Tag-arkiv: Frankrig

2009 Cave Vinicole de Hunawihr, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Med næste vin blev vi på Grand Cru marken Rosacker … men vinen er nu fra kooperativet Cave Vinicole de Hunawihr, der – som navnet indikerer – er beliggende i Hunawihr. Ja, det er lige præcis dét vinhus, som jeg også skrev om i sidste uge, da jeg til Randers Vinlaughs Riesling-smagning smagte deres almindelige Riesling, og ellers før har skrevet om her på bloggen.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, og de første vine blev fremstillet i 1955. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange caves coopératives – kun 3-4 stk. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister. I 1954 var vinbønderne i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe en cave coopérative … et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden. Cave Vinicole de Hunawihr er vokset fra 90 hektar vinmarker i begyndelsen til over 200 hektar i dag.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring.

Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang. Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Cave Vinicole de Hunawihr laver vine fra 4 Grand Cru marker, nemlig markerne Froehn, Osterberg, Schoenenbourg og Rosacker. Her har vi husets Riesling Grand Cru Rosacker, hvor druerne netop kommer fra den anerkendte mark Rosacker, som faktisk i vinmæssig sammenhæng omtales første gang helt tilbage i 1483.

I næsen er denne vin selvfølgelig yngre, men også markant anderledes end vinen fra Sipp Mack. Vinen er mere parfumeret med blomster, grønne pærer og sådan lidt sjove søde noter. Jan kaldte det for champagnefarvet vingummibamser, men mine tanker mere gik i retning af Faxe Kondi. Smagen er dog ganske præcis, frisk og der er godt med syre, grønne æbler, meget fin intensitet og en voldsom tørhed.

På vingården koster vinen 11,40€ eller ca. 85 kr. Det er ganske billigt for en Grand Cru.

Rating 4,5/7  

1997 Domaine Sipp Mack, Riesling Grand Cru Rosacker, Alsace, Frankrig

Update fra mandag … bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh … det er sjovt nok også lig med lidt vine, som jo selvfølgelig smages blindt. Denne her gættede vi hurtigt … både drue og land, og omkring årstal mente vi alle, at den havde lidt alder. Spot on, nemlig en flot, frisk og rank Riesling Grand Cru Rosacker fra Domaine Sipp Mack i Alsace og fra det herrens år 1997.

Året 1997 var nu faktisk ikke et herrens år i Alsace, men et rigtigt godt år, som gav nogle virkelig fremragende vine. Der blev høstet lidt tidligt, og druerne var meget modne., hvilket også gjorde de sødere vine ganske exceptionelle. Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace siger selv, at 1997 var en “Exceptionel Vintage” … efterfølgende kun tangeret i 2007.

Nå, men Sipp Mack har jeg jo skrevet om en del gange … bl.a. ved smagning af husets 2009 Riesling Vieilles Vignes, deres 2011 Pinot Gris Réserve, deres 2010 Gewurztraminer Tradition og 2012 Cuvée des Collines – blot for at nævne nogle få – så jeg skal nok spare jer for at skrive en masse om selve vinhuset og historien bag det.

Lad os i stedet kigge lidt nærmere på Grand Cru marken Rosacker, som har leveret druerne til denne vin.

Rosacker ligger nord for Hunawihr og er samlet på 26,2 hektar, hvor Sipp Mack ejer 2,1 hektar. Marken vender øst-syd-øst og ligger i en højde mellem 260 og 330 meter. Jorden består af tung, grå kalksten med lag af mergel (kalkholdig ler) og er meget rig på calcium og magnesium. Rosacker er opkaldt efter de vilde roser, der vokser rundt om marken.

På Rosacker dyrkes der primært Riesling … omkring 50% af det samlede areal, men der dyrkes også druerne Pinot Gris, Gewurztraminer og Muscat. Sipp Mack laver dog kun vine på Riesling og Pinot Gris fra Rosacker. Sipp Mack siger selv, at Riesling vinene fra Rosacker nemt kan gemmes 15 år … og med denne 17 år gamle vin, så så får vi også at se, om den påstand også holder vand?

Jeg har ikke et fuldstændigt overblik over, hvilke andre huse, som ejer andele af Rosacker … men der er fx Cave Vinicole de Hunawihr, Domaine Jean Luc Mader, Agapé selvfølgelig, Domaine Mittnacht Frères, Domaine Mittnacht-Klack, Biecher & Schaal og naturligvis Trimbach. Ja, det var blot nogle af vinhusene.

Lad os gå om bord i vinen, som har en dugfrisk og rank næse … her mærkes næsten ikke, at vinen er 17 år gammel. Jeg har noteret mig lidt pærer, banan, abrikos, let blomster, en smule kælder. Der kommer en svag petroleum, når der kommer mere varme i glasset, men det er faktisk ganske lidt. Der er et krydret touch samt våde sten eller et mineralsk strejf. Smagen er præget af god, rank syre, men lidt kælder afslørede for mig, at vinen har lidt alder. Derudover lidt krydret i smagen, svagt røget, men vinen er fortsat spændstig og ganske meget i live … med syre og bid. Flot.

Leif havde købt vinen hos Sipp Mack til 50€ … eller ca. 370 kr.

Rating 6/7  

2007 F. E. Trimbach, Riesling Cuvée Frédéric Emile, Alsace, Frankrig

Den anden Alsace Riesling skulle selvfølgelig komme fra det legendariske hus F. E. Trimbach, som ligger i Ribeauvillé, den idylliske 800 år gamle landsby i hjertet af Alsace. Vinen er oven i købet én af husets topvine, nemlig denne Riesling Cuvée Frédéric Emile, hmmmm meget, meget lovende.

Trimbach er synonym med de bedste vine fra Alsace, og vinhuset er da også fra 1626, hvor Jean Trimbach begyndte at producere vin for første gang. Firmaets populære rygte er blevet bevaret fra far til søn takket være et blændende vindistrikt og den gode kvalitet på vinene.

Siden 1898, som var året, hvor Frédéric Emile Trimbach præsenterede sine vine på den internationale vinmesse i Bruxelles og fik højeste udmærkelse, er navnet Trimbach slået fast og er blevet kendt på internationalt plan som et af de bedste navne i Alsace.

Siden etableringen i 1626 er metier’en givet videre fra far til søn i hele 12 generationer. I dag er husets frontfigur Hubert Trimbach og ved sin side har han sin bror Bernard. Generationsskiftet er allerede i gang. Bernards 2 sønner er nu dybt involveret i familiefirmaet. Pierre er vinmager og Jean arbejder med salg. Næste generation er allerede sikret. Jean og Pierres børn viser allerede stor interesse for faget.

Trimbachs jordlodder er hovedsageligt beliggende i landsbyerne Ribeauvillé og Hunawihr. Alle 27 hektar er syd – sydøst vendte, og jordbundsforholdene er perfekte: jorden er meget ler- og kalkholdig og indeholder nogle steder også et lag af mergel.

Vinstokkenes gennemsnitsalder på 25-30 år er også medvirkende til altid at sikre den højeste druekvalitet. Ikke alle druer i Trimbachs vine kommer fra egne marker. Vinhuset arbejder tæt sammen med nogle mindre vinbønder, hvorfra der opkøbes druer fra ca. 120 hektar.

Denne Riesling Cuvée Frédéric Emile anses for at være én af verdens bedste. Druerne hertil vokser udelukkende på de bedste jordlodder på hældningerne ved Ribeauvillé på Grand Cru-markerne Geisberg og Osterberg. Alderen på vinstokkene er gennemsnitligt ca. 40 år, så udbyttet er derfor begrænset.  Jordbunden er meget ler og kalkholdig, og Rieslingdruen opnår derfor en enorm mineralrigdom fra disse små parceller.

Duftmæssigt godt med babybræk, plaster og petroleum i skøn forening … godt blandet med citrus, græs og hø, våde sten, marcipan og æbler. Det kan måske lyde som en sjov kombo, men en ganske speciel og ganske skøn duft. I munden er vinen meget tæt, let krydret med en enorm intensitet. Eftersmagen er voldsomt laaaaaannnng og slutter med et syrligt bid. Flot. Generelt er vinen mere krydret end fx vinen fra Fritz Haag … hvad man er mest til må være en smagssag … men ingen tvivl om, at dette er en flot vin.

Jeg havner på 5½ Thumbs Up … måske lidt fedtet … men havde det lidt svært med smagerækkefølgen, hvor der skiftevis kom tørre og lidt søde vine.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 315 kr.

Rating 5,5/7 

2012 Cave Vinicole de Hunawihr, Riesling, Alsace, Frankrig

Efter 2 x tyske Riesling’er og 2 x østrigske Riesling’er … ja, så skulle de næste to da også være fra Alsace i Frankrig … og det var de også. Den første var denne almindelige Riesling fra kooperativet Cave Vinicole de Hunawihr, der – som navnet indikerer – er beliggende i Hunawihr. I øvrigt et vinhus, som vi tidligere har vendt her på bloggen.

Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, og de første vine blev fremstillet i 1955. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange caves coopératives – kun 3-4 stk. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister. I 1954 var vinbønderne i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, som de plejede.

For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe en cave coopérative … et kooperativ, så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden. Cave Vinicole de Hunawihr er vokset fra 90 hektar vinmarker i begyndelsen til over 200 hektar i dag.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr dyrkes der bl.a. følgende druesorter: Chasselas, Sylvaner, Riesling, Muscat, Tokay Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Blanc og Pinot Noir.

Hos Cave Vinicole de Hunawihr arbejder de meget med kvalitet, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring.

Vinmarkerne kontrolleres løbende, og man sprøjter kun med kunstige midler i nødvendigt omfang. Cave Vinicole de Hunawihr laver bl.a. også en fremragende, mousserende Crémant d’Alsace: Calixte, som er fremstillet efter champagnemetoden.

Her en almindelig Riesling fra kooperativet … men besynderligt nok ikke med den normale gule etikette, som ellers præger serierne Vins de Terroir samt Vins de Tradition.

Og duften er hyld, hvide blomster, let petroleum, mens smagen er fyldt med frugt, god renhed, god koncentration, blomster, fin syrlig, frisk og det hele slutter med let krydret eftersmag. Ganske skøn vin.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 75 kr.

Rating 4/7 

N.V. Maison Vitteaut-Alberti, Crémant de Bourgogne Rosé, Bourgogne, Frankrig

Torsdag stod på Riesling smagning i Randers Vinlaugh, men inden vi begav os ud i 8 forskellige Riesling vine, så smagte vi også denne Crémant de Bourgogne Rosé fra Maison Vitteaut-Alberti, som er ét af de førende huse af Crémant de Bourgogne, beliggende i den vestlige del af byen Rully … og samtidig i én af de køligste kommuner i Côte Chalonnaise.

Maison Vitteaut-Alberti er grundlagt i 1951, hvor Lucien Vitteaut og hustruen Maria, hvis pigenavn var Alberti, grundlagde huset med fokus på udelukkende at lave mousserende vin. Hos mange andre vinproducenter i Bourgogne var produktionen af Crémants de Bourgogne dengang alene en bi-produktion. Ja, faktisk var betegnelse appellationen Crémant de Bourgogne ikke oprettet, idet de mousserende vine i Bourgogne dengang alene var Vin Mousseux.

Men Lucien, hvis familie oprindeligt stammede fra Champagne, satsede i stedet udelukkende på de mousserende vin, og via godt købmandsskab og god kvalitet af de mousserende vine, så afsatte Lucien vinene til en lokal kundekreds af restauranter og private købere fra Chalon-sur-Saône til Beaune, og snart havde man en årlig produktion på 18.000 flasker.

År senere var det faktisk Luciens søn Gérard Vitteaut, som var én af fortalerne for oprettelsen af appellationen Crémant de Bourgogne, som så dagens lys i 1975.

I dag er det Gérards datter Agnès Vitteaut-Alberti som driver vinhuset. Hun er tredie generation og jurist af uddannelse. For små ti år siden begyndte hun at arbejde i virksomheden ved siden af sin advokatgerning, men i 2004 deponerede hun sin bestalling som advokat for at koncentrere sig om at drive familievirksomheden. Hendes sans for detaljen har hun bragt med sig fra advokatkontoret, og det mærker man tydeligt i hele arbejdsgangen fra dyrkningen af egne druer til præsentationen af det færdige produkt.

Vitteaut-Alberti fremstiller af druer fra udvalgte parceller i Bourgogne, hvor de ejer lidt over 13 hektar og dels fremstiller de også vine for andre producenter, som ikke har det nødvendige produktionsapparat. og investerede bl.a. i et moderne produktionsanlæg, som er “state-of-the-art” og væsentlig mere avanceret og hygiejnisk end hos mange champagneproducenter.

Anlægget, som omfatter et utal af mindre rustfri ståltanke, gør det muligt at vinificere for mange producenter i området, som har opgivet at vinificere deres egen crémant, da investeringen i et højteknologisk anlæg ikke kan forrente sig, når produktionen kun omfatter nogle tusinde flasker.

Familiens produkter får ofte medaljer og fine anmeldelser i vintidsskrifter.

Her har vi husets Crémant de Bourgogne Rosé, som er lavet af en blanding af druer fra Côte de Beaune, 100% Pinot Noir.

Duftmæssigt søde jordbær, søde kirsebær, kælder … et lidt landligt udtryk med babybræk … ganske indbydende. Smagen er frisk, sprudlende med hindbær, abrikos og fin tørhed. Der er lidt sødme i eftersmagen. Dejlig mousserende vin.

Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Sjovt sammentræf … ved sidste byggemøde i juni fik vi en Bordeaux vin fra Aubert familien, og den gættede jeg spot on … både druer og land … og det var igen tilfældet med denne Château Saint Hubert, Saint-Émilion Grand Cru, som nemlig også kommer kommer fra Aubert familien … nemlig Vignobles Aubert.

Vignobles Aubert ejer ikke mindre end 8 Bordeaux slotte, nemlig Château Saint Antoine, Fleur Saint Antoine, Château Labesse, Château Lagrave-Aubert, Château Messile-Aubert, Château Jean de Gué, Château La Couspaude og så dette Château Saint Hubert.

Herudover ejer Alain Aubert … også selv 4 vinslotte, nemlig Château de Macard, Château Hyot, Château Haut-Gravet og Château de Ribebon.

Sammenlagt er der tale om en stor vinfamilie … og et stort foretagende. Og familien har da også lavet vin i Bordeaux i over 250 år, og det startede oprindeligt med Château Labesse, som er det historiske hjemsted for familien. Det blev sammen med Château Lagrave-Aubert opkøbt af oldefaderen Joseph Aubert før den franske revolution.

I dag er det brødrene Alain, Daniel og Jean-Claude Aubert, som står for foretagenet, bl.a. sammen med børnene Héloïse, Vanessa og Yohan Aubert.

Familien har løbende opkøbt vinslotte i Bordeaux, primært på den højre bred, herunder også dette Château Saint Hubert, som imidlertid ikke er voldsomt stort, alene 3 hektar vinmarker med 35 år gamle vinstokke med henholdsvis Merlot, Cabernet Sauvignon samt Cabernet Franc. Så vidt jeg kan se, så er slottet tilkøbt omkring 2004.

Det er Vanessa Aubert, som står for slottet og er vinmageren bag denne vin, som er lavet på 60% Merlot, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Lagret på fransk eg i 18-20 måneder. Her har vi vinen i den fremragende årgang 2009, som da også har fået 89+ point af Robert Parker. Der laves 12.000 flasker af denne vin årligt.

Duftmæssigt er næsen meget klassisk Bordeaux med solbær, jord, muld, mulle og fugtig kælder, grønne blade og der fornemmes også lidt lakrids og alder. Smagen er også solbær med stor tørhed, lidt syrlige kirsebær, godt med tanniner, men ikke så stramme … er en smule bløde, men holder bestemt vinen godt nede i plovfugerne. Måske lidt kraftigere end Bordeaux generelt, men smager ganske fremragende.

Forhandles hos Glud Vin, pris 349 kr. Lidt til den dyre side … i udlandet ligger prisen omkring 22€.

Rating 5/7  

1993 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Hmmmm, en lille velkomst drik på terrassen hos Brix til sensommerens byggemøde … intet mindre end en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. En sagnomspunden champagne og her i en udgave med nogen alder … nemlig en årgang 1993.

Jeg har tidligere skrevet om huset og champagnen, nemlig da jeg smagte den i årgangen 2002 … i øvrigt én af de bedste årgange i mange år, men vil lige gentage historien om champagnen. Det er jo heller ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne … det er alene anden gang for mig … så derfor kan historien jo også godt tåle en gentagelse.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig. Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol. Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne. En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

1993 udgaven af den ikoniske champagne er fra et rimeligt år, som huset selv beskriver som “rigt”, mens den ratingsmæssigt på UWS score (Universal Wine Score) ligger omkring 89 point, bl.a. med 92 point fra Wine Enthusiast og 89 point fra Wine Spectator … og dermed laveste rating siden 1980. Ikke at det nødvendigvis skal være en rettesnor, for anmeldelserne er alle nogle år gamle … og en Dom Pérignon kan godt tåle nogle år på bagen uden de store problemer. Derudover skal det med i billedet, at champagnen slet ikke laves nogle år … idet kvaliteten simpelthen ikke er god nok. Det var fx tilfældet i det efterfølgende år 1994.

Duftmæssigt er der noter af ristet toast, fersken og lidt muskatagtige krydderier. Der er lidt citrusnoter, lidt indelukket mulle kælder, hasselnødder, honning og oxyderede æbler. En ganske speciel og ganske fascinerende aroma … helt ulig andre champagner jeg har smagt. Smagsmæssigt meget behagelig med blide perler, rund og cremet, mandler, pærer og god tørhed … samtidig med, at frugten virker meget saftig. Det er flot og balanceret … og virkelig en nydelse. Det var en vin, som delte vandene lidt … og jeg skal heller ikke påstå, at jeg har den store forstand på champagne … men en skøn nydelse og fed oplevelse. Har måske ikke helt samme sprødhed, som jeg husker fra 2002’eren, men det smager ganske enkelt bare godt.

Som mange andre store vin, så bliver de ikke billigere med lidt alder. Denne 1993 udgave kan fx købes hos Leisner Wine til 1.999 kr. Dyre dråber.

Rating 6/7  

2011 Baron Philippe de Rothschild, Mouton Cadet, Bordeaux, Frankrig

Mouton Cadet … mærkelig nok en vin, som jeg altid har undgået og aldrig smagt før. Hvorfor ved jeg egentlig ikke … måske kombinationen af Bordeaux og supermarked … lidt farmor-agtig, men det er bestemt ikke retfærdigt. Navnet Mouton og Rothschild borger jo ellers i højeste grad for noget af det ypperste indenfor Bordeaux vine … og jeg har også tidligere smagt nogle af de sindssygt dyre 1. cru vine fra slottet.

Læs fx mit indlæg fra sidste år; Mouton Rothschild smagning, hvor jeg også fortæller lidt om slottet og de eksklusive vine.

Mouton Cadet er ellers én af de mest udbredte og prisbillige Bordeaux vine, og historien om vinen startede i 1932. Efter 1927, hvor høsten i Bordeaux var dårlig, så lavede Baron Philippe de Rothschild en anden vin med navnet Carruades de Mouton, men den slog aldrig rigtigt an.

Da høsten igen i 1930, 1931 og 1932 var elendig, så følte Rothschild ikke, at nogle af druernes kvalitet levede op til hans krav og til slottets navn, og han brugte dem derfor til en billigere vin, som han kaldte Mouton Cadet. Cadet betyder “yngste eller lillebror” og refererer til Rothschilds plads i familien.

De første år var druerne alene indkøbte druer fra nærliggende vinmarker, og en Pauillac vin, men på grund af den stigende efterspørgsel, så måtte Rothschild også henvende sig til de nærliggende appellationer Saint-Estèphe og Haut-Médoc for køb af flere druer.

I de efterfølgende år blev vinen lavet af druer fra et endnu større område i Bordeaux, indtil produktionen stoppede under den anden verdenskrig. Vinen blev genfødt efter krigen, og fik en Bordeaux AOC klassificering i 1947. Vinen blev en kæmpe succes, bl.a. på grund en ensartet høj kvalitet år for år, og en markant markedsføring overalt i både 1950’erne og 1960’erne, og i dag er lillebroderen blevet til et af vinverdenens store mærkevarer.

Vinen er lavet på 65% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 6-10 måneder på fad.

Duftmæssigt har vinen bestemt ædle franske aner, for her er der solbær, rød frugt, kælder, jord, muld og kølighed. Smagsmæssigt overrasker vinen ved at være mild, rund og kølig. Der er solbær … god frugt, intens og rene, blide tanniner samt god tørhed. Ved lidt varme i glasset kommer tanninerne lidt mere frem i munden, men på en elegant og balanceret måde. Det er faktisk ret velproduceret vin … godt lavet, og selv konen er vild med den … og det sker ellers ikke ofte med Bordeaux.

Forhandles bl.a. i Coop, pris normalt på bud, hvor 6 flasker koster 349 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, Frankrig

2009 Mathilde et Yves Gangloff, Saint-Joseph, Rhône, FrankrigMine gæster onsdag var godt tørstige, så et lille ekstranummer var på sin plads. Jeg hev derfor denne Saint-Joseph op fra Mathilde et Yves Gangloff, da jeg tænkte, at det kunne være sjovt med en ekstra Saint-Joseph efter vores begejstring for Pierre Gonon. Og dette her burde være et værdig svar til Gonon.

Domaine Mathilde et Yves Gangloff er nemlig et fabelagtigt lille vinhus,  som ligger meget malerisk placeret for enden af en blind vej i Condrieu, hvor bjerget Cote Bonnette rejser sig højt umiddelbart bag vingården.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône. Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark og startede sin “garage” vingård. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves flere marker, og hans første årgang blev 1987.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler. Som vinmager er han er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Denne Saint-Joseph kommer fra vinmarken Peyraud, vinstokkene er gennemsnitlig 25 år gamle, selvfølgelig manuel høst, lavet udbytte på 20 hl/hektar. Vinmarken er kun 0,85 hektar. Presses med stilke, gæring i rustfri ståltanke, og vinen lagrer 18 måneder på 300 liter store barriques, hvoraf 30% er nye, mens de resterende er mellem 2-4 år gamle. Flaskes ufiltreret.

Vinen lidt af den samme, flotte kølighed som Gonon, men slet ikke så markant. Duftmæssigt fik jeg noteret godt med animalske toner, stald, møg og mødding … på den gode måde forstås … kælder, tobak, læder, kul, kridt og så en smuk, skøn kølighed, som leder tankerne langt væk fra Syrah. Smagen har noget af det samme. Køligheden er slående, og bliver understøttet af skøn frugtrenhed … sådan meget direkte i frugten, let peber … ikke meget … og en fantastisk lethed. Føj, hvor er det altså godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7