Tag-arkiv: merlot

Merlot er en rød, fransk druesort, som har sine rødder i Bordeaux samt Sydvestfrankrig. I Bordeaux er det den dominerende druesort i de fleste vine fra Saint-Émilion og Pomerol, hvorfra druen også stammer.

Merlot er Frankrigs mest plantede druesort og samtidig en af verdens mest udbredte druer … og konkurrerer der alene med sin Bordeaux makker Cabernet Sauvignon, som Merlot er kendt for at blande godt med. I Bordeaux går disse to druer oftest hånd i hånd. Der er på verdensplan omkring 266.000 hektar vinmarker med Merlot.

Druens navn menes at stamme fra ordet merle, som er det franske navn for solsorten og skyldes sandsynligvis Merlots farve. De nyeste DNA undersøgelser viser, at Merlot genetisk er tæt forbundet med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon … dens blandingspartnere i Bordeaux.

Merlot er en tidlig moden druesort og kan modnes fuldt ud, selv i køligere klima og er således en meget pålidelig drue, hvilket også er én af årsagerne til den store udbredelse. Dens vigtigste ulempe er, at de tidligt udviklede blomster er mere modtagelige for frostskader om foråret.

Derudover giver den meget bløde, smidige og fyldige vine med smag af bær og chokolade. Der kan forekomme en smag af valnødder og vanilje.  Unge vine på Merlot er blødere og rundere i smagen end Cabernet Sauvignon. Glat, afrundet og let at drikke er almindelige beskrivelser af Merlot vine.

Hovedårsagen hertil er, at druer på Merlot er relativt store i forhold til deres sten og ​​skind, hvor tanninerne findes. Derfor er Merlot god at blødgøre vine fremstillet af druer med mere garvesyre.

Udover Frankrig, så er Merlot specielt populær i Californien og Washington State i USA, Chile, Schweiz og det nordlige Italien, men findes altså over hele verdenen. Men jo varmere den er dyrket, jo tungere og mere mørk bliver frugtstilen.

Den mest berømte Merlot vin er uden tvivl Petrus fra Pomerol i Bordeaux … en særdeles kostbar vin, der kan lagre i mange årtier. I dag koster en Petrus herhjemme vel fra 20.000 kr. og opad … for en enkelt flaske.

2019 Château La Tonnelle, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2019 Château La Tonnelle, Haut-Médoc Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigDomaines Fabre er nok mest kendt for deres ejerskab af det kendte Bordeaux slot Château Lamothe-Cissac, men ejer også mindre vinslotte som Château Bellevue de Tayac, Château Landat og Château La Tonnelle … og det er fra sidstnævnte, at vi nu smager en 2019 Haut-Médoc Cru Bourgeois.

Château Lamothe-Cissac ligger i hjertet af Cissac et stenkast fra 1. Cru slottet Château Lafite-Rothschild. Slottet var oprindelig ejet af Monsieur d’Elbauve, der også ejede det meget smukke og meget gamle kloster Vertheuil.

I 1964 blev slottet imidlertid købt af Gabriel Fabre, som var vendt tilbage fra hans bopæl i Marokko, men efter overtagelsen plantede han nogle år senere i 1967 nye vinstokke på de 33 hektar tilhørende marker.

Det gav god mening, for området har været kendt for vinproduktion siden romertiden. Og siden overtagelsen har slottet – der er et Cru Bourgeois vinslot – været kendt for gode  velstrukturerede samt komplekse vine som ofte kan være svære at skelne fra vine fra Pauillac og Saint-Estèphe.

Château Lamothe-Cissac ejes fortsat Fabre familien, men i dag er det med Vincent Fabre som ansvarlig. Han har også været med i overtagelsen af Château La Tonnelle, der oprindelig blev opført i 1903 og laver gode vine … og så gode, at en vin derfra endda blev tildelt en førsteplads for bedste vin i Vertheuil-kommunen af Bordeaux vinbiblen Féret.

Siden 1982 har Fabre familien omlagt markerne tilhørende Château La Tonnelle og bygget nye vinkældre.

Her smager vi så 2019 Château La Tonnelle Haut-Médoc Cru Bourgeois, der i denne årgang er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot og 4% Petit Verdot … lavet helt klassisk og efter endt fermentering lagret på barriques i 12 måneder.

Det er en fyldig Bordeaux med blæk, solbær, brombær samt masser af fadpræg af både kanel, lakrids, lakridskonfekt og chokolade. Vinen har vild dybde, masser af kraft, våde fade, blyanter, skovbund og har samlet set en rigtig behagelig duft.

I munden er det også en lille kraftig bandit, hvor frugten også er venlig, moden og tilbageholdende, men det er syren faktisk også, hvilket giver blød, rund og meget komfortagtig vin, hvor frugten så nærmest er marmeladefed, saftigheden i top med lidt sort te, nogle bitre og vage tanniner samt lidt tørt cedertræ. Bordeaux med sul på kroppen, men det smager sgu meget godt. 90 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Anna Maria Giacomelli, Terre di Chiesina IGT, Toscana, Italien

2009 Anna Maria Giacomelli, Terre di Chiesina IGT, Toscana, ItalienAzienda Agricola Anna Maria Giacomelli ligger tæt på den gamle romerske by Pistoia omkring 20 kilometer nordvest for Firenze i Toscana og derfra smager vi nu denne 2009 Terre di Chiesina.

Ejendommen var oprindelig ejet af den ædle Vivarelli Colonna familie, men blev i slutningen af 1700-tallet så overtaget af Giacomelli familien, der fortsat ejer vingården sammen med det øvrige og mere traditionelle landbrug, som familien driver.

Vinhuset har samlet 20 hektar i bakkerne ved Pistoia, men heraf ligger 4 hektar indenfor Chianti DOCG-området.

Her smager vi en Terre di Chiesina Toscana IGT lavet på 80% Sangiovese, 7,5% Merlot, 7,5% Syrah samt 5% lokale druer. Alle druerne til denne vin er høstet i hånden og bragt til vingården.

De manuelt høstede druer har efter afstilkning gæret 7-10 dage i cementtanke, hvorefter vinen er  lagret i 18 måneder i samme tanke og så aftappet på flaske og lagret yderligere 6  måneder inden frigivelse.

I glasset afsløres alderen fluks på farven, der klart har brunlige nuancer, men det afsløres også af duften, som er noget moden og lidt hengemt. Det betyder også, at frugten mest er lidt likøragtig, rosiner, støvede overmodne blommer  … men der er også søde krydderier, en ældre balsamicoeddike samt sandeltræ.

Smagsmæssigt giver alderen dog en ganske rund vin, hvor de fleste kanter er slebet helt runde. Frugten er moden, blid og det er modne kirsebær samt jordbær, lidt bitter Earl Grey te, slappe tanniner, lidt gazebind og tør lakrids eller fennikel. Der er dog – heldigvis – fortsat bid i frugten og det løfter smagen. Det er dog ikke en vin, som jeg vil gemme i mange år endnu. 88 point.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 189,95 kr., mens prisen er 169 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Clos de Clocher, Esprit de Clocher Pomerol, Bordeaux, Frankrig

2019 Clos de Clocher, Esprit de Clocher Pomerol, Bordeaux, FrankrigMed fortsat regn på vinduerne, så nupper vi da bare endnu en Bordeaux vin og det blev denne  Esprit de Clocher Pomerol i en årgang 2019 vinslottet Clos de Clocher, som er ejet af firmaet Jean-Baptiste Audy.

Jean Baptiste Audy er et førende négociantfirma, der har sine aktiviteter placeret på havnekajen Quai du Priourat ved Dordogne  i Libourne. Huset er primært koncentreret om højrebreds vinene fra Saint-Émilion og Pomerol … og de ejer endda selv nogle gode ejendomme i disse områder.

Det er både Château Bonalgue, Château Monregard La Croix, Château Les Hauts-Conseillant, Château du Courlat og så også dette Clos du Clocher … og sidstnævnte er skabt i 1924 af Jean Baptiste Audy, da han startede med at købe nogle vinmarker … og da de lå i skyggen af kirkespiret i Pomerol, så fik vinhuset navnet Clos du Clocher aka markerne ved klokketårnet.

Jean-Baptiste Audy havde dog allerede i 1906 under eget navn grundlagt sit store negociantfirma, som i dag – sammen med de 5 vinslotte – drives af Audys barnebarn Jean-Baptiste Bourotte, der siden 1991 har stået for hele driften.

Udover deres egenproduktion fra deres egne vinslotte, så har selskabet også distributionsaftaler med en række godser fra hele Bordeaux region, men laver derudover også en række negociant vine under egne brands,

På Clos du Clocher har familien i dag 4,6 hektar vinmarker, som selvfølgelig primært består af Merlot vinstokkke, men omkring 30% er gamle Cabernet Franc vinstokke. Samlet er 3 hektar faktisk plantet tilbage i 1957.

Vinene laves i da i det lille slot, som Jean-Baptiste Audy fik bygget efter etableringen i 1924. Vinslottet  er tegnet af arkitekten Fabre de Marien og der har man også vinkælder til at producere slottets vine, som i dag laves med hjælp fra det verdenskendte ønolog og vinkonsulent Michel Rolland.

Siden starten af 1990’erne er vinene fra slottet også bare blevet bedre og bedre  år for år. Vinene er kendetegnet ved en intens frugt og en stor elegance, som gør vinen til god oplevelse allerede som ung.

Denne 2019 Esprit de Clocher Pomerol  er lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, der er lavet i rustfri stål- og cementkar, der er så typiske for regionen. Efter endt fermentering er vinen lagret i 12 måneder på barriques.

WOW … allerede fra starten kan man næsten fornemme, at Michel Rolland har været inde over, for han er virkelig eksponent for nogle polerede vine med pænt fadpræg og det har denne virkelig også. Der er dyb, mørk frugt, solbær og brombær, masser af tørt træ samt godt med tobak, lakrids , tør jord, nelliker samt lidt læder. Selvom det er poleret, så står duften forholdsvis stram og elegant med noget hengemt kælderrum.

I munden er der også skrald på, men faktisk virker frugten pænt modent med en dirigerende syre. Der er brombær, solbær, hindbær og pænt tørre tanniner, som giver vinen en klar og rank rygrad, som virkelig klæder vinen og giver stor lagringspotentiale, selvom  vinen også har lidt tyggevenlig fedme samt svag frugtsyltetøj. Det er sgu møglækker Bordeaux vin,

I munden er den til den kraftige side, men har absolut også elegance – det er ikke en bulderbasse, som bare tordner frem, det er mere den elegante franskmand med masser af erfaring og runde kanter – god syre, tanniner og en flot frugtfylde. 92 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 279,95 kr., mens prisen er 229,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Château Blaignan, Cru Bourgeois Médoc, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Blaignan, Cru Bourgeois Médoc, Bordeaux, FrankrigHyggelig dag med ligegyldig kærlighedsfilm i fjernsynet og massivt regnvejr udenfor blev pludselig lidt mere interessant med lidt vin i form af denne Cru Bourgeois Médoc fra Château Blaignan.

Bordeaux vinslottet Château Blaignan, som ikke må forveksles med Château Côtes de Blaignan, ligger – surprise – i Blaignan-Prignac lidt nord for Plautignan i den allerøverste del af Médoc halvøen og har en historie, der kan spores tilbage til det 14. århundrede. Dengang var det herremanden af Blaignan, der gav navn til slottet.

Senere i 1762 solgte den daværende ekjer Louis-Alexandre de Bourbon vinslottet til Monsieur Taffard, som både ændrede navnet til Château Taffard de Blaignan, øgede markerne og i det hele taget gjorde slottet til en mønstermodel. Det var også under Taffard familiens ejerskab, at slottet i 1932 blev klassificeret som Cru Bourgeois.

Siden 2004 har Château Blaignan dog været ejet af den franske bank Crédit Agricole, som med store investeringer i forbedringer og vedligeholdelse har sikret, at Château Blaignan er blandt de bedste Cru Bourgeois køb, som man kan gøre i dag. Det har også fået sit gamle navn Château Blaignan tilbage.

Banken ejer i øvrigt ligeledes de berømte Cru Classé slotte Château Meyney i St.-Estèphe og Château Grand-Puy-Ducasse i Pauillac.

Château Blaignan har samlet 100 hektar vinmarker … og de ligger faktisk på én stor mark, der er består af 49% Cabernet Sauvignon og  51% Merlot, som drives efter Agriculture Raisonnée princippet, altså bæredygtigt, men mindre andet er absolut nødvendigt.

Fra vinmarkerne laver slottets manager Boris Diallo 4 forskellige vine og det er vinene Château Prieuré de Blaignan, Quintessence de Blaignan, Soufrer n’est pas Jouer og så denne første vin, der bare hedder Château Blaignan.

Den er helt som fordelingen på markerne lavet på 49% Cabernet Sauvignon og  51% Merlot, hvor vinifikationen først er sket i store rustfrie tanke og efter endt fermentering så lagret 14-16 måneder på en kombination af ståltanke og barriques.

I glasset kan alderen på 8 år ses, for vinen har en brunrødlig kant, mens aromaerne bestemt byder på Bordeaux noter. Der er solbær, sorte kirsebær, blommer, hindbær, cedertræ, cigaræsker, godt med grafit samt lidt blyanter, godt med timian og andre urter. Selvom farven måske afslører alder, som virker vinen duftmæssigt ret ungdommelig, klar og ren.

Friskheden og renheden fortsætter også i munden, hvor frugten er ren, klar og rank. Der er kirsebær, hindbær og tranebær, mens noget sort te giver lidt bitterhed, godt med stringent eftersmag, tynde, fine samt tørre tanniner, lidt hvid peber … samlet absolut godkendt på sådan en regnvejrsdag … eller hvilken anden dag. 90 point.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Chiesa del Carmine, Bell’Angelo, Umbrien, Italien

2019 Chiesa del Carmine, Bell’Angelo, Umbrien, ItalienVi skal da smage mer’ Chiesa del Carmine vin. Ja det skal vi da og næste er deres røde Bell’Angelo i årgang 2019.

Vinen er lavet på 60% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og så 10% øvrige ukendte druer fra Umbrien. Alle druerne høstes mellem midten af september samt  slutningen af oktober

Vinen er lavet med gæring på skindet i 20 dage i rustfri stålkar ved en kontrolleret temperatur på mellem 25 og 28 grader, men så er vinen derefter lagret 12 måneder på 225 liter franske egefade og sluttelig nogle måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt beskedne 1.600 flasker af vinen.

God næse … har klart lidt en fadnote samt en balsamisk en mørk note med frugt af fløjlsblød, lidt lurvet og lettere behåret solbær, dybrøde kirsebær, kanel, vanilje, sødme, mælkechokolade … pænt sødme og saftig frugt.

I munden er det en ren og alligevel meget saftig vin … godt med friske kirsebær, brombær og lidt hindbær, lidt lemon eller grape bitterhed, ren og klar syre, syrlige tanniner og samlet bliver det en rigtig frisk, stram og dejlig vin. 89 point.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2020 Bodegas López Cristobal, La Linde, Ribera del Duero, Spanien

2020 Bodegas López Cristobal, La Linde, Ribera del Duero, SpanienNæste Bodegas López Cristobal Ribera del Duero vin blev denne 2020 La Linde, der er en Roble fra en enkeltmark.

Vinen er primært lavet på 95% Tempranillo suppleret med 5% Merlot. Druerne plukker Galó Lopez fra omkring 30 år gamle vinstokke på den kalkholdige vinmark Finca La Linde i Roa de Duero.

Vinen har gæret kontrolleret ved 23 grader i ståltanke og efter endt fermentering er den lagret 3 måneder på 1-3 år gamle 225 liters barriques, heraf 80% franske og 20% amerikanske fade.

Selvom det er en mørkere vin, så er vinen duftmæssigt frisk med et lille egepræg. Det er måske lidt mere rustikt og ikke så kompliceret, men du får masser af blåbær, brombær, blommer, kakao samt meget let lidt mørk kaffe, chokolade, engelsk lakrids, violer, grannåle og træagtige noter og en lille tørhed.

I munden mærkes styrken hos Bodegas López Cristobal virkelig, for dels ankommer smagene pakket ind i en blød, rund og ganske lækker cremethed, men man får også godt med fadnoter. Igen er det ikke så kompliceret, men der er godt med drikkeglæde. Frugten er jordbær, blommer … der er lidt stærk peber og gran, chokolade samt nogle bløde tanniner og en lille bitter, balsamisk eftersmag med svag efterbrænder.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Château Moine Vieux, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Moine Vieux, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi skal smage endnu en Saint-Émilion Grand Cru og denne gang er det fra et lille og mere ukendt vinslot Château Moine Vieux, der – som foregående vin – også ligger i kommunen Saint Sulpice de Faleyrens i Saint Emilion.

Château Moine Vieux er et meget lille vinhus, der ikke findes mange oplysninger om, men det ejes af den aldrende Patrice Dentraygues, har 6 hektar vinmarker og alle vine laves i samarbejde med ønologen Pascal Chatonet og de senere år med hjælp fra konsulenten Hubert de Boüard de Laforest  fra Château Angelus ikke så langt derfra.

Denne 2015 Saint-Émilion Grand Cru er lavet på 84% Merlot, 8% Cabernet Franc samt 8% Cabernet Sauvignon, der kommer fra 30 år gamle vinstokke og er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten er alle druerne afstilket og sorteret inden vinificering i termoregulerede ståltanke over 3-4 uger. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på egefade, heraf 33% nye fade.

Dejlig aroma … virkelig solbærdrevet duft med tørt træ, både ædeltræ, egetræ, cedertræ og gamle bøger. Der er absolut noget modent over frugten, hvor solbær får følgeskab af brombær, sorte kirsebær samt klare fadnoter, meget tørre med tobak, kakao, lidt vanilje samt engelsk lakrids.

I munden er vinen – som foregående – også lettere, men har samme lidt Earl Grey te-bitterhed, pæn tørhed i det hele taget samt en frugt af hindbær, kirsebær og brombær. Tanninerne er modne, fortsat ret stramme og giver sammen med lidt peber vinen bid. Det gør også, at den hænger pænt lang tid i munden.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen pt kun er 199,95 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Château Haut-Boutisse, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2019 Château Haut-Boutisse, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi skal smage et par Saint-Émilion vine og starter med denne 2019 Château Haut-Boutisse Saint-Émilion Grand Cru, som er lavet på Château Palais Cardinal.

Château Haut-Boutisse er en af vinene fra Château Palais Cardinal, der ligger i kommunen Saint-Sulpice de Faleyrens. Château Palais Cardinal har tidligere været en del af Monbousquet-ejendommen, men før det oprindelig ejet af kardinalen Gaillard de la Motte, som var nevø til den første franske pave.

Senere var slottet ejet af Lambège-familien, som døbte slottet Châteat Moulin del Cassagne inden det i 1947 fik sit endelige navn Château Palais Cardinal.

I 2008 blev slottet dog solgt til Jean-Louis og Jackline Texier, som ville forfølge deres lidenskab og flytte tilbage området. De stod bag en totalt genopbygning af en helt ny vin kælder og fik Michel Rolland til at hjælpe med at lave vinene fra deres i alt 22 hektar vinmarker, der er tilplantet med 70% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc.

Men efter 10 års ejerskab blev slottet dog i 2018 solgt til Louis Ballande, som i dag laver vinene med hjælp fra sit team med vinmager Fabien Dupont i spidsen.

For nogle lyder navnet Louis Ballande måske bekendt, men hans selskab Ballande & Méneret ejer bl.a. 4. Cru slottet Château Prieuré-Lichine samt Château Baret, Château Vieux Manoir og Sovex Grands Châteaux samt handel indenfor vin.

Château Palais Cardinal ligger smukt ved vandløbet La Fuie og ud af de 22 hektar, så er en enkelt hektar forbeholdt Château Haut-Boutisse, der er en af husets 3 vine.

Denne Château Haut-Boutisse årgang 2019 er lavet på 73% Merlot og 23% Cabernet Sauvignon, som er vinificerei i rustfrie ståltanke med hyppige overpumpninger og omrøringer. Efter gæring er 90% af vinen lagret 15 måneder på barriques, mens resten er lagret i betontanke.

Hvor dufter det egentlig meget klassisk Bordeaux med cedertræ, cigarkasser, en moden frugt med solbær, sorte kirsebær, fennikel og lakridsrod, røg, kaffegrums samt en smule ædeltræsolie, kamferolie samt friske urter.

I munden er der både hindbær, kirsebær og brombær … i det hele taget en meget frisk, rank og let kantet frugt med en smule te-blade, Earl Grey bitterhed, en vis tørhed, tørre, lyse og stramme tanniner og i det hele taget meget direkte og skriger nærmest på lidt tilhørende mad.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens prisen pt kun er 149,95 kr. på tilbud ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2021 Weingut Rudi Rüttger, Pastell Rosé Trocken, Pfalz, Tyskland

2021 Weingut Rudi Rüttger, Pastell Rosé Trocken, Pfalz, TysklandWeintradition in der Familie seit 1643 står der på etiketten af denne lille, laksefarvede 2021 Pastell Rosé Trocken fra huset Weingut Rudi Rüttger og det kan de have helt ret i.

For Rüttger familien i vinhuset i Neuleiningen i den nordlige del af Pfalz har jo været vinbønder siden 1643, men det har jeg jo skrevet om flere gange … sidst da jeg smagte deres 2019 Riesling Réserve.

Derfor kigger vi denne gang blot på denne 2021 Pastell Rosé Trocken, der er lavet på et mix af druerne Schwarzriesling aka Pinot Meunier, Merlot samt Blauer Portugieser, som alle er håndhøstet fra kølige, kalkholdige vinmarker omkring Neuleiningen.

Vinen er lavet i en ren og mineralsk stil med frugtbevarende gæring på ståltank ved kølige 18 grader og kort lagring. Vinen har 6,4 gram restsukker pr. liter.

Meget sød rosé … jordbær, hindbær, grønne blade … dufter virkelig som vinranker eller vinstokke ude i vinmarken. Den har nogle meget tørre urter sammen med den lidt stilkede note.

I munden er vinen også sød … men slet ikke så meget, som man skulle tro ud fra duften, for vinen har god syre med salte citroner, rabarber med en smule bitterhed, sure appelsiner og samlet et frisk bid. Syren er vibrerende og god, bidrager virkelig til friskheden, så dermed havner Houlberg et sted mellem 4 og 4,5 tomler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Vignobles Meyre, Les Hauts de Veyrin Listrac-Médoc, Bordeaux, Frankrig

2018 Vignobles Meyre, Les Hauts de Veyrin Listrac-Médoc, Bordeaux, FrankrigEndnu en vin fra Château Cap Leon Veyrin er denne Les Hauts de Veyrin Listrac-Médoc, der vistnok officielt regnes som vinslottets andenvin og jeg smager den i årgang 2018.

Vinen er – næsten uhørt for vine fra højre bred –  primært på Merlot … nemlig 70%, mens de  resterende 30% er Cabernet Sauvignon. Vinen er lavet med gæring i ståltanke og lagring 12 måneder på barriques.

Duftmæssigt har vinen nærmest et ekstra gear, for den byder på nogle modne og smådekadente noter med teaktræ, mahogniolie og samme store fadpræg som de foregående. Der er kanel, vanilje, toast og ristede noter, sød tobak, kaffe, mælkechokolade, lakridskonfekt samt frugt med solbær, blommer og overmodne kirsebær. Der er noget modent og stort over duften.

Hvor smager vinen også godt … moden frugt med en beskeden bitterhed, intensitet, dybde og er samtidig vild tør. Tanninerne bider dig virkelig i ganen med tørhed og irettesættende strenghed, så det hviner i munden. Frugten er som i næsen, men virker moden og bare så elegant og balanceret.

Forhandles af Supervin, men vinen er på vej, så prisen kendes ikke endnu.

Vinanmeldelse 5,5/7