos. Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede. Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Marchiori – hvorfra denne vin kommer fra – er en af Mendozas bedste vinmarker, er på 52 hektar og beplantet med vinstokke op til 90 år gamle, primært med Malbec, men også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Efterspørgslen på de unikke dråber Cobos laver og som Robert Parker har vurderet op til 98 point er meget stor, så vinene fra Viña Cobos er ikke blot de bedste (sammen med Catenas), men samtidig nogle af de mest sjældne, feterede og eksklusive fra Sydamerika.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Bramare er et italiensk ord, der betyder “længes” … som i længes efter at drikke god vin. Så godt som alle andre vinproducenter i Argentina ville være stolte af at have en vin som Bramare Malbec Machiori som deres topvin. Det er også en topvin, men hos Viña Cobos er der en serie over denne Bramare og det kan ikke engang en rating på 95 point af Robert Parker for denne årgang 2008 ændre på. Det siger meget om Viña Cobos Bramare Malbec.

I glasset en sort bandit. Har taget dette foto, hvor man måske kan skelne forskellen mellem Baroloen og denne sorte forfører.

Duften er læder, bulderbasse marmelade, blommer, bær, tobak, men smagen er langt fra bulderbasse. Den er meget elegant med pæn sødme, og der er ligesom en slags balance mellem fed og tynd på én gang. Der er fint tannin fastholdelse, og vinen fylder munden massivt, men igen på en meget elegant måde. Der er lidt vanilje og lys chokolade, og det er sgu egentlig ret godt. Jeg er normalt ikke til de helt fede vine, men dette er altså ret elegant … på den fede måde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinen kan købes hos Philipson til 579,95 kr. for én flaske, 449,95 kr. pr. flaske ved køb af 12 stk. Jeg købte min i Tyskland i forbindelse med en Cobos smagning til ca. 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7  
Vinanmeldelser

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, Sydafrika

Skriv en kommentar

2006 AnWilka, AnWilka, Stellenbosch, SydafrikaMed næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.

AnWilkas vinmarker ligger 7 km fra havet i det bedste vindyrkningsområde i Stellenbosch og består af omkring 40 hektar, der blev gen-plantet i 1998 med Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot druer.

Fra 2005 til 2008 blev kun en meget lille del af druerne vinificeret på AnWilka; nogle blev brugt til AnWilka, andre blev brugt til 2.vinen Ugaba og de sidste druer blev solgt til Klein Constantia for vinserierne KC og High Gables.

Her i 2012 er AnWilka imidlertid solgt til Klein Constantia, men fortsætter som individuel vin.

Og allerede med første årgang 2005 blev målet nået. Robert Parker kaldte AnWilka 2005 for Sydafrikas bedste vin. Her i årgang 2006 er vinen lavet på 66% Cabernet Sauvignon, 29% Syrah og 5% Merlot og en produktion på på 3.500 kasser, hvilket er ca. halvdelen af produktionen i årgang 2005.

Anwilka er lavet af den unge sydafrikanske vinmager Trizanne Pansegrouw under nøje ledelse af de erfarne ønologers Prats og de Boüard, som også er involveret i blandingsprocessen.

Trizanne Pansegrouw er en kvalificeret ønolog med masser af erfaring. Hun er uddannet ønolog fra universitetet i Stellenbosch. Hun har arbejdet rundt omkring i verden, i det vestlige Australien, Alsace, Rhône og Bordeaux, og i Klein Constantia før hun flyttede til AnWilka i december 2004.

Duftmæssigt er der bestemt klare referencer til Bordeaux, der er lidt jord … men ikke den typiske “mulle” jord, som tit findes i Bordeaux vinene. Der er også læder, kaffe, peber, røg og lidt krydderi. Dufter af en meget rank vin, og det kan ikke på nogen måder duftes, at vinen har 6 år på bagen.

Smagsmæssigt stram tannin som hos dens franske fætter, og vinen nærmest hænger fast rundt i munden, der er mørke bær, lidt … bare en anelse blommer og så igen lidt krydderi, som måske er atypisk for Bordeaux og måske kan indikere, at vinen kommer fra et andet himmelstrøj. Meget elegant … og med god kant.

Vinen udviklede sig i øvrigt fortsat i løbet af aftenen, og mistede en smule af stramheden, hvilket virkelig klædte vinen, så thumbs up.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt … ja, hvor kan jeg ikke huske, men ved jeg har givet 299 kr. Fås i dag til 333 kr. hos Shop & Vin. Brandis har tidligere haft den til 249 kr., men er udsolgt der.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Beaune 1er Cru Les Reversées, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Beaune 1er Cru Les Reversées, Bourgogne, FrankrigMin første vin denne aften var fra Bourgogne, nemlig fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.

I 1997 fik Nicolas Rossignol endelig foden under eget bord i Volnay i Côte de Beaune, og allerede hans første vin vakte international opsigt, og han betegnes i dag som superstjernen i Volnay. Nicolas Rossignol laver i alt 22 forskellige vine fra 11 hektar vinmarker. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Volnay har han 1. Cru Fremiet, Ronceret, Caillerets, Clos des Angle, Santenots, Chevret og i Pommard har han Chanlins og Jarolières.

En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året.

Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej. For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration.

Her fra vi fat i en af 1. cru vinene fra Beaune, “Reversées” fra Beaune appellationen i Bourgogne. Vinstokkene fra Reversées markerne er på de nedre skråninger af Cote d’Or, umiddelbart over byen Beaune. Duften måske ikke så kraftig, som bourgogne ellers kan være, der er solbær, hindbær. En lidt mørk stil for en bourgogne, men spændende, og smagsmæssigt er der meget at byde på.

Den er cremet, mere kant og bid end den sidste vi smagte, der er tørhed og tanniner, og også en stor kraft. Eftersmagen er utrolig lang. Kunne måske godt klare et par år mere på flaske for at blødegøre den endnu mere, men det har nu “et eller andet”. Yammy.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine – pris ca. 300 kr., som jeg lige husker det.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2006 Caprili, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTid til min næste vin, klassisk Brunello … arghhhhh, hvor jeg elsker Sangiovese. Vi er i Toscana (selvfølgelig) og vinhuset hedder Caprili, og blev  grundlagt i 1965 af Alfo Bartolommei. Familien Bartolommei bosatte sig i kommunen Montalcino i begyndelsen af sidste århundrede. Familien stammer oprindeligt fra Podere Marzolo i kommunen Marzolo Cinigiano (provinsen Grosseto).  I 1911 flyttede familien til Podere Poggio og lejer først en gård på Villa Santa Restituta og arbejder med den jord, de har forpagtet.  I 1952 lejer de så gården Caprili, og køber den endelig selv i 1965, hvor de samtidig begynder på at producere vin.

I dag har vinhuset Caprili et areal på 58 hektar i det sydvestlige område af kommunen Montalcino på bjergsiden, der skråner ned mod Orcia- og Ombrone-floderne. Af den samlede ejendom er det dog kun de bedste 16 hektar, der er tilplantet med vinstokke, heraf 14,5 hektar med Sangiovese Grosso … til denne dejlige Brunello di Montalcino DOCG.

I løbet af årene har vingården løbende foretaget store investeringer i sin egen vinavl ved at koncentrere sig om at opnå druer af højeste kvalitet. Mange projekter er blevet gennemført i samarbejde med Institut for Miljøvidenskab på Universitetet i Siera, mens andre projekter fortsat er i gang.

Hovedformålet med forskningen på gården er at identificere de mest værdifulde Sangiovese-kloner fra den ældste vinmark, Vigna Madre. Forskningen har til formål at udtrække DNA fra Sangiovese-klonerne, som derefter vil kunne anvendes til at reproducere plantemateriale til fremtidige Caprili-vinmarker og være i stand til at ophøje de typiske Sangiovese Grosso karakteristika.

Nok snak, lad os komme til vinen. Duftmæssigt ret imponerende. Der er laurbærblade, lakrids eller stjerneanis, trøffel, oregano, læder og mørk frugt. Dufter sørme dejligt.

Smagsmæssigt et markant syrebid, men også blødhed, meget, meget frugtdrevet smag, der er også ribs, lyse og mørke bær … tror også jeg på aftenen sagde, at vinen måske endnu var en anelse for ung, og det næsten var barnemord. Den er måske en anelse tilknappet endnu, men man fornemmer klart potentialet. Eftersmagen er meget lang, og det smager sgu rigtigt godt.

Hvem medbragt vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine, og forhandles også hos Laudrup Vin. Pris er 345-380 kr. afhængig af, hvor du køber den.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2007 Domaine du Pégaü, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2007 Domaine du Pégaü, Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée, Rhône, FrankrigEn vin, som jeg havde glædet mig til at tage med til vores vinaften, og en vin, som måske burde have været i programmet under vores store 2007 Châteauneuf-du-Pape smagning. Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée fra det magiske hus Domaine du Pégaü.

Nu fik vi imidlertid lejlighed til at smage vinen, som jeg havde fået kraftigt anbefalet flere gange, og der var ingen grund til skuffelse, for det er f…. en flot vinoplevelse.

Vinen er fremstillet på 75% Grenache, 20% Syrah og 5% Mourvèdre, Counoise og andre druer. Fremstillingmåden er klassisk, ingen afstilkning, lang gærings- og macerationsperiode og ca. 18 måneders lagring på gamle fade efter at vinen har tilbragt nogle måneder i ståltanke.

Vinmagerinde er den yndige Laurence Feraud, som driver Domaine du Pégaü sammen med sin 71-årige far og tre ansatte (plus 15 ifm. høsten). Hun er en driftig kvinde der forsøger at håndhæve gode gammeldags vindyrkningstraditioner.

Navnet Pegau (gammelt provencalsk ord for antik vinkande) blev skabt i 1987, da Laurence efter endte vinstudier kom hjem for at hjælpe faderen Paul Feraud på hans ejendom, Domaine Feraud. Ejendommen havde da været i familiens eje i flere generationer, og Paul Feraud havde siden 1986 selv aftappet vine under navnet Domaine Feraud.

Sammen har far og datter gjort ejendommen på 22 ha. til en af de bedste i Chateauneuf du Pape. 17 ha. er AOC (rød) CdP, og 1 ha. er med hvidvinsdruer. Alt drives efter organiske principper.

Vinen fremstår mørk og tæt i glasset. Der er en meget flot animalsk duft (Paul nævnte på et tidspunkt pinot noir). Jeg vil kalde duften cremet solbær, jordbær, fad, vanilie og en gang våd hø. Virkelig nam. Smagen endnu bedre, tæt, koncentreret og meget blød. Cremet og lækker, og flot lang eftersmag. Èn af de bedste Chateauneufer, som jeg har smagt, og helt på højde med Clos des Papes og Beaucastel. Klasse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Vinanmeldelse 7/7