Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2012 Weingut Klaus Meierer, Riesling Kestener Feinherb, Mosel, Tyskland

2012 Weingut Klaus Meierer, Riesling Kestener Feinherb, Mosel, TysklandDer var skam også tysk Riesling i vinbuffeten hos Malling & Schmidt, nemlig denne Riesling Kestener Feinherb fra vinhuset Klaus Meierer, som ligger i den lille by Kesten i Mosel.

Vingården drives af den unge Matthias Meierer, hvilket sker sideløbende med et job som ung vinmager hos Mosel stjernen Fritz Haag.

Vingården er grundlagt tilbage i 1767, så Matthias kommer fra en vinfamilie med lang historie. Vingården er på 5 hektar, og markerne ligger i Kesten, hovedsageligt på Paulinsberg, der ligger i forlængelse af nabobyens berømte Brauneberger Juffer.

I 2008 blev Matthias Meierer, i en alder af blot 26 år, valgt til årets unge vinmager i Tyskland, og på kort tid måtte melde alt udsolgt. Og det er også nogle ekstremt rene vine, som Matthias laver på gården. De har et tørt og meget mineralsk udtryk. De er stringente, og følger et enkelt præcist udtryk hele vejen.

Prismæssigt må vinene fra Meierer betragtes som meget beherskede. De repræsenterer ganske enkelt priserne på en ung vinbonde, der har et overordentligt jordnært forhold til sit arbejde.

Matthias har ingen ambitioner om at forfølge en hurtig succes. Han er tilfreds med sin nuværende arbejdsdeling, og mener i bund grund at han stadig har for meget at lære, til at arbejde fuldtids på familiegården.

Matthias Meierers vine er ikke økologiske, men han tilstræber selvfølgelig den mest skånsomme dyrkning … ellers kan man ikke lave ordentlig vin. Flere af vinene spontangæres, dog ikke alle. Hans fornemmeste vin, Riesling Alte Reben (gamle vinstokke), gæres i 4-5 måneder på et enkelt fad – der laves blot 666 flasker af årligt.

Her har vi huset Riesling Kestener Feinherb, som er lavet af druer fra markene Paulinsberg og Herrenberg. Vinen er Feinherb, hvilket er en betegnelse, som tyskerne kalder deres hvidvine, når de ikke er helt tørre, dvs. niveauet før halvtørre eller nærmest halvtørre.

Duftmæssigt fik jeg noteret mig først en god mineralitet, en svag (meget svag) petroleumsnæse, modne pærer og et strejf af ananas. Smagsmæssigt afsløres med det samme, at vinen ikke er “trocken”, for der er stor sødme.

I munden er vinen let perlende, sødmen kommer med det samme og herudover modne æbler, tropiske frugter, lidt vanilje og lidt eg. Til kartoffelsuppen med kammuslinger passede vinen perfekt … selvom jeg var en smule skepsis for valget af en Feinherb … jeg overgiver mig.

Forhandles hos Niche Vine, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, Italien

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, ItalienWeekenden bød også på denne lille Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva fra et vinhus, som hedder Società Agricola Fondo Cà Vecja. Vinhuset ligger syd for byen Ponticelli, få kilometersyd for Imola … I ved, der hvor Ferrari har deres hjemmebane Autodromo Enzo e Dino Ferrari, og hvor San Marinos Formel 1 løb køres hvert år.

Nå, men vi er vinmæssigt i området Colli d’Imola, et underområde til Emilia Romagna. Colli d’Imola er normalt ikke kendt for fantastiske vine, nærmere tværtimod, da området normalt laver ganske uinteressant vin.

Området Emilia Romagna er reelt to områder, der ligger i forlængelse. Der er varmt i området, men nogle steder nås højder på over 2.000 meter, hvilket alt i alt gør det ganske ideelt til vindyrkning. Vinmæssigt er der meget stor forskel på de to regioner, både hvad angør druesorter og deraf også vinene.

Desværre behandles vinplanterne alt for ofte som var de afgrøder, der blot skal producere så meget som muligt. Mange af DOC’erne tillader meget høje høstudbytter, så der stilles altså ingen garanti for kvalitet på den front. Mange steder er udbyttet endda over 100 hl/hektar.

Vingården Fondo Cà Vecja har reelt eksisteret som et landbrug siden starten af 1920’erne, men blev først grundlagt som en vingård i 1971. Før det var der alene frugttræer med produktion af bl.a. abrikoser og i mindre omfang druer, som dog primært var spisedruer, som blev solgt til de lokale markeder.

Løbende er markerne dog også tilplantet med druer til vin, bl.a. de for området klassiske druer som Sangiovese Romagna, Trebbiano og Albana di Romagna.

I løbet af 1970’erne laver gården dog vin fra egne druer, ledet af ejeren Giancarlo Cenni. Vinen sælges lokalt i områderne omkring Imola og Bologna, men langsomt udvides produktionen, og under ledelse af den nye generation – i form af Gian Paolo Padovani – plantes der også nye sorter, bl.a. Barbera, Merlot, Pignoletto , Chardonnay , Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc. Der foretages flere investeringer til forbedring af vinproduktionen, bl.a. temperaturstyring, rustfrie ståltanke m.v.

I dag er det den nye generation som driver vingården, nemlig Giancarlos nevø Simone Padovani, og han var også medvirkende til, at den nye oprindelsesbetegnelse  “Colli d’ Imola” blev indført. Siden 1997 har han været ansvarlig for gårdens årlige produktion på omkring 35.000 flasker vin af forskellige typer. Herudover har familien også – på normal italiensk vis – lidt “bed and breakfirst” med ulejlighed af 3 ferielejligheder B&B di Marchesi Patrizia.

Denne Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva er lavet med druer fra marken Vigna del Pellicano, maceration ved 28 grader i 15 dage, lagret på rustfri ståltank i 6 måneder efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder.

Duftmæssigt synes dens italienske ophav tydeligt, godt med grønne noter, hindbær, svag animalsk, syre … men også lidt sprittet i næsen. I smagen er der godt med tanniner og syre … det er godt. Meget frugtren og vedvarende i smagen, og igen godt med grønne noter. Måske en anelse skarp, men alt i alt en dejlig vin … specielt hvis man er til italienske vine med godt med syre og tannin.

Købt i SuperBest, pris 129,95 kr. på tilbud, og på bedste supermarkedsmanér en normalpris på 200 kr., som vinen bestemt ikke er værd. De 129,95 kr. synes absolut rigeligt for vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, Italien

2008 F.lli Moscone, Barolo, Piemonte, ItalienEn lille og prisbillig Barolo fra det lille vinhus Cantina F.lli Moscone. De ejer en smuk vingård i Monforte d’Alba, og samlet 18 hektar vinmarker.

Vingården Cantina F.lli Moscone ligger i Monforte d’Alba – faktisk kun 1-2 kilometer syd for det mere kendte vinhus Elio Grasso – og drives af de to brødre Giacinto og Livio Moscone aka brødrene Moscone aka F.lli Moscone, som det jo rettelig hedder på italiensk.

Vingården er dog grundlagt tilbage i 1877 af Fratelli Moscone, og Giacinto og Livio Moscone overtog driften efter deres far Angelo, som var en respekteret vinproducent, som bl.a. i 1958 var blandt de stiftende medlemmer af kooperativet Terre del Barolo sammen med Arnaldo Rivera.

Giacinto Moscone er leder og vinmager på gården, mens Livio tager sig af strategi, salg og markedsføring. De har samlet omkring 18 hektar vinmarker, som giver basis for en årlig produktion på omkring 90.000 flasker vin.

Der produceres bl.a. Barolo, Barbaresco, Nebbiolo d’Alba, Barbera  d’Alba Superiore, Dolcetto d’Alba, Nocciolino, Langhe Chardonnay, Langhe Arneis og Moscato d’Asti. Og vinene laves under to brands, nemlig det klassiske Moscone samt det nye og moderne brand Moscone Brothers.

Til hjælp med vinfremstillingen får Moscone hjælp fra den ansatte ønolog Dr. Donato Lanati, som til daglig underviser i vinfremstilling på Universitet i Torino og også er grundlægger af det fornemme forskningscenter kaldet Enosis Meraviglia.

Vinen her kommer fra den klassiske serie, lavet med 20-25 dages maceration, lagret 24 måneder på eg efterfulgt af ét års lagring på ståltanke.

Duftmæssigt lidt en sjov fætter, jeg har noteret syrlig mødding, frisk frugthave, hindbær, sødme … lidt svært at finde den stramme Nebbiolo næse i vinen. Smagsmæssigt er vinen også lidt fra “normale” Barolo’er”, idet der ganske enkelt mangler lidt syre. Der er sødme, og en stor lethed og friskhed. Smager sådan set godt, men havde nok ikke gættet på Barolo, hvis jeg havde smagt den blindt.

Købt privat, pris 130 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Cortes de Cima, Chaminé Branco, Alentejo, Portugal

2011 Cortes de Cima, Chaminé Branco, Alentejo, PortugalOnsdag i sidste uge bød også på denne hvidvin fra danskerhuset i Portugal, Cortes de Cima, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, bl.a. da jeg smagte deres 2004 Cortes de Cima Syrah.

Cortes de Cima ligger i Alentejo i det sydlige Portugal. Markerne, der primært består af brun lerjord med kalk, er begunstiget med solrige, tørre somre og våde vintre, mens en bjergkæde mod nord beskytter mod de fremherskende nordvestlige vinde. Da Hans Kristian Jørgensen slog sig ned i området i 1988, blev han anbefalet at plante hvide druer – de gav mere udbytte og var lette at sælge til det lokale kooperativ.

Men Hans Kristians vurdering af det varme klima var, at området var bedre at dyrke rødvin i, hvilket han blev bekræftet i af UCA i USA. Ud af de for området ni tilladte rødvinsdruer fandt han kun de fire anvendelige og indførte derfor den forbudte Syrah.

Vinstokkene blev plantet efter anvisning af Richard Smart, hvor druerne vokser 60 til 110 cm over jorden. Resultatet er, at druerne hurtigere køles af om aftenen med længere tids modning til følge, og at man i kraft af den højere luftcirkulering ikke har behov for at sprøjte mod svampe i samme grad som ved det lokalt anbefalede system, hvor druerne er tæt på jorden.

Både Syrah og Raised Canopy-system er lokalt forbudt – deraf navnet på netop hans topvin, Incógnito, da begge ting skulle listes ind. Senere, da den første årgang af Incógnito (1998) vandt adskillige medaljer, og for alvor bragte Portugal på den internationale vinscene, begyndte Hans Kristian Jørgensen at vinde respekt – ikke alene blandt alverdens vinskribenter, men også blandt forbrugerne.

Selvom huset mest er kendt for de røde Syrah vine, så produceres der også hvidvin på Cortes de Cima, nemlig en Sauvignon Blanc og så denne Chaminé Branco, som er lavet på 27% Antão Vaz, 25% Viognier, 25% Verdejo og 23% Sauvignon Blanc. Der er i årgang 2011 lavet 145.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt citrus, fad og vanilje, hyld, fersken og meloner. I munden er vinen let perlende med svage krydderier og svag sødme. Derudover frisk frugt og egentlig en dejlig vin … måske en anelse til den tunge side.

Købt hos Vinspecialisten, pris 75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Riserva Chianti Rufina, Toscana, Italien

2008 Marchesi de Frescobaldi, Nipozzano Riserva Chianti Rufina, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer fra det sidstnævnte slot.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina er lavet på ren Sangiovese, 30 dages maceration, lavet på stål, men lagret 18 måneder på fad efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Druerne kommer fra 16 år gamle vinstokke på den 20 hektar store Montesodi vinmark.

Duftmæssigt er der grønne noter, lyse bær, kakao, blomster og kaffebønner, mens smagen er mere syrlig med bitre kirsebær, hindbær. Der er en god syre, hvor tanninerne ikke er hårde, men bestemt tilstede. Der er en fin god eftersmag … fin i frugten. Dejlig rank Chianti.

Købt hos Vinspecialisten, hvor den pt. er på tilbud til 125 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2008 Domaines Edmond de Rothschild, Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild, Bordeaux, Frankrig

2008 Domaines Edmond de Rothschild, Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild, Bordeaux, FrankrigMed næste vin ryger vi til det klassiske Bordeaux, endda til en berømt familie, nemlig en gren af Rothschild-familien med denne Haut-Médoc vin Les Granges fra vinhuset Domaines Edmond de Rothschild.

De fleste kender nok Château Lafite Rothschild, som er et af de største og mest berømte vinslotte i Médoc. Slottet blev købt i 1868 af Baron James Mayer Rothschild, men da han døde blot 3 måneder efter købet overtog sønnerne Alphonse, Gustave og Edmond Rothschild slottet. Chateau Lafites vinmarker ligger i den nordlige ende af appellationen Pauillac, lige syd for grænsen til St. Estephe. Ejendommens historie kan spores så langt tilbage som det 14. århundrede, og Chateau Lafite har været eksporteret siden det tidlige 17. århundrede.

Imidlertid ejes Domaines Edmond de Rothschild af anden en gren af Rothschild familien, nemlig Edmond de Rothschild Group, som – sjovt nok – kun havde en lille investering i Château Lafite og ellers intet med vinfremstilling af gøre … i hvert fald indtil 1973, hvor Baron Edmond Adolphe de Rothschild udvidede familiens aktiviteter til – udover bankdrift – til også at omfatte investering i hoteller og vinproduktion.

Det sker bl.a. med købet af vinslottene Château Clarke og Château Malmaison samt etableringen af vinselskabet Compagnie Vinicole Baron Edmond de Rothschild , hvorfra denne vin Les Granges des Domaines Edmond de Rothschild også stammer.

Derudover er der udvidet med vinhuse i den store verden, bl.a. Rupert & Rothschild Vignerons ved foden af ​​det storslåede bjerg Simonsberg i Sydafrika, Flechas de los Andes med 250 hektar ved foden af Andesbjergene i Argentina sammen med Laurent Dassault, vinhuset Rimapere i New Zealand, derudover yderligere et par Bordeaux slotte, bl.a. Château des Laurets og Puisseguin Montagne Saint-Emilion, Rhônehuset Le Domaine du Mont d’Arbois i Megève samt et nyt samarbejde med Vega Sicilia i Spanien.

Edmond de Rothschild Group administreres i dag af Baron Benjamin de Rothschild og hans kone Ariane. Bejamin er søn af Edmond Adolphe de Rothschild og den franske model og skuespillerinde Nadine Lhopitalier, som havde sin storhedstid i fransk film i perioden fra 1949-1964.

Nok snak, lad os komme til vinen. Vinen er lavet på 65% Merlot og 35% Cabernet Sauvignon, kommer fra vinmarker på 145 hektar, ca. 30 år gamle vinstokke, og vinen har ligget på egetræsfad i 12 måneder.

Duftmæssigt fornægter ophavet fra Bordeaux sig ikke, og det afslører hurtigt med jord, muld, animalske toner, vanilje og mørk frugt, mens smagen har godt med tannin, lidt jern, jod, solbær, læder og en god tørhed.

Ikke fundet forhandler eller pris på vinen i Danmark. I Tyskland står vinen til omkring 11€

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Elio Grasso, Langhe Nebbiolo Gavarini, Piemonte, Italien

2012 Elio Grasso, Langhe Nebbiolo Gavarini, Piemonte, ItalienAftenen bød på en enkelt “ikke-Barolo”, nemlig ved den 4. af aftenens producenter fra Monforte d’Alba, en Langhe Nebbiolo Gavarini fra vinhuset Elio Grasso, som jeg vist har skrevet om et par gange her på bloggen, bl.a. ved smagning af deres – jeg nævner i flæng; 2008 Barbera d’Alba Vigna Martina og deres 2006 Barolo Runcot Riserva, ligesom jeg også tidligere har smagt deres 2006 Barolo Gavarini Chiniera.

Produktionen hos Elio Grasso startede i begyndelsen af 1980′erne, hvor Grasso familien besluttede at gå tilbage til deres oprindelse som vinavlere.

Man havde nogle år forinden, nemlig i 1978 lagt grundstenen hertil ved at begynde at vinificere og aftappe druerne fra de forskellige vinmarker adskilt, og ved successive genplantninger af deres Nebbiolo, Barbera og Dolcetto vinmarker.

I dag drives vingården fortsat af Grasso familien, nemlig i form af far og søn. Alle markerne dyrkes som enkeltmarksvine undtagen i de år, hvor høsten er middelmådig. Vingården fremstår i dag på alle områder som et mønsterbrug. I 2002 tildelte Italiens mest kendte vinguide Gambero Rosso en af Elio Grassos Barolo’er prisen “Red Wine of the Year”. Denne hæder tilgår som navnet siger kun én vin i Italien. En absolut topproducent.

Denne Langhe Nebbiolo Gavarini er den billigste vin på Nebbiolo, kommer fra 20 år gamle stokke og er lavet første gang i 1987. Der laves årligt 15.000 flasker af denne vin, som laves med en kort macerationstid på 7-8 dage, og herefter alene ser ståltanke. Ingen lang lagring her, så flasken er også en dugfrisk årgang 2012.

Måske lidt en svær opgave at komme efter 2 exceptionelle Barolo’er fra Conterno Fantino, men I får alligevel mine smagsnoter. Duftmæssigt lidt kemisk, lidt blomster, lyserøde bær, virker lidt sprittet og måske en kende neutral. Smagsmæssigt bliver man imidlertid overrasket, for den smager altså rigtigt godt … den mangler ganske vist lidt fad, men den er krydret … næsten Rhône-agtig, blot med mere skarphed og hårde … om end krydrede tanniner med urter, peber og lakrids. Fint.

Elio Grasso forhandles hos Jysk Vin, men har ikke lige fundet denne i sortimentet p.t.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, Argentina

2012 Finca Las Moras, Dadá 2, San Juan, ArgentinaVin nr. 2 tirsdag var en argentiner fra vinhuset Finca Las Moras, en vin – specielt lavet til det yngre publikum, og det må jo være os – som de kalder Dadá, en “Art Wine”, hvad det så end betyder, men det vender vi fluks tilbage til.

Vi er i regionen San Juan, og her finder vi også San Juan-floden, som lige fra de øverste tinder af Andesbjergene svinger sig ned gennem Las Moras’ vinmarker. Den vigtige flod beriger det enorme vinareal med krystalklart smeltevand oppe fra bjergene. Her, for foden af de prægtige Andesbjerge og 630 meter over havets overflade, råder Las Moras over 1.100 hektar vinmarker. Flodens fuldstændige renhed, de mange soltimer og det ekstremt tørre vejr gør al form for kemisk pleje unødvendig. På den måde er der skabt de mest fantastiske betingelser for naturlig og ikke mindst økologisk vækst af druerne.

Megen sol, hård vind og kolde vintre er betingelserne på markerne. Derfor har man plantet en masse brombærbuske, for at beskytte vinplanterne mod det hensynsløse klima. Finca Las Moras har sit navn fra disse brombærbuske, idet Moras betyder brombær. Finca Las Moras kan derfor vel nærmest oversættes til “Brombærgården”.

Men det er nu vinen, som er den store vare hos Finca Las Moras. Vinhuset har deres marker 3 steder, Pedernal Valley (hvorfra denne Black Label kommer fra), Zonda Valley samt Tulum Valley. Vinmager hos Las Moras er Eduardo Casademont, men selve Finca Las Moras tilhører det kæmpe vinfirma Grupo Peñaflor, som omfatter Trapiche, Finca Las Moras, Bodegas El Esteco, Bodegas Santa Ana, Michel Torino og Andes Viñas vinhusene. Dermed ikke noget romantisk bavl om en lille vinbonde, som laver sine egne vine med hjertet. Her er det big business og en produktion på mange millioner liter vin om året.

Og med den nye serie vine under navnet Dadá har Finca Las Moras også kørt markedsføringskanonerne i stilling. Det kan du bl.a. se på denne lille video om netop Dadá 2, som denne vin hedder. Der er tale om en serie på 3 vine under navnet Dadá, og for hver vin er der lavet en lille markedsføringsfilm. Det kan du selv sidde og rode lidt med. Vinene hedder passende nok Dadá 1, 2 eller 3, hvor denne 2’er er lavet på ren Merlot.

Dadá er lavet med inspiration fra kunsten, deraf navnet Artwine, idet navnet nemlig stammer fra dadaismen, en kulturel bevægelse, der startede i Zürich i 1916 og var præget af oprør mod litterære og kunstneriske konventioner. Og Finca Las Moras ønsker også med vinene at udfordre den etablerede vinverden.

Hver af de tre Dadá vine er lavet med en bestemt smagsretning, nemlig vanilje i Dadá 1 , mokka i Dadá 2 og “spicy” i Dadá 3. På etiketten på bagsiden af Dadá 2 synliggøres dette ved at vise nogle kaffebønder. I forsøget på at tilnærme sig et “mokka-udtryk” har vinen været lagret på meget hårdtristede amerikanske og franske egetræsfade.

Nok smag, lad os smage Dadá 2. Duftmæssigt lidt solbærlikør, frugtmarmelade, brombær og jo … lidt svage kaffenoter. Smagsmæssigt en meget blød og sød vin, sødme, varme, kanel, kaffe, mørke frugter, svage blommer, meget bløde tanniner … lidt en bællevin, og helst sikkert en vin, som er meget let at drikke for alle.

Der er måske ikke mange nuancer i vinen, som nemt efter nogle glas virker lidt ensporet, men skal der drikkes igennem, så hop endelig på Dadá.

I Argentina koster en flaske Dadá 36 pesos, hvilket ca. svarer til 35 kr. Men vi er langt fra Argentina, og herhjemme forhandles vinen af Glud Vin. De har vinen på bud til intropris på 65 kr., mod en forventet normalpris på 99 kr. Så kan den vist heller ikke få mere i pristillæg.

Vinanmeldelse 4/7  

(det er nok en halv for meget, men sgu en frisk tilgang til vin)

2009 Melville Vineyards & Winery, Estate Pinot Noir, Californien, USA

2009 Melville Vineyards & Winery, Estate Pinot Noir, Californien, USAVidere til næste Pinot Noir, en 2009 Estate Pinot Noir fra Melville Vineyards & Winery, som ligger lidt øst for byen Lompoc … igen ikke så langt fra danskerkolonien Solvang, som vel ligger 15 km. sydøst for Melville Winery. Måske man skulle emigrere til Solvang, for der er da vist mange dejlige vinproducenter i det område.

Melville blev startet tilbage i 1996 af Ron Melville, som oprindeligt var en succesfuld forretningsmand indenfor den finansielle sektor, bl.a. som medlem af Pacific Stock Exchange. Han havde en særlig kærlighed for havearbejde … og vin. I 1987 begyndte Ron af studere vinavl, og så begyndte vinproduktionen efterfølgende i Sonoma County’s Knight’s Valley, hvor han dyrkede Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon, som blev solgt til vinhuse som Geyser Peak Winery, Dry Creek Vineyards og Chateau St. Jean.

Rons kærligged for de burgundiske vine bragte ham imidlertid til Lompoc i det vestlige Santa Ynez Valley, hvor han så i 1996 købte omkring 33 hektar vinmarker, hvor han plantede ikke færre end 14 forskellige kloner af Pinot Noir og 4 forskellige kloner af Chardonnay. Senere har Ron også sammen med sine 2 sønner Chad og Brent Melville tilplantet marker med Rhône druer som Syrah og Viognier.

Melville’s vinmager er ingen ringere end Greg Brewer, som også sammen med Steve Clifton har kultvineriet Brewer-Clifton. Greg er af Robert Parker i 2001 udgaven af The Wine Advocate blevet listet som én de tre bedste amerikanske vinmager.

Denne 2009 Estate Pinot Noir kommer fra ikke mindre end 16 forskellige Pinot Noir kloner, og har lagret på brugte franske egetræsfade. Lad os smage på vinen.

Duftmæssigt lidt kirsebær, syrlige rabarber, grønne noter … eucalyptus, urter, pibetotak og en smule læder. Smagen er fyldig med lidt peber … faktisk er vinen meget kraftig, og det er umiddelbart svært at tro, at der er tale om en Pinot Noir, således er der også et markant højere tanninindhold, og vinen sidder på fortænderne. Der er sgu da saft og kraft … men mangler Pinot Noir’s finesse og elegance.

Fås hos KK Wine, pris 226 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Weingut Wagner Stempel, Spätburgunder Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Lige et par updates fra weekenden, først fredagens Spätburgunder … fredag er jo Spätburgunder dag. Denne gang var vinen fra Weingut Wagner Stempel, som ligger i det idylliske Sieferheim i Rheinhessen.

Vinhuset drives af Daniel Wagner, som er 8. generation på stedet. Vingården er på 13 hektar og Daniel Wagner overtog gården efter sin far i 1993. Siden han overtog driften, så har han udviklet vingården til i dag at være blandt Tysklands bedste og mest anerkendte vinhuse. Filosofien er, at alle vine fra huset skal være stærkt terroir prægede og med mindst muligt brug af giftstoffer, hvorfor huset er ved at konvertere til økologisk vinbrug.

Daniel Wagner laver ikke kun fantasktisk Riesling. Han laver også forrygende Silvaner, tør, storslået Pinot Gris/ Grauburgunder og læskende, ren tør Pinot Blanc/ Weissburgunder. Hans Spätburgunder skulle efter sigende heller ikke stå tilbage for stor New Zealandsk eller Burgundisk Pinot … det vender vi snart tilbage til. Alt i alt er Wagner Stempel en fornem repræsentant for den nye generation af fremadstormende vinbønder i Tyskland.

Daniel Wagner blev således også i 2009 kåret til “Aufsteiger des Jahres” i den tyske udgave af Gault Millau, hvor han samtidig også er blevet tildelt sin fjerde drueklase. Denne gives til producenter, i kategorien “Deutsche Spitze” – lige under “Weltklasse”. Allerede i 2007 var den førende tyske vinguide Eichelmann ude med samme prædikat: “Aufsteiger des Jahres”. Apropos prædikater, så er Wagner Stempel (naturligvis) medlem af VDP (Verband Deutcher Prädikat und Qualitätsweingüter).

Vinen her er således hans “Gutswein” på Spätburgunder, og vinen har også lagret på eg … hvor lang tid fremgår ikke helt.

Duftmæssigt imidlertid ikke den klassiske tyske, søde Pinotnæse, men derimod lidt jod, våd hvedemark, hindbær, blomster, mandler og mineraler … eller i hvert fald en eller anden form for mineralsk fornemmelse. Smagsmæssigt er vinen meget frugtrig … nærmest ren i smagen, let syrlig men alligevel med en lille sødme i eftersmagen. Den har godt af luft … masser af luft … for senere på aftenen var vinen et godt stykke bedre … og det var ikke fordi, at jeg blot havde drukket hele flasken, næ nej … konen fik selvfølgelig hendes andel.

Købt hos Belvini, pris 11,90€. Herhjemme fås den bl.a. hos Piaf Vinhandel, hvor prisen er 159,95 kr. for 1 flaske og 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7