Vinanmeldelser

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

Skriv en kommentar

2012/13 Weingut Andreas Durst, Dorf Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagens Spätburgunder var denne Dorf Spätburgunder fra en vinmager med det herlige navn Durst … Weingut Andreas Durst, en vild, rå, spændende og tørstslukkende sag lavet i et blend med druer fra 2 års høst og ordene Durst – Ein Name – Kein Program skrevet på etiketten.

Andreas er født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Andreas er en fantastisk fotograf … og jeg omtalte ham jo faktisk forleden, da jeg skrev om Julia Bertrams vin Handwerk Spätburgunder. Gå ind på hendes hjemmeside og tjek de fantastiske fotos … de er alle taget af Andreas Durst. Men det med vin er Andreas nu også ganske dygtig til … om end det er første vin, som jeg har smagt fra ham.

Vinen Dorf Spätburgunder er som nævnt lavet af et blend fra to års høst, nemlig 2012 og 2013. Derudover kommer vinen med en herlig etikette med et gammelt foto, som viser en flok folk foran en gammelt hus. Hvad sammenhængen er med vinen har jeg ikke grejet, men det kommer måske en dag.

Vinen er lavet af druer fra pænt gamle vinstokke, gæret i en stor 2.400 liters tønde og modnet på brugte fade, bl.a. 400 liters fade, som Andreas købte fra en ven. Efter ikke så megen information om vinen, så derfor springer vi da hovedkulds ind i mine smagsnoter.

I næsen virker vinen først grøn af h…. til, stram med krudt, ukrudt, ribs, røg, Piratos lakridser – der Lakritz-Piratenschatz – og saltlakridser, men med lidt tid og luft i glasset mildnes nogle af de mest vilde noter en smule. Men det virker en smule vildt fortsat, er animalsk på en grøn og nærmest parfumeret måde.

Smagsmæssigt er der også godt med syrlighed, grønne noter, aromatiske og krydrede elementer, godt med tanniner og syre, mineraler … en virkelig syrlig vildbasse, dog fortsat med en vis lethed og stor frugtrigdom over sig. Frugten virker faktisk ret frisk i det, og derudover er der også elementer af jern og jod. Spændende vin, som vinder med lidt tid og luft i glasset.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Weingut Trockene Schmitts, Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, Franken, TysklandI går fredag var selvfølgelig Spätburgunder dag … men forinden smagte vi på en lille souvenir fra sidste års sommerferie, hvor vi bl.a. besøgte Weingut Trockene Schmitts i Randersacker. Og det var såmænd denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken … ja de tyskere kan sgu dét der med navne.

Besøget hos Trockene Schmitts var dog klart det dårligste af samtlige besøg hos vinproducenter i både Tyskland og Italien. Weingut Trockene Schmitts’ smagelokale ligger lige i et lokale ved siden af deres vinrestaurant Ewig Leben, men vi kom tilsyneladende lidt til besvær … eller bare på et skidt tidspunkt.

Der var ikke den store imødekommenhed, som man ellers altid finder hos vinproducenter, som normalt gerne viser deres vine frem. Her blev der kun nødtørftigt skænket til mig … mens de ignorerede fruen. Og selvom jeg delte mit glas med hende, så bød de fortsat ikke hende et glas. Og man stod hele tiden med den følelse, at dette skulle overstås i en fart, så efter at ha’ smagt 2-3 vine, så købte jeg to flasker af denne vin, inden vi hurtigt luskede videre.

Det skal dog siges, at nogle bekendte – som har besøgt stedet – har haft en helt anderledes positiv oplevelse. Og vi kan jo selvfølgelig alle ha’ en dårlig dag. Men besøget stod i skærende kontrast til mit besøg hos en anden gren af Schmitt familien i Randersacker, nemlig Weingut Schmitt’s Kinder, hvor der var fantastisk imødekommenhed, sjov, snak om vin og anbefalinger på, hvad jeg skulle smage.

Randersacker er i øvrigt virkelig hjemsted for Schmitt’er. Der findes en del vingårde, som drives af grene af denne familie, bl.a. som nævnt Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Weingut Robert Schmitt, Das Weingut im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts. Det skønne Hotel Gasthof Krone drives fx også af en Schmitt, nemlig Antonie Schmitt. Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Trockene Schmitts
Her lige et billede af Weingut Trockene Schmitts’ vinrestaurant Edwig Leben midt i Randersacker. Jeg fik desværre ikke taget et foto inde i smagelokalet.

Nå men denne Riesling er lavet med druer fra marken Randersacker Sonnenstuhl, hvor vinstokkene er omkring 45 år gamle, altså Alte Reben. Jorden er – som etiketten også indikerer – præget af Muschelkalk, dvs. med en stor andel af den specielle kalksten i jorden på denne parcel. Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

Markerne er i øvrigt ganske stejle, nogle steder med 50% stigning. Vi forsøgte at gå opad én af markerne … og det lykkedes også, men ikke uden noget besvær. Så hatten af for vinbønderne, som passer vinstokkene og høster på disse stejle marker. Det er sgu ganske imponerende.

Stejle vinmarker
Her får du måske et indtryk af, hvor stejle markerne reelt er. Og ja … det er fruen, som er står længst nede … mens drengene forlængst havde nået toppen.

Nå, men det var denne Randersacker Sonnenstuhl Riesling Muschelkalk Alte Reben Trocken, som vi kom fra. I næsen er her godt med grønne æbler, abrikos … meget klare Riesling noter, og selvom der ikke er klar petroleum, så fornemmes det, at det så småt er på vej. Der er også nærmest noget linolie og citroner i næsen.

I munden lever den op til husets navn Trockene Schmitts, for den er knastør og frisk, så det batter. Der er grønne blade, grape, godt med syre. Det er sgu en vin med bid i. Bevares, det er ikke superintenst, men bestemt bestået og den smager endda også bedre, end da vi smagte vinen i smagelokalet i Randersacker.

Købt på vingården, pris 8,90€ … hvilket svarer til 66 kr.

Rating 4/7  

Vi slutter lige med lidt flere stemningsbilleder fra i sommers. Trænger vi vist til denne dag, hvor det regner, blæser og bare er gråt udenfor.

Udsigt fra Randersacker
Her udsigt fra midten af Randersacker og op mod nogle af vinmarkerne, her vistnok Lämmerberg.

Vinmarker i Randersacker
Her er vi næsten nået toppen oppe ved marken Edwig Leben.

Udsigt udover Randersacker
Og udsigten ned til Randersacker.

Vinanmeldelser

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, Australien

Skriv en kommentar

2006 McMahon Estate Wines, The Harlequin Shiraz Durif, Victoria, AustralienHavde et par gamle flasker til at ligge … og én af dem var denne The Harlequin Shiraz Durif, som ifølge etiketten bagpå skulle komme fra McMahon Estate Wines med adresse midt i den lille by Gordon omkring 60 kilometer nordvest for Melbourne.

Det er en bedaget 2006’er, som sikkert ikke var planlagt at skulle holde 10 år … og formentlig heller har kunnet holde formen, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt. Lad os først kigge nærmere på vinhuset.

Og det er så netop, hvad det ikke er … altså et vinhus. Bag McMahon Estate Wines finder vi nemlig firmaerne JM McMahon & Co Pty Ltd. og McMahon Global Food Marketers, begge ejet og drevet af John McMahon. Selskaberne har primært været beskæftiget med eksport af mælkepulver, men har også bevæget sig indenfor vinproduktion og handel.

John McMahon solgte imidlertid sine aktiviteter til JV company Dairy Exports New Zealand Ltd. i 2009 og det ser ikke ud til, at der efterfølgende er sket meget på vinfronten. Så med andre ord er denne vin fra en fødevareproducent, som i ny og næ producerede et par vine. Det faktum tæller heller ikke til vinens fordel.

Vinen hedder The Harlequin og har en flue fra fluefiskeri på etiketten. Efter sigende skulle det være fordi, at vinen og fluefiskeri har meget tilfælles. Når man står i et vandløb – eller drikker vinen – er man adskilt fra de almindelige ting i livet og nyder bare øjeblikket.

Den er lavet på et blend af druerne Shiraz og Durif, men fordelingen kender jeg ikke. Da den gode mælkepulvereksportør ikke selv ejede vinmarker, som er vinen selvfølgelig lavet på druer opkøbt rundt omkring i Victoria området. Heller ikke det har jeg oplysninger om.

Durif har sit navn efter François Durif, som var en botanist fra Montpellier. Han opdagede druesorten i en vinmark med Peloursin, og efterfølgende har undersøgelser vist, at Durif er en krydsning af Syrah og Peloursin.

Druen stammer fra Frankrig, men der finder man den stort set ikke u dag, Den findes primært i Australien, Californien, Israel, Brazil, Argentina, Chile og Mexico, hvor Australien og Californien står for de bedste vine. Flere mener, at Durif er samme drue som Petite Sirah.

I Californien har mange DNA undersøgelser vist, at hovedparten af alle Petite Sirah vinplanter, faktisk er Durif. Det er en drue, som giver tørre og kompakte vine, der kræver flere år på flaske år for at folde sig ud. Og det må den flaske siges at ha’ fået … hele 10 år.

I næsen er det klart blommer, let rosin, blåbær, peber, eucalyptus, en gammel fiskekutter og på grund af alderen også en snert af portvin. Virker meget varm i udtrykket … har klart fået godt med sol. I munden er det ren marmelade med stor sødme … meget stor sødme og derudover en noget jernholdig smag, som bare er træls … som man siger her i Jylland. Det bliver sgu ærlig talt en tand for klamt … er ikke det rigtige ord … men i hvert fald overdone. Pazzzz for mig.

Købt for herrens mange år siden hos Skovgaard Vine, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2 kommentarer

2014 Weingut Julia Bertram, Handwerk Spätburgunder, Ahr, TysklandJulia Bertram er tidligere vindronning … en vaskeægte winzerprinsesse, født en juleaften i 1989, rødhåret, smuk, kæreste med Benedikt Baltes fra Weingut Stadt Klingenberg og nu også selvstændig vinproducent af 1. grad. Og i den grad en dygtig vinmagerinde, som kan sit håndværk.

Og Handwerk hedder netop denne Spätburgunder fra Julia … hendes entry-level Spätburgunder, som i den grad imponerer, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til senere. Men hold op en lettelse efter onsdagens raid i supermarkedsvine.

Julia Bertram kommer fra en familie af vinproducenter. Hendes tipoldefar Gottfried Sebastian grundlagde allerede i 1910 familiens vingård i midt i den lille ny Dernau, tæt på floden Ahr i vindistriktet af samme navn. Gården fortsatte herefter med den ældste søn Anton Robert Sebastian ved roret indtil hans død i 1966, hvor Julias bedstefar Ernst Sebastian overtog driften.

Den gode Ernst giftede sig godt, idet bedstemor Rosemarie allerede nogle år forinden var valgt som regional vindronning – Weinkönigin – i Dernau. Den stolte vinbonde og hans yndige vindronning drev så sammen vinhuset Weingut Ernst Sebastian helt frem til 1998, hvor driften blev overtaget af 4. generation, nemlig Ernst og Rosemaries to døtre – og Julias mor og tante – Andrea Bertram og Ricarda Sebastian.

De to søstre drifter vingården videre med deres samlede 2,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorter som Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser og Frühburgunder samt de hvide sorter Rivaner og Riesling. Det primært Julias mor, som står for markarbejdet, mens tante Ricarda står for produktionen i kælderen … med lidt hjælp fra forældrene, gamle Ernst og Rosemarie, som stadigvæk er aktive i driften … og måske lidt hjælp fra Julia en gang imellem?

For Julia er bogstavelig talt vokset op med vin … og kom allerede efter endt eksamen fra gymnasiet Kloster Kalvarienberg i Bad Neuenahr-Ahrweiler som ung 20-årig i lære hos Weingut Meyer-Näkel, som jo også ligger i byen Dernau. Derefter uddannede Julia sig til ønolog i Geisenheim, helt traditionelt, og fik der hendes Bachelor of Science i vindyrkning og ønologi.

I 2011 blev hun udvalgt som vindronning for Ahr vinområdet, og som repræsentant vandt hun også i 2012 titlen for hele landet, altså Deutsche Weinkönigin. Og det er sgu en titel, som tyskerne tager meget alvorligt, og det er da også en jury bestående af 70-80 branchefolk, som hver år vælger denne dronning. Og det har man gjort siden 1949.

En vindronning har først og fremmest repræsentative opgaver i forbindelse med promoveringen af tysk vin i ind- og udland. For at blive vindronning skal hun være datter af en vinbonde, være over atten år, må hverken være gift eller forlovet og så hun skal have en god faglig viden om tysk vin. Og det med den faglige viden testes kandidaterne på, mens udseendet ikke er så afgørende .. om end det sikkert også hjælper.

Der findes således i Tyskland en officiel side for Deutsche Weinkönigin, ja endda en Facebook side. Og i konkurrencen mellem vindistrikterne er det Mosel, som flest gange har leveret den tyske vindronning. Fem gange er hun kommet fra Ahr … og seneste var det således den flotte – og dygtige – Julia Bertram, nemlig i perioden fra oktober 2012 til september 2013.

Men Julia ville mere end være blot vindronning, hjælpe moderen og tanten på familiegården og hjælpe kæresten Benedikt Baltes på hans vingård Weingut Stadt Klingenberg i Franken. Hun ville selv lave vin. Og allerede i 2013 lavede Julia Bertram sin første vin, Spätburgunder fad nr. 1, hvor druerne kom fra nogle af hendes far Walter Josef Bertrams små vinmarker i Ahr.

Far Walter havde samlet små 1,5 hektar og leverede ellers sine druer til det lokale kooperativ, men de marker fik Julia overtaget fra faderen og købte (eller lånte) også enkelte parceller fra moderen og tanten hos Weingut Ernst Sebastian.

Og siden 2014 har hun været kørende med hendes eget vinhus … Weingut Julia Bertram, hvor hun laver vine fra de små parceller i Ahr, som hun har samlet sammen, i alt omkring 2,5 hektar marker med stejle skrænter, hvor alt må foregå med håndkraft. Det er også derfor, at hendes entry-level Spätburgunder hedder Handwerk.

Markerne ligger spredt mellem Mayschoß und Bad Neuenahr, og de 2,5 hektar er fordelt på markerne Mayschoßer Mönchberg, Dernauer Burggarten, Schieferlay, Pfarrwingert, Hardtberg, Jesuitengarten, Ahrweiler Rosenthal, Ahrweiler Forstberg, Daubhaus, Kirchtürmchen og Neuenahrer Sonnenberg.

Samlet har Julia for 2014 sæsonen lavet 8 forskellige vine, nemlig Handwerk Spätburgunder, Ahrweiler Spätburgunder, Dernauer Spätburgunder Neuenahrer Frühburgunder, Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, Maychoßer Mönchberg Spätburgunder, Arhweiler Rosenthal Spätburgunder og endelig en Handwerk Blanc de Noir.

Vinene laves i Ahr, hvor Julia har funder nogle små, ydmyge lokaler, hvor hun kan presse og gære druerne, mens lagringen og påfyldning på flasker sker hos Baltes på Klingenberg. Der har Julia også hendes egne tanke og egetønder … som i øvrigt er købt brugt fra hendes veninde Meike Näkel. På etiketterne på Julias vine står der da også; Abgefüllt in Klingenberg.

På den lange bane er målet at lave et komplet vineri i Ahr, men indtil videre må hun lave vinene hos kæresten. Og det lykkes faktisk også ret godt, for første vin … denne Handwerk Spätburgunder er ganske imponerende.

bearb-4326-web
Nu bliver jeg sgu nødsaget til at bringe et foto af den gode Julia. Det er ganske vist tyvstjålet på hendes hjemmeside … og i øvrigt taget af en anden vinmager Andreas Durst. Et helt fantastisk foto. Håber de tilgiver mig. Ellers fjener jeg det selvfølgelig fluks igen.

Det er første vin, som jeg smager fra Julia. Det er – som nævnt – hendes basisvin, entry-level om du vil, men sikke en kvalitet. I næsen er der en smule af den karakteristiske, animalske kostald … men alene en smule, for ellers er der syrlige, grønne og ganske mineralske elementer i duften. Det er sten, krydderier, peber og referencer fra Bourgogne.

I munden er vinen krydret, stålsat, stringent … men med en fin lethed, fin balance, elegance med lyse bær, hindbær, ribs, jordbær, lidt salt, mineraler og virker samtidig meget levende. Der er en lækker, præcis og stram syre i vinen, og den fortsætter sammen med lidt peber i eftersmagen.

Som du kan se på øverste foto af vinen, så ligger den på en feminin broderet dug … og der passer vinen sgu helt perfekt. Let, feminin, lys og ren. Som en broderet dug uden pletter. Og det er “kun” hendes basisvin. Elegant og rank som bare pokker. Big Thumbs Up.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, pris 100 kr. (jeg nåede den i forsalg til 90 kr.)

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, Italien

1 kommentar

2014 Cantina di Verona, Panteno Vino Rosso, Veneto, ItalienSupermarkedssmagningen sluttede med et ekstranummer, nemlig denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico … endnu en vin fra arsenalet hos vinkooperativet Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona, og endda – som navnet indikerer – en økologisk fætter.

Det er imidlertid ikke en vin, som man finder blandt de vine, som kooperativet ellers har i display på deres hjemmeside. Og det er jo ikke fordi, at de ikke laver mange forskellige vine på Cantina Valpantena Verona.

Samlet laver kooperativet vine under navne som Torre del Falasco, Alfabeto, Pagus Bisano, Terre di Verona og derudover en række forskellige IGT vine. Har også fundet enkelte vine under navnet Panteno, men sjovt nok ikke denne vin.

Faktisk findes der slet ingen information nogle steder om denne Panteno Vino Rosso Vino Biologico og derfor har jeg heller ingen information om, hvilke druer vinen er lavet på … eller hvordan. Fabelagtigt.

Skal jeg komme med nogle bud, så er vinen formentlig lavet på Corvina og Rondinella, som et flertal af vine fra Veneto, men det bliver sgu alene et gæt. Men det er nok ikke det værste, for vinen er desværre lige så god som informationsniveauet … og i min optik næsten tæt på udrikkelig.

Næsen byder ikke på de store indtryk … ganske neutral udover en meget syrlig og peberkrydret duft. Med det samme ved man, at denne her bliver svær. I munden uha … en gang krydret rød saft af udefinerbar slags. Det er simpelthen bare ikke særlig godt, og det er uanset om man går til vinen med oprejst pande eller ej. Thumbs Down på denne vin.

Jeg fik ikke prisen under smagningen, men kan se, at den tidligere er solgt i Coop forretninger til 59 kr.

Rating 1/7  

Il conclusione

Skal jeg gøre status efter supermarkedssmagningen eller blot forsøge at komme med en konklusion, så må det blive, at de mange fordomme om vin fra supermarkederne desværre holder. Men faktisk kommer alle vinene, som vi smagte, jo også fra gigantstore producenter, som sprøjter millioner af flasker vin ud på markedet og alene har pris som konkurrenceparameter.

Hvor er det bare synd. Hvor er kærligheden til produktet? Hvorfor er der ikke plads til vine fra små producenter? Hvor der også er en god historie at fortælle. Plads til god kvalitet. Og i et land, hvor 83% af alt vinsalget sker via supermarkederne, så har disse fandme et ansvar for at levere noget ordentligt. Og vi som forbrugere et ansvar for at efterspørge noget ordentligt.

Tænk hvis supermarkederne fik udkonkurreret de små vinimportører – på samme måde, som de har udkonkurreret små købmænd, bagerforretninger og slagtere. Så ville det sgu se skidt ud med udvalget af vin i Danmark. Jeg synes, at det var noget overraskende, at alle vine ved sådan en vinsmagning – uden undtagelse – kom fra gigantforetagender. Det kan indkøberne hos supermarkedskæderne sgu gøre langt bedre.

Lad os stille krav til vore fødevarer … det er vores ansvar at efterspørge noget ordentligt.

Vinanmeldelser

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2011 Cantina di Verona, Recioto della Valpolicella, Veneto, ItalienCantina di Veronas Reciota della Valpolicella er heldigvis bedre end deres Amarone, og var næste vin rækken af de italienske supermarkedsvine, som SuperBrugsen havde sat på programmet til den lokale smagning.

Recioto er den søde version af Amarone, og normalt tørrer druerne længere tid end til den tørrere lillesøster, hvorfor koncentrationen af sukker stiger. Hos Cantina di Verona tørrer begge vine nu imidlertid lige lang tid, hvorfor det er underligt, at der er så stor forskel på de to vine, men det vender jeg fluks tilbage til.

Reciota’en er lavet på druerne Corvina samt Rondinella, og som med Amaronen er de tørret i 4 måneder, hvorved der mistes 40% af vægten. Derefter presses druerne og macerationstiden er 12 dage, hvilket efterfølges af lidt over et års lagring på barrigues.

Og det er en fin lille dessertvin, som er tyktflydende, fed og ærlig. Det er modne blommer, figner, dadler, dyb portvinsødme, våde fade, lakrids, sirup … intens, saft og kraft. Det har faktisk nogle af de duftindtryk, som husets Amarone mangler. Utroligt, at de er lavet på næsten samme måde.

I munden samme indtryk, nektarfed sødme, rosiner, gammel balsamico classico, nødder, saft og kraft. Og fin vin til det efterfølgende ostebord. Så på den måde, så sluttede den lille vinsmagning i Malvinas Hus ganske fornuftig. Sådan da … for der mangler lige en lille madvin som rosinen i pølseenden.

Forhandles i SuperBrugsen til 94,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 65 kr.

Rating 2/7  thumbthumbthumbthumb

Vinanmeldelser

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2012 Cantina di Verona, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienI det fedtede spor af italiensk brilliantine var næste pomade en Amarone della Valpolicella … og så var det spændende og afgørende spørgsmål, om det var én af de Amaroner, som vinkendere ofte rynker på næsen af og kalder supermarkeds-Amaroner … altså når de skal være virkelig grove.

Men denne Amarone della Valpolicella jo virkelig er hentet på én af hylderne i SuperBrugsen, så pr. definition er det jo en supermarkeds-Amarone. Men inden den kom på hylden, så er vinen hentet fra et af de store italienske vinhuse, nemlig Cantina di Verona.

Cantina di Verona kendes også som Cantina Valpantena Verona og er oprindeligt grundlagt som et kooperativ af flere vinavlere omkring Verona. Det er i 2003 fusioneret med Oleificio delle Colline Veronesi, et andet kooperativ, som primært producerer olivenolie.

Kooperativet ligger i den lille by Quinto nord for Verona og har over 250 medlemmer, som fra deres samlede vinmarker på 750 hektar leverer druer til fremstilling af de mange Valpoicella, Bardolina, Custoza, Lugana og Soave vine. Samlet laves der årligt 8 millioner flasker vin på kooperativet.

Cantina di Verona a.k.a. Cantina Valpantena Verona er også en del af den store internationale vinkoncern IW&SP, hvilket står for Italian Wine & Style Promotion. Det er et stort konsortium, som består af vinproducenter fra 4 af de vigtige vinregioner i Italien. Formålet med IW&SP fremvise og sælge vinene fra de respektive vinhuse.

I Piedmonte er det vinhusene Il Botolo og Colle Manora, i Veneto vinhusene Cantina di Verona, La Collina dei Ciliegi, Antiche Terre Venete, Fongaro Spumanti og Colli Vicentini, i Toscana er det Colline di Sopra og endelig i Umbrien vinhuset Castello delle Regine.

Nå, men videre til selve denne Amarone. Vi skulle egentlig smage søstervinen Pagus Bisano Amarone della Valpolicella, som også kommer fra samme vinhus, men den havde – efter min vurdering – prop, så derfor får I alene smagsnoterne fra denne Terre di Verona Amarone delle Valpolicella, selvom de smagsmæssigt faktisk også lå imponerende tæt på hinanden.

Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone samt Rondinella, som alle er tørret i minimum 4 måneder, hvorved de taber 40% af deres vægt. Macerationen varer 20 dage, hvorefter vinen lagrer på eg og efterfølgende på flaske … men hvor lang tid skriver vinhuset intet om.

Første overraskelse kommer, da vinen hældes op i glasset … og afslører en meget lys og tynd, næsten transparent vin. WTF !!! Er dette virkelig Amarone? Og i næsen virker det hele også uden saft og kraft. I stedet er der lette blommer, lakrids, mentol og virker en smule støvet i udtrykket … and that is all! Tegner ærlig talt ikke særlig godt.

I munden er der bitterhed, lette blommer, figner og godt med tanniner samt en syrlig grøn undertone. Hvor er fylden, kraften og den påtrængende mørke frugt, som gode Amaroner normalt er proppet med? Jeg vil ikke kalde dette Amarone … alternativt må jeg ty til det ultimative skældsord, som meget passende kunne være supermarkeds-Amarone.

Forhandles i SuperBrugsen til 229 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 129 kr.

Rating 2/7  thumbthumb

Vinanmeldelser

2013 Provinco Italia, Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

2013 Provinco Italia, Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienNæste vin har – på skøn italiensk manér – også en etiket og et navn, som lover mere end den kan holde. Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore … jo vist – elegante mine damer og herrer. Jo, mindre kan ikke gøre det. Men umiddelbart ikke fra et kendt vinhus.

Producenten er nemlig ikke en lille vingård i det herlige Valpolicella, men derimod et stort vinfirma, som designer vine til supermarkeder (og slige vinbutikker). Det hedder Provinco Italia og ligger i den lille by Rovereto, 20 km syd fra Trento, 20 kilometer øst for den nordlige del af Gardasøen og omkring 50 km nord for Verona.

Og ja … det firma er jeg stødt på én gang tidligere, nemlig da jeg smagte deres Grande Alberone Rosso … som var lidt af en uskøn fornøjelse.

Det er et firma, som primært laver billige vine til supermarkeder, og blandt deres brand er altså Grande Alberone, Ronco di Sassi, Grandi Mori, San Zenone, Comera, Santi Nobile, Forte Elerone, Oroperla og Riba di Sotto.

Ja, og så laver de så også denne Amarama Elegante Valpolicella Ripasso Superiore, som formentlig er lavet til det danske marked … die dumme dänen, i danesi stupidi, som drikker al slags væske med alkohol. I hvert fald findes der ikke udenlandske oplysninger om vinen overhovedet. Og det kan de være glade for udenfor landets grænser, for det holder sgu ikke.

Næsen er lidt landlig .. hvilket jo er herligt, for det ka’ vi li’. Oveni er der lidt babybræk … men ellers fuldstændig neutral. Hvor fanden er duften henne? Lidt utroligt, at der ikke er flere aromaer i en vin, som skulle være en Ripasso, altså ligget på kvaset fra Amarone eller Recioto della Valpolicella og dermed give vinen godt med kraft. Det er der bestemt ikke her.

Det samme gælder smagen, der er sådan nærmest lidt metallisk, skæv og kantet. Der er frugt, men den er ikke helt nem og typisk, så jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg skal tænke. Der er sådan set også lidt tanniner, som også er fint stramme, men det er sgu lidt af en rodebutik, og minder ikke om Ripasso.

Forhandles i SuperBrugsen til 99 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 56 kr.

Rating 1,5/7  thumbhalf_thumb

Vinanmeldelser

2011 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Carmenere, Colchagua, Chile

Skriv en kommentar

2011 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Carmenere, Colchagua, ChileNæste vin var en Carmenere fra samme vinhus Viñedos Emiliana, som netop er blevet kåret til Winery of the Year 2015 af organisationen Wines of Chile. Organisationens præsident Mario Pablo Silva sagde endda, at Viñedos Emiliana havde været pionere indenfor økologisk vinbrug i Chile.

Wines of Chile er en organisation, som består af mere end 90 medlemmer, alle vingårde med betydende indflydelse i landet, så de kigger selvfølgelig meget på, hvor meget der eksporteres, internationale priser og meget andet. Og da Viñedos Emiliana i øjeblikket er største økologiske vingård, så skiller den sig selvfølgelig ud.

Ud af Viñedos Emiliana i alt 1.550 hektar vinmarker, så er lidt over 800 hektar certificeret økologisk, og alene produktionen af de økologiske vine udgør mere end 580.000 kasser årligt. Og de økologiske vine eksporteres til hele verdenen, samlet over 60 forskellige lande.

Denne Signos de Origen Carmenere er således én af disse vine, lavet med druer fra Colchagua Valley, hvor vinstokkene er plantet i 1992 og leverer et udbytte på 39 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 13 måneder på 80% franske barriques og de resterende 20% i store æggeformede betontanke. Der er lavet 1.050 kasser af vinen, hvilket svarer til 12.600 flasker. Egentlig en lille produktion for en så stor producent.

Næsen byder på lidt blæk, blyanter, mørke bær, lakrids … men alkoholen, som ligger på 14% – træder noget frem sammen med en lidt grøn note, som jeg ikke er helt vild med, nærmest sådan lidt dild eller noget derovre af. I munden god tørhed, tydelige tanniner, men ellers meget easygoing med blødhed og godt med frugt. Okay vin, men bestemt ganske oversøisk i udtrykket, selvom marmeladevin heller ikke passer i betegnelse,

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 3/7  thumbthumb

Vinanmeldelser

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile

Skriv en kommentar

2013 Viñedos Emiliana, Signos de Origen Pinot Noir, Casablanca Valley, ChileBedste vin ved SuperBrugsens smagning i Malvinas Hus var klart denne Signos de Origen Pinot Noir fra vinhuset Viñedos Emiliana, som igen er ejet af en af de helt store internationale megakoncerner Viña Concha y Toro.

Og Viña Concha y Toro er stor … meget stor. Den er nok et af Sydamerikas største vinhuse, som ejer mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Marques de Casa Concha, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo og Don Melchor blot for at nævne nogle få.

Vinhuset har omkring 8.720 hektar vinmarker spredt rundt vinregionerne Maipo, Maule, Rapel, Colchagua, Curico og Casablanca i Chile og omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Og så ejer det også Viñedos Emiliana, som er grundlagt i 1986 under navnet Bodegas y Viñedos Santa Emiliana. Det er nu også en ganske pæn historie, da de ejer ikke mindre end 1.550 hektar vinmarker i Casablanca, Maipo, Cachapoal og Colchagua.

I 1998 begyndte vinhuset på den kæmpestore opgave, at konvertere alle marker til henholdsvis økologisk og biodynamisk drift, og i dag sælges de fleste vine økologiske og enkelte også biodynamiske.

Der laves vine i flere serier, bl.a. de økologiske Adobe, Novas, Signos de Origen samt de biodynamiske Coyam og Gê. Derudover laves der en række designvine til forskellige markeder, bl.a. findes der herhjemme også supermarkedsvinen Elemental, som også kommer fra Viñedos Emiliana

Denne Signos de Origen Pinot Noir er lavet med druer fra Casablanca dalen, nemlig fra marken El Rincón, Block 43 og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet af vinmageren Alvaro Espinoza og er lagret 10 måneder på 75% franske egefade og de resterende 25% i store æggeformede tanke. Der er lavet 690 kasser af vinen.

I glasset er vinen klar, medium transparent, mens næsen byder på klare Pinot Noir noter, hindbær, lidt lyse blommer, kirsebær, blomster, nelliker, røg, vanilje, sødme og sådan let animalsk i udtrykket. I munden er vinen ikke ultra let, men nem, tilgængelig med hindbær, hvid peber og en smule eg. Syren er en smule stram og peberen er meget gennemgående, men et ganske okay Pinot Noir.

Forhandles i SuperBrugsen til 129 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 89 kr.

Rating 4/7  thumbthumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger