Fredagens sidste vin på S’vinbar blev denne Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary fra det østrigske vinhus Weingut Jalits, og vel reelt blot valgt fordi, at den så spændende ud. Det er jo også en god begrundelse, og hvorfor ikke lidt Blaufränkisch a.k.a. Lemberger?

Weingut Jalits holder til i den lille by Badersdorf i Südburgenland i det sydøstlige hjørne af Østrig, næsten på grænsen til Ungarn. Det er et lille familie vinbrug, som har været i familien Jalits’ eje gennem flere generationer, og nuværende ejer Mathias Jalits er således 5. generation på vingården.

Mathias overtog driften efter forældre Anna og Alfred Jalits i 2001, og det er reelt først under Mathias’ ledelse, at vingården har fået en professionel tilgang til vinproduktionen. Mathias er selv uddannet indenfor hotelbranchen på hotelskolen i Oberwart, men har efterfølgende uddannet sig indenfor vinproduktion på vinskolen i Eisenstadt.

Weingut Jalits har i alt 14 hektar vinmarker, og en af produktionen er under den lille appellation Eisenberg DAC, som jo i øvrigt står for Districtus Austriae Controllatus, altså et slags vindistrikt. Eisenberg – som ligger øst for Badersdorf og lige ved grænsen til Ungarn – betyder noget i retning af jernbjerget, og selvom det ligger i Burgenland og tidligere var en del af Mittelburgenland, fik det altså i 2008 sin egen DAC for vine lavet på Blaufrankisch.

Området Eisenberg er præget af en meget jernrige undergrund, som gør vinene herfra mere mineralske i smagen. Hvis man sammenligner Blaufränkisch fra Eisenberg med de vine, som fremstilles i Mittelburgenland, kan man nemt smage forskel. Vinene fra Mittelburgenland er sådan mere krydrede, runde og frugtdrevne, mens vinene fra Eisenberg er mere strukturerede, tætte og mineralske.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland, hvor den kaldes Lemberger. Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring.

Hos Weingut Jalits dyrker de dog også andre druer end Blaufränkisch, bl.a. Riesling, Grüner Veltliner, Weißburgunder samt de røde sorter Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir, Blauburger og Blauer Portugieser. De bedste marker er markerne Szapary, Saybritz, Reihburg, Fasching, Hummergraben, Vollwind og Csaterberg. Den samlede produktion hos Jalits ligger på omkring 56.000 flasker årligt.

Nå, men her fik vi altså fat i en Eisenberg DAC Reserve Blaufränkisch Szapary, hvor druerne således kommer fra marken Szapary, hvor vinstokkene er mellem 22-50 år gamle. Jorden er sten og ler, og udbyttet ligger på omkring 45 hektoliter pr. hektar. Vinifikationen er sket med gæring i åben tanke, malolaktisk gæring i rustfri tanke og 12 måneder modning i brugte barriques.

I næsen en ganske fyldig vin, parfumeret og ellers er det kirsebær, nærmest syltede bær, peber, noget i retning af babybleer … men det er en god ting, våde og sødkrydrede fade, mineraler, flint, urter og krydderier. Smagen er krydret. Der er peber, saftige kirsebær, godt med tanniner og et let mineralsk tone, som dog kan være svær at finde i alle krydderierne. Vin med sjæl.

Købt på S’vinbar, og prisen fik jeg ikke noteret. Udenlands koster vinen omkring 12€ … eller omkring 89 kr. Hvor findes der meget spændende vin til fornuftige penge.

Rating 4,5/7 

Besøgte i slutningen af ugen bankens kursusejendom Gl. Skovridergaard, hvor det gastronomiske niveau egentlig er ganske pænt. Og torsdag aften blev vi da også forkælet med lidt godt mad, og til hovedretten serverede de denne vin, som jeg lige vil skrive et par ord om. Tjeneren fortalte, at det var en vin, som de havde fundet i kælderen i forbindelse med lidt oprydning.

Vinen er fra Østrig, og der er tale om en landvin … 1 liters dunk og uden årstal. Håber ikke, at den så har ligget for længe i kælderen, for den kan vel næppe betegnes som en gennemvin. Nuvel, vi er som sagt i Østrig, vinhuset hedder Hans Igler, og vinen er lavet på druen Blaufränkisch.

Blaufränkisch er en kvalitetsdrue med god potentiale, hvis udbyttet holdes nede. Sorten kan nemlig give et udbytte på mere end 100 hl/hektar, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der høstes til kvalitetsvine. Blaufränkisch er en typisk østrigsk rødvinsdrue, men som også er kendt i Ungarn og lidt i Tyskland.

Den dyrkes i Burgenland og især Mittelburgenland, som derfor også har fået tilnavnet Blaufränkischland. Mørk rubinrød farve, frugtagtig bouquet som minder om bær. Frisk og fin syre, med lang eftersmag og behagelig tannin. Blaufränkisch er rig på tannin og syre, hvilket faktisk gør den egnet til fadlagring. Nå, måske kan dette hjælpe vor vin her fra kælderen en smule.

Weingut Hans Igler har 33 hektar vinmarker som ligger i Deutschkreutz – Mittelburgenland. Deutschkreutz ligger i hjertet af Blaufränkischland (synonymet for Mittelburgenland), og som nævnt et distrikt med særlig gode betingelser for rødvine.

Hans Igler betragtes som en af Østrigs rødvinspionere, som i starten af firserne begyndte at dyrke internationale druer og indførte barrique. Han startede reelt sin vingård i starten af 1960’erne sammen med sin kone Maria, og i 1968 lavede Hans Igler endelig sin første vin.

Langsomt begyndte Hans Igler at forbedre kvaliteten af vinene, dels med indførelse af malolaktiske gæring og lagring af vinene i barriques. Og kvalitetsløftet blev også bemærket.

Weingut Hans Igler vandt syv gange Falstaff-konkurrencen og blev i 1988 kåret til årets vinproducent. Weingut Igler er medlem af foreningen Rennomierte Weingüter Burgenlands. Denne forening har i dag 11 medlemmer, som alle er kendt for høj kvalitet.

Efter Hans Iglers død er det i dag datteren Waltraud Reisner Igler og hendes mand, som har overtaget driften på vingården og de har formået, at bevare det høje kvalitetsniveau og samtidigt fortsat med at være innovative. Clemens Igler – Waltrauds søn – er også på vej ind i familieforetagendet, og han er udråbt som værende en spirende stjerne i vinverdenen.

Nå, lad os smage vinen. Meget besynderlig næse … først tænker man åhhh nej, men den er egentlig slet ikke ubehagelig. Den er lidt animalsk, fortsat meget ungdommelig, men ellers svær at beskrive. Smagen er tør, der er et pænt syreindhold, og der er tale om en forholdsvis let vin.

Synes imidlertid vinen er meget i ubalance, og den snerrer lidt af mig. Der er nogle røde bær, jordbær måske, men tanninerne passer ikke helt sammen med frugtsmagen. Interessant … men langtfra en stor vin.

Inden vi kommer til pris og rating, så skal I da ikke snydes for et par fotos af maden. Først en jordskokkesuppe og dernæst unghanebryst.

Fås via Østrigsk Vinimport, pris på 69 kr. for en hel liter.

Vinanmeldelse 3/7