Aftenens sidste vin Mendocino County Zinfandel … og en genganger fra en tidligere aften, så jeg vil egentlig bare gentage mig selv; Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse.
Hvem medbragte vinen: Paul
Tag-arkiv: Paul
2010 Domaine De La Janasse, Côtes du Rhône Rose, Rhône, Frankrig
Terassevinen, som vi ganske passende indtog på Paul nylagte (og udvidede) terasse sammen med nogle små “nips” (brød med pesto), som Paul i kulinarisk iver havde fabrikeret til lejligheden. En dejlig rosé, som bare er super på en god sommerdag. Vi nød den i hvert fald mens vi sugede resten af dagens varme til os.
Hvem medbragte vinen: Paul
2009 Weingut Robert Weil, Riesling Kiedricher Trocken, Rheingau, Tyskland
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Hvem medbragte vinen: Paul
2005 La Collina dei Lecci, Poggiocaro Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
Igen et smut til Italien med denne brunello, som Paul havde med. En god vin, som var behagelig, og som alle igen kunne li’. Nu er det jo heller ikke sådan, at vi i vores lille vinklub springer vine over. Vi kan vi li’ det hele !!!
Hvem medbragte vinen: Steffen
2008 Warwick Estate, Black Lady Syrah, Stellenbosch, Sydafrika
Syrah er en sort dame, så ligger det fast. Her viser vi bagsiden af medaljen … øhh etiketten, da forsiden er ganske sort. Det skulle heller ikke undre os, om Paul havde købt vinen sort !!! Også med en smag af sorte bær, men med en vis blødhed, hvilket ledte mine tanker hen på noget amerikansk. Det var dette ikke, men i stedet Sydafrika, og en superdejlig vin.
Hvem medbragte vinen: Paul
2004 Golan Heights Winery, Yarden Syrah, Israel
For pokker, der blev vi snydt. En vin fra Israel, men det smager sgu da helt godt det her. Et klart bevis for, at Israel godt kan lave god vin. Syrah’en var måske tydelig nok, men gættene på landet … langt fra.
Hvem medbragte vinen: Paul
2008 Quinta Do Vale Meão, Quinta do Vale Meão Tinto, Douro, Portugal
Så kom der endnu en mastodont god vin, og igen svært at placere. Der er power, men også finnesse. Ihh, hvor kan jeg dog godt li’ denne vin. Mere af den. Det var også en vin, hvor slatterne hurtigt blev drukket. Det er jo altid et godt tegn på, at vinen er et hit. Respekt Paul for dette valg.
Hvem medbragte vinen: Paul