Den næste vin havde jeg glædet mig til som et lille barn, for den var nemlig fra vinhuset Podere Giodo, som drives Carlo Ferrini, der er en fantastisk vinmager og jeg smager her husets La Quinta Toscana IGT i en årgang 2020.
Carlo Ferrini er vi faktisk stødt på tidligere her på bloggen, for dels hjælper han sin gode ven Federico Carletti med at lave vin på Azienda Agricola Poliziano, men derudover er han også kæreste med Gioia Cresti, som han også hjælper på Fattoria Carpineta Fontalpino.
Men herudover hjælper den gode Carlo Ferrini også flere andre huse med vinproduktionen og her på Houlbergs Vinblog er vi bl.a. stødt på Feudo Maccari, Azienda Agricola Canneto, Tenuta Bosco, Barone Ricasoli og Podere Sapaio. Men Carlo Ferrini arbejder i dag også for mere end 30 vinhuse i Toscana, så hans indflydelse som en af verdens bedste vinmagere er således også stor.
Men Podere Giodo er Carlo Ferrinis eget lille hjertebarn … et projekt, som han startede i Montalcino i 2002, hvor han fandt nogle marker beliggende mellem Sant’Angelo in Colle og Sant’Antimo og startede med at lave to vine en Brunello di Montalcino og så denne IGT Toscana.
Samlet har Carlo Ferrini 6 hektar vinmarker, som er tilplantet med 15 forskellige Sangiovese-kloner. Han navngav sit vinhus Giodo, der er en sammentrækning af Giovanna og Donatello … som er Carlos’ forældre.
Den første årgang blev en 2009 … og allerede fra starten blev hans vine kæmpe successer … store og gigantiske Sangiovese-vine i form af denne La QuintaToscana Rosso IGT og Brunello di Montalcino, der har opnået henholdsvis 97 og 100 points hos Suckling. Ja faktisk har Carlo Ferrini adskillige 100 point vine på CV’et og derfor kaldes Carlo også Italiens stjerne-vinmager nr. 1.
Denne La Quinta Toscana IGT er 100% Sangiovese fra husets vinmarker … en 3,5 hektar parcel, der skråner 10% mod sydøst og har en jordbund af porøs og fossilholdig kalksten. Druerne dyrkes økologisk, og vinen fremstilles med skånsom hands off winemaking alene med druernes naturlige gærceller.
Gæringen sker i rustfrie ståltanke, varer 7 dage efterfulgt af 13 dages eftermaceration og er derefter presset og lagret 12 måneder på egefade på både 700 og 2.500 liter samt 2.700 amphora krukker, hvorefter vinen er flasket og lagret yderligere 6 måneder. Der er lavet 14.000 flasker af denne vin.
Duftmæssigt er det sgu en rank knytnæve lige i sylten, masser af kirsebær, kirsebærsauce og jordbær, virkelig afstemt og balanceret med et lille og fint integreret fadpræg. Der er lidt mentol, læder, en smule skovbund, moden dekadence, våde fade, chokolade, vanilje samt en blækagtig sødme. Det dufter vildt godt.
Men det smager endda faktisk endnu bedre … rundt, cremet, blødt og alligevel med en tør syre, lidt sødme og smukkeste balance. Det er samtidig en let og svævende vin, frisk med masser af saftig, let syrlig frugt, der virkelig koncentreres inde i munden. Som med alt godt vin på Sangiovese er der også tydelige tanniner, men de er faktisk pænt frugtrige og virker ikke tørre eller anmassende på nogen måder, selvom munden efterlades lidt tør. Mums, sådan skal det være … vitterlig en vin, man bare vil nyde selv og ikke dele.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 469,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 429,95 kr.
Næste levende billede … øh flaske vin kommer fra Empson & Co. aka Neil & Maria Empson, der driver et af de allerstørste 
eksportfirmaer indenfor salg af italiensk vin, men også selv laver lidt vin, bl.a. denne, fine Monte Antico Toscana IGT, som jeg smager i årgang 2017.
den kendte ønolog Franco Bernabei, der bl.a. er kendt som konsulent hos vinhuse som Fontodi og Felsina.
85% Sangiovese, 10% Merlot samt 5% Cabernet Sauvignon, hvor druerne kommer fra kalkstensholdige og mere lerede marker i både Maremma og Chianti i cirka 400 meters højde.
Nu skrev jeg lige før, at Oreno og Orma er de ikoniske topvine hos Tenuta Sette Ponti, men det er sandhed med mortifikationer, for huset laver også denne fine Vigna dell’Impero, som jeg smager i årgang 2015.
Jeg elsker bare Tenuta Sette Ponti … både deres ikoniske og dyre topvine som Oreno samt Orma, men bestemt også de lidt mindre vine som nu fx denne Crognolo, som jeg har smagt tidligere.
Jeg smagte forleden den ene af Tenuta Sette Pontis flotte topvine, nemlig 
Med navnet Il Pino di Biserno fra vinhuset Tenuta di Biserno, så skulle man måske tro, at det er en italiensk Pinot Noir, men det er i stedet et bordeaux-inspireret blend.
Fra tirsdagsklubben på jobbet lige en spændende lille flaske i form af en Ciliegiolo Principio fra vinhuset Antonio Camillo beliggende ude på landet skråt overfor naturstensleverandøren Saturnia Travertini Italia ved Manciano i Maremma.
Corte dei Venti holder til på vingården Piancornello mellem Sant’Angelo samt Castelnuovo dell’Abate i den sydøstlige del af Montalcino. Det er derfra, at jeg nu smager en 2019 Rosso di Montalcino.
Vi drøner videre med toscansk vin og atter en lille IGT vin i form af denne Alpha fra den altid karismatiske, dygtige, egenrådige og kompromisløse vinmager Fabio på Montepeloso.
Jeg har smagt Svoltacarrozzes eneste vin Toscana Rosso IGT hele 3 gange og hver gang været totalt fascineret af den skæve, underlige, skøre, mærkelige og alligevel helt fantastisk vin … som jeg nu smager i endnu en årgang … en årgang 2013.