Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2011 Weingut Gutzler, Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

I den sydlige del af Rheinhessen ved byen Gundheim – ikke langt fra Keller i nabobyen Flörsheim-Dalsheim – finder vi vinhuset Weingut Gutzler, som står bag én af weekendens vine, nemlig denne Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs.

Jan her denne sommer besøgt vinhuset, faktisk efter anbefaling fra Keller, og havde hjembragt denne vin, som vi drak til en stille hyggeaften, hvor vi også udvekslede minder om sommerens besøg hos forskellige vinproducenter i vores tyske brüderland neben.

Weingut Gutzler drives i dag af Michael Gutzler sammen med faderen Gerhard. Huset har været i familiens eje gennem generationer. Således overtog Gerhard driften i 1985 efter hans far, mens Michael næsten lige har overtaget ledelsen efter sin Gerhard.

Weingut Gutzler har 13,4 hektar vinmarker, og deres bedste marker er Liebfrauenstift Kirchenstück, Brunnenhäuschen samt Westhofener Morstein. Huset laver omkring 110.000 flasker vin årligt, fordelt på 33% Riesling, 33% Pinot Noir, 17% Pinot Blanc og Pinot Gris, 7% Silvaner mens resten er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Dornfelder.

Der laves helt klassisk vine opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Großes Gewächs. Derudover laves vine i blends, kaldet Unikate samt lidt Edelbrände og Sekt. Vinhuset råder således over et fint destilleri og har for nylig bygget en state-of-the-art vinkælder til de franske barrique, som anvendes på husets bedste rødvine.

I 2005 blev Gutzler medlem af VDP og får generelt gode anmeldelser. Vinhuset anses blandt de bedste røde vinproducenter i Tyskland, bl.a. af Gault Millau og Eichelmann vinguiderne. Spätburgunder er da også hovedfokus hos Gutzler. De er bl.a. også medlem af Deutsches Barrique Forum.

Og de opnår også tit flotte priser, således er Gerhard blevet tildelt den tyske pris for årets bedste rødvinsproducent. Sønnen Michael Gutzler regnes i dag som en “rising star” indenfor tyske vinproduktion og har modtaget præmier i konkurrencer i hele Tyskland.

Her har vi som sagt husets Westhofener Morstein Spätburgunder Großes Gewächs, enkeltmarksvin fra GG marken Westhofener Morstein, en skråning, hvor undergrunden er kendetegnet ved kraftig kalkholdige bjergarter. Overfladen er kalksten, og vinstokkene skal ha’ rødderne godt ned for at finde vand, hvilket sikrer godt med mineralitet. Vinen har lagret 18 måneder på egetræsfade … barriques selvfølgelig.

Og hvor er der klassisk og lækker Spätburgunder. I glasset ganske lys, transparent og teglfarvet … helt fint. I næsen er den dejlig animalsk, men ikke slet ikke så sød, som Spätburgunder ofte er. I stedet er der mere stål, sten og rustet havelåge … men mineralsk … sammen med hindbær, ribs, let vanilje, en smule cigaræske og lette krydderier.

I munden fin syre, ribs, hindbær og ren frugt. Der er et lille peberbid, men ellers er vinen blid, blød og rund. Man tænker lidt på en sodavand uden brus, for vinen er meget let og feminin. Der er lidt mandler, blide tanniner … meget imødekommende vin, let drikkelig og alligevel med en flot finesse. I like it. Thumbs Up.

Købt på vingården, hvor prisen er 31,00€ … eller omkring 231 kr. Ikke noget at sige til.

Rating 6/7  

2008 Weingut Markus Molitor, Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, Mosel, Tyskland

Gert nåede at besøge Markus Molitor i Mosel, da jeg for længst var hjemme, men han tog et lille minde med retur, nemlig denne Brauneberger Klostergarten Pinot Noir **, som vi smagte i går på terrassen efter arbejde som en elegant start på weekenden.

Dermed 3. Spätburgunder på denne fredag … ja, ret beset var denne numero due, Nummer Zwei … men sådan er det jo, når man vender rundt på den ellers så kronologiske rækkefølge, som livet uden tøven altid presser ned over din dag. Det lever vi med … hvad kan man gøre?

Nå, men Weingut Markus Molitor holder til i en imponerende flot ejendom, som  kaldes Haus Klosterberg. Den ligger udenfor Wehlen ved Zeltingen – ikke langt fra Bernkastel-Kues. Vi forsøgte faktisk at finde vingården én af dagene … men gav op, da vi ikke havde hverken adresse eller funktionsdygtigt internet downtown Wehlen.

Men Gert fandt ham senere … ihærdig, som han er! Og han var i øvrigt ganske imponeret over stedet, som oser af klasse. Og samtidig også hører til blandt de dyrere huse i Mosel.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog driften af familieejendommen i 1984 – i en alder af blot 20 år – og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7,5 hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Haus Klosterberg
Det imponerende Haus Klosterberg … og ja, hovedindgangen er i midten opad trappen.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Nå, men her har vi én af Molitors fine Pinot Noir vine, denne fra marken Brauneberger Klostergarten og vinen er derudover markeret med to stjerner, hvilket indikerer en vin i den bedre del af skalaen, kun overgået af de vildt dyre med tre stjerner.

Jeg mener nu faktisk at ha’ set, at Markus Molitor også har en 3-stjernet Pinot Noir fra samme mark … blot fra de allerbedste fade. Så fælles for begge vine er, at de kommer fra samme mark og har ligget 15 måneder på franske barriques. Og det er altså bare rigtigt, rigtigt godt. Den med 3-stjerner koster så bare det dobbelte.

I næsen igen den klassiske søde, animalske hestestald, men her med en mere burgundisk note, hindbær, moreller, samt lidt kridt, kul, babybræk, grønne blade, peber, krydderurter, røg samt en anelse vanilje. Syren er grøn i munden, og leder også dine tanker på lidt Bourgogne. Klart mere syrerig og med mere dybde end forrige vin, og herunder er der jern, mineralitet, godt med smag … godt med frugt, og hvor er det samtidig elegant. Klassevin.

Gert købte den på vingården til 36,50€ … hvilket svarer til 272 kr.

Rating 6/7 

Smagelokalet hos Molitor
Selv smagelokalet hos Molitor er imponerende.

2012 Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Thanisch Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Inden den lidt ufremkommelige frankiske Frühburgunder havde jeg været et smut forbi Gert, som havde budt på en fyraftensøl aka. et glas vin, og minsandten om ikke det var Spätburgunder … ikke blot én, men to af slagsen, og dermed blev denne fredag sådan en slags Kinderæg-3-i-en-Spätburgunder dag.

Og det var et par flotte vine, hvoraf den første var denne Thanisch Pinot Noir fra vinhuset Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, som holder til i Bernkastel-Kues og i øvrigt har en lang og spændende historie bag sig.

Huset er opstået i 1988 ved en deling af vinhuset Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch efter nogle arvestridigheder. Det kom der to vinhuse ud af, nemlig Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch samt dette Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef.

Begge vinhuse stammer dog helt tilbage fra 1636, hvor Franz Taners – som kom fra byen Taners også kaldet Thanisch, over Bernkastel på vej til Traben-Tarbach – plantede vinstokke og begyndte af dyrke vin. I 1654 var Franz Thanisch registreret som vinbonde med en formue på 776 Rigsdaler og en årlig produktion på 3 fudern, altså 3 store egetræsfade.

I de følgende generationer voksede vingården, først med Franz og Apollonia søn Helias ved roret. Senere udvidede barnebarnet Jakob Thanisch huset til hele 14.500 vinstokke, hvilket var ganske meget i 1791.

Jakobs to sønner Jakob og Johann Anton Thanisch udvidede huset yderligere ved at købe vinmarker af Prüm dynastiet samt en del marker fra klosteret St. Matthias i Zeltingen og sådan fortsatte generation efter generation med at udvide vinhuset. Den egentlig grundlæggelse af vinhuset skete dog reelt først i 1884, da Dr. Hugo Thanisch byggede Villa Thanisch … en stor, prægtig renæssance ejendom i Kues, beliggende helt ned til Mosel floden.

Både Hugo og hans broder Peter Anton var medlemmer af det preussiske parlament, og fik gjort vinhuset berømt. Mellem 1893 og 1908 opnåede vinene fra Dr. Hugo Thanisch de højeste priser på auktionerne i området, og i dag er vinhuset da også opkaldt efter den gode Dr. Hugo Thanisch. Der er nemlig dér, at H’et kommer fra.

Det var også Hugo, som udvidede med yderligere vinmarker på den berømte Bernkasteler Doctor. Han købte næsten 6.000 kvadratmeter vinmark for 17 guldmark pr. vinstok, hvilket var et svimlende beløb dengang. For jordstykke vil det i dagens priser svare til mere end 1 mio. euro. Og i dag er de to delte vinhuse fortsat blandt de få ejere af parceller på Bernkasteler Doctor.

Dr. Hugo Thanisch døde i 1895 af et hjerteanfald, og herefter måtte den 42-årige enke Katharina overtage driften, hvorfor vinhuset også ændrede navn til Wwe. Dr. H. Thanisch, hvor Wwe. betyder enke. Og siden har kvinderne i Thanisch familien spillet en stor rolle i det store vinhus i Mosel.

I dag drives Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch således af Hugos barnebarn og 11. generation i form af Sofia Thanisch, mens Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef ejes af et andet barnebarn, nemlig Barbara Rundquist-Müller. Hun driver vinhuset sammen med manden Erik Rundquist samt vinmageren Edgar Schneider.

Den imponerende Villa Thanisch på Saarallee 31 i Kues tilhører Weingut Wwe. Dr. Thanisch Erben Thanisch, så Barbara og hendes mand driver deres vinhus fra en villa på den anden side af vejen. De har 9,8 hektar vinmarker, herunder selvfølgelig en del af Bernkasteler Doctor samt parceller på de andre kendte marker Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Lay, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Graacher Himmelreich samt Wehlener Sonnenuhr.

Som jeg lige kan se det, så ejer de også den ikoniske kælder Doctorkeller uden Bernkasteler Doctor marken. Det er en 350 år gammel vinkælder, som er hugget ind i klippen under den berømte vinmark. Den holder en fast temperatur på 8-9 grader og har ideelle betingelser for modning og opbevaring af vinene.

Doctorkeller
Her billedet af porten ved den gamle Doctorkeller – lige nedenfor marken Bernkasteler Doctor.

Porten er lavet af ren kobber og fortæller historien om ærkebiskoppen Bömund II af Triers helbredelse efter at have smagt et par flasker vin med druer fra marken, som herefter blev kaldt Doctor.

Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef laver primært hvidvin på Riesling, men de laver også en enkelt Spätburgunder/Pinot Noir, nemlig denne Thanisch Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra den stejle vinmark Lieserer-Niederberg-Helden, som ligger ved Lieser … en spytklat væk fra Bernkastel-Kues.

Vinen er lavet ved kold maceration med op til to uger gæring og remontage tre gange om dagen. Gæringen foregår oftest spontant, for at få så meget frugt og terrior med i vinen. Den er lagret på franske egetræsfade i op til 22 måneder, og flaskes derefter helt ufiltreret.

Og det er sgu ganske herlig vin, som i glasset er yderst lys, transparent og feminin i udtrykket. Det smager gælder for næsen, som er den klassiske søde, animalske hestestald kombineret med florale noter, rosenblade, hindbær, røg og en smule krydderier. Virker let, fin og alligevel med lidt varme og rundhed i udtrykket.

I munden er vinen frisk, elegant og rund med hindbær, jordbær … rigtig god bærfriskhed og meget frugtrig. Der er også en lidt let, bitter syre, som virkelig klæder vinen, nærmest som noget ristet. Virkelig lækker vin.

Gert har købt vinen i Mosel Vinothek, pris 23,50€ … hvilket svarer til 175 kr.

Rating 5/7 

2013 Cisterzienser Weingut Michel, Spätburgunder Blanc de Noir, Rheinhessen, Tyskland

Blanc de Noirs betyder direkte oversat hvid vin fra sorte druer …dvs. en vin, hvor de røde druer presses og man har undladt at lade drueskallerne, hvori farven sidder, at trække sammen med druemosten. Den næste Spätburgunder er netop sådan én, en Spätburgunder Blanc de Noir fra Cisterzienser Weingut Michel.

Cisterzienser Weingut Michel ligger i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen, og navnet skyldes,  at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, som hedder Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney.

Lad os smage denne Spätburgunder Blanc de Noir, som godt nok er en hvidvin, men i glasset har et svagt gul-/rødligt skær. I næsen virker vinen fyldig, og der er duft af kvæde, ananas, appelson og …. flæskesteg. Ja, den er vist god nok, og det er ikke engang jul. I munden er vinen sprød og varm med sødme, æbler og en fin balance mellem sødmen og syren. Fin lille sommervin.

Forhandles hos WineFLY, pris 80 kr.

Rating 4/7 

2011 Weingut S. A. Prüm, Pinot Noir Primus, Mosel, Tyskland

Denne Pinot Noir Primus er på alle måder en sindssyg vin. Til at begynde med, så er det Spätburgunder fra Mosel med 15,5% alkoholprocent. Jeg gentager … 15,5%. Og så kommer den fra Weingut S. A. Prüm, som mange anmeldere regner blandt de 10 bedste vinproducenter i Tyskland. Og så er vinen atypisk ad Pommern til, men smager bare tæskegodt.

S. A. Prüm ligger i Bernkastel-Kues på vejen til Wehlen og Prüm-familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende ved de forskellige landsbyer Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S. A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for sin farfar, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Dr. Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel jun.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Dompropst, Bernkasteler Lay, Graben, Matheisbildchen, Johannisbrünnchen og Schlossberg samt endelig Ürziger Würzgarten.

Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene så rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hektoliter pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør halvdelen af andre vinhuses udbytte. Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland. Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Han er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år. Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Nå, men her er det ikke Riesling, men en lidt atypisk Pinot Noir, nemlig husets Pinot Noir Primus, som jeg ikke fandt ret mange oplysninger om. På husets hjemmeside er der ikke information om vinen, så jeg har i stedet skrevet til vinhuset og fået svar fra Saskia A. Prüm. Hun skriver, at druerne er håndplukket i starten af oktober, hvorefter de også afstilkes ved håndkraft inden maceration i hele 4-5 uger med skind. Derefter presses saften og vinen lagrer i omkring et år på franske barriques.

Da vinbuddy Gert købte vinen fortalte de, at det er en vin, som S. A. Prüm forsøgsmæssigt har lavet i denne ene årgang 2011, og er lavet med druer, som er købt fra andre producenter i Mosel. Jeg vil gætte på, at druerne kommer fra marken Wehlener Sonnenuhr, da der er et solur på etiketten, men dette er ingenlunde sikkert. Vinhuset fortalte videre, at de var meget stolte af vinen, og efterfølgende havde besluttet selv at plante Spätburgunder på nogle af deres marker, således de fremover kan lave vinen fra egne marker.

Saskia Andrea Prüm skrev endvidere til mig, at vinen har gemmepotentiale på 15-20 år, og Saskia bør vide noget om det, for hun er nemlig datter af Raimund Prüm og samtidig uddannet ønolog fra Geisenheim. Efter endt uddannelse har hun arbejdet med vin i både Pfalz/Reingau, Baden & Alto Adige inden hun vendte hjem til familieforetagendet. Hun er således i dag med til at producere alle vinene hos S. A. Prüm.

I glasset er vinen en tak mørkere end normalt for en Spätburgunder, dog ikke voldsomt. Og hvilken herlig næse, som er hestestald, rustik, landlig, … helt klart Spätburgunder, men også lidt mørkere noter. Det er overmodne kirsebær, jordbær og solbær i skøn forening. Det er skovbund, lidt mynte, valnødder, et strejf af kanel, vanilje og spidskommen med lidt peber. Alder og fade fornemmes. Herligt. Ganske kompleks næse.

I munden … hold da op. Der er saft og kraft, og vinen er nærmest cremet, fyldig med sødme, søde krydderier og let peber. Ja, den er faktisk fyldig som bare pokker, men hvor er det dog blødt, elegant, forførende og lækkert. Alkoholprocenten på de 15,5% mærker man ikke, da den er godt integreret i vinen. Det er et møde mellem Spätburgunder og Alannah Myles’ Black Velvet. Og jeg ka’ li’ det … et kæmpestort Thumbs Up. Klasse.

Det er sgu en oplevelse, så tak til Gert … som besøgte huset og medbragte denne vin med hjem … og ikke mindst delte den med mig til et lille pølse- og ostebord under den overdækkede terrasse. Og jeg er oppe at ringe over vinen, og smider sgu topkarakter til vinen. Balancerer lige mellem 6,5 eller 7 Thumbs Up, men 6,5 er nok den rigtige karakter. Godt er det.

Købt på vingården til 28,00€ … eller omkring 208 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7   

2014 Weingut Hermann Grumbach, Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Nå, så blev det fredag og det er jo ensbetydende med én ting = Spätburgunder. Og i dag er det nærmest … som det klassiske strategispil … 4-in-a-Row Spätburgunder dag, for jeg har indlæg om 3 Spätburgundere fra ugens løb, og mon ikke også jeg får rykket proppen af endnu en Spätburgunder i aften.

Vi starter med at tage et smut tilbage til Mosel, da vi lige skal tjekke lidt flere af deres Spätburgundere, og vi starter med en Spätburgunder fra Weingut Hermann Grumbach, som holder til i byen Lieser … endnu én af de små vinbyer tæt på Bernkastel-Kues.

Det er tale om et lille familieforetagende, som drives af ægteparret Hermann og Gudrun Grumbach, og den gode Hermann overtog driften fra sin fader Theo for lidt over 10 år siden. Og det er et hus, som udelukkende laver vine på Riesling og Spätburgunder.

Jeg har ikke fundet oplysninger om, hvor mange hektar vinmarker, som Hermann driver, men jeg kan se, at hans marker omfatter parceller på Niederberg-Helden, Bernkastel-Kueser Kardinalsberg og Bernkastel-Kueser Weisenstein. Han har såleds alene vinmarker 3 steder, hvorfor der er tale om en mindre producent.

Generelt er der meget sparsomme oplysninger om Grumbach, alene en hjemmeside med vinene. Der findes også i Lieser en anden Grumbach, nemlig Weingut Kunnibert Grumbach, som slet ikke har nogen hjemmeside. Men det er formentlig familie til den gode Hermann.

Hermann laver to Spätburgundere, denne almindelige Spätburgunder Trocken, og så en Spätburgunder R Gehpfad, som faktisk har høstet ganske pæne anmeldelser, bl.a. Deutscher Spätburgunderpreis 2014. Der laves også kun beskedne 1.095 flasker af den vin. Denne almindelige Spätburgunder er modnet 8 måneder på barriques.

I glasset herlig lys og transparent. Duftmæssigt godt med friske krydderurter, timian, græs, sæbe, eg, kælder, babybræk (på den gode måde), hindbær, lyse kirsebær, en smule vanilje … og efter lidt tid i glasset også lidt søde noter.

Vinen er grøn og syrerig i smagen. Det er ribs, mirabeller og lyse kirsebær, en ren og frisk frugt … lidt associationer med Bourgogne, men knap så megen finesse. Det er en meget direkte syre, som også går igen i eftersmagen. Den skal jeg vist lige tænke lidt over, men bestemt et bevis på, at der godt kan laves Spätburgunder i Mosel.

Gert købte vinen i Mosel Vinothek til 14,00€, mens den på vingården koster 12,00€ … eller 104-89 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Rosenhof, Spätburgunder Halbtrocken, Mosel, Tyskland

Næste vin – auch Spätburgunder – og fra Weingut Rosenhof-Stefan Fritzen, som ligger i byen Maring-Noviand, faktisk på den anden side af Mosel floden en kilometers penge nord for Brauneberg, og vel alene 3-4 kilometer fra forrige vinhus.

Rosengården drives af Stefan Fritzen sammen med hustruen Christina, og de er 7. generation Fritzen i vingårdens over 200-årige historie. Den 8. generation er også allerede født, nemlig deres lille datter Franziska.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som huset ejer, men de dyrker de hvide sorter Riesling, Bacchus, Weißer Burgunder, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Müller-Thurgau og Ortega. Af røde sorter har Fritzen sorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Dornfelder, Blauer Portugieser og selvfølgelig Blauer Spätburgunder.

Og det er netop én Spätburgunder vi her har fat i … endda i en halvsød udgave. Det er jeg normalvis ikke så begejstret for, men det skal jo komme an på en prøve.

I glasset er vinen også en tak mørkere end forrige vin, og næsen byder også på mørkere noter. Det er hindbær, kirsebær, lakrids, fennikel og estragon. Duften er sådan lidt fin og rund, egentlig meget delikat. Men det er bestemt til den søde side. Det er søde kirsebær, blød, rund … men midt i al sødmen, så er der også et let bittert touch. Men en sød vin.

Købt på Restaurant Ratskeller til 16,20€ … eller 120 kr. Fundet den på internet-shop i Tyskland til 5,00€ … altså mere beskedne 37 kr.

Rating 3/7   

2013 Weingut Ingo Norwig, Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, Mosel, Tyskland

In the Mosel trail … i Mosel-sporet fortsætter vi … ikke med en Riesling, men derimod en vaskeægte Spätburgunder fra vinhuset Weingut Ingo Norwig. Vinhuset ligger i byen Burgen, som ikke ligger lige ved Mosel floden, men derimod et par kilometer syd fra Brauneberg.

Det er et lille familieforetagende, som drives af Ingo Norwig med hjælp fra sønnen Günter Norwig og resten af familien. De har samlet 8 hektar vinmarker, bl.a. parceller af markerne Hasenläufer, Kirchberg og Römerberg i Burgen, Grafschafter Sonnenberg og Kirchberg i Veldenz, Sonnenlay i Mülheim, Kurfürstlay ved Bernkastel samt Juffer, Mandelgraben og Klostergarten i Brauneberg.

På markerne dyrker de ikke kun Riesling, men også de hvide sorter Rivaner, Kerner, Ortega og Grauburgunder samt de røde sorter Spätburgunder og Dornfelder.

Kvalitetskriterier er beskæring og dermed mindre høstudbytte. Druerne  plukkes alene ved høj modenhed, og der kun anvendes sunde druer. De hvide vin druer presses forsigtigt forsigtigt, og laves udelukkende i rustfrie ståltanke, mens de røde vine laves med langsom koldgæring og modnes i store egetræsfade.

I bedste tyske Winzer-stil, så har Weingut Ingo Norwig selvfølgelig også udlejning af lidt ferielejligheder, helt præcis 5 af slagsen, hvor den største endda er på hele 160 kvadratmeter.

Her har vi husets Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, lavet med langsom koldgæring og lagret på store egetræstønder.

I glasset er vinen dejlig lys, meget transparent teglfarvet, og i næsen godt med jordbær, hindbær, let peber, vanilje og søde, fugtige fade samt en svag balsamisk note. I munden er vin let, sød, frisk. Der er godt med lyse frugter, søde krydderier, meget let … måske lidt flygtig, men der er fin syre i eftersmagen. Nem og lettilgængelig … måske en tak for meget til den søde side.

Købt på Restaurant Ratskeller i Bernkastel, hvor prisen var 16,40€ … eller omkring 122 kr. Jeg har desværre ikke oplysninger om, hvad vinen koster på vingården, men vil gætte på 5-6€.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Buntsandstein, Baden, Tyskland

I 1978 sang discogruppen Love And Kisses titelnummeret til filmen Thank God It’s Friday … og hvor havde de ret. Thank God It’s Friday … men det betyder jo også én ting, nemlig Spätburgunder i glasset i det houlbergske hjem.

I én af stroferne fra sangen lyder det; Things Are Coming Your Way, og da sangen gik nr. 1 på Billboard‍s Disco Chart, så fik de så sandelig ret. Og denne fredag går det også min vej … det er svært andet med en Pinot Noir Buntsandstein fra Weingut Enderle & Moll.

Som jeg skrev i tidligere blogindlæg om vinhuset, så driver Sven Enderle og Florian Moll deres 2,1 hektar vinmarker ved byen Münchweier i Badens Ortenau region, men jeg vil undlade at skrive en masse om vinhuset, men blot henvise til tidligere blogindlæg.

Det kan I læse om i forbindelse med min tidligere smagning af deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Muschelkalk, Baden, Tyskland, deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir Liaison, Baden, Tyskland og deres 2013 Weingut Enderle & Moll, Burgunder Weiss & Grau, Baden, Tyskland.

Druerne til denne Pinot Noir Buntsandstein kommer fra de forskellige parceller ovenfor kirken i Münchweier. Vinstokkenes gennemsnitsalder er på 45-50 år, og jordbunden er – som navnet indikerer – godt præget af sandsten, som medfører at vinstokkene stikker rødderne godt dybt efter vand.

Presningen af druerne sker i gamle trækurve, hvorefter lagring sker i brugte barriques, som Enderle & Moll køber fra Domaine Dujac i Morey-Saint-Denis i Bourgogne. Modnes 12-14 måneder på gæren “sur lie”. Aftapningen sker også ved håndkraft og ved flaskning er der heller ingen klarering eller filtrering af vinen. Der er alene lavet 600 flasker af denne vin … og én af disse nyder jeg denne fredag.

I glasset er vinen ganske lys, transparent, og i næsen ikke den typiske søde animalske kostald, men en mere burgundisk næse med frisk frugt, lys frugt, hindbær og jordbær, men også lidt mørkere bær … kirsebær og et enkelt brombær? Der er også lidt urter, anis, fennikel og samme læderfedt, som hos Muschelkalk.

I munden er sammenligningen med Bourgogne igen ret tydelig, ligesom hos søster Muschelkalk. Der er lethed, syre, frisk lys frugt som hindbær, ribs, granatæbler, fugtig skovbund og en drønlige mineralsk nerve … men samtidig fantastisk kraft, som virkelige store biceps på Arnold i gamle dage.

Og så igen den dansende balance … syre uden det bliver for meget og tilsvarende sødme … uden det bliver for meget. Og så slutter vinen en laaaaannnnnnnggg eftersmag med samme grønne note, som hos søsteren. Man sidder tilbage med en følelse af elegance, kraft, lethed, syre og balance.

Er den så bedre end Muschelkalk? Hmmm, mange ligheder … same/same. Er måske lidt mere fyldig, men det er små nuancer. Smager bare godt. Måske er det bedst udtrykt med sidste nummer på soundtracket fra filmen Thank God It’s Friday. Det var nemlig udført af den sexede og vampede Donna Summer … og var en discoudgave af det gamle Serge Gainsbourgs nummer Je T’Aime (Moi Non Plus) … ja, netop … det nummer, hvor der stønnes gevaldigt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 250 kr. Billigt for denne topvin. I Bourgogne ville den koste det 3-dobbelte.

Rating 6/7 

2013 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

Så blev det fredag igen … hvor bliver tiden dog af? Nej, endnu vigtigere, hvor bliver sommeren af? Efter en travl uge, hvor vejret har virket nærmest efterårsagtigt, så er det tid til lidt selvforkælelse, og hvad er så bedre på en fredag end lidt Spätburgunder? Dér kender I mig. Valget denne fredag faldt på én af slagsen fra Weingut Ellermann-Spiegel.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder, men jeg har desværre ikke mange oplysninger om vinen, da vingårdens hjemmeside næsten er ikke eksisterende, og jeg heller ikke andre steder har kunnet finde mange oplysninger om vinen. Det gør den dog ingenlunde ringere.

I glasset er denne Spätburgunder herlig transparent … den fine, lyse teglfarve, og det lover jo godt. Og duftmæssigt er far glad … sød kostald, skøn animalsk og herudover hindbær, jordbær … let brombær, lethed, nelliker, spidskommen og en smuk forårsegn med blomster. Herligt.

I munden er der samme lethed, hindbær, elegance, frisk og rund frugt, lys og imødekommende som en sød blondine … kort i eftersmagen, men en herlig lille Spätburgunder, som virkelig overrasker til prisen. Bevares, lidt mere syre havde klædt vinen, men denne fredag er jeg bare tilfreds … tørstig … eller længes efter sommer.

Lidt usædvanligt for Spätburgunder i denne prisklasse, så er der lidt bundfald, som tyder på, at vinen er flasket ufiltreret, men det er jo bare ganske herligt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr., og det må dermed være ugens køb … hvis man lige ser bort fra, at den ikke er købt denne uge.

Rating 5/7