2015 Palacio Quemado, PQ Primicia, Extremadura, Spanien

2015 Palacio Quemado, PQ Primicia, Extremadura, SpanienFor en uge siden havde jeg vinen La Zarcita fra vinhuset Palacio Quemado i glasset og fra samme vinhus er det nu vinen PQ Primicia.

Vi er dermed igen i det varme Spanien, nemlig i appellationen DO Ribera del Guadiana i Extremadura vinregionen. Vinhuset skrev jeg om sidste uge, så i stedet springer vi fluks til denne PQ Primicia.

PQ Primicia er lavet på 60% Tempranillo, 20% Grenache og 20% Syrah og hver druesorter fra forskellige marker med forskellig undergrund. Tempranillo vinstokkene vokser på sandholdig jord, Grenache i lerholdig jord og Syrah i kalkholdig jord.

Og hver druesort vinificeres separat og er fermenteret forholdsvis køligt i rustfrie ståltanke og lagret på henholdsvis franske og amerikanske barriques i mindst 6 måneder sur lie … altså med bærmen.

Næsen er godt med mørk og frisk frugt, frisk eg … solrig, men alligevel med en vis rygrad og rankhed, tobak, engelsk lakrids samt en smule herlig, animalske mejeri og mælkesyrer. Egentlig en ganske dejlig aroma.

I munden er vinen sød og blød … men det bliver slet ikke for sødt eller mudret, for der er både lidt blæk og friskhed over smagen samt en moden syre, som aldrig bider dig på nogen måder, men alligevel er tilstede. Elsker friskheden og balancen i vinen.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Besøg på Schloss Johannisberg … historisk Rieslingproducent og turistmagnet

Bagepulver, kagemix, yoghurt, frossen pizza, pizzaburger, kagedekorationer, cornflakes, hævemidler, geleer … alt til bagning. Alle kender vist Dr. Oetker, som specielt er god til pizza bagt i ægte stenovn, hvis man i hvert fald skal tro på reklamerne.

Dr. Oetker Pizzaburger – til jer, der ikke bare har appetit men sult. Prikken over i’et til enhver dessert! Dr. Oetkers dessertsauce smager udsøgt både til varme og kolde desserter, og så fås de i 3 lækre smagsvarianter: toffee, choko og saltlakrids. Ja mulighederne med Dr. Oetker er mange.

Der eksisterer sågar en Dr. Oetker app, som hedder kagerullen og byder på opskrifter på herlig hjemmebag … selvfølgelig med brug af Dr. Oetkers mange vidundermidler.

Familien Oetker driver – med hovedsæde i Bielefeld i det nordlige Tyskland gennem 4. generationer – det gigantiske internationale madimperium, der omsætter for over 80 milliarder kroner hvert år og har over 30.000 mennesker på deres lønningsliste. Og så ejer de minsandten også et af Tysklands mest prestigefyldte vinhuse, nemlig det hæderkronede Schloss Johannisberg.

Jeg havde egentlig overvejet frem og tilbage, om jeg skulle skrive om besøget på Schloss Johannisberg, for det var jo egentlig ikke et rigtig vingårdbesøg … mere et turiststop på en overcrowded attraktion, hvor man tilfældigvis også kan købe vin.

Jeg besluttede dog, at jeg ville skrive dette indlæg, dels som ærlig beretning om et flot og imponerende sted med en fantastisk vinhistorie, men også som stræk og advarsel for dem, som gerne vil se, høre og smage, hvordan små vinbønder laver deres vine.

Som I måske så på blogindlægget omkring Chat Sauvage, så ligger Schloss Johannisberg på toppen af en de stejleste, sydvendte skråninger ned mod Rhinen. Det er så berømt, at det endda i 1971 fik sin helt egen appellation, som egentlig bare hedder Schloss Johannisberg. Det et da cool.

Historien om Schloss Johannisberg

Der har været lavet vin på netop dette sted siden middelalderen og omkring år 1100 blev der på stedet bygget et benediktinerkloster, som dengang blev kaldt Bischofsberg .. altså biskoppens bjerg og det blev samtidig identificeret til at være det bedste sted at dyrke vin i hele området.

Omkring 30 år senere udvidede munkene også klosteret med en romansk basilika, altså en stor og imponerende søjlekirke til ære for Johannes Døberen og siden blev både højen og klosteret kendt som Johannisberg, altså Johannes bjerg.

Søjlekirken blev dog ødelagt under den tyske bondekrig i 1525, men navnet hænger fortsat fast på stedet, som dog i de efterfølgende år skiftede ejer utallige gange.

I 1716 blev ejendommen og jorden imidlertid købt af præstedømmet under fyrst Konstantin von Buttlar fra den daværende ejer Lothar Franz von Schönborn. De opførte det imponerende barokslot og plantede i 1720 de første marker med Riesling, men under Napoleonskrigene skiftede slottet ejere mange gange. 

I forbindelse med Wienerkongressen 1814-15 skænkede den østrigske kejser imidlertid godset til sin kansler, fyrst Klemens von Metternich og det blev herefter i familiens ejet helt frem til 1974, hvor det blev købt af Oetker familien.

Under 2. verdenskrig blev slottet totalt udbombet og der stod faktisk kun ydermurene tilbage. Det blev faktisk først genopbygget midt i 1960’erne af prins Paul Alfons von Metternich-Winneburg sammen med hustruen prinsesse Tatiana, som var af russisk afstamning.

Selvom Oetker familien havde købt slottet i 1974, så boede prins Paul på slottet frem til sin død i 1992 og prinsessen helt indtil hendes død i 2006.

Historien om de søde vine

Det var også her på Schloss Johannisberg, at den ædle søde vin blev produceret for første gang, da myndighederne i 1775 kom for sent med høsttilladelsen. Med historisk held prøvede man at se, hvad man kunne få ud af at vinificere de rådne druer, og det blev til den første vin af den typen, som vi i dag kalder Spätlese.

I 1787 opnåede man derefter for første gang det sødmeniveau, som vi i dag betegner Auslese. Herefter blev det et mantra at fremstille ædelt søde vine, og da en pludselig hård nattefrost ramte Schloss Johannisberg i december 1858, var det også her, at man for første gang pressede de frosne druer til Eiswein.

Og det med de forskellige sødmeniveauer satte vinslottet allerede i gamle dage i system. Man fandt nemlig på at forsegle flaskerne med lak i forskellige farvenuancer for at holde styr på de mange forskellige sødmegrader i de forskellige vine.

Og i dag lever systemet videre i bedste velgående, og alle flasker på Schloss Johannisberg er påsat farvestrålende kapsler efter følgende skala:

  • Gul – Gelblack = Qualitätswein
  • Bronze – bronzelack = Tradition
  • Rød- Rotlack = Kabinett
  • Grøn – Grünlack = Spätlese
  • Sølv – Silberlack = Grosses Gewächs
  • Rosa – Rosalack = Auslese
  • Rosa/guld – Rosa-Goldlack = Beerenauslese
  • Guld – Goldlack = Trockenbeerenauslese
  • Blå – Blaulack = Eiswein

Der siges dog, at Schloss Johannisberg måske slet ikke var først med at udvikle vine med den ædle råd, men at der var sket tidligere i Tokaj i Ungarn … men der siges jo så meget. Det er under alle omstændigheder en af de mange historier, som hører sammen med det store og historiske Schloss Johannisberg.

Schloss Johannisberg i dag

I dag er Schloss Johannisberg en af området store turistattraktioner, og det gør selvfølgelig også, at alt omkring husets vine er sat i system. Således kan turister – udover at nyde den fantastiske udsigt – købe guidede ture i vinkælderen, Segway ture, besøge og købe vine i vinotheket, som mest er en shop, eller indtage et måltid i slottets restaurant, som efter sigende skulle være ganske god … men sikkert uden servering af pizzaburgere.

Derudover anvendes slottet i dag til en række kulturelle begivenheder, men man kan også – privat eller som virksomhed – leje lokaler til større møder.

Men der produceres også fortsat flotte vine på Schloss Johannisberg, som samlet har 35 hektar vinmarker, hvorfra husets vine med de farvede kapsler produceres.

Derudover ejer Schloss Johannisberg også vinhuset Weingut G.H. von Mumm og vinene derfra kan selvfølgelig også købes i vinotheket aka shoppen på vinslottet.

Sammen med en flok andre turister på stedet, der smagte vi skam også lidt vine, men man bliver aldrig helt opstemt. Måske skulle vi i stedet have sat os i restauranten … nu blev det hele bare en smule forvirrende og snart satte vi da også kursen mod turens sidste gårdbesøg.

2009 Weingut Chat Sauvage, Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Chat Sauvage, Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir, Rheingau, TysklandDen lille og eksklusive vinmagning hos Weingut Chat Sauvage sluttede med denne 2009’er Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir, som var noget anderledes end den forrige 2007’er fra Drachenstein marken i Rüdesheim.

Vinene er ellers – så vidt jeg kan se – lavet på fuldstændig samme måde. Assmannhäuser Höllenberg er måske endda historisk en bedre mark og flere gode producenter som fx Weingut Fritz Allendorf, Kloster Eberbach, Weingut Schamari-Mühle, Johanniesberger m.fl. har parceller der.

Denne Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir byder på en næse, som er langt mere blomsterrig og parfumeret end foregående vin. Her er det nærmest duften af forår, grønne elementer, sæbe, urter, lyse kirsebær, hindbær, estragon og en svag gæret note. Pirrende og ganske interessant … og lidt anderledes.

I munden er vinen fjerlet, blid … men fortsat med en direkte og stringent syre samt en blød, moden lys frugt. Det burgundiske fornægter sig ikke i denne vin, hvor et lille grønt element spiller sammen med syren. Smager virkelig godt.

Smagt på vingården, men kan formentlig ikke længere købes.

Vinanmeldelse 6/7 

2007 Weingut Chat Sauvage, Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2007 Weingut Chat Sauvage, Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir, Rheingau, TysklandDenne Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir var efter min vurdering den største vinøse oplevelse hos Weingut Chat Sauvage … ja måske endda på hele turen.

Og sikke en forskel sammenlignet med den Rüdesheimer Drachenstein Spätburgunder, som vi samme dag smagte fra Weingut Jakob Scholl Nachf. Det er sgu som nat og dag. Den var sgu forfærdelig, mens denne er ganske imponerende og balsam til din sjæl.

Rüdesheimer Drachenstein marken ligger nedenfor de store statue og mindesmærke Niederwalddenkmal. Der er primært Weingut Josef Leitz, som blandt de kendte producenter har parceller på marken, men han dyrker selvfølgelig alene Riesling der.

Jeg fandt ikke ud af, hvor land tid druerne udblødes i macerationen, men efter endt fermentering skulle vinen være lagret 18 måneder på barriques … og mon ikke det skulle være 228 liters bourgognefade?

Og hold nu kæft, hvor er det her bare lækkert …. næsen er præget af en vis let modenhed, hvidt brød, hindbær, jordbær og lyse kirsebær, en smule kul og svag røg. Der er ikk’ vildt meget at sige udover, at det bare virker totalt i zen.

Det gælder også smagsmæssigt … og igen en forbandet lethed, blødhed og elegance. Vinen er bare så let og blid, at den nærmest blot smelter i munden med en afrundet balsamisk syre med en smule krydderi, eg … #farerglad ja nærmest #farermegetglad.

Smagt på vingården, men kan formentlig ikke længere købes.

Vinanmeldelse 7/7 

Besøg hos Weingut Chat Sauvage … rebelsk bourgognefreak i Rieslingland

Vort besøg hos Weingut Chat Sauvage var – by far – det bedste under opholdet i Rheingau. Det gælder både gæstfriheden, frem- og rundvisningen samt de imponerende vine.

Det var lørdagens første besøg og jeg havde dagen før skrevet til huset og spurgt, om det var okay med et besøg … selvfølgelig på mit bedste og fremmeste udenbyske sprog? Og ganske overraskende havde jeg fået en mail retur, hvor der på dansk stod; Tak for din mail. I skal være vekomne til smagning på Chat Sauvage i morgen kl. 11.00.

Og mailen var underskrevet Gustav Laursen, studerende ved Geisenheim universitetet. WTF? En vaskeægte dansker midt i det udenlandske Rieslingland? Vi svarende selvfølgelig derfor fluks, at vi ses i morgen kl. 11.00 cirka.

Og det blev vist også cirka, for vi ankom til Weingut Chat Sauvage lidt før tiden. Om lørdagen åbner vinhusene nemlig lidt senere, så vi havde trippet lidt efter morgenmade på Gasthof Krancher og samtidig tog turen hen til Chat Sauvage i Johannisberg kortere tid end forventet. Vi rullede derfor ind på grusvejen 10 minutter før tid og smed vores dieselkøretøj ved siden af stedet sølvfarvede Land Rover.

Allerede da vi stod ud af bilen kom vor landsmand Gustav Laursen os i møde og bød velkommen. Hvor fedt at møde en dansker her … og sammen gik vi hen til vinhuset, hvor Gustav i vinotheket havde gjort klar til os. Store og elegante Zalto vinglas og et lækkert smagelokale med udsigt til Schloss Johannisberg længere oppe. Kanon.

Vi startede med at høre lidt til Gustav og hans historie. Han læser ganske vist på Geisenheim universitetet, men dog ikke til vinmager, men i stedet indenfor International Wine Business. Ved siden af studiet arbejder Gustav dog deltid på Weingut Chat Sauvage.

Lidt historie om Weingut Chat Sauvage

Derefter gik vi i gang med vinene og imens fortalte Gustav lidt om vinhuset og historie bag. Weingut Chat Sauvage er grundlagt i år 2000, men historien startede allerede i 1992, hvor i værksætteren og rigmanden Günter Schulz, der er bosat i Hamburg, besøgte Rheingau og blev forelsket i området.

Günter Schulz er selv Bourgogne freak og han besluttede sig for, at lave vin i Rheingau … vin som skulle være på højde med vinene fra Bourgogne. Kvalitets Pinot Noir med et internationalt format fra Rheingau.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at han skulle ha’ fat i nogle af områdets bedste vinmarker. Det er dog sjældent, at den type marker kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle.

For klimaet på de stejle marker i Rheingau kan flere steder sammenlignes som Bourgogne. De mange solskinstimer, det milde klima og en undergrund med flere lag mineraler er optimal for den røde burgunder drue. Det er både Taunus-Quarzit, skifer og leragtig löss.

For at drømmen kunne blive virkelig, så solgte han sin egen samling af Bourgogne vine via Christies auktioner, og så havde han både til køb af marker og en senere opførelse af det moderne vineri i markerne ved Johannisberg.

Det første år efter etableringen lavede Chat Sauvage deres første vin, men alene et par tønder. De blev faktisk produceret i samarbejde med vinmageren Erik Andersson hos naboen Weingut Schamari-Mühle i Johannisberg. Men det var før etableringen af det imponerende vineri, som I også kan se på det øverste foto.

I dag har vinhuset omkring 8 hektar og markerne ligger i både Winkel, Rüdesheim, Johannisberg, Assmanshausen, Geisenheim  samt Lorch længere mod vest.

Således har man parceller på så imponerende marker som Johannisberger Hölle, Rüdesheimer Drachenstein og Roseneck, Assmannshäuser Höllenberg og Frankenthal samt i Lorch markerne Bodental, Pfaffenwies og Kapellenberg.

Og netop markerne er grundlagt for den svimlende kvalitets, som præger vinene fra Weingut Chat Sauvage. Det kræver hårdt arbejde og Gustav fortalte, at man årligt bruger omkring 1.000 mandetimer pr. hektar. Til sammenligning ligger gennemsnittet i fx Pfalz på 200-220 mandetimer pr. hektar.

I kælderen er det også det gamle håndværk, som er i fokus. Der  arbejdes med spontangæring, maceration og vinene lages således typisk 18 måneder på barriques og tappes ufiltrerede.

Og selvom man befinder sig midt i det rheingauske Riesling landskab, så holdes der fast i referencen fra Bourgogne. Det betyder selvfølgelig også, at husets hvidvine laves på Chardonnay.

Ingen Riesling hos Weingut Chat Sauvage … kun Pinot Noir og Chardonnay … en rebel i Riesling land og dermed lever huset godt op til sit navn, der jo betyder vildkat.

På samme vis er huset heller ikke medlem af VDP – Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter – da det primært betyder en masse administrativt bøvl. Og det er endda selvom 90% af Chat Sauvages marker egentlig ville være Grosse Lage.

Det er ikke den gamle Günter Schulz, som selv laver vinene … han drikker dem vist bare. I stedet er produktionen lagt i hænderne på ansat vinmager, hvilket i dag er Verena Schöttle, som har overtaget ansvaret efter den første vinmager Michael Staedler.

Vi skulle senere faktisk møde det smukke og dygtige Verena, som inviterede os en tur rundt i produktionen og vinkælderen, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vores smagning

Gustav havde forberedt lidt af en smagning for os … og vi blev vist lidt overrumpet, men på den fedeste måde. Det skulle vise sig, at vi skulle smage 13 forskellige vine, nemlig:

  • 2014 Rosé Sekt Pinot Noir Brut
  • 2014 Rheingau Chardonnay
  • 2015 Clos de Schulz Chardonnay
  • 2014 Rheingau Pinot Noir
  • 2013 Assmannshausen Pinot Noir
  • 2013 Lorch Pinot Noir
  • 2012 Lorcher Kapellenberg Pinot Noir
  • 2012 Lorcher Schlossberg Pinot Noir
  • 2012 Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir
  • 2012 Johannisberger Hölle Pinot Noir
  • 2013 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir
  • 2007 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir
  • 2009 Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir

Og nej … jeg har ikke smagsnoter på vinene … og dog, for de sidste to med lidt alder var så fremragende, fucking fantastiske, at dem blev jeg simpelthen nødsaget til at skrive noter på. Jeg har selvfølgelig linket til mine smagsnoter ovenfor.

I Danmark forhandles vinene via H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, men vinen basisvinen Jeder Zeit er imidlertid ikke på vinhusets prisliste. Gustav forklarede, at det formentlig skyldes, at den vin er lavet direkte til det danske marked og ikke alene er lavet af druer fra egne marker.

Jeg fortalte om mit første møde med Weingut Chat Sauvage i 2013, hvor jeg smagte deres 2007 Johannisberger Hölle Pinot Noir, som jeg var aldeles begejstret for. Siden har jeg faktisk aldrig nået samme niveau igen … altså indtil denne smagning.

Smagningen var nemlig intet mindre end imponerende og viste med tydelighed de kvaliteter, som findes hos Weingut Chat Sauvage. Nu er jeg jo i forvejen total vild med tysk Spätburgunder aka Pinot Noir … og dette besøg bekræftede kun min kærlighed.

Og spørger du min direkte, hvad jeg helst vil drikke … Chat Sauvage eller Bourgogne, så vælger jeg sgu nu klart Chat Sauvage. Men det havde du sikkert allerede gættet.

Som det kan ses på billedet, så nød drengene sgu vist smagningen ganske pænt. Her ser de i hvert fald en smule veltilpasse ud … men vi var alle lidt dupperede.

Besøg i produktion og vinkælder

Sidst i smagningen kom vinmageren Verena Schöttle op og spurgte om vi ville se vinkælderen? Det skulle hun ikke spørge om mange gange og vi fulgte derfor straks efter hende ind i produktionslokalerne.

Vi startede ved vinpressen, som allerede var i fuld gang. Vi så også de store kar, hvor druerne ligger til udblødning inden presningen … store grønne kar, som var overtrukket med klar folie.

Vineriet et lavet således, at vinen efter presningen kan løbe direkte fra produktionslokalet og ned til kælderen, hvilket kan ses på billedet nedenunder. Der løber vinen i slangerne ned til fade i kælderen.

Vi fik set barriqueskælderen og Verena fortalte om produktionen og husets vine. Vi fik også lov at smage en fadprøve af en Chardonnay, som vistnok var fra årets høst.

Drengene var selvfølgelig lidt starstruck over den søde vinmager … winzerin, men de bemærkede også hendes store biceps, som klart fortalte knægtene, at vinproduktion også er hårdt arbejde.

Vi fik selvfølgelig også set flaskelinjen, nogle af de færdige vine, som lagres og efterfølgende etiketteres inden salg. På billedet ovenover ser vi fra venstre Falken, Gustav og Keeper.

Samlet blev det et fabelagtig besøg … så stor tak til Gustav og Verena for godt værtskab samt smagningen af de lækre vine. Vi endte selvfølgelig med at købe lidt … og ville ønske at pengepungen og bilen havde været større.

Jeg vil klart anbefale Weingut Chat Sauvage, som herhjemme – som nævnt – forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten. Har du ikke smagt vinene tidligere … så prøv det. Seriøst! Det er en fabelagtigt rebelsk og burgundisk vinhus i Rheingau.

Besøg hos Weingut Peter Jakob Kühn … den dygtige bioweingut

Jeg har siden jeg første gang smagte Riesling fra Weingut Peter Jakob Kühn været betaget af hans tørre, sprøde og mineralske vine. Jeg husker fortsat klart min første vin fra Kühn … en 2011 Riesling 300m NN Rutz Rebel, som var lavet i et samarbejde mellem Peter Jakob Kühn og sommelier Billy Wagner fra vinbaren Rutz i Berlin.

Og det var netop på Rutz i Berlin, at jeg smagte vinen og blev så bjergtaget, så derfor havde vi selvfølgelig også Weingut Peter Jakob Kühn på vores besøgsliste. Så efter besøget på Schloß Schönborn gik turen til Oestrich-Winkel, hvor Weingut Peter Jakob Kühn ligger lige i udkanten af byen.

Om Weingut Peter Jakob Kühn

Lad os inden smagningen kigge lidt nærmere på Weingut Peter Jakob Kühn, der er grundlagt tilbage i 1786 af Jacobus Kühn. Vinhuset producerer da også vinen Jacobus, som netop er opkaldt efter den gamle grundlægger.

Peter Jakob Kühn er 11. generation på vingården, som han overtog tilbage i 1979 sammen med hustruen Angela. Hustruen tager sig af adminstrationen og parrets 3 voksne børn Sandra, Kathrin og Peter Bernhard hjælper også til.

Derudover skal der også holdes styr på en lang række børnebørn, så der er virkelig tale om et rigtigt familieforetagende. Det var vistnok Kathrin, som vi mødte, da vi besøgte gården.

Peter Jakob Kühn har omkring 18 hektar vinmarker og laver omkring 120.000 flasker vin årligt. Flere af Kühns marker er egentligt Erste Lagen  eller Grosse Lage marker, men det er Kühn for beskeden til at skrive på hans flasker. Det fremgår imidlertid nu af hans hjemmeside.

Kühn ejer parceller på markerne Oestricher Klosterberg, Hallgarten Hendelberg, Oestrich Lenchen, Mittelheim Sankt Nikolaus, Oestrich Doosberg og Hallgarten Frühenberg.

Siden 2004 har vinhuset været certificeret, og Kathrin fortalte også masser om deres filosofi og det at være biodynamisk vinproducent. Huset kalder sig dog også selv bioweingut.

Og det er helt klassisk biodynamisk tilgang med nedgravning af kohorn, som fyldes med ekstrakt af kolort, komposterede vinblade, mælkebøtter, kamilleblomster, løvetand og badrian … tilsat en stor portion kompostorme.

Efter nedgravning i en lang periode, så tages kohornene op igen og der laves en væske fra horn + fyld, og denne væske anvendes til at sprøjte vinplanterne med.

Selvom vinhuset har eksisteret gennem 11. generationer, så er det primært under Jakob Peter Kühn, at der er sket en markant fremgang.

Og det har vineksperterne nu også fundet ud af, bl.a. skriver Gault & Millau om Kühn; Das ist Rheingau at its best! Ja selv den gode Parker har givet Kühns vine høje point. Gault Millau har også i deres Weinguide 2016 kåret Jakob Peter Kühn som Winzer des Jahres 2016.

Vort besøg og en syg dreng

Vi besøgte Weingut Peter Jakob Kühn uanmeldt, og hverken Peter Jakob eller sønnen Peter Bernhard var hjemme, selvom vingården skam havde åbent. Det havde vi skam tjekket.

Imidlertid var Kathrine hjemme og tog os med ind i Vinotheket. Hun er søster til Peter Bernard, men denne dag var hendes dreng syg og lå i en klapvogn. Han var helt klart ikke på toppen og jamrende sig dog også løbende. Det blev derfor heller ikke verdens længste smagning.

Vi fik dog med en smule jamren som sagte baggrundsstøj en fin lille smagning, hvor vi smagte både Riesling og en smule Spätburgunder og derudover en længere snak om biodynamik.

Der kom lidt efter et par børn … og fluks var den lille knægt en del bedre og spurtede udenfor for at lege med de andre.

Vinmæssigt er det tørre, sprøde og mineralske vine … jeg var specielt ganske imponeret af vinen Quarzit, hvor druerne kommer fra markerne ved Oestrich. Vi smagte også lidt Erste og Grosse Lage vine, bl.a. Oestrich Doosberg GG.

Vi kunne ikke komme ned og se deres produktion … det rodede for meget og derfor ville de helst ikke vise det frem på dette tidspunkt. Det var nok forståeligt … og måske også at presse tingene, nu da hun stod alene med en syg knægt.

I stedet takkede vi … købte et par vine og satte kursen retur mod Rüdesheim.

2016 Weingut Fritz Allendorf, Save Water Drink Riesling Dry, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Fritz Allendorf, Save Water Drink Riesling Dry, Rheingau, TysklandVi havde egentlig også Weingut Fritz Allendorf på vores besøgsliste, men vi nåede ikke forbi vingården. Vi stødte dog på vinhusets slogan Save Water Drink Riesling i Rüdesheim, hvor Allendorf har en lille butik. Den besøgte vi og smagte kort lige et par vine.

Faktisk var det svært at overse det opfordrende slogan, som vi endda på bedste vis allerede havde forsøgt os med siden ankomsten til Rheingau. Sloganet findes alle steder i husets lille butik … på solstolen ved indgangen, på forklæder, tasker und so weiter.

Weingut Allendorf holder dog ikke til i Rüdesheim, men derimod i Oestrich-Winkel små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim.

Vingården er grundlagt tilbage i 1773 af Philipp Anton Allendorf, og drives i dag fortsat af Allendorf familien, nemlig af søskendeparret Ulrich Allendorf og Christine Schönleber og deres respektive familier.

Ulrich – kaldet Uli – står for vinproduktionen sammen med Christines mand Josef Schönleber samt Christines og Josefs ældste søn Max Schönleber,

Max blev i 2012 uddannet ønolog fra Geisenheim og har derudover arbejdet hos Bernhard Huber i Malterdingen i Baden og der lært en del om produktion af specielt Spätburgunder vine.

Christine Schönleber – som så kaldes Christel – står for beværtningen på deres ejendom Georgshof, som familien byggede i 1963 ude i vinmarkerne.

Der kan man både nyde vinene fra Allendorf, bestille småretter og komme ind i husets Weinerlebniswelt … hvor besøgende kan lære lidt om de forskellige marker, jordarter og endda nyde vinene i forskelligt farvet lys for at fremhæve elementer eller detaljer i vinene.

Herudover driver familien også den lille butik i Rüdesheim samt bistroen/restauranten/vinbaren Brentanohaus i Oestrich-Winkel i en gammel historisk bygning opført i 1751.

Ejendommen var oprindelig sommerresidens for familien Brentano og familiens venner, bl.a. Johann Wolfgang von Goethe, brødrene Grimm og Freiherr vom Stein. Efter sigende skulle Goethes soveværelse stadig stå fuldstændigt originalt for bevis for den glorværdige fortid.

Sammenlagt er Allendorf i dag et større familieforetagende og et af de største huse i byen. Uli og Christels mor Lotte lever fortsat og er således ældste generation for 4 børn, 9 børnebørn og 1 oldebarn. Dermed en ganske stor familie. Og flere af de unge børnebørn regner også med at gå vinvejen.

Familien har sammenlagt 75 hektar vinmarker og er dermed et af de største familie drevne vinhuse i Rheingau. De vigtigste marker er Winkeler Hasensprung og Jesuitengarten, Oestricher Lenchen, Geisenheimer Mäuerchen, Rüdesheimer Berg Rottland og Berg Roseneck samt Assmannshäuser Höllenberg og Hinterkirch … alle dejlige navne for vinelskere.

Vinbutikken i Rüdesheim er vist mest forbeholdt turister og den var da også godt velbesøgt, da vi kom forbi. Vi nåede at smage et par glas Riesling ved baren, men det var vist en smule forvirrende der, så vi tøffede faktisk hurtigt videre. Jeg nåede dog at erhverve et par flasker … herunder selvfølgelig en Riesling med det catchy slogan på flasken.

Hos Allendorf laves husets hvidvine i stor udstrækning på store 500 liters Tonneaux samt dobbelt stückfass fade, men de billigste vine laves dog alene på rustfrie ståltanke, hvilket selvfølgelig også gælder denne Save Water Drink Riesling Dry.

Det er nemlig en billig blockbustervin for Allendorf, men vinen holder alligevel en ganske god kvalitet, hvor næsen byder på en i starten lidt tilbageholdende eksotisk frugt, som dog efter lidt tid i glasset åbner mere og mere op. Det kombineres med tørhed, grønne æbler, citrus samt en kende grønne urter.

I munden ganske saftig med næsten umodne, grønne æbler, godt med citronsyre og friskhed. Syren er måske lidt rustik og dermed bliver det aldrig helt stort eller kompliceret. Det er dog en ganske fin Riesling … det er bare at drikke og klart bedre end vand.

Købt i vinbutikken hos Allendorf til 7€ … svarende til 52 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Guerrieri-Rizzardi, Rosso San Pietro, Veneto, Italien

2016 Guerrieri-Rizzardi, Rosso San Pietro, Veneto, ItalienDa de rare folk hos H.J. Hansen Vin i Odense forleden sendte lidt vin til jeres flittige vinblogger fik de frit slag … ingen krav eller temaer fra min side. Meget velvalgt har de vel nærmest sendt en jule- og nytårspakke, hvor fx denne Rosso San Pietro fra Guerrieri-Rizzardi er kædens julevin.

Meget passende testede jeg faktisk vinen til anden på mortens aften. Dermed giver det et godt billede af, hvorvidt vinen passer til and … og således også til en juleaften, hvor alt jo – i dagens Danmark – bare skal være perfekt og spille max.

For de trofaste læsere af Houlbergs Blog, så er vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi allerede ganske velkendt på bloggen. Jeg har bl.a. tidligere besøgt vinhuset, nemlig i sommeren 2015. Det kan du læse om på indlægget om husets Bardolino Classico DOP.

Denne Rosso San Pietro har jeg skam også smagt og skrevet om tidligere. Sidst var det faktisk årgangen før … altså årgang 2015. Og det er en vin, som vinhuset har lavet specielt for H.J. Hansen Vin til det danske marked.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Guiseppe er tilsyneladende dansk gift dansk og elsker den danske jul med flæskesteg, and, brunede kartofler, brun sovs, surt og sødt.

Derfor har han – efter ønske fra Vinspecialisten/HJ Hansen – lavet en julevin specielt til det danske marked, og vinen er lavet på et blend af Amarone-druerne Corvina og Corvinone samt en mindre portion Merlot. Fordelingen kender jeg dog ikke.

Alle druerne kommer fra egne marker i Valpolicella-regionen og afstilkes inden en forsigtig presning. De enkelte druesorter gærer hver for sig i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Til sidst foretages det endelig blend, som efterfølgende lagrer nogle måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er her saltlakrids, modne bær, blommer, let overmodne solbær, varme og rosinsødme. Derudover lidt eg, en sød balsamisk note, lidt hæfteplaster og modelérvoks, men på en god måde.

Smagen har en svag krydret syre, let jern, men vinen er ellers meget fyldig og moden. Der er sødme, varme og det er samtidig en blød og ligetil vin med lidt nelliker. Der er ikke så megen syre, men det store og fyldig krop gjorde, at vinen fungerede fint til anden … ja faktisk bedre end uden mad til. Dermed vil den sådan set fungere rigtig fint til julemanden og det var vel egentlig også målet. Tak Giuseppe!

Forhandles i H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor prisen er 125 kr., men frem til nytår er den på tilbud til 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Cantina Sampietrana, Carlone Primitivo di Manduria, Puglia, Italien

2015 Cantina Sampietrana, Carlone Primitivo di Manduria, Puglia, ItalienCarlone Primitivo di Manduria er én ud de 17 forskellige vine, som der laves på kooperativet  Cantina Sampietrana, der dog helt korrekt hedder Cantina Sociale Sampietrana.

Kooperativet ligger midt i det historiske center af byen San Pietro Vernotico, som er en lille by mellem Brindisi og Lecce godt nede på Italiens hæl Puglia. Det er grundlagt i 1952 af en flok lokale bønder … lidt i kølvandet på etableringen af mange andre kooperativer efter 2. verdenskrig, hvor stigende brug af teknologi og landreformer, der overførte ejerskabet af jord til små avlere, gjorde det hensigtsmæssigt at slå sig sammen i produktionen. Og det blev så til Cantina Sampietrana.

De tilknyttede vinavlere har samlet 190 hektar vinmarker, som danner baggrunden for produktionen på Cantina Sampietrana, hvor bønderne primært dyrker de lokale druer Negroamaro, Primitivo og Malvasia. Men der dyrkes dog også andre sorter som fx Montepulciano, Cabernet Sauvignon og Chardonnay.

Denne Carlone Primitivo di Manduria er selvfølgelig lavet på 100% Primitivo, som er lavet på rustfrie ståltanke med temperaturstyret maceration og fermentering. Det fremgår ikke, hvor lang tid druerne er udblødet, men efter endt fermentering har vinen lagret 12 måneder på barriques.

Nå, men lad os smage på vinen, som duftmæssigt virker som lidt af en basse. Der er sgu sol og power … næsten til den overmodne side med sød, mørk frugt, blommer, figner, dadler, chokolade, bagepulver. Der er totalt fedt og sødt.

Smagsmæssigt meget letdrikkelig, ja næsten læskende, men det bliver – for mig – for sødt og overekstraheret. Der går med andre ord sgu lidt marmelade på drengen, og dermed bliver det nærmest fed saftevand. Det er klart en vin, som vil tiltale mange og vinen har da også et par plusser, bl.a. okay tanniner og er rund, blød … som en rigtig basse. Smagsmæssigt også lidt blommer, figner, dadler og chokolade.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 72 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

Besøg hos Weingut Schloß Schönborn … i et adeligt spor

I vores færd på at undersøge vin hos en række udvalgte vinproducenter i Rheingaau, så blev næste stop hos Weingut Schloß Schönborn i Hattenheim på adressen Hauptstraße 53.

Smukt beliggende vingård … total view udover vinmarker og Rhinen i baggrunden. Solen havde samtidig besluttet at følge os denne dag, så alt var fryd og gammen.

Weingut Schloß Schönborn har på stedet et vinothek, som ligger i en tilsyneladende lidt ældre villa, som ligger lidt tilbagetrukket, men vi satte vores jyske platfødder forrest og sjaskede op til vineriet, som umiddelbart så en smule lukket ud … det var det nu ikke.

Vinotheket har udenfor en stor terrasse med plads til 60 mennesker, mens der indenfor er plads til 30 besøgende. Det ligger bekvemt – siger vinhuset selv – lige overfor banegården i Hattenheim. Det kan der sikkert være noget om.

Under Vinotheket findes der også en smuk vinkælder, der også bruges til arrangementer, men den fik vi imidlertid ikke at se. I stedet blev vi varmt modtaget af den søde Elise Wieliczko, der arbejder i Vinotheket med rådgivning af vin.

Og måske var det lige præcis her, at vores plattyske ikke slog helt til, for Elise tilbød en smagning, hvilket vi selvfølgelig sagde jae til, og da hun videre nævnte muligheden for lidt brød og ost, så sagde vi såmænd også jae.

Men brød og ost så vi nu aldrig noget af. Men vi fik dog en smagning af primært husets tørre Rieslinge, men nåede selvfølgelig også at smage lidt Spätburgunder.

Historien

Schloß Schönborn ejes af familien Graf von Schönborn og som navnet indikerer, så er det en gammel, historisk og adelig slægt, som oprindeligt kom fra Rheingau og Taunus.

Familien kan spores helt tilbage til 1100-tallet og tæller bl.a. riddere, biskopper, kardinaler, kurfyrster, grever, ministre, diplomater mit weiter. Familien var samtidig også blandt de vigtigste bygherrer af barokslotte i Sydtyskland.

Schönborn familien har således også hovedsæde på det enormt store barokslot Schloß Weißenstein ved Pommersfelden i Franken, bygget mellem 1711 and 1718 for Lothar Franz von Schönborn, fyrstebiskop af Bamberg og ærkebiskoppen af Mainz.

På erhvervssiden ligger familien heller ikke på den lade side, idet aktiviteterne i dag omfatter landbrug af små 900 hektar jorder, et lille skovbrug med omkring 1.600 hektar skove, et savværk, 88 hektar med fiskefarme og sluttelig drift af 3 restauranter samt vinproduktion.

Og vinproduktionen sker fra hele 3 vinslotte, selvfølgelig først og fremmest på Schloß Schönborn, som ligger ved byen Eltville am Rhein … selvfølgelig med en storslået udsigt udover Rhinen.

Herudover laver familien i dag også vine på Schloß Hallburg omkring 2 kilometer fra Volkach i Franken med tilhørende 30 hektar vinmarker samt på vingården Casa Cadaval i Ribatejo regionen i Portugal med omkring 53 hektar vinmarker.

Grundstenen i vinproduktionen er imidlertid Weingut Schloß Schönborn i Rheingau. Der var hér, at familien startede vinproduktionen, og gamle fortegnelser viser, at mange af vinmarkerne har været ejet af familien siden 1349.

I dag er der over 50 hektar vinmarker, som er tilkøbt gennem tiderne. Disse marker omfatter fx Baiken i Rauenthal, Berg Schlossberg i Rüdesheim, Domdechaney og Höllenberg i Assmannshausen, Kläuserweg og Rothenberg i Geisenheim, Marcobrunn i Erbach, Nussbrunnen, Pfaffenberg, Wisselbrunnen i Hattenheim og mange flere.

Der dyrkes primært Riesling  samt lidt Pinot Noir og Pinot Blanc. Vinene fra Weingut Schloß Schönborn laves i tre serier, nemlig Gutsweine, dernæst Lagenweine og selvfølgelig de bedste Erste Lage/Erste Gewächse Weine.

Siden 1998 har familieforetagendet være drevet af Paul Graf von Schönborn. Han havde inden overtagelsen studeret i USA, og administrerer nu alle grene i forretningen inkl. driften af fonden for det store slot Schloß Weißenstein i Pommersfelden.

Herudover er han også protektor for Collegium Musicum i Pommersfelden, endnu en rolle han har overtaget fra hans far Dr. Karl Graf von Schönborn.

Smagningen hos Domänenweingut Schloß Schönborn

Smagningen på vingården var ganske fin, men det viste sig også senere, at vi skulle betale 10€ pr. mand. Det kunne man jo reelt godt ha’ sagt forinden, men omvendt fik vi også en god smagning og måtte gerne selv supplere i glassene. Så vi blev nok ikke snydt.

Vi smagte husets almindelige Gutswein Riesling … dernæst Orstwein Rüdesheimer Riesling inden vi røg op til Nussbrunnen Erste Gewächs, Pfaffenberg samt en total lækker 2009 Rüdesheimer Berg Shloßberg Riesling og lidt Spätburgunder.

Den søde Elise Wieliczko lavede også et pænt smageskema med de vine, som vi havde smagt. Ganske pænt af hende, men omvendt også ganske nemmere, når vi nu skulle købe nogle af vinene. Det gjorde vi så, inden vi takkede og traskede af … næste vinhus ventede jo i horisonten.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger