Tag-arkiv: 4½

Vinanmeldelser

2007 Arnaldo Caprai, Montefalco Sagrantino Spinning Beauty, Umbrien, Italien

Montefalco Sagrantino DOCG Spinning Beauty er måske én af Umbriens mest eksklusive vin og første årgang 2006 fik da også masser af point både fra Parker og Wine Spectator, så den blev Umbriens næsthøjeste ratede vin nogensinde. Vi sluttede smagningen hos Caprai med at smage vinen i nyeste årgang 2007, som endnu ikke var frigivet.

Nu kan det måske lyde underligt, at 2007 er nyeste årgang, men det hænger sammen med, at vinen lagrer hele 8 år på nye, franske barriques og derefter hviler vinen også en pæn periode på flaske inden frigivelse.

Den er selvfølgelig lavet på ren Sagrantino, helt præcist af en klon, som kaldes Cobra, som findes på husets ældste mark Monte della Torre. Og både lagring samt en meget lille produktion på sølle 3 fade, svarende til 900 flasker, gør vinen ganske eksklusiv … og det afspejler sig også i prisen. Den er hundedyr.

Men jeres flittige vinblogger lader sig ingenlunde imponere og kaster sig hovedløst ud i smagningen af vinen, som duftmæssigt er ganske animalsk … eller rettere herlig animalsk med en smule tørkloset, gamle rynkede kirsebær, solbær, blommer, bitter chokolade, kakao, violer, tobak, læder, rosmarin og peber.

I munden er der nærmere helt små kirsebær, tætpakkede med peber og stramme tanniner, som dog ikke helt snerrer på samme måde, som dens mere simple søstre. Det er måske som om, at de mange år i egefadene har sløvet tanninerne en smule og det kan vi jo godt li’. De hapser dig stadig i haserne, men bestemt langt den bedste Sagrantino, som jeg smagte hos Caprai. Det skulle dog også bare mangle andet til den pris, kan man så sige.

Vinen koster nemlig officielt 205€, men 2006’eren er fundet på bud til 174,25€ … svarende til 1.298 kr. 2007’eren er endnu ikke frigivet.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Castello di Monsanto, Chianti Monrosso, Toscana, Italien

Når man næsten lige har drukket en sindssyg lækker 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto, hvad er så mere naturligt end at rode rundt i vinkøleskabet for at se, om der mon skulle ligge lidt Castello di Monsanto vin på lager? Bingo med denne 2013 Chianti Monrosso … ganske vist fra en lavere hylde.

For Chianti Monrosso er husets entry-level Chianti, der kommer fra yngste vinstokke fra Colli Senesi området, 80% Sangiovese 15% Canaiolo og 5% Merlot, lavet med maceration i 12-15 dage og fadlagret på store slavonske egefade i 12 måneder.

Og igen godt med kvalitet … blid og blød Chianti. Næsen er let og landlig, virker som en utrolig blid Chianti med lidt bolsjesødme, skovbund, mulle blade, kirsebær samt en sjat milde krydderurter.

Den smager også godt … er blød, rund med en lækker mild frugt, blid som et lam og syren virkelig afbalanceret. Der er ikke mange tanniner, så det gør vinen meget let, simpel og meget drikkevenlig. Meget venlig vin, som smager rigtigt godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 90 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Schlosskellerei Gobelsburg, Urgestein Riesling, Kamptal, Østrig

Schlosskellerei Gobelsburg er Weingut Schloss Gobelsburg og omvendt. De mere almindelige vine – som denne Urgestein Riesling – sælger det historiske vinhus under navnet Schlosskellerei Gobelsburg med en etiket, som stammer fra et original litografi omkring 1840 og viser slottet og kirken fra nordøst.

Derudover sælger de endda også en række billigere vine under navnet Domaene Gobelsburg, mens husets bedste vine og Erste Lage vine sælges som Schloss Gobelsburg.

Det er jo ikke så lang tid siden, at jeg drak en lækker 2014 Riesling Beerenauslese og skrev om huset. Der skrev jeg også lidt om vinhusets lange historie, der går helt tilbage til 1171, men siden 1996 har været forpagtet ud til Willi Bründlmayer og Michael Moosbrugger.

Det er dog Michael, som nu driver vinhuset til dagligt, og det er også Moosbrugger, som I ser på billedet ovenfor sammen med en af stedets mange munke.

Druerne til denne Urgestein Riesling kommer fra nogle af husets yngste vinstokke fra marker ved Gaisberg og Heiligenstein. Stokkene er maksimalt 15 år gamle, giver et større udbytte end de ældre stokke, men selvfølgelig ikke rødderne så dybt nede i undergrunden præget af kalk, gips, anhydrit og store mængder af stensalt.

Vinen er vinificeret og lagret 2-3 måneder  på rustfrie ståltanke inden vinen flaskes.

Duftmæssigt virkelig en dejlig Riesling … fin dybde med sten, mineraler, blomsterstøv, lidt fedme, fylde, fersken, pærer og citron samt en svag syrlig mødding. Nice.

I munden er det klart masser af grape, appelsin, frisk og sprød med let bitterhed, men lige tilpas sødme til at afbalancere bitterheden og en kontant, men blid syre.

Bichel Vin er dansk importør, men denne vin er ikke fundet på deres hjemmeside. Udenbys koster den 10,90€ … svarende til omkring 81 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Clos des Fous, Subsollum Pinot Noir, Cachapoal Valley, Chile

Lidt Pinot Noir har jo aldrig skadet nogen … og her er det vinen Subsollum Pinot Noir fra det chilenske vinhus med det franskklingende navn Clos des Fous. Og denne Pinot Noir skadede heller ikke mig … tværtimod.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

Jeg har skrevet om vinhuset tidligere, bl.a. da jeg smagte deres Chardonnay Locura 1 og deres Cauquenina. På de blogindlæg kan I også læse mere om vinhuset og de 4 venner Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen.

Lad os i stedet kigge nærmere på denne Subsollum Pinot Noir, som er lavet på Pinot Noir druer fra to marker i to forskellige områder, nemlig marken Pucalán i Aconcagua dalen i Malleco med sandet jord og marken Latufa ved Traiguén i Cachapoal, hvor undergrunden er præget af vulkanske sten.

Alle druer er høstet manuelt og vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke. Vinen skulle – efter sigende – alene være lagret på stål og har slet ikke set fadlagring på eg.

Duften er ganske fin … lidt varmt udtryk med søde kirsebær, jordbær og hvid peber. Der er lidt syre, tynde tanniner, jern og en svag bitterhed. Det er klart oversøisk i udtrykket, selvom man forsøger at lave en mere europæisk stil i vinen.

I munden en let og syrerig vin. Den er ikke så opulent, som man måske kunne forvente, men egentlig okay fin og elegant af en oversøisk Pinot Noir. Der er noget stringent, klart og let over vinen, men måske også lidt kantet i udtrykket.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 130 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Boizel, Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig

Jeg smagte skam også en Blanc de Blancs fra champagnehuset Boizel og igen er det en champagne fra deres serie The Essential … altså basisboblerne fra huset.

Det er ren Chardonnay selvfølgelig, og druerne kommer både fra Premier og Grand Cru marker og den er lagret 4 år sur lie og har fået en dosage på 8 gram pr. liter.

Og den er duftmæssigt knap så gæret som deres brutte og reserverede søster, men har svag cowboytoast, lidt rucolablade, blomster, havtorn, honning og lemon, men altsammen på en meget stille, subtil og næsten ikk’ duftbar facon, hvorfor den ved første snus godt kan virke en anelse neutral.

I munden er den også mere blid, men fortsat med en god bitterhed, gode og vedvarende bobler, som er knap så agressive som søsteren og den virker næsten mere cremet og helstøbt. God frisk og blid champagne.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 349 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Claude Cazals, Carte Or Blanc de Blancs Grand Cru, Champagne, Frankrig

Og vi bobler sgu da bare videre med næste champagnehus, nemlig Claude Cazals og en Blanc de Blancs – ren Chardonnay med det smukke navn Carte Or … altså kort aka mark af guld.

Og champagnehuset har da også sine marker på guldkysten i Champagne. Champagnehuset Claude Cazals ligger nemlig i den legendariske Grand Cru by Le Mesnil-sur-Oger, hvor huset samlet har hele 9,5 hektar Grand Cru marker og udelukkende producerer champagner på Chardonnay. Den allerbedste mark er Le Cazals Clos, som er på 3,70 hektar og omkranset af gamle mure, der beskytter vinene mod vejrforholdene i Champagne.

Huset er grundlagt i 1897 af Ernest Cazals, som oprindelig var en bødker fra Hérault området, men drives i dag af 4. generation i form af datteren Delphine. Hun overtog driften i 1996, da hendes far Claude Cazals døde og de første år med hjælp fra moderen Michele, som dog nu er gået på pension.

Faderen Claude Cazals var – udover en dygtig vinmager – også lidt af en opfinder. Det var ham, som opfandt gyropaletten. Og hva’ fanden er en gyropalette, kan I med rette spørge? Det er såmænd en anordning, som i dag anvendes i produktionen af champagne.

Gyropaletten vender, ryster og drejer automatisk flaskerne … altså en automatisk remoulade, så flaskerne langsomt bliver klar til dégorgement. Claude tog allerede i 1968 patent på gyropaletten.

Huset ligger midt i Mesnil-sur-Oger i en ejendom, som hendes bedste Oliver Cazals købte i 1950 til sønnen – Delphines far – Claude. Den ejendom har siden faderens overtagelse været basis for produktionen af husets champagner.

Champagne Claude Cazals 9,5 hektar vinmarker giver basis for en produktion på omkring 100.000 flasker champagne hvert år. Og så er der endda et overskud af druer, som Delphine sælger videre til andre champagneproducenter som fx Bollinger, Roederer og Deutz.

Denne Carte Or Blanc de Blancs er lavet med druer fra 40 år gamle vinstokke og laves i 35.000 eksemplarer årligt … og er altså den vin, som fylder mest i produktionen hos Cazals.  Den er lavet i rustfrie ståltanke og har samlet lagret 4 år i kælderen i Mesnil-sur-Oger.

Duftmæssigt er vinen mere aromatisk end foregående vin og man fornemmer næsten mere fedme og fylde. Der er også både blomster,  citrus, halvbagt franskbrød og søde, eksotiske frugter, men på en god og delikat facon.

I munden er denne champagne og mere direkte og lettilgængelig, ikk’ så megen bitterhed, men okay lethed og friskhed med citron og lette pærer. Smager ganske godt.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Smagningen hos Romanelli sluttede selvfølgelig med deres Passito … Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den historiske og søde dessertvin, som også er ganske forskellig fra vinhus til vinhus.

Nogle steder er det bare tæskesød dessertvin, andre steder voldsom tanninrig og hos nogle endda ganske syrlig i udtrykket. Romanellis Montefalco Sagrantino Passito DOCG hører til blandt de syrlige og stramme af slagsen, selvom den vel egentlig er produceret som hos andre producenter … eller i hvert fald efter reglerne i appellationen.

Druerne er høstet med samme udbytte som de tørre Sagrantino vine, dvs. 50 hektoliter pr. hektar og tørrer derefter i 60 dage. Vinen er så efterfølgende lavet med lang maceration på 45-60 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på franske barriques og mindst 6 måneder på flaske.

Duftmæsigt er det mørke bær, solbær, blåbær … næsten marmeladesød frugt, men derudover krydrede noter og så masser af syre. Italiensk dessertvin på syre.

I munden er vinen blød og sød, men det er klart en mere syrlig Passito end de andre, som jeg smagte under besøget. Der er selvfølgelig sødme, men syrlig, tanninrig og tør dessertvin, som har fin lang eftersmag.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er 28,25€ … svarende til omkring 210 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Romanelli, Molinetta Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Inden der gik totalt Sagrantino i smagningen hos Devis Romanelli, så skulle jeg smage husets eksklusive Montefalco Rosso vin, nemlig denne 2012’er Molinetta Montefalco Rosso DOC Riserva.

Vinen er én ud af Romanellis 3 forskellige rosso’er. Udover Molinetta, så laver de selvfølgelig en almindelig Montefalco Rosso DOC samt Predara Umbria Rosso, som er en IGT vin, da den indeholder for meget Sangiovese i forhold til Montefalco appellationens regler.

Denne Molinetta er deres top Montefalco Rosso og har sit navn efter en gammel vindmølle, som ligger tæt ved marken, som har givet druerne til vinen, en mark specielt velegnet til Sangiovese druerne.

Det er dermed også en enkeltmarksvin, som Romanelli kun laver i ekstraordinært gode år … ellers ryger druerne blot i deres almindelige Montefalco Rosso.

Den er i denne årgang 2012 lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Merlot og høstet med forholdsvis pænt udbytte på 70 hektoliter pr. hektar. Hver druesort vinificeres separat og laves på rustfrie ståltanke med en lang maceration på mellem 45 og 60 dage.

Derefter lagrer vinen i lang tid … først 24 måneder på franske barriques og derefter 18 måneder i flaske inden frigivelse, dvs. en produktionstid på samlet omkring 4 år. Vinen var da også netop færdig, da jeg smagte den på vingården og der laves alene 2.000 flasker af vinen i de år, hvor vinen laves.

Næsen byder på godt med italiensk og balsamisk syre, syrlige kirsebær, ribs, lette blommer samt en smule fennikel, lakrids og nogle ristede elementer. I munden god lethed, frugten er frisk og fremme i smagsbilledet sammen med peber og tanniner. Meget klar og præcis i smagen. Virkelig en rigtig god rosso.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er formentlig lige i underkanten af deres Sagrantino, dvs. forventelig omkring 130-140 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Weingut Petra Unger, Pinot Noir Gottschelle, Kremstal, Østrig

Petra Unger holder til ved byen Furth i Kremstal … lige ved Donau floden. Hun står bag næste vin, denne Pinot Noir Gottschelle.

Petra overtog vingården efter sine forældre i 1999 og har samlet 11 hektar vinmarker, som ligger på begge sider af Donau floden i den yderste del af Kremstal, næsten på vej ind mod Wachau. Og de bedste marker er Oberfeld, Gottschelle, Fuchaberg, Hintere Point og Zellerkreuz … stejle, knoldede marker med undergrund af löss.

Der dyrker hun Grüner Veltliner, Riesling og Sauvignon Blanc samt de røde sorter Zweigelt og Pinot Noir. Den årlige produktion ligger på omkring 60.000 flasker vin.

Petra laver fortrinsvis hvidvine, men altså også denne Pinot Noir Gottschelle, som jeg desværre ikke har de store informationer om … hverken produktion, lagring eller andet. I stedet springer vi da bare ud i mine smagsnoter.

Næsen er klar Pinot Noir … lidt krydret er første indtryk, bærrene lette med jordbær, frugtsødme, blomster, margarine og en smule eg. Meget sådan straight-forward i duften.

Og det gælder sådan set også smagen, som byder på fin lethed, sødme … måske en tak for meget sødme, lidt peber, jern, eg samt en ganske fin syre, hindbær og ribs. Med lidt varme i glasset er vinen ikke så sød, som i starten, og det klæder vinen. Den var måske serveret en tak for kold.

Købt hos Wineboutique.dk, hvor en flaske koster 140 kr.

Rating 4,5/7