Besøg hos Antonelli San Marco … aristokratisk vinbonde

Det store, gamle og historiske samt vel svagt aristokratiske vingods Antonelli San Marco var lidt af en kontrast i forhold til den lille, beskedne og næsten ydmyge vingård Colle del Saraceno.

Antonelli San Marco ligger – som netop nævnte, foregående vinhus – også omkring 2,5 kilometer vest for Montefalco by og var næste stop på onsdagens vintur rundt blandt producenter. Jeg havde til besøget fået følgeskab af en hollandsk vinjournalist, og vi blev begge venligt modtaget af stedets ejer Filippo Antonelli.


Flotte gamle italienske villaer … den forreste er den private med køkkenet til kokkeskolen nedenunder og bagerst villaen med udlejning af ferielejligheder.

Og Antonelli San Marco er på mange måder et imponerende sted med megen jord, en stor produktion og derudover emmer stedet af historiens vingesus. Godset er allerede nævnt i flere dokumenter fra middelalderen, hvor det under navnet San Marco de Corticellis var base for de longobardiske krigere og et af de områder, hvor det var bedst at dyrke vin og oliven.

Fra det 13. århundrede tilhørte ejendommen bispedømmet i Spoleto og faktisk er de nuværende grænser for Antonelli San Marcos jorder nøjagtigt de samme, som blev beskrevet i et af de kirkelige dokumenter fra 1200-tallet.

Og det er et pænt stort areal, idet Antonelli San Marco samlet har omkring 170 hektar jord, selvom det alene er 40 hektar, som består af vinmarker. Derudover omfatter det flere store, gamle og statelige bygninger samt selvfølgelig husets varemærke … den store, gamle stenport, som leder ind til ejendommen og findes som logo på etiketterne til husets vine.


I baggrunden den ikoniske port til ejendommen … og som også i dag er vinhusets logo og findes på alle etiketterne.

Antonelli familien har ejet stedet siden 1881, hvor det blev købt af Francesco Antonelli. Han var advokat fra Spoleto og begyndte en radikal modernisering af ejendommen og genplantede en stor del af vinmarkerne. En gammel rapport fra 1899 – som Filippo Antonelli i øvrigt viste os – beskriver, at vinmarkerne allerede dengang var tilplantet med 5.000 vinstokke pr. hektar samt at rødvinene var af god kvalitet.

Siden 1986 har godset været drevet af Filippo Antonelli, som er 4. generation på ejendommen. Han er ikke – i modsætning til både hans far Giacomo, bedstefar Stefano og oldefar Francesco – advokat, men er også leder af familiens anden vingård Castello di Torre in Pietra tæt på Rom. Derudover har Filippo Antonelli været formand for Consorzio Tutela Vini Montefalco fra 1996 til 2006.

Produktionen ligger årligt på omkring 300.000 flasker vin, som laves i et moderne, underjordisk vineri under bygningen med butikken og smagelokalet. Selve vineriet er endda i to etager, således man kan flytte vinen uden brug af pumper … og så er der også en elevator ned til vineriet fra gårdspladsen foran butikken.

Her indgangen til vinbutik og smagelokale … til venstre findes elevatoren, som kører ned til vineriet. Bemærk også de mange dæksler på pladsen … beregnet til druerne efter høst.

Fra gårdspladsen kan druerne efter høsten læses af og ledes videre til tanke og vinpresse. Vineriet er således bygget, således der er et let og naturligt flow i hele produktionsprocessen og Filippo Antonelli var da også stolt, da han viste hele vineriet frem,

Inden da havde vi taget en rundtur på hele godset, som udover vinproduktionen også byder på lidt typisk italiensk B&B … Casale Satriano Agriturismo, hvor man udlejer 6 store ferielejligheder og ellers lokker turisterne med stort svømmepøl, kokkeskole og selvfølgelig vinsmagninger.


De gamle bygninger fra den ene side …


… og den øverste villa set fra de anden side.


Fra haven er der er smuk og betagende udsigt.

Kokkeskolen – cusina in cantina – er berømt på Antonelli San Marco og varetages af den australsk fødte Wendy Aulsebrook samt et par italienske hjælpekokke i form af Teresa og Leonella. Vi fik under rundvisningen også set det store køkken, som i højsæsonen emmer af liv og udsender fristen dufte af italienske egnsretter.

Indgangen til det store køkken … beregnet til kokkeskolen cusina in cantina.


Og her et kig ind i køkkenet.

Vi blev af Filippo også ledt igennem de private gemakker og fik dermed et godt indtryk af den gamle ejendom. Den har i gamle dage tydeligt været for den velstillede del af befolkningen og rummede masser af spændende historier fra familiens liv gennem mange, mange årtier.


Spændende kig ind i de gamle villaer.

Fra gårdspladsen tog vi elevatoren ned i vineriet, hvor vi fik set alle dele af produktionen. Der var stor orden, struktur og Filippo fortalte om produktionen, vinene og deres forsøg med at udvikle nye vine, bl.a. deres forsøg med lagring på store emphora krukker.

Vi så også de tusindevis af flasker, som bliver opbevaret i kælderen og alene afventer frigivelse og vi så flaskemaskinen, der også ligger i kælderen, således flaskningen af vinene også sker ved optimale temperaturer.


Det moderne og underjordiske vineri med store rustfrie ståltanke.


Alt er indregnet stort og praktisk.


Der flyttes rundt på egefadene …


… som der er mange af i kælderen.


Her viser Filippo Antonelli de store emphora krukker frem.


Tappeanlægget i kælderen.

Samlet virkelig et flot vineri, hvor Filippo får hjælp til produktionen af vinen fra stedets vinmager Massimiliano Caburazzi samt den konsulterende vinmager Paolo Salvi, mens markarbejdet styres af Alessio Moretti samt Ruggero Mazzilli.

På husets 40 hektar vinmarker dyrkes sorterne Sagrantino, Sangiovese samt Montepulciano, Merlot og Cabernet Sauvignon og de hvide Grechetto og Trebbiano Spoletino. Og det skulle vi snart få at smage, for efterfølgende gik turen op gennem butikken og ind i smagelokalet, hvor der allerede var dækket op til os og linet en række vine op.


I butikken sælger Antonelli charcuteri specialiteter … 


… og selvfølgelig alle vinene fra vineriet.


Og i smagelokalet var der allerede gjort klar til os.

Der var – selvfølgelig – traditionen tro lidt brød, ost og skinke … mens vi på den vinøse front kom til at smage ikke mindre end 12 vine, nemlig disse:

Derudover sluttede vi endda smagningen af med at smage en Antica Torino … en rød vermouth og Filippo hentede også undervejs en egenproduceret leverpølse, som var lavet på stedet fra ejendommens egne grise.


En af de ansatte sørgede for, at vi løbende fik smagt alle vinene.

Fantastisk besøg og fantastisk smagning, hvor specielt gårdens 2006’er Montefalco Sagrantino skilte sig ud.

Efter et par obligatoriske fotos af Filippo, så var det tid til at tage afsked. Filippo ville forære os en afskedsgave, så vi måtte frit vælge en vin … blot ikke 2006’eren.

Da han spurgte os, hvilken vin vi kunne tænke os, så udbrød vi begge 2006’eren, egentlig ganske uhøfligt … men Filippo tog det ikke ile op, men smilte og gav sig nu hurtigt. Så pyt, tænkte han sikkert. God smag gælder alle steder.


Filippo Antonelli foran vinhuset.


Endnu et foto fra kælderen.


Filippo i kælderen.


Da vi besøget kælderen, var man i gang med at flaske en af husets hvidvine, her direkte fra en af betontankene.

Og nogle af de mange vine, som lagrer på flasker.

2015 Giovanni Almondo, Roero Arneis Vigne Sparse, Piemonte, Italien

Selvom foråret ikke rigtigt er kommet ordentlig i gang, så kan man vel godt drikke lidt hvidvin? Det kunne fx være Giovanni Almondo Roero Arneis Vigne Sparse … en lillesøster til hans Roero Arneis Bricco delle Ciliegie, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011 og været voldsomt begejstret for.

Vinhuset Giovanni Almondo ligger ved byen Montà d’Alba i Roero … lidt nordvest for Barolo og Alba og er grundlagt i 1980 af Domenico Almondo, som – efter afslutning af sin eksamen i det jordbrugsvidenskabelige fakultet – besluttede sig for at lave vin.

Domenico forældre Giovanni og Teresina ejede i forvejen en lille gård helliget vinavl og dyrkning af frugt – ferskner, jordbær og æbler – samt husdyr.

Far og søn solgte druer og en lille mængde af vin bulk, men Domenico besluttede, at nu skulle der laves en egenproduktion på druerne Arneis, Nebbiolo og Barbera på vingården.

Produktionen det første år var på omkring 1.500 flasker, heraf 700 flasker Arneis samt 800 flasker Nebbiolo. Produktionen blev begrænset af, at der alene var omkring 2 hektarer vinmarker, men i takt med salget steg, så begyndte Domenico at udvide kælderen og købe yderligere vinmarker.

I dag er produktionen på omkring 90.000 flasker vin og Domenico Almondo har knap 15 hektar, som ligger helt tæt på byen Montà d’Alba. Det er markerne Valbianchéra, Pe’ del Can, Bric Valdiana, Burigot og Bricco delle Ciliegie.

Siden starten har Domenico haft succes med hans vine, som får fremragende omtale i de italienske vinguides og hos Parker. Huset vine på druen Arneis er flere steder rated som nogle af Piemontes bedste Arneis vine.

Arneis har tidligere været brugt til søde vine og til at blande med Nebbiolo. I dag laves der tør hvidvin i Roero på druen, som fx denne Roero Arneis Vigne Sparse … og Vigne Sparse betyder spredte vinmarker, dvs. vinen er lavet med druer for forskellige marker.

Vinstokkene er gennemsnitlig 20 år og udbyttet ganske pænt med ikke mindre end 100 hektoliter pr. hektar. Det dur. Vinen er lavet alene på rustfrie ståltanke med kold gæring ved 16-17 grader i 15 dage og en efterfølgende lagring på ståltanke sur lie i 5 måneder inden flaskning.

Dejlig luftig, let og blomsterrig næse … lige til at blive total glad i låget af. Der er også noget smeltet smør, bananer, kørvel, svag citrus og kridt … let, luftig og aromatisk.

Smagen er sådan fin frisk, samme luftighed som duften, svag bitter syre, let og dansende på tungen. Frugtrig hvidvin med nogle mineralske elementer og en syre, som fortsat i en lang eftersmag. Det er sgu da ret godt gået af denne lille vin … og jeg er overraskende nok igen begejstret over en Almondo vin.

Købt hos Bichel Vine, pris 120 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Weingut Fischer, Nimburg-Bottinger Steingrube Frühburgunder Holzfass, Baden, Tyskland

Nimburg-Bottinger Steingrube Frühburgunder im Holzfass Gereift fra Weingut Fischer … er klart bedre end husets Spätburgunder fra samme vinmark.

Vinen er en af de mange flaskeformede souvenirs, som jeg havde med hjem fra Jan og mit vinøse roadtrip til Kaiserstuhl sidste sensommer. Turen omfattede bl.a. et besøg hos Dr. Heger i Ihringen. Det besøg kan du i øvrigt læse om i mit blogindlæg Besøg hos Weingut Dr. Heger i Ihringen … og Dr. Heger ejer jo også Weingut Fischer.

Weingut Fischer ligger i Nimburg-Bottingen og blev købt af Dr. Heger tilbage i 1997 fra Otto Fischer, som havde drevet stedet siden 1980’erne.

Samlet hører der omkring 17 hektar vinmarker med til Weingut Fischer og den bedste – og største – mark er klart Nimburg-Bottinger Steingrube.  Det er også derfra, at druerne til denne Nimburg-Bottinger Steingrube Frühburgunder im Holzfass Gereift Trocken kommer.

Årsproduktionen hos Weingut Fischer er på 140.000 flasker og produktionen ledes af kældermesteren Stefan Rinklin samt folkene på Dr. Heger, så mon ikke Joachim Heger selv deltager i produktionen?

Denne Nimburg-Bottinger Steingrube Frühburgunder Holzfass er lavet på rustfrie ståltanke, men har – som navnet fortæller – lagret på egefade, hvilket hos vinhuset typisk er et sted mellem 6 og 12 måneder.

I glasset en ganske lys, total transparent og grumset væske, hvilket lover godt. Og næsen har dog også landlige vitaminer … sød kostald, klassisk tysk og Hegers hånd fornægtes ikke, for der er også en god fylde, kirsebær, hindbær, grønne blade, let peber, kanel og vanilje.

Smagen er blød, rund og venlig … kirsebær, jordbær, måske lidt mussi-mussi hvalpefedt, men også lidt jern, bitterhed, hvid peber og blød syre.

Købt på vingården til 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7 

2008 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Sidste vin fra Colle del Saraceno … så slipper I for videre tiltale ;o) Det er selvfølgelig 3. og sidste Passito i vertikalsmagningen af Bottis Montefalco Sagrantino Passito, nemlig i årgang 2008.

Igen ikke så store forskelle i forhold til de foregående og specielt 2009’eren. Den er dog endnu mere koncentreret og tættere i både næse og mund. Det er sød likør med tørret frugt, blommer, næsten rosiner, overmodne og sorte kirsebær, dadler, lidt nødder, lidt appelsinskal og mentolduften endnu mere dæmpet.

I munden er vinen en sand maggiterning af sød nektar og fortsat med tydelige tanniner, men det er fuldfed, cremet, fløjlsblødt, rundt, sødt og lækkert.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 25€ … svarende til omkring 186 kr.

Rating 5/7    

 

2009 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Mer’ dessertvin … 2009 årgangen af Montefalco Sagrantino Passito DOCG fra Francesco Botti på Colle del Saraceno.

Jeg smagte faktisk denne 2009’er 2 gange under mit ophold … første gang ved den åbne table tasting med sommerlier i Chiostro Sant’ Agostina om tirsdagen og så igen her under besøget hos Colle del Saraceno.

Den læner sig selvfølgelig duft og smagsmæssigt op af de andre årgange, dvs. med  tørret frugt, blommer, næsten rosiner, overmodne og sorte kirsebær, dadler, sød likør samt lidt nødder. I 2009’eren er mentolduften mere beskeden og vinen virker mere rigtig sat sammen.

I munden er vinen sød nektar og fortsat – som med 2013’eren – med tydelige tanniner, men bestemt igen fløjlsblødt, rundt, sødt og lækkert. En tak bedre end 2013’eren.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 25€ … svarende til omkring 186 kr.

Rating 5/7    

2013 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Og minsandten … jeg skulle sgu også smage Francesco Botti Montefalco Sagrantino Passito DOCG søde dessertvin vertikalt i 3 årgange … 2013, 2009 og 2008. Ja, livet som vinblogger er sgu nogle gange bare hårdt ;o) Og vi lagde – som med den tørre Sagrantino – ud med årgang 2013.

Francescos Montefalco Sagrantino Passito DOCG hører ifølge de kloge til blandt de bedste Passito vine i området og laves bl.a. ved, at druerne til vinen tørrer i gamle camorcanne … en slags trærammer med fluenet i bunden, dvs. helt som i gamle dage.

Nu til dags tørrer de fleste producenter druerne i plastkasser, hvilket er knap så romantisk, men mere praktisk, idet der er langt mere arbejde med tørringen i camorcanne, hvor der anvendes mere håndkraft. Det er Francesco Botti imidlertid ikke bange for.

Som appellationen foreskriver, så skal druerne tørre mindst 2 måneder inden produktionen. Det er en vin, som Botti familien har produceret lige siden etableringen tilbage i starten af 1900’erne.

Og duftmæssigt er det tørret frugt, blommer, overmodne og sorte kirsebær, dadler, enebær, sød likør samt en ganske tydelig note af mentol, lidt sirup, nelliker og kanel.

I munden er vinen sød og lige ud af landevejen. Tanninerne er sjovt nok også til stede i den søde Sagrantino, men de er mere fløjsbløde og omgængelige. Det smager rigtigt godt.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 25€ … svarende til omkring 186 kr.

Rating 4,5/7    

2007 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Og sidste Montefalco Sagrantino DOCG blev denne årgang 2007 … lige knap 10 år gammel Sagrantino saft, som Francesco tilsyneladende også var ganske stolt over.

Han fortalte, at 2007 var et tørt og solrigt år. Det rangerer – som nævnt tidligere – jf. Consorzio Tutela Vini Montefalco til 4 stjerner.

Vinen er selvfølgelig lavet som de foregående, dvs.  i store betontanke med 3 ugers maceration og derefter lagring på egefade. Og den frigives først, når Francesco Botti synes, at den er klar.

Og klar er 2007’eren sgu, for den dufter herligt.  Vinene fra Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti har denne smukke, landlige og animalske side, som jeg bare elsker,. Oveni er der modne blommer, blåbær og solbærmarmelade, blæk, virkelig god modenhed, læder, jord, svag stjerneanis og lidt vanilje samt italiensk syre. Flot.

I munden er det lidt af samme noter som foregående vin … altså integrerede tanniner, italiensk syre og  kraftige frugt. Det hele er blødt, lækkert og cremet … tanninerne sætter sig stadig på tænderne, men nu ætser de ikke og det føles ganske behageligt og svagt vanedannende. Kraftfuld, syrligt og effektfuld vin.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 5,5/7    

2010 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Jamen så iler vi da bare videre med årgang 2010 af Francesco Bottis Montefalco Sagrantino DOCG vin … selvfølgelig fortsat håndholdt af vinmagere selv.

Skal man kigge på årgangene, så rangerer årgang 2010 ifølge Consorzio Tutela Vini Montefalco på samme niveau som 2013’eren og har fået 4 stjerner ud af 5. Ja faktisk er det alene 2008 og 2011, som har de sidste 10 år har opnået 5 stjerner … alle de øvrige år rangeres som 2010 med 4 stjerner, som konsortiet selv betegner som excellent. 5 stjerner er outstanding.

Nu er der også langt mere at komme efter i denne Montefalco Sagrantino, som i næsen er langt mere moden og rund. Det er blommer, vilde blåbær, solbær, læder, tobak, jord og igen med en klar animalsk side, som bare klæder vinen. Egenoterne er også langt mere svage og vinen virker duftmæssigt mere komplet.

Smagsmæssigt begynder tanninerne også at være langt mere integrerede og fungerer supergodt med den italienske syre og den kraftige frugt. Her forstår man virkelig Sagrantino.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 5/7    

2013 Colle del Saraceno, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Colle del Saracenos Montefalco Sagrantino DOCG smagte jeg derefter vertikalt i 3 årgange, 2013, 2010 og 2007. Og vi startede selvfølgelig med en smagsprøve på anteprima udgaven.

Sagrantino er på mange måder en kompliceret vin, som kræver en smule fordybelse samt masser af tid. Man kan sige, at adgangskoden til Sagrantino er god tid. Og Francesco mener også, at vinen produktionsmæssigt skal have tid til at modnes i kælderen, så han frigiver først sine vine, når han mener, at de er klar. Denne 2013’er skal formentlig ligge i længere tid endnu inden en frigivelse.

Francescos Montefalco Sagrantino laves i store betontanke med 3 ugers maceration og derefter lagring på egefade.

Duftmæssigt er det en god mørk vin, blommer, solbær og brombær marmelade, våde fade, stjerneanis, kaffe, svampe og igen en animalsk side. Der er også krydrede dufte, vanije og egenoter.

I munden er vinen faktisk mere rund end forventet, men der er virkelig godt med tanniner. Gi’ vinen lidt luft i munden og så mærker du tanninerne og garvesyren sparke som en hest, hvilket klart indikerer, at vinen fortsat er meget ung endnu.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 16€ … svarende til omkring 120 kr.

Rating 4,5/7    

2011 Colle del Saraceno, Rosso Galdino IGT, Umbrien, Italien

Rosso Galdino IGT er den mest producerede vin hos Colle del Saraceno … en slags Montefalco Rosso, men Francesco kommer mere end de maksimale 15% Sagrantino i vinen – nemlig omkring 30% – og derfor bliver det altså en IGT vin.

Og samtidig måtte han kalde den noget andet, så vinen blev opkaldt efter hans bedstefar Galdino Botti, som var en af de vinmagere i familien, som gennem årene øgede arealet af vinmarkerne på det lille familiebrug, som var grundlagt tilbage i starten af 1900’erne.

Denne Rosso Galdino IGT er lavet på Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og så Sagrantino, hvor andelen af sidstnævnte er på 30%. Sangiovese er selvfølgelig fortsat hoveddruen, mens der alene er en anelse af Merlot og Cabernet Sauvignon i blendet.

Vinen har ligget omkring 10 måneder på egefade og er tappet ganske ufiltreret. Alkolholprocenten ligger på 13,5%.

Næsen er fantastisk animalsk, landlig … ja næsten naturewine i udtrykket, hmmmmm. Det er vilde blåbær, brombær med urteagtig note samt kanel, nelliker, peber, korender og en snert af nogle mineraler, et svag jernagtigt element.

Smagsmæssigt har vinen en herlig intensitet sammen med den italienske syre, stor tørhed, godt med tanniner, som både bider en smule og er ganske syrlige, men passer fantastisk her. Derudover er der lidt gammel jord, kakao og en vis elegance. Fin, fin rosso.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 8€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 4,5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger