Rasteau Esprit D’argiles fra Domaine la Collière drak jeg sidst tilbage i 2015 og dengang i en årgang 2012. Nu smager jeg vinen igen, blot i en nyere årgang 2017.
Domaine la Collière drives af Georges Perrot og ligger netop i Rasteau by. Han grundlagde selv vinhuset i 2002, men historien om Domaine la Collière startede egentlig 9-10 år tidligere, hvor Georg startede med hjælpe sin svigerfar Michel Bommenel i vinmarkerne. George kom ikke selv kom fra en vinfamilie, men havde via sin hustru Delphine giftet sig ind i en. Han havde selv arbejdet som både frisør, kedelproducent, livredder og hospitalsdirektør.
Hos svigerfaderen hjalp Georg med arbejdet i markerne og med at sælge druerne til det lokale kooperativ … som svigerfar havde gjort igennem utallige år. I 2002 besluttede Georges og svigerfar imidlertid, at de ville starte deres egen vinproduktion.
De lejede sig ind i Andre Romeros gamle bygninger … altså det tidligere hovedkvarter for Domaine La Soumade, som var flyttet til andre lokaler. Så gik de ellers i gang med at lave vine i fællesskab, men siden 2008 har Georges og Delphine dog videreført produktionen uden svigerfars hjælp.
Domaine la Collière har i alt 25 hektar vinmarker med vinstokke, som er mellem 45 og 60 år gamle. Stokkene beskæres meget hårdt om vinteren for at få lavt høstudbytte, da Perrot ikke tror på værdien af Green Harvest.
Vinmarkerne er fordelt på over 25 små parceller, næsten udelukkende i Rasteau appellationen. Og de mange parceller giver en god variation med tre helt forskellige terroirs, nemlig enten med galets med rød ler i jorden, gul ler eller med den berømte blå ler argile bleu, som ofte giver nogle af Rasteaus fineste vine.
Druerne høstes manuelt og sorteres. Markerne er ikke økologiske … det koster kassen … men der bruges ikke ukrudtsmidler og det har man ikke gjort i over 15 år.
Georges Perrot sælger fortsat lidt af sin druer til nogle af de store vinkøbmænd og det lokale kooperativ, men egenproduktionen bliver større og større. Han laver samlet 7-8 forskellige vine, herunder altså denne Rasteau Esprit D’argiles.
Vinifikationen er traditionel og sker med hjælp fra den store vinkonsulent Philip Cambie. Der sker total afstilkning af druerne, mens gæringen varer 3 uger og finder sted mellem 28 og 30 grader. Modningen sker typisk i cementtanke over to vintre. Vinene flaskes uden filtrering.
Jeg har faktisk mødt Georges Perrot tidligere, nemlig tilbage i november 2013 til én af Jysk Vins store vinfestivaler. Dengang var han mødt op med hjælperen Guillaume Richarz, og vi smagte et par af husets vine, men vistnok ikke denne. Det er Georges midten af billedet ovenover.
Denne Rasteau Esprit D’argiles er lavet på 80% Grenache og 10% Syrah og har sit navn efter jordbunden, idet Esprit D’argiles vel kan oversættes til noget i retning af lerens ånd eller ånden fra den blå ler. Druerne er høstet med håndkraft, sorteret og afstilket inden den efterfølgende vinifikation i cementtanke. Processen varer tre uger og finder sted mellem 28 og 30 grader. Herefter er vinen så lagret omkring 15 måneder på cementtanke og aftappet på flaske uden filtrering.
Næsen byder på flæsk, blæk, kanel og bacon – fed kombo – og faktisk endda masser af blæk … ren blæksprutte. Men derudover er der lidt kanel, muskatnød, godt nogle maltagtige noter, chokolade med højt kakaoindhold, tørret kød, blåbær og brombær.
I munden byder vinen på en sød/tør smag med blåbær, masser af mælkede elementer, tørret kød … meget kødfuld, tæt vin med pænt mange tanniner, nogen peber, men alt leveret meget smooth, blødt og cremet. Den er tæt Rasteau i et jerngreb … voldsom, fin og dundrende god.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.
Så er vi tilbage hos det lille kooperativ Vignobles & Compagnie ejet af Merlaut familien via deres store vinkoncern Taillan Group og denne gang med en ægte Rhône vin, deres 2017 Les Terrasses de L’Aygues Cairanne,
Den sidste spanske vin – i denne omgang – er en 2016 Vallegarcia Syrah fra vinhuset Pago de Vallegarcia, der ligger lidt øde nord for den lille by Retuerta del Bullaque og Montes de Toledo ved Cabañeros National Park.
Domaine Villesèche er en del af Vignobles & Compagnie, som er et kooperativ beliggende ved Pont du Gard viadukten i det sydlige Rhône. Vi smager en 2018 Côtes du Rhône Rosé produceret på kooperativet.
Det var Jan, som til en vinaften tilbage i 2016 havde taget det røde bordeauxfile krydsermissil Cuvée X fra Weingut Knipser med, og nu havde han igen fire år senere en specialvin med fra samme vinhus, nemlig Knipsers 2012 Syrah Réserve.
Med næste vin er vi igen et smut hos Marchesi Antinori familien, som jeg tilbage i oktober måned sidste år smagte en hel røvfuld vine fra, herunder også en 2015 Cont’Ugo fra Antinori familiens Tenuta Guado al Tasso ejendom i Bolgheri. Denne gang er det imidlertid en 2015 Il Bruciato, som vinbloggeren har fået i glasset.
Finca Antigua er et af de 5 vinhuse, som drives af Familia Martínez-Bujanda. Det ligger i appellationen La-Mancha i Castilla-La Mancha. Derfra smager vi nu deres 2012 Finca Antigua Reserva.
Sikke en underlig skabning … et blend mellem Blaufränkisch, Syrah og Merlot … er Höpler gået mental? Og så kalder han endda også selv vinen noget så usexet som Cuvée K7.
Etiketten ligner klart noget klassisk Nordrhône, og vinen er da også på ren Syrah, men vinen er imidlertid fra Pax Mahle Wines, der ligger midt i byen Sebastopol omkring 8-10 kilometer vest for Santa Rosa i sunny Californien.
Vi fortsætter den lille Pertaringa kavalkade med endnu en Shiraz, men rykker et niveau op med denne 2017 Undercover Shiraz.