2013 Weingut Bardorf, Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique, Franken, Tyskland

De kan sgu noget med titler, de tyskere! Omhyggeligt og præcist. Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique hedder én af fredagens Spätburgundere – hverken mere eller mindre. Den kommer fra Weingut Bardorf, som netop ligger i den lille vinby Randersacker lige syd fra Würzburg i Franken.

Det er familien Bardorf, som driver vinhuset  sammen med et af byens hoteller, nemlig Hotel Gasthof Löwen. Det er grundlagt i 1965 af Günther Bardorf, men drives i dag af 2. generation i form af Günthers søn Stefan Bardolf.

Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor den ældre Günther passer hotellet og serverer morgenbuffet, men hustruen Angela står i køkkenet. Stefans kone Annette serverer og står for udlejningen af værelserne. Stefan står for selve vinproduktionen, dvs. både på plejen og høsten på de stejle marker samt vinificeringen i kælderen.

Og Stefan passer i dag samlet 3 hektar vinmarker, heraf parceller på de kendte Randersacker marker Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl, Teufelskeller samt de lidt mere ukendte Dabug og Lämmerberg. På alle markerne er jorden godt præget af en undergrund med ”Muschelkalk” … altså et kalklag med aflejring af muslingeskaller.

På markerne dyrker de druesorterne Riesling, Silvaner, Bacchus, Müller-Thurgau,Weissburgunder, Sauvignon Blanc, Spätburgunder, Schwarzriesling, Blaufränkisch samt Domina. Og i dag dyrkes alle husets druer økologisk.

Nå, men her har vi jo så husets Randersacker Ewig Leben Spätburgunder Blanc de Noir Spätlese Trocken Barrique … og navnet fortæller jo ganske nøjagtigt, hvad vi har med at gøre. Druer fra Ewig Leben vinmarken i Randersacker, en Blanc de Noir på senthøstede Spätburgunder, tør og lagret på egetræstønder. Hatten af for tyskerne.

Den hurtige presning har dog efterladt lidt farve i vinen, som i glasset har en let lyserød … eller måske svag ferskenfarvet tone. I næsen en lidt gæret og aromatisk duft med blomster, sæbe, nødder og helt klart noget genkendeligt fra Spätburgunderen. Den dufter næsten som en rød Spätburgunder, men ikke helt.

I munden er vinen behagelig rund, blød med hvid frugt, nødder. Vinen er sådan meget tæt i strukturen, mens syren er blid, men bestemt til stede, og det gør vinen ganske interessant.

Købt på vingården, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr.

Rating 4/7 

Vi slutter lige med lidt billeder fra stedet:

Weingut Bardorf
Weingut Bardorf.

Hotel Löwen
Her Hotel Gasthof Löwen, som drives af Bardorf familien.

Bardorf
Stolte traditioner.

Bardorf - udsigt fra værelset
Og her lige et foto af udsigten fra altanen på vores værelse.

2003 Château Tour Grise, Saumur Les Vigneaux, Loire, Frankrig

Weekenden bød også på denne friske, sprøde og røde Saumur Les Vigneaux fra et vinhus, som jeg har skrevet om et par gange, nemlig Château Tour Grise … et af de spændende huse, som Vinimperiet har i deres sortiment af økologiske og biodynamiske producenter fra specielt Loire og Languedoc.

Château Tour Grise ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Vinhuset drives af Philippe og Françoise Gourdon. De kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998, så denne Saumur Les Vigneaux er således også lavet biodynamisk.

Château Tour Grise har samlet 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater og udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

For Philippe Gourdon er målet, at vinene afspejler områdets terrior. Det opnås ved, at vinene vinificeres naturligt, men paradoksalt, så betyder den biodynamiske tilgang, at flere af vinene nægtes oprindelsesgarantien AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).

Det betyder også, at vinene fra Château Tour Grise er opdelt i AOC vine samt Vin de table … altså bordvine, hvor Philippe Gourdon har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine. De laves i stedet under navnet Vignerons Gourdon, og én af dem smagte jeg for noget tid siden, nemlig den spændende 2013 Vignerons Gourdon, Chenin Noir.

Men denne vin er altså en AOC vin, selvfølgelig 100% Cabernet Franc og er en enkeltmarksvin fra marken Les Vigneaux, hvor vinstokkene snart er 40 år gamle, idet de stammer fra 1976. Selve marken er på 5,25 hektar og har en undergrund med kalkaflejringer fra juratiden. Marken ligger på Brossay-plateauet, som netop er kendetegnet med de store kalkaflejringer, der tilfører denne vin en god syre, som gør dens holdbarhed ganske lang.

Udbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med udblødning i mindst 30 dage med moderate overpumpninger, hvorefter den modner på tank, dvs. ingen anvendelse af egetræsfade overhovedet. Vinen frigives først efter flere års lagring i kælderen. Det er en helt naturlig vin uden tilsætninger. Den har blot gennemgået en meget nænsom filtrering før aftapningen, og det betyder også, at der godt kan forekomme naturlige krystaller af vinsyre.

Og hold da op … hvor er denne vin frisk og sprød, specielt i betragtning af, at den har 12 år på bagen. Og lidt sin egen. I næsen er der blæk, kridt, kul … ganske animalsk, og tankerne leder én hen på en gammel, lidt mulle kælder, skovbund, et gammelt og stolt egetræ, bark, en omgang bolsjer, nelliker, rosmarin og grønne blade.

I munden er vinen livlig og frisk … ingen alderstegn dér. Vinen er syrlig, men på en behagelig og blød måde, som om årene alligevel har taget det værste af syren af … men alligevel nok til, at den snærer, sparker og pirrer godt i mundhulen. Det er grønt med syrlige bolsjer, direkte frisk frugt og tanniner, som sætter sig på dine fortænder. Og ja … der er også vinsten/krystaller i vinen ;o)

Vinhuset anbefaler i øvrigt, at vinen åbnes et par timer i forvejen … og jeg forstår dem fuldt ud.

Købt hos Vinimperiet, pris 97 kr., ganske fin pris for denne frisk bandit.

Rating 4,5/7  

2013 Weingut Am Stein, Würzburger Innere Leiste Spätburgunder, Franken, Tyskland

Denne sidste fredag i juli ville jeg egentlig ha’ sprunget fredags-Spätburgunderen over … ja, jeg ved det og kan ikke forklare det … og det ka’ jo ikke være sommervarmen.

Men hustruen insisterede, og så kom der alligevel Spätburgunder på bordet i form af denne Würzburger Innere Leiste Spätburgunder fra Weingut Am Stein.

Ja, ham den gode Ludwig Knoll Am Stein skrev jeg om sidste weekend, så det skal jeg selvfølgelig nok spare jer for igen.

Lad os i stedet kigge nærmere på det område, hvorfra druerne kommer, Würzburger Innere Leiste, som er en historisk vinmark, som faktisk kun ejes af 3 vinhuse, nemlig Weingut Bürgerspital, Staatlichen Hofkeller og så Weingut Am Stein.

Det er en stejl mark, som ligger mellem den gamle fæstning Marienberg og Wallfahrtskirche Käppele, også kendt som Wallfahrtskirche Mariä Heimsuchung … to af de karakteristiske varemærker i Würzburg.

Fæstningen Marienberg er i øvrigt et besøg værd. Den gamle fæstning har tidligere været sæde på de store fyrstebiskopper inden de bygge Residenz paladset, og har en lang og spændende historie. Det er selvfølgelig en turistattraktion i  dag, men bestemt et besøg værd. Nå, men det var et sidespring.

Marienberg
På toppen ligger fæstningen Marienberg … og øverst til venstre i skoven kan man se Wallfahrtskirche Käppele. Mellem de to vartegn starter Erste Lage marken Innere Leiste.

Würzburger Innere Leiste er en lang og tynd mark, som går fra floden og et godt stykke ind i landet, klemt ind mellem vinmarkerne Schloßberg og Heidingsfeld. Schloßberg er markerne omkring Marienberg. Innere Leiste er en Erste Lage vinmark, dvs. lige niveauet under Großes Lage/Gewächs, og undergrunden er præget af leret kalksten og Muschelkalk, et lag af kalk alger og muslinger.

En særlig god del af Innere Leiste ligger i den vestlige ende og kaldes Höllenschlund, som vel bedst kan oversættes med noget i retning af “døren til helvede” eller “helvedesmund”. Og navnet skyldes, at der på de varmeste sommerdage let bliver omkring 60 grader lige der, hvorved halsen nemt brænder, hvis man drikker noget. På dette sted vokser der bl.a. 100 gamle Silvaner vinstokke, som er plantet i tidernes morgen af bastionen ved St. Johann Baptist, og den del af marken er samtidig beskyttet mod vinden af mure på alle sider.

Nå, men denne Würzburger Innere Leiste Spätburgunder er altså en Lagenwein, og druerne kommer således fra Erste Lage marken Innere Leiste. Jeg har læst, at Ludwig Knoll med denne vin ikke ønsker at gå samme veje, som andre producenter eller at lave en international vin, men derimod ønsker mest mulig terrior i vinen og dermed lave lidt en outsider.

Og det med outsider er lykkedes meget godt, for den adskiller sig i hvert fald. Første tegn er farven i glasset, hvor vinen er en pæn tak mørkere end Spätburgunder normalt. I næsen er duften fra Spätburgunder dog bekendt, ubetinget … for her er der stald, eg, lidt peber, hindbær, ribs og brombær … ja måske er bærduften lidt mørkere end traditionelt. Der er let kaffe, røg, blå-lilla violetter samt en grøn note … men virker lidt rustik og kantet i næsen. Ikke så indbydende, feminin og forførende. Men duften er nu imidlertid det bedste ved vinen.

I munden er vinen virkelig stram, skarpkrydret og kantet, og man får lyst til bare at sige ØV. Det er ribs, krydderier, rusten jern, balsamiske noter. Som med storesøsteren, så vinder vinen dog med luft i glasset … meget luft. Giv den for guds skyld luft flere timer i forvejen, for det tager lige toppen af den lidt ubehagelige skarphed af. Den bliver dog nok en smule for kantet og svær for mig.

Købt på vingården, pris 15,00€ … hvilket svarer til 112 kr.

Rating 3/7 

Tilføjelse: Smagte vinen lørdag … et døgn efter flasken blev åbnet, og det har altså taget noget af kanten af. Nu virker vinen slet ikke så stram og kantet, men mere med en præcis mineralitet, som slet ikke er så tosset. Og jeg er nok også nødtaget til at lave en revurdering af min rating … for første gang på bloggen, mine damer og herrer. Jeg hoster fluks op med en ekstra Thumbs Up.

Rating 4/7 

2013 Weingut Hauth, Kueser Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland

Den elskelige Frau Mniszak – vores værelsesudlejer i Bernkastel – er venner med Christoph Hauth, som driver vinhuset Weingut Hauth og står bag denne Kueser Riesling Feinherb. Han får engang imellem lov at lægge et par flasker i køleskabet i Frau Mniszaks lejligheder i håbet om, at de venlige lejere køber vinene.

Vi er venlige, og købte selvfølgelig alle tre flasker i kølekabet, hvoraf denne Kueser Riesling Feinherb altså er én af flaskerne.

Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.

Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg. Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.

Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.

Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger –  som har overtaget driften.

Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.

Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine. Lad os smage denne Kueser Riesling Feinherb, altså en vin med en smule sødme.

I glasset er vinen meget lys, nærmest hvid. Duftmæssigt grønt, jasmin-blomster, græs … virker umiddelbart ikke særlig intens, og der er ingen petroleum eller andre gode sager. Der fornemmes en smule sødme under alt det grønne. I munden mangler der også intensitet. Der er sødme, syre og let sødme … men det hele bliver lidt kantet og uden dybde … ingen stor Riesling.

Købt i Mosel, pris 6,20€ … hvilket svarer til 46 kr.

Rating 3/7  

2009 Col d’Orcia, Banditella Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by … mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita ligger vinhuset Col d’Orcia Società Agricola, og de står bag denne lille bandit … Banditella Rosso di Montalcino, totalt charmerende italiensk baby Brunello.

Col d’Orcia er én af de ældste vingårde omkring Montalcino, og har spillet en rolle i hele historien om Brunello. Vingården stammer helt tilbage fra 1890, hvor ejendommen – jf. gamle journaler – var eget af Franceschi familien fra Firenze. Gården hed dengang Fattoria di Sant’Angelo in Colle.

I 1933 præsenterede Fattoria di Sant’Angelo in Colle allerede sin første Brunello på en vinudstilling i Siena, og det var vel og mærke årtier inden Brunello vinene for alvor slog igennem på verdensscenen, blev berømte og efterspurgte af vinelskere.

Da ejendommen senere i 1958 arves af brødrene Leopoldo og Stefano Franceschi, så må vingården pga. stridigheder imidlertid opdeles i to vingårde. Da vilkårene for delingen bl.a. indebar, at ingen af brødrene måtte kalde deres nye vingårde for det gamle navn Fattoria di Sant’Angelo in Colle, så kaldte Stefano Franceschi opkaldt sin gård Col d’Orcia, hvilket betyder bakken over Orcia, efter floden der løber gennem ejendommens marker.

Stefano Franceschi blev senere gift ind i den kongelige spanske familie under Kong Juan Carlos, men Stefano og hans kone fik ingen børn, så i 1973 solgte Stefano Franceschi Col d’Orcia Società Agricola til familien Cinzano fra Piemonte under ledelse af greven Alberto Marone Cinzano. Han drev i forvejen et stort firma indenfor spiritus og havde således netværket til at sælge vinene fra Col d’Orcia.

Imidlertid var der i 1973 ikke meget vinproduktion tilbage på Col d’Orcia, som i stedet havde en bred vifte af afgrøder, bl.a. hvede, tobak, oliven og vindruer. Og der var endda kun få hektar med druer. Men den udvikling vendte greven hurtigt, og allerede i 1980 havde vingården 70 hektar vinmarker.

I 1992 overtog grevens søn Francesco Marone Cinzano driften, og han har siden fortsat med at udvide vinmarkerne, og har siden fordoblet vinmarkerne. I dag har vinhuset således samlet 140 vinmarker, hvoraf ikke mindre end 108 hektar er Brunello-marker, hvilket gør Col d’Orcia til den tredje største ejer af Brunello vinmarker i Montalcino.

Der dyrkes selvfølgelig primært Sangiovese druer, men der dyrkes også andre sorter som fx Cabernet Sauvignon, Pinot Grigio, Merlot, Ciliegiolo, Chardonnay, Moscadello di Montalcino, Petit Verdot og lidt Syrah.

Markerne er fordelt på 9 større parceller/vinmarker, nemlig Poggio al Vento, Bozzolino, Olmaia, Giardino, Pian di Vitino, Nastagio, Pascena, Campone og endelig Banditella, som selvfølgelig leverer druerne til denne Banditella Rosso di Montalcino.

Vinen er lavet med en mellemlang maceration i åbne tanke og temperaturstyring, således temperaturen ikke overstiger 28 grader for at bevare så frisk frugt som muligt. Efter den malolaktisk gæring vinen overføres i både franske barriques og store egetræsfade, hvor den lagrer 12 måneder inden vinen flaskes.

Og hvilken herlig perle af en vin … kom virkelig bag på mig. I næsen er det våd hund, gamle fade, mulle kælder, søde krydderier, tobak … nærmest sød pibetobak, mælkechokolade, mørk frugt, lidt overmodne blommer og vanilje. Sikke en lækker duft … lige mig. I munden er vinen blød, kraftfuld … der er godt med tanniner og syre, som holder fyldigheden på sporet. Det er bare velsmag, sødme og fylde. Thumbs Up Big Time.

Jan havde købt vinen hos Supermarco i København, pris 199 kr.

Rating 6/7  

2012 Weingut Am Stein, Montonia Spätburgunder, Franken, Tyskland

I weekendens besøg hos Jan havde jeg taget denne Montonia Spätburgunder fra Weingut Am Stein med, også et minde fra sommerferien, hvor jeg besøgte huset sammen med Gert & Merte. Det er et kendt frankisk vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg, ja faktisk på den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein, deraf også navnet på vinhuset.

Vinhuset Am Stein kaldes også Weingut Ludwig Knoll Am Stein, da det drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Weingut Am Stein

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Am Stein - flot beliggenhed
Her netop et view fra vinoteket udover Würsburg.

Hvert år i juli – dette år fra 8. til 20. juli – holder Ludwig Knoll en ægte byfest, Hoffest am Stein … en stor vin & jazzfestival. Da vi besøgte vingården var de – som i øvrigt ved sidste besøg – i gang med at opsætte borde og bænke overalt … selv mellem vinstokkene … og i gårdspladsen en stor scene.

I vinoteket kunne man så købe billet til dén dag, som man ønskede at deltage i. Mens vi smagte vine, så kom der løbende besøgende, som lige skulle købe en billet. Udenfor var der i øvrigt ophængt et høfligt skilt, hvorpå der stod, at man ikke selv måtte medbringe egne drikkevarer … hvilket vel også er ganske retfærdigt hos en vingut.

Am Stein - gårdspladsen
Gårdspladsen hos Weingut Am Stein med det ikoniske vinotek i baggrunden.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke samt serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998. Inspirationen til Montonia vinene kommer fra Ludwig Knolls datter Antonia. Hun er simpelthen muse og inspiration til nogle af de bedste burgundervine fra vingården. For der laves i dag alene t0 vine i Montonia serien, nemlig på Weißer Burgunder og Spätburgunder.

Jeg har tidligere smagt hans Montonia Frühburgunder, men den lavede de sidste gang i årgang 2009 og er i dag udgået af sortimentet. Vinene i Montonia serien er vine med lav høstudbytte og lagring i egetræsfade. Sanselige vine, mener Ludwig Knoll.

Her har vi husets Montonia Spätburgunder, som Ludwig Knoll har sat sit fingeraftryk på … også sådan helt bogstaveligt. Ovenover etiketten er der nemlig et lille mærkat med den gode vinmagers fingeraftryk. Så bliver det ikke mere personligt. Det er en vin, som er lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen en god kende mørkere end forrige vin fra Gutzler, og i næsen også mere af “the dark force”. Der er babybræk, våd karklud, våde fade, ristede noter, hindbær, kirsebær og brombær … lidt kompot, kaffe og en sjat vanilje. Dufter faktisk ret godt … måske skyldes det vinen biodynamiske ophav.

I munden skuffer vinen imidlertid en smule, idet vinen er mere stram og rustik. Der er godt med peber, salt, stål og meget direkte i smagen. Vinen har tørhed, kirsebær, mokka, mandler … det er nærmest som en jernnæve med mineralitet, stram frugt, tanniner, jern og så alligevel en smule blødhed i eftersmagen, som dog ikke er så lang.

Knoll siger selv, at vinen bør åbnes og iltes et par timer inden, men det gjorde vi ikke. Måske det havde hjulpet en smule? Måske også et par år i vinkælderen også havde rundet hjørnerne lidt af? Måske.

Købt på vingården, hvor prisen er 26,00€ … eller omkring 194 kr.

Rating 4,5/7  

Am Stein - åbent
Skiltet ved indgangen til Am Stein.

Am Stein - vinmarkerne
Vinmarkerne ovenfor vinhuset.

Am Stein - view fra vinoteket
Et view fra vinoteket. Bemærk, at der allerede er opsat borde og bænke rundt ved vinstokkene.

Am Stein - vinoteket
Merete og Gert nyder vinene i Vinoteket.

Am Stein - Stein vinmarken
Würzburger Stein.

Am Steín - vinmarkerne igen

2011 Weingut Gutzler, Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

I den sydlige del af Rheinhessen ved byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim – finder vi vinhuset Weingut Gutzler, som står bag én af weekendens vine, nemlig denne Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs.

Jan her denne sommer besøgt vinhuset, faktisk efter anbefaling fra Keller, og havde hjembragt denne vin, som vi drak til en stille hyggeaften, hvor vi også udvekslede minder om sommerens besøg hos forskellige vinproducenter i vores tyske brüderland neben.

Weingut Gutzler drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard. Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein. Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault Millau og Eichelmann vinguiderne. Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler. De er bl.a. også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Og de opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent. Sønnen Michael Gutzler regnes i dag som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Her har vi som sagt husets Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, enkeltmarksvin fra GG marken Westhofener Morstein, en skråning, hvor undergrunden er kendetegnet ved kraftig kalkholdige bjergarter. Overfladen er kalksten, og vinstokkene skal ha’ rødderne godt ned for at finde vand, hvilket sikrer godt med mineralitet. Vinen har lagret 18 måneder på egetræsfade … barriques selvfølgelig.

Og hvor er der klassisk og lækker Spätburgunder. I glasset ganske lys, transparent og teglfarvet … helt fint. I næsen er den dejlig animalsk, men ikke slet ikke så sød, som Spätburgunder ofte er. I stedet er der mere stål, sten og rustet havelåge … men mineralsk … sammen med hindbær, ribs, let vanilje, en smule cigaræske og lette krydderier.

I munden fin syre, ribs, hindbær og ren frugt. Der er et lille peberbid, men ellers er vinen blid, blød og rund. Man tænker lidt på en sodavand uden brus, for vinen er meget let og feminin. Der er lidt mandler, blide tanniner … meget imødekommende vin, let drikkelig og alligevel med en flot finesse. I like it. Thumbs Up.

Købt på vingården, hvor prisen er 31,00€ … eller omkring 231 kr. Ikke noget at sige til.

Rating 6/7  

2008 Weingut Markus Molitor, Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, Mosel, Tyskland

Gert nåede at besøge Markus Molitor i Mosel, da jeg for længst var hjemme, men han tog et lille minde med retur, nemlig denne Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, som vi smagte i går på terrassen efter arbejde som en elegant start på weekenden.

Dermed 3. Spätburgunder på denne fredag … ja, ret beset var denne numero due, Nummer Zwei … men sådan er det jo, når man vender rundt på den ellers så kronologiske rækkefølge, som livet uden tøven altid presser ned over din dag. Det lever vi med … hvad kan man gøre?

Nå, men Weingut Markus Molitor holder til i en imponerende flot ejendom, som  kaldes Haus Klosterberg. Den ligger udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues. Vi forsøgte faktisk at finde vingården én af dagene … men gav op, da vi ikke havde hverken adresse eller funktionsdygtigt internet downtown Wehlen.

Men Gert fandt ham senere … ihærdig, som han er! Og han var i øvrigt ganske imponeret over stedet, som oser af klasse. Og samtidig også hører til blandt de dyrere huse i Mosel.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog driften af familieejendommen i 1984 – i en alder af blot 20 år – og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7,5 hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Haus Klosterberg
Det imponerende Haus Klosterberg … og ja, hovedindgangen er i midten opad trappen.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Nå, men her har vi én af Molitors fine Pinot Noir vine, denne fra marken Brauneberger Klostergarten og vinen er derudover markeret med to stjerner, hvilket indikerer en vin i den bedre del af skalaen, kun overgået af de vildt dyre med tre stjerner.

Jeg mener nu faktisk at ha’ set, at Markus Molitor også har en 3-stjernet Pinot Noir fra samme mark … blot fra de allerbedste fade. Så fælles for begge vine er, at de kommer fra samme mark og har ligget 15 måneder på franske barriques. Og det er altså bare rigtigt, rigtigt godt. Den med 3-stjerner koster så bare det dobbelte.

I næsen igen den klassiske søde, animalske hestestald, men her med en mere burgundisk note, hindbær, moreller, samt lidt kridt, kul, babybræk, grønne blade, peber, krydderurter, røg samt en anelse vanilje. Syren er grøn i munden, og leder også dine tanker på lidt Bourgogne. Klart mere syrerig og med mere dybde end forrige vin, og herunder er der jern, mineralitet, godt med smag … godt med frugt, og hvor er det samtidig elegant. Klassevin.

Gert købte den på vingården til 36,50€ … hvilket svarer til 272 kr.

Rating 6/7 

Smagelokalet hos Molitor
Selv smagelokalet hos Molitor er imponerende.

2012 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Thanisch Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.

Og det var et par flotte vine, hvoraf den første var denne Thanisch Pinot Noir fra vinhuset Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, som holder til i Bernkastel-Kues og i øvrigt har en lang og spændende historie bag sig.

Huset er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter nogle arvestridigheder. Det kom der to vinhuse ud af, nemlig Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch samt dette Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse stammer dog helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – som kom fra byen Taners også kaldet Thanisch, over Bernkastel på vej til Traben-Tarbach – plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonia søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues, beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker på den berømte Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. Og i dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Edgar Schneider.

Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, så Barbara og hendes mand driver deres vinhus fra en villa på den anden side af vejen. De har 9,8 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af Bernkasteler Doctor samt parceller på de andre kendte marker Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Som jeg lige kan se det, så ejer de også den ikoniske kælder Doctorkeller uden Bernkasteler Doctor marken. Det er en 350 år gammel vinkælder, som er hugget ind i klippen under den berømte vinmark. Den holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene.

Doctorkeller
Her billedet af porten ved den gamle Doctorkeller – lige nedenfor marken Bernkasteler Doctor.

Porten er lavet af ren kobber og fortæller historien om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef laver primært hvidvin på Riesling, men de laver også en enkelt Spätburgunder/Pinot Noir, nemlig denne Thanisch Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra den stejle vinmark Lieserer-Niederberg-Helden, som ligger ved Lieser … en spytklat væk fra Bernkastel-Kues.

Vinen er lavet ved kold maceration med op til to uger gæring og remontage tre gange om dagen. Gæringen foregår oftest spontant, for at få så meget frugt og terrior med i vinen. Den er lagret på franske egetræsfade i op til 22 måneder, og flaskes derefter helt ufiltreret.

Og det er sgu ganske herlig vin, som i glasset er yderst lys, transparent og feminin i udtrykket. Det smager gælder for næsen, som er den klassiske søde, animalske hestestald kombineret med florale noter, rosenblade, hindbær, røg og en smule krydderier. Virker let, fin og alligevel med lidt varme og rundhed i udtrykket.

I munden er vinen frisk, elegant og rund med hindbær, jordbær … rigtig god bærfriskhed og meget frugtrig. Der er også en lidt let, bitter syre, som virkelig klæder vinen, nærmest som noget ristet. Virkelig lækker vin.

Gert har købt vinen i Mosel Vinothek, pris 23,50€ … hvilket svarer til 175 kr.

Rating 5/7 

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland

Boom … så ramte hverdagen sgu én lige på fronthjelmen igen. Det er slæbesporshårdt at komme i gang igen, både at skulle hoppe i pæn skjorte, sorte sokker, lange bukser og blankpolerede sko igen, men også med en hel uge uden vino og endda med kalorietællende diætkur efter alt for megen god mad og modsat selvkontrol i den forgange ferie.

Så er det jo godt, at hver uge slutter med weekend … og hver weekend begynder en fredag … for det betyder jo vin i det houlbergske hjem. Og fredagens vin er af racen Frühburgunder – dvs. næsten raceren druesaft i form af denne Dorfprozeltener Frühburgunder fra det store frankiske vinhus Staatlicher Hofkeller Würzburg.

Staatlicher Hofkeller Würzburg er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Residenz paladset
Det imponerende flotte Residenz palads.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollberg i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Hygge i vinkælderen
Vinkælderen – eller i hvert fald lidt af den – under Residenz paladset.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

De gigantiske gamle egetræsfade
Her et foto af det 50.000 liter gigantiske og historiske egetræsfad.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Nå, men denne Dorfprozeltener Frühburgunder kommer – som navnet indikerer – fra markerne omkring Dorfprozelten, nemlig marken Predigtstuhl, selvom det ikke helt fremgår, da vinen alene er en Ortswein. Det er husets eneste Frühburgunder, men ellers er der ikke mage oplysninger om vinen generelt.

Langbord i Staatlicher Hofkeller
Langbordet er dækket op i den gamle vinkælder.

I glasset virker vinen nu ikke så let, transparent og teglfarvet, som vi normalt finder druen … men derimod en tak mørkere. I næsen er der heller ingen animalsk Frühburgunder finesse, men vinen virker grov, kantet, lidt mørk med en basisk syre, gær og en smule søde krydderier.

Vinen er selvfølgelig fortsat meget ung, årgang 2014, men virker i munden også lidt grov og ubalanceret med grøn syre og lidt mineraler. Meget kantet og svær tilgængelig og der er næsten ingen eftersmag. Ikke noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr., men det synes jeg faktisk ikke, at den er værd.

Rating 2,5/7 

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik
Indgangen til Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik og vinbar.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger