Næste vin var også fra Graillot … og vel også lavet af Alains søn Maxime Graillot, og samme årgang … og vel basalt set lavet på samme måde, blot fra et andet område i det nordlige Rhône, nemlig Saint-Joseph.

St. Joseph er ikke det største … den ære tilfalder jo Crozes-Hermitage … men derimod det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred.

Området dækker 640 hektar med vinstokke og producerer årligt omkring 21.500 hektoliter vin. Det bedste område i Saint-Joseph er hvor vinmarkerne ligger tættest på Hermitage. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugos “Les Miserables” fra 1800-tallet. Det nuværende område er en sammenslutning af mindre vinområder, som er foretaget mellem 1956 og 1969.

Alain ejer 52 hektar vinmarker i Crozes-Hermitage med 30 år gamle vinstokke … og det er hovedproduktionen hos Graillot, men  han ejer også to små parceller i Saint-Joseph, og herfra laver han denne vin, som han selv betegner som lidt friskere og tidligere drikkenmoden.

Duftmæssigt er vinen også knap så kantet som Graillots Crozes-Hermitage. Der er mørke bær, våd hund, gazebind, lakrids og ymer. Dufter sgu også ganske fabelagtig. Smagen er blødere og rundere end Crozes-Hermitagen, endda lidt lettere i udtrykket med lidt peber, syre. Vinen leverer en fin præcision og god intensitet.

Købt hos Bichel Vine, pris 219,75 kr.

Rating 5,5/7  

Næste vin blev også en Crozes-Hermitage, men fra én af de andre gode producenter i Nord-Rhône, nemlig Alain Graillot, som vel efterhånden er én af referenceproducenterne for, hvordan man skal lave god Crozes-Hermitage. Domaine Alain Graillot ligger lidt nord for den lille by Pont-de-l’Isère og ca. 4 kilomter nord for Valence.

Alain Graillot grundlagde vingården i Crozes-Hermitage i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien. Herefter studerede Graillot dog vin vinproduktion i Bourgogne, og fik ved starten af sin vingård også vejledning fra Jacques Seysses fra Domaine Dujac. Han blev hurtigt en af de mest efterspurgte producenter i nordlige Rhone for sine sprudlende, robuste og komplette Syrah-baserede vine.

Alain ejer lidt over 52 hektar med 30-årige Crozes-Hermitage vinstokke på et fladt område mellem floderne Rhône og Isère, hvor jordbunden er præget af sand, grus og sten. Han har også to små parceller i Saint-Joseph, hvorfra han laver en lidt friskere vin end de Crozes-Hermitage vine, der udgør hovedparten af hans produktion.

Graillot opnår sine kvaliteter via bl.a. lave udbytter, sen høst, »cold maceration« før gæring for at udtrække ekstra frugt og farve, moderat modning af vinene på små brugte egefade (2–5 år) fra topproducenter i Bourgogne og næsten »Australsk« hysteri omkring hygiejne i hele processen.

Jeg har smagt denne vin tidligere, blot i en årgang 2011. Dengang mente jeg, at det måske var en postgang for tidligt at nyde vinen, for den er sej, kantet, robust og intens. Det er den fortsat, og en vin som kræver tid og fordybelse for at værdsætte den mangfoldige kvaliteter.

Selvfølgelig 100% Syrah, lagret 12 måneder på små fade.

Duftmæssigt er vinen langt mere syrlig end Guigals. Der er mørke bær, næsten blommer … frugten er mere fremtrædende, meget rustik og animalsk, der er hospitalsgang, medicin, røg, jern, peber, mælkesyre eller valle, sorte oliven og våde sten. Smagen giver godt med mørke bær, er voldsom stram og fandenivoldsk, peber på bagtungen, god tørhed og ganske rå i udtrykket. Peber og frugt sidder bare lige i sylten på én … på en kantet, men meget elskelig måde. Absolut en fed oplevelse … bedre end med 2011’eren.

Købt hos Bichel Vine, pris 199,75 kr.

Rating 5,5/7 

Videre med Nord-Rhône … og igen Guigal, men et step op, nemlig med en Crozes-Hermitage, som vel populært kan betegnes som en billigere og lettere version af Hermitage.

Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige Rhône, og omfatter omkring 1.200 hektar vinmarker og en årlig produktion på omkring 44.000 hektoliter vin.

Crozes-Hermitage ligger på den østlige del af Rhône-floden og omslutter Hermitage-bjerget. Men bortset fra at navnet Hermitage går igen i begge distrikter, kan de to områder ikke sammenlignes. Crozes-Hermitage vine når ikke Hermitages højder. Det bedste område i Crozes-Hermitage er det område, som ligger nord for Hermitage.

Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad, syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947.

De røde vine, der står for 90% af produktionen, fremstilles på Syrah, mens de hvide fremstilles på Marsanne og Roussanne.

Guigals Crozes-Hermitage er lavet på ren Syrah fra stokke med en gennemsnitsalder på 35 år – hovedsageligt fra stejle skråninger i Crozes-Hermitage. Lagret 18 måneder på brugte barriques og foudres af fransk eg. Der produceres årligt 300.000 flasker af denne vin.

Bichel skriver selv om vinen; 2010 er en topårgang i Nord-Rhône hvor selv Crozes-Hermitage kan give store oplevelser – slankere end 2009, men med en flottere balance. Denne vintype kan have aromaer, der minder om velhængt kød, og passer faktisk fint til mad, hvor kødsmagen er fremtrædende, som i vildt eller rødt oksekød. Klassisk vin til “Steak Frites” med Bearnaise eller kryddersmør.

Duftmæssigt er vi ovre i sorte bær, godt med blæk, rustik, peber, mejeri, engelsk lakrids, jordagtige toner og bacon. Smagsmæssigt langt mere frugtagtig end Côtes du Rhône vinen fra Guigal. Der er tanniner, syrebid, kraft og power … men ikke kantet, nærmere nænsomt og elegant. Blød råpower … kan man måske udtrykke det.

Købt hos Bichel Vine, pris 169,75 kr.

Rating 5/7  

Mine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

Sidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.

Og det er altså bare klassisk nordrhône, når det er bedst.´Niels Lillelund har også udtalt følgende om Gonon; “”Den ubestridte mester i området og en eksponent for den helt igennem klassiske stil, .. der er ingen over eller ved siden af Gonon. Hans vine har en tæt moden frugt, den har tydelige tanniner, men er samtidig elegant og silkeblød. En komplet vin for Syrah-elskere, og er man ikke det, så drik noget andet”.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården. Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne.

De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand. Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og indbydende … alderen ser ikke ud til at ha’ svækket dens forsvar, og den bombarderer dig totalt med de mest indbydende dufte. Der er en voldsom … og jeg mener voldsom animalsk kostald, hvilket i samspil med yoghurt, mælkenoter, brombær, støv, grafit, sød tobak, gammel kælder, sorte oliven og champignon blæser dig totalt omkuld. Hold da op for en duft … spitzenklasse.

Smagen er ren frugt, solbær, nerve … meget fokuseret med en utrolig kølighed, som gør denne vin et fantastisk oplevelse. Der er godt med tanniner, vinen spiller rundt inde i munden, meget frugtrig … men cremet og forførende. Ganske enkelt et super glas vin. Normalt kan jeg godt blive lidt nervøs, når den står på ren Syrah, men her smager du ingen peberagtig pumpet Syrah, men elegance, kraft og kølighed af bedste skuffe fra det nordlige Rhône.

Hmmmmm …. og vinen bekom vist alle … for det var dén flaske, som hurtigst blev tømt. Det fortæller også altid noget.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men en årgang 2012 kan fåes hos Genereux Vinkælder i København for 235 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7