Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2010 Weingut Immich-Batterieberg, Monteneubel Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Die Spätburgunder dieses Freitag er fra Mosel, en Monteneubel Spätburgunder fra et af Mosels ældste vinhuse med en spændende historie … og et fedt navn, Weingut Immich-Batterieberg.

Vinhuset ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi nogenlunde, hvor vi er i verden … et fantastisk område med masser af vin.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen formentlig stammer fra anden halvdel af det niende århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg. Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog en smule anderledes i designet … sådan mere jugend- eller belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de blot tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007, og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund – et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men har det meste af sin lærdom med sig fra tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen protein stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler. Kort sagt, ren uforfalsket, Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg. Her dyrkes lidt Riesling, men også Spätburgunder til denne vin, som Kollmann forsøger sig med i det små. I første år alene 3 tønder, og første år er netop 2010.

Så det er lige præcis den vin, som vi her har i glasset. Spontangæret … men ellers har jeg ikke fundet oplysninger om produktionen af vinen, lagring eller andet, så vi springer i stedet ud i at smage vinen. Fornuftig beslutning.

Duftmæssigt er her visne grene … ingen sød kostald eller mødding her. Vinen er mere mørk og kraftig i næsen end normalt for Spätburgunder. Der er tranebær, brombær, tør jord, sten, kul og lette krydderier, men der er fortsat noter fra Spätburgunder/Pinot Noir.

I munden kommer letheden fra Spätburgunderen dog mere frem … tilsat en pæn portion syre, og efter min smag måske også for meget syre. Der er mineralitet, hindbær, ribs og tranebær i skøn forening, frisk og bidende, men måske lidt for meget Luis Suárez bid. Og jeg mangler helt klare noget elegance, finesse og rundhed i næsen.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 18€ … eller omkring 134 kr.

Rating 4/7 

2012 Weingut Dr. Heigel, Spätburgunder, Franken, Tyskland

Fredag, grundlovsdag, fridag, fars dag … og natürlich Spätburgunder dag. Dagens gøremål er ved at være overstået, 21K på løbeben, tur på lossepladsen med haveaffald og pap (jeg sagde ikke tomme vinkasser) – men et mega stenslag rigere, og det koster helt sikkert en ny forrude … ØV ØV – fået pudset vinduer og ellers været lidt i haven.

Så kan man vel allerede godt åbne fredagens vin? Som det vise ordsprog hedder; A Meal Without Wine Is Called Breakfirst, så på den led opfylder jeg allerede første væsentlige kriterie, for det er allerede eftermiddag.

Og vinen blev en Spätburgunder fra Weingut Dr. Heigel, som holder til mellem de to små landsbyer Zeil og Haßfurt, sådan omkring 25-30 kilometer nordvest for Würzburg i Franken.

Vingården ejes og drives af den gode Dr. Klaus-Peter Heigel, som etablerede vingården i 1994 sammen med hustruen Birgit. De har i alt 13,8 hektar vinmarker, men markerne ligger meget spredt … bl.a. har Dr. Heigel en parcel på Randersacker Pfülben syd for Würzburg.

Derfra har jeg faktisk tidligere smagt én af den gode doktors vine, en 2010 Randersacker Domina, altså på den drue som vel nærmest er en krydsning sorterne Blauer Portugieser og Spätburgunder. Nå, men det var et sidespring. Ein Seite Springen.

Ellers er hans bedste marker Zeiler Mönchshang, Würzburger Abtsleite og på markerne dyrker Dr. Heigel primært hvidvine. 25% af hans marker består dog af røde sorter som netop Domina, Spätburgunder, Fruhburgunder, Dornfelder samt lidt Merlot.

Klaus-Peter Heigel har dog en helt speciel kærlighed for den hvide drue Müller-Thurgau, som han kalder et uelsket barn, som kan blive en mønsterelev. Han er således medlem af foreningen Frank & Frei, som samlet omfatter 15 vinproducenter i Franken. Sammen forsøger de gode vinbønder at udbrede deres vine på Müller-Thurgau, udveksle erfaringer og de har endda i fællesskab lavet en Rotling med druer fra deres respektive marker.

Derudover har den gode Dr. Klaus-Peter Heigel et stort hjerte for at hjælpe børn. Han er nemlig formand for Lions Club Haßberge, hvor han flere gange har stået i spidsen for indsamling af tøj og medicinske hjælpemidler til et børnehjem i den rumænske by Craiova.

På Weingut Dr. Heigel laves der årligt omkring 100.000 flasker årligt, og én af disse vine er denne Spätburgunder. Vinen er lavet med 21 dages maceration og biologisk regulering af syreindholdet. Derefter har vinen lagret 12 måneder i små træfade.

I glasset er vinen en kende mørkere end dens tyske verwandten … slægtninge, næsten som i toscansk Sangiovese. Og det går faktisk igen i både duft og smag. I næsen er der krydrede bolsjer, mint, hindbær, tydelig mørk chokolade samt en lidt ældre, syrlig note og tørhed. I munden virker vinen grøn, jernholdig med jod, tranebær, let peber … lidt skæv og ikke særlig omgængelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,50€ … eller omkring 71 kr. Sammenlignet med Huffs Fruhburgunder – som koster det samme, men smager tifold bedre – er dette ikke årets køb.

Rating 3/7 

2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.

Selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790, så begyndte Benno Salwey først i 1950 at lave egne vine. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr, men i løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Spätburgunder, men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen” … eller Großes Gewächs, som de kalder det nu, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone Stephanie og mor Martina hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hundene Adi og Pinot også er indblandet i vinfremstillingen. Fede navne til hunde i øvrigt.

Weingut Salwey tilhører det anerkendte kvalitetsforbund af topvinproducenter VDP, Verband Deutcher Prädikatsweingüter, og ifølge internationalt anerkendte vinguider som Gault Miliau og Decanter hører Salwey til blandt de allerbedste i Tyskland.

Nå, men denne Henkenberg Spätburgunder GG er selvfølgelig lavet med druer fra Großes Gewächs marken Oberrotweiler Henkenberg, som ligger på en flad højderyg mellem Oberrotweil og Burkheim. Jorden er af vulkansk oprindelse, mens marken er sit navn fra den offentlige, statslige galge, som i gammel tid fandtes der. På tysk hedder den en Richtstätte … et skafot, hvor dømte blev henrettet.

Nu er jeg ikke stærk i tysk, men jeg vil gætte på at Henkenberg kommer fra “hängenberg” … altså hængebjerget. En del af Henkenberg kaldes endda også Galgenbuck. Weingut Salwey har primært Grauburgunder og Spätburgunder på Oberrotweiler Henkenberg. Vinen er lavet med en macerationsperiode på 7-12 dage, hvorefter vinen er lagret på barriques i 12 måneder.

I glasset herligt transparent … lyse teglsten. I næsen er hestestalden endnu mere intens end forrige vin fra Huber. Den er mere sød, men i det hele taget mere af det hele. Der er lidt vanilje, eg, modne kirsebær … og hold nu kæft, hvor dufter det godt. Lidt til den søde side, men på den fede, lette og elegante mode, hvis man ellers kan sige det. Men nu har jeg sagt det.

I munden er vinen blød som vat, blid … simpelthen bare silkeblødt og rundt med kirsebær og modenhed. Der er lækkerhed og elegance i flot balance. Der er en blid, men fast syre gennem hele smagen, og det holder indtrykket helt på sporet. Hvor er det godt lavet. Igen de modne kirsebær, sødme, næsten lidt chokolade. Lethed, frisk frugt, syre/sødme balance, femininitet, intensitet … klasse.

Købt på vingården, pris 26,00€ … eller omkring 194 kr. Det er der ikke noget at sige til.

Rating 6/7 

2011 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Vinhuset ligger lige øst for Kaiserstuhl – på den anden side af motorvejen E35 – i byen Malterdinger, og altså vinregionen Breisgau, som vi ikke kender ret godt.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Indtil da havde familien udelukkende solgt deres druer til det lokale kooperativ.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Nå, men her har vi én af Bernhards entry-level vine, nemlig hans Malterdinger Spätburgunder, som kommer fra 12-20 årige vinstokke. Der findes en “lillesøster” … Junge Reben, som kommer fra endnu yngre stokke, men ellers findes der kun større søskende som fx Spätburgunder Alte Reben, Bienenberg Spätburgunder GG, Sommerhalde Spätburgunder GG, Schloßberg Spätburgunder GG og Wildenstein Spätburgunder R.

Sidstnævnte er husets topvin, som koster den netto sum af 120€ i Tyskland. Dyre dråber.

Denne Malterdinger Spätburgunder er lagret på eg i 12 måneder. Og hold nu op, hvor dufter det godt. Der er klassisk sød hestestald, meget genkendelig Spätburgunder og samtidig en let grøn note, svagt krydret, lidt salvie, men også jern og mineralitet, nærmest lidt kul eller kridt i næsen. Smagen er blød, lækker cremet, godt med frisk frugt, balanceret med en let sødme samt jern/mineralitet. Virkelig en lækker Spätburgunder … og det er alene hans entry-level. Hold da op.

Forhandles herhjemme af SonneVin, hvor prisen er 235 kr. Mit eksemplar er købt i Tyskland via internettet, weine.de til 16,80€ … eller omkring 125 kr.

Rating 5/7 

2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile

Med næste vin tager vi et gigantisk spring til Chile, hvor vi ved den lille by Quilpué – omkring 50 kilometer vest for Santiago, og ikke så langt fra kysten – finder vinhuset Vinos Vernaculares.

Vinen er husets Pinot Chai .. en ren økologisk boheme, enspænder, freak og excentriker på Pinot Noir, men den del vender jeg tilbage til senere.

Vinhuset Vinos Vernaculares ejes og drives af vinmageren Christophe Beau, som ellers til dagligt slår sine folder i byen Corconne og appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc i det sydlige Frankrig, hvor han driver vinhuset Domaine Beauthorey.

Christophe har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af; folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der i alt 7 forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Tre Vacas, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano og så denne Pinot Chai.

Druerne til denne Pinot Chai – som består af 100% Pinot Noir – kommer fra nogle høje skråninger beliggende i 1.000 meters højde ved Valle de Colliguay, omkring 20 kilometer øst for Quilpué. Vinstokkene er meget gamle og står blandt tornebuske og kaktus.

På hjemmesiden står der ganske vist, at vinen stammer fra Valle de Casablanca, men Valle de Colliguay er en del af appellationen Valle de Casablanca, som i øvrigt er en del af regionen Valle de Aconcagua.

Der er alene lavet sølle 1.200 flasker af vinen i denne årgang 2013, og den kommer – som Christophe Beaus øvrige vine – med et idyllisk etikette, som vel nærmest er et maleri af to markarbejdere samt en tekst på spansk, og den skal jeg nok afholde mig fra at oversætte.

Det fremgår derudover fra etiketten, at vinen er importeret til Frankrig via negociantfirmaet Brill & Gilis fra Saint Cyr sur Loire. De operer i forvejen indenfor økologiske og biodynamiske vine. Der står også Sélection Anne Paillet/Vincent Wallard, og er måske forbindelsen til Christophe, for Anne har tidligere arbejdet sammen med Christophe i Languedoc.

Og via Bjarne i Vinimperiet … netop specialist i økologiske og biodynamiske vine fra specielt Loire og Languedoc er nogle flasker kommet til Danmark, og én havnet hos mig. Og lad os så komme til smagsnoterne på vinen.

Duften er … multo speciale, mildest talt. Bjarne fra Vinimperiet siger selv noget med brombær, ribs og træbark samt rugbrød i næsen. Jeg kan bestemt følge ham … og det med rugbrødet giver mening, for det er noget i den retning.

Jeg vil sige surdej til rugbrød, Tea Tree Oil, afbrændt fyrværkeri – lige efter, at det er fyret af – let svovl, brændte noter, brombær, blåbær, let mentol eller mynte, afbarkede grene og et dejligt landligt udtryk. I munden er der kendt Pinot Noir lethed sammen med et svovlet, krydret touch. Det er blødt og lækkert, men igen med et lille tvist af “noget andet” eller i hver fald anderledes end Pinot Noir normalt. Også en smule sødme.

Konen siger prop, men det har den ingenlunde, og jeg er ganske sikker i min sag. Det er blot en lille, underfundig og skæv vinkel på Pinot Noir … og det elsker jeg denne vin for. Vil helt sikkert være en “turn off” for mange … lidt en Moses vin – en vin, som skiller vandene.

Jeg vil også sige, at det er en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne vin i overflod. Som Ole Henriksen vil sige; I Love It.

Købt hos Vinimperiet, pris 115 kr. Utroligt, at den kan købes til den pris. Spændende oplevelse for vinfreaks, som ønsker at betræde stierne udenfor mainstream vinene.

Rating 5/7  

2012 Weingut Graf Adelmann, Brüssele Spätburgunder, Württemberg, Tyskland

Die Spätburgunder dieses Freitag blev denne Brüssele Spätburgunder fra Weingut Graf Adelmann, som holder til lige udenfor den lille by Steinheim an der Murr, klods op af floden Bottwar, en sideflod til Murr, i Baden-Württemberg … og vinområdet Württemberg.

Vinhuset holder til i en gammel borg … Burg Schaubeck, som idylisk ligger ved et sving på Bottwar med udsigt over hele området, deraf også borgens navn … Schau, som betyder kigge eller udsigt samt Eck, et hjørne eller et knæk … Schaubeck.

Borgen stammer helt tilbage fra 1480, hvor den første del blev bygget af von den Herren Plieningen. Oprindeligt var borgen også omkranset af voldgrave på 3 af siderne.

Og der har altid været produceret vin på stedet. Man mener, at vinproduktionen går over 700 år tilbage på stedet, men familien Graf Adelmann overtog først stedet i 1914. Siden 2011 har det dog været yngste generation i form af Felix Graf Adelmann, som har stået i spidsen for vinproduktionen.

Felix overtog driften fra sin fat Michael Graf Adelmann, som siden 1981 havde ført vinhuset frem som ét af de førende i Württemberg, bl.a. ved at være blandt nogle af de første i Tyskland til at anvende nye egetræsfade i produktionen.

Weingut Graf Adelmann er nemlig – over medlem af VDP – også medlem af HADES. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om. Det er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen.

Udover Weinguf Graf Adelmann består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weingut Jürgen Ellwanger, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Jeg har tidligere skrevet om vine fra flere af disse vinhuse.

Inden Felix overtog driften af familiens vinhus havde han bl.a. arbejdet som direktør for et internetfirma i Hamburg inden han kastede sig over vinen og stod i lære hos vinmagere hos Weingut Bernhard Huber i Malterdingen, Weingut Schloss Proschwitz i Sachsen, Foradori i Trentino, Italien og Willi Bründlmayer i Østrig.

Weingut Graf Adelmann har samlet 20 hektar vinmarker, hvor de 16 hektar ligger i Kleinbottwar, hvor undergrunden består af rød Keuperboden, en slags rød kalksten. Så har man 1 hektar i Großbottwar samt 3 hektar Ludwigsburg-Hoheneck am Neckar, begge med undergrund med Muschelkalk, en slags muslingekalk/-kridt, som er en speciel kalksten type, som er rig på fossile skaller.

De bedste marker er Kleinbottwarer Süßmund og Kleinbottwarer Oberer Berg, som begge er særdeles stejle vinmarker med 60% stigning.

Der dyrkes primært lokale sorter, fordelt med 70% røde druer og 30% hvide druer. Af de røde druer dyrker Adelmann Trollinger, Samtrot, Spätburgunder, Frühburgunder, Lemberger samt de mere ukendte sorter Muskattrollinger, Urban og Clevner. De hvide druer er primært Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder samt Muskateller og Traminer.

Her har vi husets Spätburgunder, som der imidlertid ikke er megen information om. Men skal vi ikke gætte på, at den – med Adelmanns baggrund – er lagret på eg?

I næsen er der i hvert fald lidt røg, bacon, sød kostald, kul, lidt blomster, kirsebær og ribs. Smagsmæssigt lidt syrlige kirsebær, ribs … og syren er måske lidt kantet, men der er også let sødme, som bløder syren lidt op. Slutter med lidt peber og syre i eftersmagen, og en ganske habil Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,90€ … eller omkring 59 kr.

Rating 4/7 

2012 Villa Wolf, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Lige update fra fredag, som – ganz natürlich – omfattede en Spätburgunder, selvom behovet egentlig var dækket – godt og vel – i løbet af ugen, som havde budt på ikke mindre end 7 forskellige af slagsen. Men jeres hårdtarbejdende vinblogger går gerne den ekstra mil, og det blev med denne Spätburgunder fra vinhuset Villa Wolf.

Vinhuset ligger på adressen Weinstraße 1 … eins … i byen Wachenheim i Pfalz vinregionen, og er grundlagt i 1756 af Johann Ludwig Wolf som Weingut J. L. Wolf. Det er et vinhus, som i fordums tid var aldeles anerkendt, og det oplevede gennem tiderne stor succes, bl.a. blev der i 1843 opført et moderne vineri … der winzerhaus … i italiensk stil.

Én af efterkommerne hed også Johann Ludwig Wolf. Han var også borgmester i Wachenheim, og byggede endda endnu en vingård i byen, nemlig Weingut Odinstal … men endte med at tabe den i kortspil til den daværende grundejer Kuhn.

Den spilleglade borgmesters datter Luise Wolf blev i øvrigt gift med Bernhard Bürklin, som også senere blev borgmester i Wachenheim og grundlagde vinhuset Weingut Dr. Bürklin-Wolf, som også holder til på Weinstraße i Wachenheim. Men det er en helt anden historie.

Driften af Weingut J. L. Wolfunder gik heller ikke specielt godt under den gode borgmesters ledelse, bl.a. manglede huset en dygtig vinmager. Langsomt sygnede vinhuset hen, inden det i 1996 endelig blev købt af Dr. Ernst Loosen, der er kendt som én af Mosels Riesling konger. Ham er vi også tidligere stødt på her på bloggen.

Efter overtagelsen er udviklingen vendt. For Ernst Loosen har idéen været, at han gerne vil tilbyde Riesling vine i en stil, der er tørrere og med mere krop end de Moselvine, der har givet Ernst Loosen ry for at være blandt verdens bedste Riesling vinmagere.

På mange måder var det et deja vu for Ernst Loosen, at overtage J.L. Wolf, der i lighed med familiens Weingut Loosen i Mosel var en gammel, berømt ejendom med vinmarker af fremragende kvalitet, men langt fra fordums storhedstid.

De gamle vinstokke, plantet i nogle af de bedste parceller i Pfalz omkring Forst, Wachenheim og Deidesheim, giver et perfekt udgangspunkt. Samlet har vinhuset 16 hektar. Tidligere ejede vinhuset parceller på markerne Wachemheimer Goldbächel, Wachemheimer Gerümpel, Wachenheimer Belz samt på Grosse Lage markerne Forster Pechstein, Ungeheuer og Jesuitengarten.

I dag ser det ud til, at man alene har marker omkring Wachemheim samt Forster Pechstein og Wachenheimer Belz.

Siden overtagelsen har Ernst Loosen også skåret hektarudbytterne ned, og der gødes nu udelukkende med kompost, ligesom man håndhøster og selekterer druerne omhyggeligt, og fremstiller vinene med et minimum eller ingen intervention. Kældrene hos J. L. Wolf er decideret gammeldags og det passer perfekt til Ernst Loosens naturlige og klassiske metoder.

Og apropos at lade andre gøre arbejdet, så har Ernst Loosen i 2011 indsat det unge par Patrick Moellendorf og Sumi Gebauer til at lede vinhuset og forestå fremstillingen af vinene fra vinhuset, som efterfølgende også har ændret navnet til Villa Wolf. Det unge par har tidligere arbejdet på Dr. Loosen og har bragt fornyet energi og fokus til vindyrkning og vinfremstilling på Villa Wolf.

Nå, men selvom det er Riesling, som er i højsædet hos Villa Wolf, så laves der også lidt Spätburgunder. Denne er lavet på forskellige Spätburgunder kloner, og har lagret 12 måneder på brugte franske barriques og store 1.000 liter foudres.

Helt klart Pinot Noir dufte i næsen, men ikke klassisk tysk, men derimod lidt mørkere toner, modne kirsebær, våde fade, frugtsten, eg, røg og en smule jern. I smagen går de modne kirsebær igen, og vinen er mere varm og fyldig end mange andre tyske Spätburgundere. Der er også lidt peber, som brænder tungen i eftersmagen sammen med lidt syre.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 9,90€ … eller omkring 74 kr.

Rating 4/7 

2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland

Så er vi minsandten tilbage hos de to gæve gutter … Sven Enderle og Florian Moll, og med en lille bastard af en fed vin, som kræver en smule fordybelse. Minsandten … et sjovt ord i øvrigt … og det bliver ikke mindre sjovt ved, at man gentager det mange gange efter hinanden. Sorry … vist et sidespring. Vinen er denne Burgunder Weiss & Grau.

Bare navnet … Burgunder Weiss & Grau i kombo med en gul, uklar … ja nærmest grumset væske i flasken samt en hals uden plast- eller aluminiumskrave og blot en lille korkprop. Det leder tankerne hen på en rigtig gammeldags landvin, men gør også, at man straks ligger mærke til denne vin.

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg havde besøg af Martin fra vinfirmaet Extra Brut, og han hev denne flaske op af kassen, og sådan har jeg det også nu, da jeg åbner vinen. Dels er jeg blevet overrasket over det ekstremt høje niveau af vinene fra Weingut Enderle & Moll, og dels stikker denne vin lidt ud i mængden.

Og hvilke flotte vinhuse, som Martin & Extra Brut har i stalden … Weingut Enderle & Moll, Weingut Friedrich Becker og Weingut Günther Steinmetz. Ganske imponerende. Derudover har Martin også specialiseret sig i Champagne, og har forhandlingen af husene J-M Sélèque, Vincent Charlot, Etienne Calsac og Champagne Geoffroy.

Jeg har nu ikke den store forstand på Champagne … men står du og mangler en god champagne, så kig forbi Martins hjemmeside http://extrabrut.dk og tjek mulighederne. Og vil du ha’ Spätburgunder i verdensklasse, så er det altså også stedet. Det kan jeg skrive under på.

Martin driver Extra Brut på hobbybasis som garageimportør, men ud fra en glødende passion for Champagne og tyske vine. Hans mål er at sælge de bedste vine fra Tyskland og de bedste Champagner … men til fornuftige priser. Det ser ud til at han er godt på vej … så BIG THUMBS up for indsatsen. Og samtidig er Martin en hyggelig, ung fyr med stor vinviden.

Nå, men det var nu denne lille vin, som vi kom fra. Lavet på 50% Weissburgunder og 50% Grauburgunder, som kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 30 år og lavet med alkoholisk gæring i store brugte 2.000 liter egetræsfade. Vinen har modnet 12 måneder på gæren “sur lie”, og er hverken klaret eller filtreret.

Og i glasset også herlig grumset … nærmest som friskpresset æblesaft. Duftmæssigt herlig landlig lugt, grøngærede bær, mynte, citronmelisse, estragon, grøn/gule æbler, tørre krydderbuske, mineraler, flintesten, syre og lidt nøddeagtige noter. Vinen skal ha’ lidt tid til at sprede sine aromaer … men så er de også ganske komplekse og interessante.

I munden er vinen først blød, blid … nærmest lidt flad og blid. Der smages grønne æbler … men så kommer der langsomt mineralske toner, nærmest kalkagtige med tiltagende syre, hvorefter den slutter i et mere tydeligt syrebid. Giv vinen tid i glasset og mærk nuancerne, når varmen stiger og de mange indtryk udfolder sig.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 85 kr., hvilket er billigt for denne charmetrold.

Rating 5/7  

 

2011 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Élevé en Barriques, Alsace, Frankrig

Sidste Pinot Noir onsdag blev denne Pinot Noir Élevé en Barriques fra det velkendte Domaine Sipp Mack, som ligger ved foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere – i 1959 – blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn Jacques sammen med sin amerikanske kone Laura overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Produktionen har siden 2010 været under omlægning til økologisk BIO Ecocert certificering, og målet er at forbedre druerne endnu mere, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Denne Pinot Noir Élevé en Barriques er produceret ved af de afstilkede druer er udblødt i en uge, hvorefter de forsigtigt er presset. 75% af druerne er lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade, mens den resterende del er lagret på store foudres. Vinen er flasket med en let filtrering.

Duftmæssigt ikke så meget … næsten lidt neutral … lidt som et stikke hovedet ind i et halvtomt køleskab. Der er lidt røde bær gemt væk et sted, sådan lidt kirsebæragtigt. Til gengæld afslører vinen mere i smagen, som er syrlig, grøn og der er godt med tanniner. Vinen har en typisk Pinot Noir lethed og en klassisk elegance, som bider, vrider sig og viser tænder. Jeg gættede straks fransk … og det var korrekt.

Sipp Mack forhandles af Jysk Vin, men denne er vist ikke i sortimentet. Købt på vingården, men kender ikke prisen. Vil gætte på omkring 15€.

Rating 4,5/7   

2009 Cline Cellars, Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir, Californien, USA

Vinene på Pinot Noir fortsatte onsdag aften, så jeg beklagede mig bestemt ikke. Med næste vin forlod vi dog Europa. Vinen er nemlig en Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir fra Californien i USA og kommer fra vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.

Fred grundlagde Cline Cellars i 1982, da han købte en lille vingård i Oakley i Californien med pengene fra en lille arv efter sin morfar, Valeriano Jacuzzi, som var én af syv Jacuzzi brødre, som opfandt Jacuzzi boblebadet.

Fred var én af de første amerikanske vinmager til at plante de franske Rhône sorteri Californien, og han er også én af ​​de oprindelige Rhone Rangers.

Rhône Rangers er en sammenslutning af amerikanske vinproducenter, som producerer og markedsfører amerikanske vine, som laves efter forbilledet i Rhône, og gruppen omfatter bl.a. den legendariske Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard, Joseph Phelps fra Joseph Phelps Winery, Bob Lindquist fra Qupé Wine Cellars og en række andre andre kendte producenter.

I 1991 flyttede Fred og hustruen Nancy imidlertid vinhuset fra Oakley til en 350 hektar stor ejendom i Carneros regionen i Sonoma Valley. Ejendommen i Sonoma var oprindelig fra 1850’erne og havde haft en omtumlet tilværelse som mejeri, dambrug og seneste med hesteopdræt.

Stedet havde før den tid endda været tidligere indiansk Miwok landsby. Der har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley. Smagerummet på ejendommen ligger i en bygning oprindeligt fra 1850, omringet af varme kilder, kæmpe træer og ikke færre end 5.000 rosenbuske. Stedet er et besøg værd!

Cline Cellars har fået adskillige udmærkelser for deres fyldige og komplekse Zinfandel vine og for deres vine i Rhônestil. I dag er Cline Cellars bedst kendt for produktionen af ​​deres vine på gamle vinstokke. På husets marker i Oakley finder man Mourvèdre, Carignan, Grenache, Palomino og Zinfandel.

Vinstokkene spænder i alder fra 80 til 120 år. Omkring 42 hektar Carignan og Zinfandel vinstokke blev plantet mellem 1906 og 1925 og 14 hektar af Mourvedre vinstokke kan dateres tilbage til 1920.

Vinmager på Cline Cellars har siden år 2000 været Charlie Tsegeletos, som også kommer fra en familie af vinproducenter, bl.a. havde hans oldefar, Guippe Guidotti, produceret vin i Guerneville området i Sonoma County i 1930’erne. Før Cline Cellars havde Charlie arbejdet hos Pendleton Winery, Hacienda Wine Cellars, D’Agostini Winery og Glen Ellen Winery.

Hos Cline Cellars er naturlig produktion i højsædet, bl.a. med brug af får for at fjerne ukrudt i vinmarkerne, og brug af kompost-te som gødning. Det er endvidere Californiens næstestørste soldrevne vingård, idet Cline Cellars har ikke mindre end 34.625 kvadratmeter solpaneler.

Druerne til denne Sonoma Coast Cool Climate Pinot Noir kommer fra husets marker i regionen Petaluma Gap i Sonoma Coast appellation. Lige dér får vinstokke en afkøling fra den nærliggende kyst. Det betyder, at druerne modnes langsomt og udvikler komplekse smagsnuancer. Samtidig er markerne ofte dække at tåge fra havet, og det er samtidig også med til at afbøde dagtimerne under den stærke sol og høje varme.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men har lagret 9 måneder på fransk eg, heraf 30% nye medium brændte fade.

Og duftmæssigt en lidt sjov fætter med sød karklud, kælder, jordbær, vanilje, våde fade, alder, chokolade, en lidt sur/sød note, bivoks, blommer og fazermint. Ganske interessant. I smagen finder man dog Pinot Noir lethed sammen med jern, mineraler, jod … og igen den lidt sure og søde smag. Vinen har en fin lethed og virker bestemt ikke tung … blot lidt besynderlig.

Forhandles herhjemme af Vinoble, pris 169 kr.

Rating 4,5/7