Tag-arkiv: Puglia

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, Italien

2008 Progetto Vino, Piedelmonaco Primitivo Limited Edition, Puglia, ItalienPå adressen Via Fasano 132 i den lille by Locorotondo … i et lidt ramponeret kvarter uden vingård-idyllisk charme finder vi Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita.

Det er ikke et vinhus, men et familieforetagende, som skræddersyr vin til importører over hele verden.

De står bl.a. bag den virkelige ringe Grande Alberone Rosso fra Lombardiet, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og så står de minsandten også bag byggemødets sidste vin, en Primitivo fra hælen i Italia, højeksplosiv oktan på 18% … ja ikke mindre end 18% i alkoholprocent, og dermed over både Amarone og Mollydooker vinene.

Vinen hedder Piedelmonaco Primitivo Limited Edition og betegnes som en kultvin. Men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita drives af vinmageren Benedetto Lorusso, som er uddannet ønolog fra Istituto Tecnico Agrario Basile Caramia Locorotondo og har altså i dag hans base i byen Locorotondo i Puglien. Her arbejder han og Michele Lorusso – som jeg gætter på er Benedettos far – i deres firma Progetto Vino med at lave specialproducerede vine til kunder over alt i verden.

De har et kæmpe netværk til vinbønder over alt i Italien, og Benedetto arbejder tillige hos Cantina di Locorotondo i samme by, og dette firmas netværk består af ikke mindre end 1.300 vinbønder i Italien, så måske er druerne til denne vin opkøbt hos nogle af de lokale vinbønder i netværket … men det bliver alene gætværk.

Denne Piedelmonaco Primitivo Limited Edition er lavet af druer fra marker, som ligger i en højde på 400 meter i Valle d’Itria, hvilket er overensstemmende med området ved Locorotondo. Importøren skriver, at vinen er faderens hjertebarn og at den kun produceres i 1.500 eksemplarer og udelukkende i de bedste år.

Der findes ikke mange oplysninger om vinen … ja faktisk stort set ingen udenfor Danmark, så måske vinen er designet direkte til det danske marked. Dermed har jeg heller ikke nogen information om produktionsmetoder, hvordan man har fået alkoholen helt op på 18% eller hvor lang tid vinen har lagret. Måske man har tørret nogle af Primitivo druerne. Importøren skriver, at alkoholen skyldes, at vinen gærer helt ud.

I næsen er det våde fade, rosiner, dadler … våde fade og i det hele taget ganske fugtig, aromatisk og tæt i næsen med søde krydderier, sød lakrids, chokolade og opulent fedme. I munden er det også en bulderbasse med rosiner, blommer, lakrids … og også tydelig alkohol. Jeg er ikke helt overbevist og finder prisen voldsom … specielt for en designervin fra ukendte vinavlere.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 599 kr. ved køb af 1 stk. og 499 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 4,5/7 

2011 Terre di Sava, Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo, Puglia, Italien

Vin på en mandag … uhørt, men konen insisterede. Hende siger man ikke imod, så jeg åbnede denne Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo fra kooperativet Terre di Sava, som ligger ved byen Sava mellem Taranto mod nordvest og Manduria mod sydøst i Puglia … Apulien, Italiens hæl.

Vinen kommer er lavet under brandet Luccarelli, men kommer fra det topmoderne kooperativ Terre di Sava, som laver deres vine i samarbejde med Gran Sasso. Det er et vinfirma, som holder til i Abruzzo, og er grundlagt af Valentino Sciotti og Camillo De Iuliis.

De laver vine i forskellige områder i Italien, bl.a. i Abruzzo og så i Puglia. De arbejder typisk sammen med lokale vinavlere, og dette er også tilfældt i samarbejdet med Terre di Sava, som via deres medlemmer råder over omkring 400 hektar vinmarker omkring byen Sava.

Fra vinmarkerne er der udsigt over det Ioniske Hav, og områdets lerholdige vinmarker kendetegnes af et rødligt og jernoxidholdigt jordlag, som kaldes terra rossa, samt underliggende kalholdige klipper. Denne fattige jordbund, kombineret med regionens meget begrænsede nedbørsmængder tvinger rødderne til at søge langt ned i undergrunden efter vand. Forhold der er perfekte for druerne Primotivo og Negroamaro.

Til at forestå produktionen af vinene fra Terre di Sava har Gran Sasso indsat Filippo Baccalaro, som står i spidsen for et hold af vinmagere.

Her har vi altså én af vinene fra dette samarbejdet, lavet på 100% Primitivo, som kommer fra gamle vinmarker i Sava og San Marzano. Gæringen varer i ca. 10 dage (24 grader), og vinen gennemgår efter presning en malolaktisk gæring. Til sidst lagres vinen 5-6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er det nærmest dadler, figner, solbær, kakao, sødme … godt med sødme, kanel, vanilje samt en lidt sær duft … lidt kunstig, lavendelsæbe, symaskineolie, lidt tørre krydderier, salvie … eller noget i den retning. I munden er vinen blød, rund, men meget sød, ja faktisk ekstremt sød. Det er næsten Amarone rosiner, hvilket jeg hader. Det er også lidt fladt og kedeligt … masser af sol, kaffe, kakao, power og vaniljesødme. Tæt på at være kvalm og slet ikke mig.

Sigurd Müller Vinhandel har forhandling af vine fra Terre di Sava. Har tidligere noteret, at denne vin kostede 69,95 kr.

Rating 2,5/7  

2010 Tenute Rubino, Primitivo IGT Salento, Puglia, Italien

Sidste weekend bød også på en italiener, nemlig denne Primitivo IGT Salento fra vinhuset Tenute Rubino, som ligger i Italiens hæl, helt præcis ved byen havnebyen Brindisi i Salento i Puglia eller som vi herhjemme kalder Apulien, et varmt og solrigt område, som producerer masser af vin.

Vinhuset hedder helt korrekt Azienda Agricola Dottore Luigi Rubino, idet huset drives af doktor Luigi Rubino, men huset kaldes til dagligt Tenute Rubino, men hed sjovt nok Tenute Del Sole, da jeg sidste gang smagte en vin fra huset. Det var endda samme vin – deres Primitivo – blot i en årgang 2007.

Jeg ved ikke hvorfor, at det har ændret navn … måske den gode Luigi gerne ville ha’ familienavnet mere frem på etiketterne.

Det var nu Luigis fader Tommaso Rubino, som midt i 1980’erne opkøbte en stor del jord i området, da han så store muligheder i Apulien. De købte marker lå lidt oppe i bjergene, og han fik dem til en særdeles fornuftig pris, da ingen andre havde set potentialet i markerne på det tidspunkt.

Han købte ikke mindre end 500 hektar jord, byggede samtidig en vingård og startede med vinproduktionen, men det var imidlertid sønnen Luigi, som virkelig faldt for vinproduktionen, så forretningsmulighederne og byggede videre på sin fars passion. Han fik øget arealet af vinmarker til 200 hektar og det blev reelt starten på Tenute Rubino, som solgte deres første vine i 2000.

Til vinificeringen fik Luigi Rubino hjælp af Renzo Cottarelle, den bedste ønolog i Italien i dag. Allerede i årgang 2001 fik Tenute Rubinos Primitivo Visellio de eftertragtede tre glas i Gambero Rosso, mens husets Jaddico vin fik to sorte glas og et lyserødt, forstået på den måde at den var kandidat til tre glas, men faldt på målstregen.

I dag er det dog ønologen Luca Petrelli, som er ansvarlig for produktionen sammen med Luigi Rubino og hustruen Romina Leopardi, som Luigi blev forelsket i, da hun arbejdede på Tenute Rubino. Hun kommer oprindelig fra Australien, men er af italiensk afstamning og uddannet i vinbranchen. Luigi siger, at hun er den feminine side af vinhuset … selvom hun er en Iron Lady.

De fleste af Tenute Rubinos vinmarker ligger i dalstrøgene, da man her er sikker på en 100% modenhed hvert år. Fordelen ved beliggenheden i bjergene er, at temperaturen falder markant om natten. Derved sænkes gennemsnitstemperaturen under druernes vækstsæson, som således strækkes. Resultatet er et højere syreindhold og mere karakter fra jordbunden, idet vinplanten har tid til at transportere mineraler op fra jorden.

Vinmarker er reelt opdelt i 4 store marker, nemlig markerne Jaddico, Marmorelle, Uggìo og Punta Aquila. Og der dyrkes sorterne Primitivo, Negroamaro, Aleatico, Malvasia Nera, Malvasia Bianca, Montepulciano, Vermentino, Chardonnay, Susumaniello og Aglianico.

Luigi er specielt blevet forelsket i den lokale drue Susumaniello, en rød drue som udelukkende findes i Brindisi området. Han har endda lavet et projekt, hvor formålet er at udbrede denne glemte drue via nye og innovative vine. Således laver Luigi flere vine på druen, bl.a. husets Oltremé og Torre Testa. Flere påstår, at druen er i familie med Sangiovese … så den skal vist prøves en dag.

Nå, men her har vi husets almindelig entry-level Primitivo, lavet i serien The Classics. 100% Primitivo og lavet traditionel på ståltanke, maceration på 15 dage og med fire til seks måneders flaskelagring, inden vinen frigives til salg. Ingen lagring på eg eller andet. Der laves 80.000 flasker af vinen hver år.

Duften er sød, fyldig, varmkrydret med modne solbær, krydderbuske, godt med sol, vanilje og brændte noter. Smagen har godt med sødme, som vi kender det normalt fra Primitivo og Zinfandel. Der er sød, moden frugt, men også en lidt “vandet” fornemmelse, hvor krydderierne stikker lidt ud. Men samlet en meget omgængelig vin, som de fleste vil kunne lide.

Købt i Vinspecialisten, pris 80 kr.

Rating 4/7  

2013 Cantine San Giorgio, Diodoro Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Tirsdagens sidste vin blev igen en italiener, nemlig denne Diodoro Primitivo di Manduria fra det historiske vinhus Cantine San Giorgio, som – mærkeligt nok – ligger i byen San Giorgio Jonico en 5-10 kilometer øst for havnebyen Taranto … i Tarantoprovinsen. Ja, vi er selvfølgelig i Italiens hæl Apulien … eller blot kaldet Puglia.

Cantine San Giorgio er grundlagt i 1962 … oprindeligt som et kooperativ. Efter nøje overvejelser købte Tinazzi-familien vingården i 2011 med håb og hensigt om at videreudvikle og forfine vingårdens vine med fokus på at maksimere potentialet af de typiske, lokale druesorter.

Tinazzi-familien kommer fra Veneto og driver i alt 4 vingårde i Italien, nemlig Cantina Tinazzi og Tenuta Valleselle i Veneto samt Feudo di Santa Croce og så Cantine San Giorgio i Apulia. De sælger også lækker vin fra Abruzzo under mærket Poggio al Santi og vin fra Sicilien under mærket Vignali Roccamora.

Det var Eugenio Tinazzi, som startede familieforetagendet i 1960, da han startede med vinproduktion i Cavaion Veronese ved Gardasøen. I dag er det de næste generationer, som driver de fire vingårde, nemlig Eugenios søn Gianandrea Tinazzi og hans børn Giorgio og Francesca Tinazzi.

Siden overtagelsen af Cantine San Giorgio har de markeret vinhuset som provinsens flagskib med et sortiment af specielt rødvine på de klassiske syditalienske druer Primitivo, Malvasia Nera samt Negroamaro.

Tinazzi-familien er vi også stødt på før her på bloggen, nemlig da jeg smagte én af deres vine fra Veneto, en 2010 Casa Vitivinicola Tinazzi, Corvina della Provincia di Verona.

Cantine San Giorgios vingård kaldes Torre Vinaria, og den er kendetegnet ved et 21 meter højt, hvidt  tårn. Det ligner et gammelt kontroltårn for flytrafik, men er blevet symbolet på Cantine San Giorgio.

Ejendommen har derudover 6 store kar lavet i beton … ét som ligger under jorden og fem over jorden. Cement eller betonkar er blevet meget populære igen i de seneste år, primært på grund af deres evne til at opretholde temperaturen af ​​vin konstant takket være tykkelsen af cementen.

Diodoro Primitivo di Manduria er husets top Primitivo, der fremstilles på de ældste vinstokke – alle på mellem 50-60 år. Druestokkene giver i så høj en alder meget få druer pr. vinstok, men til gengæld er koncentrationen desto større. For at bevare den rene saftige druekarakter, så vælger Tinazzi-familien udelukkende at lagre vinen på ståltanke i 12 måneder.

Og der er sgu frugt for skillingerne i denne vin … næsen er kraftig med blommer, modne mørke bær, balsamico, vanilje, pibetobak, kakao og karamel. Smagen er blød, fyldig og opulent med kaffebønner, kakao, blommer, blåbær, sødme, fylde … let marmelade og meget sød. Sødmen er måske lidt vinens svaghed, for det bliver en anelse sødt … næsten helt amerikansk Zin … men ganske fornøjeligt og bestemt en dejlig vin. En vin, som vil tiltale rigtig mange … og en vin, som er perfekt til den kommende kolde tid. Bør nydes med et tæppe over, ild i pejsen og sne udenfor. Hmmmm.

Forhandles af Vinova, normalpris 125 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Gianfranco Fino, Es Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

Og der blev sgu også sluttet af med manér … og en vin, som vist overraskede alle … inklusiv værten, som egentlig troede, at den var spansk. Det var den ingenlunde, men derimod en 16,5% højoktan fætter, en Primitivo di Manduria med navnet “Es” fra vinhuset Viticoltore Gianfranco Fino, som ligger udenfor byen Sava … små 5 kilometer vest for Manduria.

Ja, og vi er selvfølgelig i Italiens hæl Puglia. Og det er her, at Viticoltore Gianfranco Fino er grundlagt i 2004 af Gianfranco Fino. Han købte den lille vingård på 1,3 hektar i Manduria området, men har siden købte flere marker til, således han i dag råder over 14,5 hektar vinmarker, som alle har vinstokke, som er mellem 50 til 90 år gamle.

Gianfranco Fino laver ekstreme vine af meget høj kvalitet, ingen andre end ham selv plejer vinstokkene, bl.a. med en meget streng og radikal grøn høst, således der kun fremavles de allerbedste druer.

Han laver i alt 4 forskellige vine, nemlig vinene Simona Natale Rosé, Es più Sole, Jo samt topvinen Es, som er lavet på ren Tempranillo. Navnet Es kommer fra Freud, som beskriver Es som instinkt, den vilde og ustyrlige. Es er produceret uden for tid og rum, ingen regler, logik eller klassisk moral. Es kender ikke godt fra dårligt. Es efterlever ingen principper ud over stræben efter nydelse.

Og siden første årgang har vinen også begejstret vinkendere rundt om i verden. Fra 2004 og frem har vinen nemlig fået en række priser i Italien, hvilket også medførte, at Gianfranco Fino i 2010 blev kåret som årets vinmager af Gambero Rosso, ligesom vinen Es også fik de 3 Glas i Gambero Rosso 2009.

Og vinen har også været i fint selskab, bl.a. blev vinen serveret for verdens ledere til det 35. G8 Topmøde i L’Aquila i Italien, og er således nydt af Obama, Løkke, Ban Ki Moon, Barroso og flere andre høje herrer. Arghhh Løkke er vel ikke høj? Nå, men vinen blev også valgt af vores egen Dronning Margrethe II af Danmark til banketten ved hendes 70. år fødselsdag … eller måske var det reelt Henrik, som valgte den? Måske havde de tjekket, at vinen trækker hele 16,5% alkohol?

Vinen lagres i en 2000 år gammel hule udhugget i tuf med pigøkser. Først 12 måneder på franske egetræsfade, 50% nye og 50% fra året før … og derefter 6 måneder på flasker inden frigivelse. Der laves årligt omkring 15.000 flasker af denne vin … som vel godt kan kaldes en italiensk kultvin. Og det er sgu bare klassevin.

I næsen et sandt overflødighedshorn med blommer, sorte kirsebær, tørret kød, bacon, kul, briketter, lakrids, kakao, kaffe, hasselnødder, vanilje, søde krydderier … alt sammen ganske animalsk, som om vinen lige er hentet i hestestalden. Fantastisk næse … no less.

Smagen er cremet, silkeblød … og du overraskes af, at de 16,5% alkohol fuldstændig er integreret i vinen og på ingen måder stikker ud. Der er blommer og mørke bær … og det er blødt og lækkert. Smagen kommer sådan langsomt snigende og er i skøn balance. Fuck, det er sgu godt.

Forhandles af SuperVin, pris 599,95 kr., men alene 499 kr., hvis du køber 6 stk.

Rating 6/7  

2011 Cantine San Marzano, Vindoro Primitivo de Manduria, Puglia, Italien

Fredagsvinen blev denne Vindoro Primitivo de Manduria, som kommer fra kooperativet Cantine San Marzano, som ligger ved byen af samme navn, nemlig San Marzano di San Giuseppe. Vi er nede i Italiens hæl Puglia … eller Apulien, som vi vel rettelig siger herhjemme, og omkring 10 kilometer nordvest for byen Manduria.

Cantine San Marzano er grundlagt i 1962, da 19 vinproducenter gik sammen for at skabe et fællesskab for produktion og salg af deres druer. Siden dengang er kooperativet imidlertid vokset betydeligt, og det består i dag af over 1.500 vinavlere i området og vinmarker på ikke mindre end 1.200 hektar. Det er dermed ét af de mest betydende vinhuse i området.

Sammen med selskabet Farnese Vini har kooperativet i 2003 også grundlagt et andet vinhus, nemlig Feudi di San Marzano, som drives fra samme adresse og ligeledes er et større vinhus med en kæmpe produktion. Og i øvrigt bliver de to vinhuse også tit forvekslet, men det er der vel ikke noget at sige til.

I spidsen af Cantine San Marzano står Francesco Cavallo, mens vinproduktionen er udlagt til ønologerne Mario Ercolino, Catherine Bellanoca og Davide Ragusa.

På Cantine San Marzano laves der – jf. kooperativets hjemmeside 16 forskellige vine – men sjovt nok er denne Vindoro Primitivo de Manduria ikke én af dem. Deres Vindoro vin er nemlig normalt lavet på Negroamaro og ikke på Primitivo … men måske er dette en udgave lavet specielt til det danske marked? Det står lidt hen i det uvisse … og gør samtidigt, at det unægtelig er svært af finde yderligere information om vinen.

Vi springer derfor direkte til mit indtryk af vinen. Det første, som er ganske iøjefaldende er flasken … vejer et ondt år … for pokker, hvor er den tung. Og vinen i glasset er ganske mørk, mens duften er masser af krydderier, nelliker og godt med eg, varme, mørke frugter, blommer … næsten lidt Ripasso i næsen, lidt tør og støvet og jeg fanger også lidt grønne noter.

Smagen er bløde blommer, solbær, sødme, egefad og kanelagtige nuancer. Vinen er fyldig, blød, cremet … nok en anelse for sød for mig … og slægtskabet med Zinfandel druen fornægter sig bestemt ikke. Meget easy-going, og bestemt en vin, som mange vil kunne lide.

Fås i SuperBrugsen, hvor 1 flaske koster 79 kr.

Rating 3,5/7  

2007 Conti Zecca, Nero Salento Rosso IGT, Puglia, Italien

Wekendens vin var denne Nero Salento Rosso IGT, som kommer fra Azienda Agricola Conto Zecca , der ligger  ved byen Leverano i Salento og er én af Apuliens største vingårde med over 800 hektar jord, hvoraf 340 hektar er vinmarker, og herudover lidt olivenmarker samt artiskokker.

Conti Zecca betyder grevskabet Zecca og henviser til familiens århundrede gamle aristokratiske baggrund. De kom til Salento fra Napoli i 1580 og har sandsynligvis fået grevskabet overdraget efter loyalt at have støttet en af datidens magthavere i krig.

Zecca betyder mynte, og ejendommen har en central placering i det syditalienske hierarki, ikke alene fordi familien har dyrket vin i mere end 500 år, men i særdeleshed fordi deres vine altid har været med til at sætte dagsordenen for områdets kvalitet.

Den førende italienske vinguide “Gambero Rosso” skriver bl.a. “ejendommen har altid været berømt for sine vines fremragende kvalitet” og roser samtidig den målrettede indsats der hele tiden pågår for at frembringe det optimale.

Denne Nero Salento Rosso IGT har således fx også fået de maksimale 3 glas i Gambero Rosso en del gange, ja faktisk i årgang 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2006, 2007, 2008 og 2009. Ganske imponerende.

I dag er familien Zecca repræsenteret med 8 søskende, som alle er medejere af vingården. De fire brødre tager alle del i virksomhedens drift med forskellige ansvarsområder. Alcibiade Zecca – en ældre distingveret gentleman – er den hovedansvarlig og fire søstre er med i baggrunden og tager del i beslutningerne. De øvrige brødre er Francesco, Luciano og Mario, og ellers ledes gården på den vinmæssige side af ønologen Antonio Romano med hjælp fra yderligere en ønolog Giorgio Marone.

Selve vinproduktionen startede i 1935, hvor familien ellers levede af at producere tobak. Det foregik med licens fra den italienske stat, og Zecca var én af de helt store producenter.

Dengang blev druerne sendt med jernbane til én af Italiens første flaskevinproducenter – Folonari i Brescia ved Gardasøen lige vest for Verona. Prisen blev aftalt, mens høsten var i gang, så indenfor få dage skulle der tages en beslutning, hvilket altid endte med, at Folonari fik druerne for billigt.

Som de første i området indrettede Conti Zecca derfor deres egen vinproduktion. I modsætning til friske druer kan vin holde sig, så der er god tid til at forhandle pris. Når først vinen er produceret, så er der ikke så langt til at begynde at tappe vinen på flasker.

Igen gik Conti Zecca foran. De begyndte at sælge deres vin på flasker med etiket. Først i byerne i Puglia og senere over hele Italien.

I de senere år har Conti Zecca fortsat med at lede udviklingen i Salento med yderligere modernisering af produktionen. Efter flere års forsøg med opbinding af vinstokke, så de kan høstes maskinelt, så har de nu fundet en metode, som bliver kopieret af mange andre producenter i området. Selv det firma i Frankrig, som fremstiller maskinerne, er imponeret over, hvor godt systemet fungerer og anbefaler derfor at benytte netop Conti Zeccas metode.

Udover Conti Zecca ejer familien yderligere 4 vingårde i Apulien, nemlig Donna Marzia, Cantalupi, Saraceno samt Santo Stefano. Der produceres i alt 2 mio. flasker vin på Conti Zecca hvert år.

Denne Nero Salento Rosso IGT er husets topvin, lavet på 70% Negroamaro og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen er lavet på rustfri ståltanke med 15 dages maceration, og derefter har den lagret 18 måneder på franske barriques, 12 måneder på store 30 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her hindbær, kirsebær, lakrids, svag vanilje, tørre buske og lidt krydret. Man fornemmer grønne buske og jorden. Hmmmm. Smagen er dejlig balanceret … syre, frugt og stor, stor tørhed med tonsvis af tanniner, som kærtegner sine fortænder. Og sikke en fylde … godt med mørk frugt, intensitet og igen de voldsomme … men også bløde … tanniner. God lang i eftersmagen. Flot, flot.

Købt hos Veras Vine, pris 240 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, Italien

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, ItalienMed næste vin bliver vi i støvlelandet … vi er endda rykket længere ned i landet, faktisk helt ned på hælen, nemlig til Puglia, hvor vi finder Cantine Paolo Leo i den lille by San Donaci. Historien om vingården begyndte ved årsskiftet af det 19. århundrede, da Antonio Leo begyndte at vinificere de druer, han dyrkede på sin ejendom Masseria Monticello, som omfattede 20 hektar vinmarker.

I begyndelsen af ​​1920 videregav Antonio driften til hans barnebarn Paolo Leo, der arvede de 20 hektar vinmarker og byggede sin egen vingård i San Donaci. Dette markerede begyndelsen på Cantine Paolo Leo, som det kendes i dag.

I begyndelsen af ​​1950 overtog den fjerde generation af Leo familien Nicola Leo produktionen, og i dag er det hendes søn – som også hedder Paolo Leo der udlever sin drøm om at følge i fodsporene på sin far og oldefar og opbygge en moderne, state-of-the-art vingård i San Donaci.

Investeringerne i vingården har også været konsekvent siden Paolo overtog driften i 1980′erne. Vingården har i dag en samlet kapacitet på 50.000 hektoliter, en ny og fuldautomatiseret aftapning linje og over 500 franske og amerikanske egetræsfade barriques.

Udover vinene fra de egne 20 hektar vinmarker, så har Paolo Leo også overtaget driften af Vinagri Puglia. Oprindeligt fungerede Vinagri Puglia som et kooperativ, men blev efter Paolo Leos overtagelse privatiseret, da kooperativet manglende moderne produktionsmetoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet. Målet er dog uændret, nemlig af præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning.

Denne Orfeo Negroamaro er én af husets topvine, lavet på 100% Negro Amaro, lagret 3 måneder i rustfrit stål beholder, 12 måneder på egetræsfade og 3 måneder i flasker inden frigivelse.

Duftmæssigt lidt indelukket, lidt boysenbær, blommer, let appelsin/orange, tobak, rugbrød og generelt meget fin frugtduft. Der er god renhed i smagen med masser af bær og fylde … uden det bliver for voldsomt. Den er måske lidt “lastbilchauffør” … don’t get me wrong, men en smule grov eller kantet i smagen, men egentlig ganske behagelig med lakrids, kakao og bløde, delikate tanniner. Godt med sol, og en ganske okay vin.

Købt hos en youandwine forhandler, prisen er 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, Italien

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, ItalienSidste vin i 1. runde blev denne Tator Primitivo fra vinhuset Azienda agricola Poggio le Volpi, som faktisk ligger i det mere ukendte vinområde Lazio i byen Monte Porzio Catone tæt ved Rom.

De fleste af husets vine kommer fra marker i området omkring vingården, men derudover laves der et par vine med druer fra andre områder, herunder denne Tator Primitivo fra Puglia området.

Poggio Le Volpi er grundlagt i 1990’erne af den unge ønolig Felice Mergè. Vinproduktion er dog ikke ukendt for ham, da han kommer fra en generation af vinproducenter. Farfaren Mario har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1920’erne og faderen Armando Mergé driver også vinhuset Femar Vini fra samme adresse som Poggio le Volpi.

Armando Mergé grundlagde Femar Vini i 1970’erne, og de to firmaer har fælles produktionsfaciliteter, bl.a. 6.000 kvadratmeter produktionslokaler, moderne  tappeanlæg og en sofistikeret forsøgslaboratorium, stor underjordisk kælder, der indeholder mere end 800 barriques.

De har selv begrænset areal marker, omkring 40 hektar ved Monte Porzio Catone, men har derudover tilknyttet en række vingårde rundt om i landet, så de kan sikre et stort udvalg af forskellige vine.

Tator Primitivo er lavet på 100% Primitivo druer, faktisk af overmodne druer, der er nænsomt håndplukket og efterfølgende er gæret delvis på egetræsfade og ståltanke. 10 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt godt med sol, varme, spidskommen, kanel, solbær, blommer og tonsvis af sødme. Smagen også præget af en enorm sødme med lakridspiber, solbær og marmelade. En overfed, saftig og lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt i SuperBest, hvor prisen normalt ligger på 149,95 kr. og 99,95 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, ItalienDen anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.

Vecchio Sogno betyder gammel drøm, og vinen er lavet på den lokale drue Negroamaro, som betyder sort og bitter.

Det er en klassisk drue i Puglien, og den står bag de første store vine som viste mulighederne for regionen. Den er sort, men ikke længere bitter – nye teknikker og lagring har reduceret det bitre element til nærmest ingenting.

Puglien er sammen med Sicilien det mest produktive vinområde i Italien, i hvert fald når det kommer til mængden af vin produceret pr. år. På de mere end 85.000 hektar er udbyttet nogle steder oppe på mere end 40 tons druer pr. hektar. Dette faktum giver med rette mindelser om Languedoc/Rousillon’s ry i Frankrig, kvantitet frem for kvalitet.

Hos Maria Grazia Longo ligger udbytte til produktionen af denne vin dog på mere beskedne 9 til 12 tons druer pr. hektar, og som med den forrige vin, så kommer druerne fra et markstykke på omkring 5 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Vingården har deres vinmarker placeret lidt rundt om i området, bl.a. i Faggiano, Manduria, Pulsano og ikke mindst Giustini … som jo også har givet navn til vingården.

Ellers er vinen – som med Patù Primitivo’en produceret på ren stål. Gæringen foregår nemlig også på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer.

I næsen er denne imidlertid mere neutral end søstervinen … lidt mørke kirsebær og krydderurter er mine eneste noter, og det er på ingen måde meget dominerende. Smagen er krydret med noter af nelliker, blomster, frugtsten, blommer … men også lidt kantet i udtrykket. Det er en vin med masser af varme, og der er egentlig også mere syre end hos søsteren, men mangler i min optik lidt balance i udtrykkene.

Købt hos Jysk Vin, pris 75 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 3/7