Tag-arkiv: grenache

Grenache er en rød druesort, som stammer fra Aragón i Nordspanien, hvor den er kendt som Garnacha. Den er én af verdens mest udbredte røde druesorter … i 1990’erne faktisk den 2. mest udbredte rødvinssort og findes i stort set alle vinlande.

Oprindeligt var Grenache mest udbredt i Spanien, men store dele af vinstokkene blev revet op gennem 1980’erne, så der er i dag 82.300 hektar i Spanien, mens der er 95.700 hektar i Frankrig, der har flest plantede Grenache vinstokke, specielt i det sydlige Rhône.

Grenache er også mest kendt for sin rolle i Provence og Rhône, hvor den tager afgørende del i områdets rødvine og rosévine. Der spiller druen også rollen som hoveddruen i Châteauneuf-du-Pape. Den indgår i det hele taget oftest i blandinger med andre druer.

Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination af lys frave og høj alkohol. De har sød og frugtig smag med modne jordbær og hindbær samt urtepræg. Vine på Grenache varierer lige fra pænt kraftige til helt lyse og lette rødvine.

Sorten foretrækker sol og varme. Den modner sent og yder godt. Udbytterne skal dog holdes nede for at opnå acceptabel kvalitet og er samtidig vanskelig at vinificere. Den har let ved at opnå meget høje alkoholprocenter på grund af dens naturligt høje indhold af sukker.

2012 Domaine la Bouïssiere, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2012 Domaine la Bouïssiere, Vacqueyras, Rhône, FrankrigSkal man ha’ klassisk og god Rhônevin, så er Domaine la Bouïssiere et godt bud. Det er nemlig et fantastisk vinhus, som drives af brødrene Gilles og Thierry Faravel. Her har vi fat i deres Vacqueyras i årgang 2012.

Domaine la Bouïssiere ligger ved foden af Dentelles de Montmirail, en lille bjergkæde, hvis profil ses i en stor del af Côtes du Rhône Villages området.

Vingården ejer 9 hektar AOC Gigondas på Dentelles de Montmirails skråninger i 350 meters højde med en exposition mod nordvest, der sikrer længere modningstid for druerne. Derudover ejes omkring 5 hektar i Beaumes de Venise, hvor druerne dog sælges til et kooperativ.

Desuden har de nogle få hektar i Vacqueyras. Der laves 2 cuvéer fra hver appellation.

Vingården er grundlagt af Gilles og Thierrys far Antonin Faravel, som dog døde i 1988. De to brødre bruger traditionelle metoder, men med megen omhu for detaljerne. Vinstokkene beskæres for at begrænse høstudbyttet og dermed øge koncentrationen, druerne håndplukkes og vinen flaskes ufiltreret. Resultatet er vine med stor koncentration, struktur, saft og kraft.

Faravels marker i Vacqeyras ligger – som markerne i Gigondas – højt, og druerne modner langsomt, så høsten ligger altid sent, netop for at få et maksimalt frugtudbytte i vinen. Denne årgang 2012 er lavet på 57% Grenache og 43% Mourvédre, hvor 30% af druerne afstilkes og de sorteres manuelt.

Druerne presses let og gæringen varer 35 dage med daglig remontage og pigeage. Vinen lagrer udelukkende på egefade, hvoraf omkring 10% er nye. Vinene ligger sur lie og omstikkes og pumpes ikke for at bevare et maksimum af CO2 og undgå unødige sulfitter.

Og i næsen er man ikke i tvivl om, at dette er Rhône, for her er der både mejeri, yoghurt, bacon, solbær, modne kirsebær, Rhônekrydderier, lakrids, læder og lidt eg. I munden en fyldig vin med peber, syre, bitterhed … godt med tanniner, men også sødere elementer som chokolade, lakrids og tobak. Der er lang eftersmag med peber … herlig klassisk Rhône.

Købt hos Jysk Vin, pris 159 kr.

Rating 5/7 

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine de Saumarez, Aalenien, Languedoc, FrankrigI det sydfranske spor var næste vin også fra Languedoc, nemlig fra den lille, fremragende producent Domaine de Saumarez, som ligger ved den lille historiske landsby Murviel-Lès-Montpellier. Og vinen er husets topvin, som kaldes Aalenien.

Vinhuset drives af den herlige og friske Robin Williamson sammen med fruen Liz. Robin Williamson er englænder, og hans frue Liz er fra New Zealand. Robin havde selv tidligere været bankmand, men parret ønskede noget andet i livet og de etablerede Domaine de Saumarez i 2004 ud fra en drøm om at blive vinbønder og lave kvalitetsvine.

Og de har fundet et godt lille sted ved Murviel-les-Montpellier i de lave bakker 15 minutters kørsel vest for Montpellier. De omkringliggende bjerge er dækket af olivenlunde og vinmarker og udsigten strækker sig helt til Middelhavet.

Da de søgte efter en vingård, var deres vigtigste kriterie at finde kvalitetsterroir, altså jordbund med potentiale til at give frugt af absolut topkvalitet. De lægger megen omhu i at lave vine, der repræsenterer kompleksiteten af deres terroir og samtidig bringer det bedste frem i hver druesort.

De kiggede sammenlagt på 30 vingårde mellem den spanske grænse og Nimes inden de købte vingården i Murviel-les-Montpellier. Det var faktisk den 30. og sidste vingård de besøgte. Den var forfalden … men med potentiale.

Vingården består af 11 hektar vinmarker med vinstokke plantet på skråninger mellem 80 og 150 meter over havets overflade. Jordbundstypen, som opstod i Jurassic perioden, kaldes Aalenien og er unik for Languedoc og består af kvarts, skifer, granit og mergel.

Vinstokkene behandles med stor omhu. Det tørre og blæsende middelhavsklima betyder, at det ikke er nødvendigt at sprøjtebehandle, så her bruges ingen herbicider eller pesticider. Ukrudtet bliver pløjet eller hakket væk, og om vinteren græsser flokke af lokale får mellem vinstokkene. Denne filosofi bidrager til at fremme den levende jord, hvor alle organismer lever i symbiose med hinanden. Fra årgang 2012 er vingården certificeret som økologisk.

Robin fortæller, at Domaine de Saumarez er en del af “the Outsiders” … en lille gruppe af 12 ligesindede vinbønder i Languedoc-Roussillon, som alle er enige om, hvordan de laver spændende vine, som udnytter regionens meget forskellige jordtyper, druesorter og de klimatiske forhold.

Aalenien er som nævnte husets topvin, lavet på 80% Syrah og 20% Grenache. Druerne kommer fra husets bedste parceller, nogle stenede skråninger med undergrund præget af kvarts, skifer, granit og mergel dannet under juratiden. Druerne er plukket ved håndkraft, 25 hektoliter pr. hektar og afstilkes inden vinfikation i cementtanke. Maceration på 4-5 uger og sluttelig lagring i 1 år på unge, franske barriques.

Og i næsen er der gamle stalde, mødding … næsten nature wine i duften. Der er mørk frugt, blommer, hindbær, læder, røg, våde fade, kanel, kakao samt lidt mintpastiler. Herlig næse. I munden er det en mørk, kraftig og fyldig vin, men meget rund med mørke bær, svedsker, lakrids, tobak, peber og tydelige tanniner, men herlig balance mellem syre og lidt sødme. Et lille kraftværk.

Købt hos Jysk Vin, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5,5/7  

2013 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, Frankrig

2013 Gérard Bertrand, Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin, Languedoc, FrankrigNår vi nu er ved den store Gérard Bertrand, så lad os lige tage endnu en vin fra ham, nemlig denne Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin … en vin jeg tidligere har smagt i både årgang 2011 og 2010 og været ganske imponeret af.

Château de Villemajou er den vingård, som Bertrand i 1992 overtog efter sin far, da han havde lagt fodboldstøvlerne på hylden, besluttet sig for at blive vinbonde.

Hans far havde selv købt Château de Villemajou i 1970, da ejendommen, som ligger i Saint André de Roquelongue, blev sat til salg. Navnet Villemajou kommer af det romerske udtryk Villa Major (stor villa), hvilket var det navn, ejendommen bar, da erobreren Avitus boede i den.

Château de Villemajou ligger i Saint André de Roquelongue, lidt syd for Boutenac med 130 hektar vinmarker, et af de bedste terroirs i Corbières og markerne var allerede ved købet i 1970 tilplantet med gamle Carignan vinstokke. Og for Gérard Bertrand var det altid været et særligt sted, bl.a. som familiens hjem og ejendom, og som spydspids for Boutenac Premier Cru appellationen.

Jordbunden er en blanding af ler og store sten, som suger varme til sig i dagstimerne for så at afgive den til vinstokkene i løbet af natten. Og Gérard far Georg Bertrand var én af området første vinproducenter, som beviste at der kunne produceres stor vin i Corbières, bl.a. ved lang udblødning og efterfølgende brug af barrique, som ellers ikke var normalt i området.

Der laves 5 vine på Château de Villemajou, hvor topvinen hedder La Forge og er opkaldt efter den bedste, højest placerede vinmark på 8 hektar, som ligger på Miocene bakketoppen, et sted som ifølge tingbogen bærer stednavnet ” La Forge”. Gérard Bertrand har siden hans overtagelse også forbedret denne vinmark yderligere, bl.a i hyldest til hans nu afdøde far.

Druerne til Château de Villemajou Grand Vin er imidlertid hentet fra en lille parcel på Villemajou, hvor Carignan-stokkene er minimum 80 år gamle. Dette sammen med den meget stenede og derfor veldrænede jord holder udbyttet ned på 25 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på Carignan, Grenache, Syrah og Mourvèdre med traditionel alkoholisk gæring på ståltanke efterfulgt af den malolaktiske. Lagres efterfølgende 10–12 måneder på fade, hvorefter vinen tappes på flaske og lagrer yderligere 12 måneder. Vinen er selvfølgelig – som stort set alle Bertrands vine – økologisk.

I næsen er her lidt urter, salvie, eucalyptus, blommer, bacon, råt kød, peber, eg samt en snert engelsk lakrids. I munden er der godt med moden frugt, våde fade, ren kirsebær og en lidt bitter nerve. Vinen i denne årgang 2013 er måske en anelse ung, og den mangler faktisk en smule mere modenhed, fylde og krop i forhold til 2010’eren og 2011’eren.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr. Pt. på bud til 200 kr. pr. flaske ved køb af 2 flasker.

Rating 5/7 

2012 Gérard Bertrand, Naturae Corbières, Languedoc, Frankrig

2012 Gérard Bertrand, Naturae Corbières, Languedoc, FrankrigMed 11 vinslotte og over 470 hektar vinmarker, så er den store ex-rugby spiller og vinproducent Gérard Bertrand svær at komme udenom. Jeg har da også skrevet om ham en del gange her på bloggen, og med denne Naturae Corbières dukker han sgu op igen.

Han ejer vinslottene Clos d’Ora, Château Laville Bertrou, Château l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de l’Aigle, Domaine de Cigalus, Domaine de Villemajou, Tautavel og Domaine des Cathares.

Derudover laver han vin fra en række marker/parceller andre steder i Languedoc, bl.a. i appellationen AOC Corbières, hvorfra denne vin netop kommer fra. Corbières er opdelt i ni terroirer, men som en tommelfingeregel kan man opdele området i øst og vest. Generelt bruger man Carignan i vinene, og man tillader generelt op til 50% Carignan.

Jeg skal ikke trætte jer med mere info om Gérard Bertrand, men blot henvise til ét af mine mange blogindlæg om ham. Jeg springer derfor blot videre til denne Naturae Corbières. Den laves i serien Naturae, som består af 9 forskellige vine. Vi smagte faktisk en Naturae Syrah Red inden denne vin … men desværre havde den prop, som den har jeg sprunget over.

Naturae er den nyeste vinserie fra Gérard Bertrand, og er lavet med nature wine som forbillede dog uden på nogen måder selv at være en nature wine. Naturae er en konventionelt dyrket vin, men alligevel rent produktionsmæssigt en nyskabelse, fordi den som Terra Vitis certificeret vin både tager hensyn til naturen og til vindrikkeren.

Der er en naturlig tilgang til vinproduktion, hvor Bertrand intervenerer mindst muligt i processen. Vinen er produceret uden tilsætningsstoffer og svovl. Det betyder, at vinens smag er en afspejling af den individuelle drues smag.

Vin – der ikke tilsættes svovl – har en reel risiko for mikrobiologiske fejl. Gérard Bertrands forskerteam har brugt tre år på at nedbringe denne risiko. Vinen er tappet i mørke flasker og med naturkork for at sikre minimal iltpåvirkning. Denne Corbières er lavet på druerne Grenache, Carignan og Syrah, men forholdet kender jeg ikke.

Og i næsen fornægtes det naturlige ikke, for den er meget animalsk og nature wine i stilen med tæt frugt, brombær, blomster og lidt krydderier. I munden meget frugtsmag, en fin lethed og fuldmodenhed, brombær, figner, lidt peber og ganske habil vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating  4/7   

2013 Domaine du Gros’Noré, Bandol Rosé, Bandol, Frankrig

2013 Domaine du Gros'Noré, Bandol Rosé, Bandol, FrankrigI det dejlige Provence lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet og med vinmarker, der får masser af sol og luft, finder vi Domaine du Gros’Noré, som står bag denne Bandol Rosé.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen.

Han gav domainet navn efter sin far Honoré, der var berømt for sit store korpus,

Tidligere solgte familien deres druer til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon.

Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed.

Rosévinen har ligesom øvrige rosévine i Bandol den karakteristiske lyse, svagtrøde farve. Vinen er lavet på 40% Mouvèdre, 20% Grenache og 40% Cinsault.

Og i næsen er det herlige noter af dej under hævning, candyfloss, gær, jod, lyserøde bær, jordbær, tørhed, eg, urter samt lidt grape. I munden er der god syre, mineralske elementer, friskhed … meget vedvarende i syren, og det smager sgu helt godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 146 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Clos des Papes, Châteauneuf du Pape, Rhône, Frankrig

Hold nu kæft, hvor er det godt. Jesper havde fundet kanonerne frem til byggemødets finale … og den første superhowitzer aka 380 mm bronzekanon var denne Châteauneuf du Pape fra det legendariske Clos des Papes, som jeg har smagt få gange, men altid været meget begejstret for.

Vingården er etableret af Paul Avril, som også var en af de drivende kræfter i oprettelsen af appellationen Châteauneuf du Pape. Han begyndte i 1896 at sælge vine med navnet Clos des Papes. Vinen opnåede hurtigt stor anerkendelse, og blandt aftagerne var bl.a. General de Gaulle og Georges Pompidou i præsidentpaladset i Paris.

I dag er den 4. generation af Avril’erne, nemlig Paul-Vincent Avril, som driver vingården. Paul-Vincent er uddannet på vinskoler i Bourgogne. Han kom tilbage domænet i 1988 med visioner om finesse og elegance. Som for gode vine fra Bourgogne gælder det også for vine fra Clos des Papes, at man er nødt til at have en vis tålmodighed. Siden 2011 er domænet certificeret “agriculture biologique”, altså økologisk.

Clos des Papes er på 32 hektar, heraf 29 hektar med røde druer og 3 hektar med grønne druer. De 32 hektar er fordelt på ikke mindre end 24 parceller, som ligger spredt ud over hele byen. En enkelt parcel ligger tæt ved paveslottet og har været omgivet af murene (clos) omkring slottet, heraf ejendommens navn Clos des Papes.

Der fremstilles kun én cuvé af henholdsvis hvid (10% af produktionen) og rød Chateauneuf du Pape. Man har siden 1991 afstilket alle druer og har siden 1987 aftappet hele produktionen.

Hemmeligheden bag den høje kvalitet er et lavt udbytte. I årgangene 2007, 2008 og 2009 har man således haft et udbytte på henholdsvis 25, 17 og 19 hl/ha. Udbyttet minimeres ved at fjerne klaser før modning og ved at gennemføre en meget streng sortering i forbindelse med høsten.

Der eksperimenteres ikke meget på Clos des Papes. Målet er hvert år at lave en vin, der i videst muligt omfang lever op til de høje kvalitetskrav, som Avril selv stiller, og til de høje forventninger, som køberne af denne vin har og som er i stil med den der har været lavet på stedet i årtier.

Vinen er lavet på en klassisk blanding af 65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og resten en blanding af nogle af de øvrige tilladte sorter. Udbyttet holdes på ca. 25 hektoliter pr. hektar, og vinen har gæret på cement og lagret på foudres 12-15 måneder.

Og hvilken herlig duft, hvor der er lidt mejeri, ymer … virker meget rustik og har nærmest lidt kamfer, grønne vinblade … og den dér duft, som man ofte finder i selve vinmarkerne, jord, mælkechokolade, mineraler, grafit, kød, bacon, røg, lidt urter/krydderier og en smule eucalyptus, som forvirrede mig lidt. Men en meget kompleks og indbydende næse.

I munden er vinen blød, fyldig med mørkerøde, næsten sorte bær, blommer, næsten rosiner (hvilket jeg ellers ikke er fan af), chokolade, lakrids, enebær og stor intensitet uden at det bliver en blockbuster eller marmeladevin. Det er samtidig elegant, let og forførende … nærmest med en form for mineralitet i smagen. Klasse. Kan måske godt tåle et par år yderligere i kælderen, hvilket helt sikkert vil give vinen yderligere dimensioner.

Forhandles af Vinexus og Bichel Vine, hvor priserne er forskellige, henholdsvis 676,43 kr. og 799,75 kr.

Rating 6/7 

2012 Clos i Terrasses, Laurel, Priorat, Spanien

Etiketten ser måske ikke ud af meget, men den dækker over ét af de virkelige spændende vinhuse i Spanien, nemlig Clos i Terrasses, som ejes og drives af Daphne Glorian. Vinen her hedder Laurel, og den vender jeg tilbage til senere.

Clos i Terrasses er grundlagt i 1988 af Daphne Glorian. Hun er amerikaner og født i Schweiz, men havde flyttet til Priorat i Spanien, hvor hun – ansporet af vinvennerne René Barbier og Álvaro Palacios – havde tømt sin bankkonto og brugt dem på en vinmark i 17 terrasser ved byen Gratallops uden hverken ønkologiske undersøgelser eller uddannelse indenfor vinproduktion.

René Barbier driver til daglig selv Clos Mogador, og han ville hjælpe Daphne med at lave vin fra hendes nyindkøbte marker. Hun gav vinhuset navnet Clos i Terrasses efter den 1,7 hektar store vinmark, som bestod af de 17 terrasser hugget ud af en stejl skråning og omgivet af skove.

Og hendes vin kaldte hun Clos Eramus, med reference til Erasmus af Rotterdam (Desiderius Erasmus Roterodamus), som i 1511 skrev hånligt og humoristisk om dårskab i bogen Tåbelighedens Lovprisning. Daphne mente selv, at hun med investeringen i vinmarken havde udvist samme dårskab, og at det dermed var et passende navn for vinen.

Rene Barbiers ide med Clos Erasmus var, at den gerne skulle afspejle Daphnes temperament og karisma. Dette kom der en fantastisk vin ud af. Druesammensætningen varierer fra år til år, men ligger sædvanligvis tæt op af dette forhold; 65% Grenache, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Syrah. Clos Erasmus lagres på 100% nye franske egetræsfade.

Det var ikke helt dumt, for det viste sig efterfølgende, at Clos Eramus blev én af det moderne Priorats store vine sammen med René Barbiers egen Clos Mogador, Palacios’ Finca Dofi, Jose Luis Perez’ Clos Martinet og Carles Pastranas Clos de l’Obac … i øvrigt alle venner med Daphne. Og vinen er løbende blevet overøset med hæder, bl.a. fik Clos Erasmus 2003 hele 99 Parker point og 2004 de magiske 100 Parker point.

Det er efterfulgt af 97 point til årgang 2006 og 100 point igen til Clos Erasmus 2005. Og det har fået priserne til at gå sky-high, bl.a. handles en Clos Erasmus 2004 i dag til omkring 1.000€. Clos Erasmus har i dag opnået kultstatus som ingen anden i Priorat. Vinene er formidable og den stærkt begrænsede produktion på omkring 3.000 flasker har gjort denne vin til en af verdens mest efterspurgte.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om Clos Eramus årgang 1997 her på bloggen.

Men heldigvis laves der også en andenvin på Clos i Terrasses, og det er denne Laurel. Grundet den stigende efterspørgsel har Clos i Terrasses udvidet med flere marker, så huset i dag omfatter markerne Escalas, som var hendes første mark på de nævnte 1,7 hektar, Aubagues og Socarrats på henholdsvis 2,5 og 3,5 hektar samt Guinarderes, som ligeledes er på 3,5 hektar. Alle marker dyrkes biodynamisk.

Laurel er som nævnt husets andenvin, og er her i årgang 2012 lavet på 75% Garnacha, 20% Syrah og 5% Cabernet Sauvignon … både fra yngre stokke og tønder, som er deklassificeret Clos Erasmus. Den produceres med nøjagtig den samme omhu som Clos Erasmus. Det eneste, der adskiller vinene, er den endelige udvælgelse af fade. Hvert år skubber Daphne et par fade til side inden den endelige blanding af Erasmus. Det kommer der således Laurel ud af.

Som med Clos Erasmus kommer druerne ikke fra en bestemt mark, men fra alle husets marker. Vinen har lagret 16-18 måneder i henholdsvis store oprejste egetrækar på 20 hektoliter samt 2-4 år gamle franske barriques, som tidligere er brugt til Clos Erasmus.

I næsen er her godt med mørk frugt, tætpakket solbær, lidt røget og støvet, blæk, peber, blomster, chokolade, mynte samt lidt cigarkasser, og virkelig lækker næse. I munden er det blødt, cremet … fløjl med meget klar frugt, let sødme, stor tørhed. Frugten er fyldig, men frisk … og samtidig en virkelig stor tørhed, hvor tanninerne også sætter sig i mundhulen. Eftersmagen er fyldt med frugt … klasse.

Kan normalt købes via Uvinum eller Sigurd Müller Vinhandel, hvor prisen vel ligger omkring 250 kr.

Rating 5,5/7  

2011 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, Frankrig

I AOC Fitou appellationen i Languedoc finder vi vinhuset Domaine La Garrigo, og dér sker der underlige ting. Vinhuset er økologisk, biodynamisk … hvorved produktionen således er styret af de kosmiske kræfter. Det har vi set før, og er ikke vildt underligt.

Imidlertid graver de – helt på samme vis som den dybt alkoholiserede, usoignerede læge Karl i Blinkende Lygter – huller i jorden … ganske vist ikke til pilsnere, men til vinene. Hos Domaine La Garrigo graver man således fadene ned i den franske muld i 6-24 måneder …. se, dét er underligt. Og det skal jeg nok vende tilbage til.

Lad os starte ved vinhuset Domaine La Garrigo, som er grundlagt i 2002 af Christian Coteil. Han driver vinhuset sammen med hustruen Maxime ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles økologisk og biodynamisk og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen. Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også sine vine ned i jorden. Hallo, hvad er det nu for noget? Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Og det er netop dén behandling, som denne Fitou 20 de Terre har fået. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Mourvèdre samt 10% Carignan. Grenache og Carignan druerne kommer fra 60 år gamle stokke, mens Mourvèdre stokkene er forholdsvis unge. Udbyttet er ganske spinkelt, alene 10 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lagret 12 måneder på fade, der er gravet ned i jorden. Ingen tilsætning af svovl.

Og hvilken herlig vin … som i den kødfulde emhætte centralt i ansigtet byder på mulle kælder … herligt, at vi også her er ganske animalsk, mellemmørke bær, grafit, tjære, tomatblade, papkasser, jord, egetræ, mineraler og mørk chokolade.

Og i munden er her meget ren frugt, jern, stor tørhed, frisk syre … kraftig og intens med svag og klædelig bitterhed, højt tanninindhold samt et let peberbid i eftersmagen. Total optur … hvor er det en spændende og alligevel meget tilgængelig vin. Absolut Thumbs Up.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 138 kr., hvilket er fin pris. Jeg bliver ved med at blive imponeret over de vine, som Bjarne har i hans sortiment i Vinimperiet. Absolut værd at tjekke ud … specielt, hvis du ønsker lidt karakter og kant på dine vine … og hvem gør ikke det?

Rating 5/7 

2008 Celler Malondro, Besllum, Montsant, Spanien

På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.

Næste vin i køen er en spanioler, nemlig vinen Besllum fra vinhuset Celler Malondro, som er beliggende i Cornudella del Montsant, som er den højst beliggende landsby i Montsant D.O. appellationen i det nordøstlige Spanien.

Celler Malondro er en familieejet vingård, der i dag ejes Joan Carles Estivill, som er tredje generation på gården. Sammen med den unge vinmager Ramon Valls driver han den lille vingård med fokus på de klassiske druesorter Garnatxa og Samsó … eller Grenache og Carignan, som vi bedre kender druerne.

Vinhuset har selv kun 10 hektar vinmarker, men har derudover langtidskontrakter på yderligere 40 hektar hos andre vinavlere tæt på vinhuset i Cornudella del Montsant. Det er et område, hvor terrænet er meget kuperet, jorden præget af kalksten, ler og skifer og mange vinstokke godt med alder.

Der laves 6 forskellige vine på Celler Malondro – 1 hvid og 5 røde – hvoraf denne Besllum er husets mest roste vin, som netop i denne årgang 2008 har fået 93 Parker-point sammen med ordene “93 points. Release price $32… displays opulence, loads of sweet fruit, and outstanding volume…drink it from 2013 to 2023”.

Vinen er sammensat af 45% Grenache, 45% Carignan og 10% Syrah, og er fadlagret på nye franske egetræsfade i 16 måneder.

I næsen er her eg, mørke bær, kirsebær, brombær, blåbær … en smule støvet, parfumeret, virker tør med et element af gamle vaskeklude, vanilje, egetræ og lidt jern. I munden er vinen rund med tydelige tanniner, og vinen klæber godt på tænder med grønne noter, lidt peber, en lille bitte smule mørk chokolade samt lidt sødme underneden.

Vinen er købt hos Jysk Vin, hvor vinen kostede 79 kr. ved køb af 6 flasker. Det er ellers ikke et vinhus, som Jysk Vin forhandler til dagligt. Den har også i en periode kunne købes via Vivino. Trods de 93 Parker point falder jeg ikke ned af stolen … men jeg er jo heller ikke den store Parker fan.

Rating 4/7  

2011 Delas Frères, Gigondas Les Reinages, Rhône, Frankrig

Sidste uge bød også på lidt god Rhône vin … hele to vine fra det store vinhus Delas Frère, som holder til i den lille by Saint-Jean-de-Muzols, lige ved Rhônes biflod Le Doux. Den første af vinene var denne Gigondas Les Reinages, og faktisk den eneste Gigondas vin i Delas Frères ellers omfattende sortiment.

Delas Frères er grundlagt i 1835 i byen Saint-Jean-de-Muzols … lige i hjertet af Saint-Joseph. Vinhuset startede som en vinhandel og et negociantselskab, da Charles Audibert og Philippe Delas købte firmaet.

Vinhandlen havde tidligere heddet Maison Juniquem, men de to herrer omdøbte det til Audibert og Delas.

Forbindelserne mellem de to familier blev yderligere knyttet, da Delas to sønner Henri og Florentin giftede Audibert to døtre, og da Henri og Florentin i 1924 overtog ledelsen omdøbte de vinhuset til Delas Frères.

De udviklede samtidig forretningen, bl.a. ved yderligere vinhandel og ved at købe vinmarker i både Châteauneuf -du-Pape og Hermitage. Dette sikrede brødrene en konstant produktion af kvalitetsvine.

Efter anden verdenskrig havde vinene fra Delas Frères et sandt “boom” på eksportmarkederne. De blev solgt i tønder til London , Bruxelles, Amsterdam, Geneve og USA. Den næste generation i Delas familien, Michel Delas overtog ledelsen i 1960 og udvidede forretningen yderligere, bl.a. ved salg til nye eksportmarkeder i bl.a. Syd -og Mellemamerika, og han købte også i 1974 flere vinmarker, bl.a. i Côte Rotie, og på Clos Boucher på Condrieu.

I 1977 blev huset overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz, og med en god kapitalindsprøjtning har man i løbet af en årrække fornyet al vinifikationsudstyret og deslige, så Delas Frères i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen.

Endvidere har man udvidet Delas’ kapacitet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at man – på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner – også opkøber en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i områderne.

Netop de store besiddelser af vinmarker, som Delas Frères har i Rhônedalen, er medvirkende til, at man i huset har vedtaget, at de varierende terroirs i de forskellige appellationer skal komme så godt som muligt til udtryk i de forskellige vine.

En af årsagerne til Delas’ store succes går tilbage til 1997, hvor den unge ønolog Jacques Grange blev ansat. Jacques Grange er født og opvokset i Bourgogne, og han har gennem sin relativt korte karriere været stærkt medvirkende til den renæssance, Rhône-distriktet har haft, og han er samtidig manden bag flere af distriktets 100 points-vine.

Siden Jacques’ entré i Delas’ kældre, er der på det nærmeste sket en revolution med vinene, og efter tidligere at have stået i skyggen af store huse som Guigal.

Louis Roederer overtog både Deutz og Delas Frères i 1993. Champagnehuset Louis Roederer er måske mest kendt for deres ikoniske Cristal Champagne, men er et mega-stort foretagende med mange vinhuse i deres “stald”, hvilket bl.a. omfatter Château de Pez og Château Haut-Beausejour, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Bernadotte i Bordeaux, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence samt Roederer Estate og Scharffenberger i Californien.

Men har har vi altså Delas Frères’ Gigondas Les Reinages, som er udelukkende lavet på druer fra marker i Vaucluse, der hører under Gigondas. Markerne ligger på små skråninger og terrasser, hvor jorden primært består af aflejringer af rødt ler med grus, og vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah.

Efter presning foregår gæringen i cementtanke i 10 dage efterfulgt af udblødning 8-10 dage for give yderligere kraft. Den malolaktiske gæring sker i tank, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på egefade inden flaskning. Der produceres årligt 20.000 flasker af denne vin.

I næsen ganske mørk og fyldig vin med aromaer af blæk, tjære, sorte kirsebær, peber, læder og lidt tør jord, skovbund eller noget i den retning. Dette suppleres af lidt Rhône/Provence krydderier … uden de dog er så tydelige og markerede. I munden er der peber, stor tørhed, godt med tanniner … syren og peberen nærmest sætter sig inderst i munden. Eftersmagen ganske fin.

Der er ingen tvivl om, at dette er vellavet vin … det får mig ikke op at ringe, men jeg tænker, at vinen nok vil ha’ godt af yderligere 5-7 år i kælderen. Så vil jeg næsten garantere, at din oplevelse bliver mangefold fordoblet.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 220 kr.

Rating 4,5/7