Vinanmeldelser

2008 Castello di Querceto, Cignale, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Ekstranummer mandag … fortsat Italien, men ikke en 2006’er, men derimod en 2008’er fra vinhuset Castello di Querceto og én af deres supertoscanere, nemlig den barriquelagrede Cignale … som betyder “vildsvin”, og det er jo også ganske illustrativt vist på etiketten.

Castello di Querceto ligger i den nordøstlige del af Chianti Classico-distriktet 7 kilometer fra byen Greve. Ejendommen stammer fra det 16. århundrede og har siden 1897 været i familien François’ eje.

Siden 1978 har ejendommen været drevet af Alessandro François sammen med hustruen Maria Antonietta samt deres 3 børn, bl.a. står datteren Lia for regnskaberne, mens sønnen Simone er ansvarlig for produktionen. Sidstnævnte del sker dog med hjælp fra vinmageren Giovanni Cappelli der de sidste 20 år har betydet meget i udviklingen af vinene fra Castello di Querceto. Agronomen Giacomo Grassi er ansvarlig for markarbejdet.

Jordbesiddelserne, der ligger omkring 500 meter over havet, er på hele 190 hektarer, hvoraf 60 hektar er beplantet med vinstokke og 5 hektar med oliventræer. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med varianter af Sangiovese, men også klassiske franske sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Der fremstilles hovedsageligt klassiske Chianti-varianter, men det er i særdeleshed deres såkaldte supertoscaner, der har fået den internationale vinverdens øjne op for Castello di Quercetos imponerende formåen.

Og denne Cignale er netop én af husets supertoscanere, en IGT vin lavet på 90% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Druerne til vinen kommer fra marken Ponticini-Sorgente, hvor stokkene er plantet i 1981. Vinen laves med en maceration på 20 dage, hvorefter den lagrer et sted mellem 20 og 24 måneder på franske Allier, Tronçais og Limousine egetræsfade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen er lavet første gang i 1986, og der laves årligt 20.000 flasker af vinen.

Næsen er rustik … næsten med stald, solbær, blåbær, tørret kød, søde krydderier, fennikelfrø, citronskal, en smule indelukket … men ellers våde papkasser samt generelt søde noter. Smagen er sådan meget ren solbær, og med en syre, som rammer bagerst i mundhulen. Fin struktur med masser af mørke bær, nærmest sorte bær, lidt tjære og stor tørhed. Jeg vil mene, at det er en vin, som kræver tålmodighed og fordybelse.

Forhandles af Theis Vine, hvor 2007’eren i øjeblikket er eneste tilgængelige, men er på bud til 334 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 Prunotto, Barolo Bussia, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Endnu en 2006’er fra bestyrelsesmødet i mandags … en Barolo Bussia fra vinhuset Prunotto, som holder til i Alba i Barolo-land. Og et vinhus med en spændende historie.

Vinhuset startede oprindeligt som et kooperativ, nemlig kooperativet Ai Vini delle Langhe. Det blev grundlagt i 1904 i byrådslokalet i kommunen Serralunga med notaren Giacomo Oddero og en ung fyr Alfred Prunotto som vidner. Kooperativet første høst fandt sted i 1905, men herefter fulgt en del svære år, hvilket blev forværret af første verdenskrig.

Omkring 1922 så det skidt ud … flere af medlemmer ville ikke længere bidrage med druer til kooperativet og man begyndte at få økonomiske problemer og manglede likviditet. Den unge Alfredo Prunotto var netop blevet gift med Luigina, og de havde begge mod på livet. De besluttede derfor at købe kooperativets vingård med tilhørende marker.

Og takket været stor passion for vin samt hårdt arbejde fra det nygifte par, så lykkedes det at vende udviklingen. Snart blev vingården berømt og begyndte at eksportere vine til hele verden, først til Sydamerika og senere til USA.

I 1956 besluttede Alfredo Prunotto imidlertid at trække sig tilbage. Han gav derfor vinhuset til sin ven, vineksperten Beppe Colla, som til driften fik hjælp af broderen Tino Colla samt vennen Carlo Filiberti. Og det var dygtige vinfolk, som bl.a. i 1961 begyndte at identificere bestemte produktionsområder, så man kunne producere enkeltmarksvine. Prunotto blev derfor det første firma, der valgte at producere enkeltmarksvine i både Barolo og Barbaresco.

I 1972 flyttede vinhuset til Alba i en topmoderne vingård med vineri og stor vinkælder, alt designet af arkitekten Ugo Della Piana. Vingården er i dag fortsat hovedkontor for Prunotto. Vinkælderen er endda udvidet i 1999 … men fortsat tegnet af Della Piana.

I dag ejes vinhuset af Marchesi Antinori familien. Samarbejdet med Antinori startede allerede tilbage i 1984, primært med håndtering og distribution, men da Colla brødrene i 1994 gik på pension, så overtog Antinori vinhuset og fortsatte produktionen efter de normer, som Alfredo Prunotto havde altid insisteret på.

Efter Antinori overtagelse er der også sket en udvidelse af antallet af vinmarker. Marchese Piero Antinoris ældste datter Albiera Antinori har stået i spidsen for dette arbejde. I dag omfatter vingården således 50 hektar vinmarker med parceller på marker som Bussia, Bric Turot, Costamiole, Fiulot, Mompertone og Bricco Colma.

Denne Barolo Bussia er lavet med druer fra marken Bussia i Monforte. Marken ligger 350 meter over havets overfalde. Bussia marken er nok én af de mest berømte marker i Barolo området. Hele marken er på 7,35 hektar og ligger med en form … nærmest som et amfiteater med en sydvendt eksponering.

De udvalgte druer presses, og mosten gærer. Den malolaktiske gæring er ovre inden udgangen af vinteren, og herefter lagrer vinen i 24 måneder. En del af vinen ligger på store 50 hektoliter fade. En lille del af vinen lagrer på barriques, der har været anvendt én gang tidligere. Når vinen er tappet på flaske, lagrer den i yderligere 12 måneder på flaske, før den sendes på markedet.

Duftmæssigt er først tanke lidt våde fade, røg, vanilje, kirsebær, blomster, krydderier, lakridsrod og en lidt urtet duft. Virker ganske rutisk, svag animalsk … med lidt babybræk (på den gode måde). Smagen er præget af god syrlighed, fortsat lidt krydret smag … meget intens, lethed, elegance, grønne toner, lidt tobak og blide tanniner.

Forhandles af Theis Vine, pris 569,95 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Mathilde et Yves Gangloff, La Barbarine Côte-Rôtie, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

På adressen Rue de la Garenne 2 for enden af en blind vej i Condrieu … lige dér hvor bjerget Cote Bonnette begynder at rejse sig … finder vi et lille vingård, som ligger smukt og uforstyrret på dette maleriske sted. Det er Domaine Mathilde et Yves Gangloff , som står bag denne La Barbarine Côte-Rôtie … noget af det bedste vin, som Rhône kan byde på.

Jeg har tidligere smagt både Gangloffs Saint-Joseph i en årgang 2009 samt hans anden Côte-Rôtie La Sereine Noire i årgang 2006, og det er sindssygt flotte vine.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône.

Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Delas Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark. I starten solgte han sin druer til andre producenter, men begyndte hurtigt at lave sine egne vin. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves også flere marker, og i 1987 begyndte han at sælge vinene under ejet navn.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler, og har bl.a. et par gamle Gretsch and Telecaster. Han har haft en rockgruppe sammen med et flok kolleger fra et andet vinhus, nemlig Domaine George Vernay, som er også til både blues og jazz.

Mathilde var som Yves også meget kunstnerisk .. og dermed et perfekt match for Yves. Hun sang jazz, designede sæber og hjalp ellers Yves i arbejdet på vingården. Desværre døde Mathilde i 2011 i en alt for ung alder … blot i starten af 50’erne.

Som vinmager er Yves Gangloff er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Her har vi Gangloffs La Barbarine Côte-Rôtie, som kommer fra forskellige Côte Blonde parceller med yngre vinstokke, nemlig parceller på markerne Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke nye egefade under den omkring 18 måneder lange lagring, og han iblander også mellem 5-10% Viognier alt efter årgang. I 2006 er der anvendt 8% Viognier.

Som på alle Gangloffs vine er etiketten selvfølgelig malet af hans kunstneriske bror.

Og hvilken vin. I næsen rustik med flæsk, røget bacon, blæk, røg, hengemt kælder, et urtet touch, balsamiske noter, sorte kirsebær, brombær … hold da op, hvor dufter denne vin bare helt fantastisk. Nogle gange er det svært, at overføre indtrykkene til papir … og dette er helt sikkert én af de gange.

I munden har vinen peber, krydderurter, violer, lakrids samt en mørk, … nærmest sort og aromatisk frugt, som holder den præcise mørke frugtintensitet i hele smagsforløbet. Flot balance. Virkelig en vin med både muskler, elegance, kølighed … lige præcis den kølighed, som ofte findes i Nordrhône. Det er voldsomt godt … totally commited … det er lige mig.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en årgang 2009 eller 2011 kan købes til 559 kr.

Rating 6,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Roberto Voerzio, Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Frankrig til Italien … til Frankrig og nu igen til Italien. Vinene til bestyrelsesmødet fulgte vist et mønster … både hvad lande og årgang angik? Her en rigtig flot og stram Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza fra vinhuset Azienda Agricola Roberto Voerzio.

Roberto Voerzio holder til i La Morra og er én af de mest hypede producenter i Barolo området.

Roberto grundlagde sin vingård i hjertet af Langhe i 1986. Han startede ud med 2 hektar, men har gennem årene formået at købe flere af de mest prestigefyldte marker for fremstilling af Barolo, nemlig parceller på marker som La Serra, Brunate, Cerequio, Sarmassa, Rocche dell’Annunziata og Fossati.

Alle disse marker er af ubestridelig Grand Cru kvalitet, skønt der ikke eksisterer en officiel klassifikation.

Roberto Voerzio har i dag lidt over 20 hektar vinmarker og har samtidig øget antallet af vinstokkene på nogle af de nye marker, mens han omvendt har reduceret udbyttet på nogle af de bedste marker. Samlet producerer Roberto mellem 40.000 til 60.000 flasker om året … afhængigt af høsten.

Hvad fremstillingen af Barolo angår regnes Roberto Voerzio af mange for modernist, men sagen er næppe så enkel. Tilgangen forener afgjort klassiske traditioner kombineret med en mere moderne indsigt og fremgangsmåde.

Arbejdet i marken gives højeste prioritet og tilgangen er usædvanlig omhyggelig, arbejdsintens og tidskrævende. Der foretages betydelig grønthøstning for at holde høstudbyttet lavt og udbytterne for de respektive Baroli er blandt de laveste i området, vanligvis mellem 22-25 hektoliter pr. hektar.

Druerne til denne Langhe Nebbiolo Vigneti San Francesco Fontanazza kommer fra San Francesco skråningen i La Morra og fra Fontanazza skråningen, som er en del af Brunate, og materialtet ville i hænderne på mange andre producenter blive vekslet til en Barolo. Der sker 100 % afstilkning af druerne forud for gæringen i rustfrist og de efterfølgende 12 måneder på små franske fade.

Om hold da op en dejlig næse, hvor der fornemmes lidt alder blandet med mørke kirsebær, moreller, champignon, blæk, let eukalyptus, blomster, våde fade, tobak, stramhed, syrlighed og et strejf af vanilje. I munden lækker med brændte note, kul, brombær, grønt og godt med tanniner med intens nerve. Tanninerne nærmest klæber til fortænderne, og er langt voldsommere end i Barbarescoen. Vinen er også mere nuanceret. Kræver sgu sin mand … men så er det jo godt, at man netop er dén mand.

Forhandles hos Løgismose Vin, pris 265 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2006 Château Grand-Puy-Lacoste, Lacoste Borie Pauillac, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

I byen Pauillac ligger 5. Cru vinslottet Château Grand-Puy-Lacoste, som dog anerkendes af de fleste Bordeaux eksperter værende bedre end dets 5. Cru status. Her har vi Lacoste Borie Pauillac, som er slottets andenvin.

Slottets historie går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var ejet af M. de Guiraud, som også var medlem af Parlamentet i Bordeaux. Herefter gik slottet i arv … først til én af Guirauds døtre, som selvfølgelig tog ægtemandens navn. Og da slottets navn dengang, efter de stolte traditioner bestod af et stednavn – her Grand-Puy – samt ejerens navn, ja så skiftede slottet også navn nogle gange.

Da en arving giftede sig med en Bordeaux advokat ved navn Saint Guirons, så ændrede ejendommen navnet til Grand-Puy Saint-Guirons. Da parrets datter giftede sig med François Lacoste, så kom slottet efterfølgende til at hedde Grand-Puy Saint Guirons-Lacoste.

François Lacoste og Marie-Jeanne de Saint Guirons havde tre børn, og efter parrets død var det deres søn Pierre-Frédéric Lacoste, som arvede slottet i 1844. Pierre-Frédéric Lacoste var en driftig mand, dybt engageret i vinslottet, og fik både genopbygget slottet og sat skik på vinproduktionen, så i 1855 blev dets status også officielt anerkendt ved optagelse i den officielle klassificering.

Vinslottet har undervejs – vistnok i 1700-tallet også frasolgt en del af markerne på den store, grussede Grand-Puy bakke. Køberen var Pierre Ducasse, og det var så starten på et andet Bordeaux slot, nemlig Château Grand-Puy-Ducasse.

I dag er slottet ejet, beboet og styret af François-Xavier Borie. Han købte slottet i 1978 … ja reelt var det vel hans far Jean-Eugène Borie, som købte slottet og overlod ansvaret til sønnen François-Xavier Borie. Jean-Eugène Borie var kendt som en af sin tids store gentlemen i Bordeaux og ejede 2. Cru slottet Ducru-Beaucaillou, hvor François-Xavier altså voksede op på med sine forældre, sin bror og sin søster.

Så det med vin ligger i blodet på François-Xavier, så udover skole … og senere kostskole, så gik tiden med at arbejde i faderens vineri. Derefter studerede den unge mand økonomi, siden ønologi, hvilket blev efterfulgt af lærepladser hos négociantfirmaer og et job i den internationale salgsafdeling af Christies auktioner … så erfaringen med vin var stor, da han overtog det nyindkøbte Château Grand-Puy-Lacoste.

I dag bor François-Xavier fortsat på Château Grand-Puy-Lacoste sammen med sin hustru Marie-Hélène og deres tre børn. I dag har han dog også overtaget driften af Château Ducru-Beaucaillou, men får dog hjælp i driften af Château Grand-Puy-Lacoste fra den ældste datter Emeline.

Château Grand-Puy-Lacoste har 90 hektar vinmarker med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 5% Cabernet Franc.

Denne andenvin Lacoste Borie Pauillac er i denne årgang 2006 lavet på 72% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot og 5% Cabernet Franc. Blendet varierer fra år til år … fx er der i seneste årgang 52% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 8% Cabernet Franc i vinen. Vinstokkene er gennemsnitlig 38 år gamle og vinen er lavet med en maceration på 3 uger efterfulgt af lagring 14-16 månederpå franske barriques, heraf 30% nye fade.

Duftmæssigt er her solbær, godt med solbær, chokolade, kælder, brændte fade, jord, toast, kanel og mynte. Smagen har god syrlighed, tanniner, grønne blade, røde bær … solbær, godt med bid … god friskhed og grønne toner i eftersmagen. Absolut en af de bedre vine fra Bordeaux.

Har ikke fundet årgang 2006 på nettet, men en årgang 2009 kan købes i SuperBest i Hjørring til 210 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2006 Produttori del Barbaresco, Barbaresco, Piemonte, Italien

Skriv en kommentar

Fra Frankrig til Italien … denne gang var jeg stålsat på, at det var en Piemonte vin, og jeg fik ret. Vinen var nemlig en klassisk Barbaresco fra kooperativet Cantina Sociale Produttori del Barbaresco, som netop ligger i byen Barbaresco.

Produttori del Barbaresco regnes for at være italiens bedste vinkooperativ. Succesen skyldes bl.a. at man kan koncentrere sig om én druesort og ét vindistrikt. Produttori del Barbarescos vinavlere dyrker således kun Nebbiolo. Vingården er specialtilpasset til den tanniske druesorts særlige krav og vinmageren har perfektioneret husets raffinerede Barbarescostil gennem en menneskealder.

Allerede tilbage i 1894 forsøgte Domizio Cavazza at samle bønderne i Barbaresco. Han var rektor for den kongelige landbrugsskole i Alba, boede i Barbaresco og grundlagte kooperativet Cantine Sociali, som bestod af 9 Barbaresco vingårde. Cavazza havde forstået, at der var forskelle mellem Nebbiolo druer dyrket i Barolo distriktet sammenlignet med de samme druer, der blev dyrket ved Barbaresco.

Kooperativet Cantine Sociali måtte dog lukke i 1920 pga. økonomiske problemer i kølvandet på fascismen. Men i 1958 fortsætter en præst i Barbaresco Domizio Cavazzas idé og grundlægger igen kooperativet … nu med 19 små vinavlere. De kalder kooperativet Produttori del Barbaresco … eller helt nøjagtigt Cantina Sociale Produttori del Barbaresco.

De første årgange vine fra Produttori del Barbaresco blev lavet i kælderen i den kirke, hvor præsten prædikede, men nogle år senere byggede man det vineri, hvor kooperativet i dag fortsat laver vinene. Kooperativet er også vokset og tæller i dag 56 medlemmer, som dækker omkring 100 hektar vinmarker i Barbaresco appellation. Det er næsten 17% af de samlede vinmarker i området og giver en årsproduktion på omkring 420.000 flasker vin.

Hver familie/medlem af kooperativet har fuld kontrol over egen jord, men dyrker Nebbiolo druerne efter anvisninger fra kooperativet.

Produttori del Barbaresco råder over 9 Single Vineyards eller Cru’er, som de også kaldes. Det er markerne Asili, Muncagotta (tidligere Moccagatta), Montefico, Montestefano, Ovello, Pajé, Pora, Rabaja og Rio Sordo, som hver især har forskellige terroir.

Produttori søger kompromisløst at bevare disse terroirs særkender i smagen af vinene, og disse vine er Produttoris stolthed og flagskibe.

Produttori del Barbaresco er verdensberømte for at lave nogle af Piemontes bedste vine til prisen. Hvor andre producenter har benyttet ratings og lav produktion i visse årgange til at skrue priserne op til nye højder, der har Produttori bevaret jordkontakten og tænkt på kunderne, og derved fået en meget stor fanskare verden over.

De sidste 10 år har man ydermere høstet op til 95 point hos Robert Parker flere gange og vinene har fået de 3 glas 11 gange, hvilket gør Produttori til 1-stjernet producent. Man har endda nogle gange fået de 3 glas i Gambero Rosso for husets almindelige Barbaresco, hvilket siger noget om den ualmindeligt høje kvalitet.

Og det er netop den “almindelige” Barbaresco, som vi her har i glasset. Nogle år er vinen lavet med druer fra nogle af ovennævnte Cru-marker. For 2006 kan jeg ikke se, hvor druerne kommer fra. Der står alene, at de kommer fra forskellige marker i DOCG zonen. Lavet på rustfri ståltanke med maceration på 24 dage og lagret 24 måneder på store egetræsfade. Der produceres årligt 250.000 flasker af denne vin.

I glasset en tak mørkere end de forrige vine, men fortsat til den lyse, klare side. Næsen har også lidt mere kraft med lidt kirsebær, hindbær, blomster … roser og violer, grønne noter, tobak, røg, søde krydderier samt syrlig noter. I munden er der kraft, men vinen er cremet og blød … næsten fløjlsblød med god tørhed, godt med syre … faktisk ret meget syre og tydelige tanniner. Eftersmagen er lang og syrlig med et smule bitterhed. Flot vin … den kan jeg rigtig godt li’.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 219,95 kr., men alene 169,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2006 Louis Latour, Domaine Latour Corton Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Næste vin var også en Bourgogne … men et pænt step op smagsmæssigt. Da vinen efterfølgende blev afsløret i blindsmagningen, så viste det sig også, at der var tale om en Grand Cru vin, nemlig en 2006’er Domaine Latour Corton Grand Cru fra Louis Latour.

Maison Louis Latour kaldes også Kongen af Corton. Vinhuset er grundlagt i 1797 af Denis Latour, regnes for det førende Bourgognehus i Aloxe-Corton og er kendt for deres konstant høje kvalitetsniveau.

Louis Latour er ikke bare et Bourgognehus – Louis Latour er højt respekteret for deres evne til at kombinere århundreders gamle traditioner med innovation – også uden for Bourgogne; og er kendt som pionérer i produktionen af fine vine fra bl.a. de sydfranske områder Ardeche og Côrteaux de Verdon.

Latour-familien har været vindyrkere siden det 17. århundrede. Familien har med tiden opbygget et unikt domæne på mere end 48 hektar i Bourgogne med bl.a. Grand Cru marker i Chambertin og Romanée-Saint-Vivant i Côte de Nuits samt Corton-Charlemagne og Chevalier-Montrachet i Côte de Beaune.

Alle druer fra Louis Latours vinmarker i Bourgogne vinificeres og lagres i det smukke cuverie på Château Corton Grancey i Aloxe-Corton. Dette cuverie var det første af sin art, der blev bygget i Frankrig og er den dag i dag stadig hjertet i produktionen af vinene fra Louis Latour. Her laver huset hvert år omkring 130 forskellige Bourgogne vine.

Her har man skabt et særligt produktions anlæg med et jernbane- og elevatorsystem, der bl.a. sikre mosten kan føres fra det ene kar til det andet uden brug af pumper. Ved at undgå pumper, mindskes risikoen for at vinen oxiderer.

Det er også dér i Aloxe-Corton, at vinhuset har deres juvel … 33 hektar vinmarker, som ligger med udsigt til det smukke Château Corton Grancey.

I dag ledes foretagendet af 11. generation af Latour familien, nemlig Louis-Fabrice Latour som administrerende direktør, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på Boris Champy, som selv kommer fra en vinfamilie i Champagne og derudover har arbejdet i Bordeaux.

De parceller der bruges til denne Domaine Latour Corton Grand Cru, er netop de marker, som ligger med udsigt til Château Corton Grancey. Det er fire parceller, nemlig Grand Cru markerne Clos du Roi, Les Bressandes, Les Grèves og Les Perrières.

På disse marker arbejder man på, at druerne får en stor koncentration, det vil sige man begrænser udbyttet pr. vinstok igennem hele sæsonen. For at sikre optimal modenhed, høstes druerne sent. Jorden i området indeholder både limsten, grus, sand og kalk.

Vinen laves i store, åbne kar og lagrer 10-12 måneder på barriques, heraf 15 nye fade.

I glasset lys, transparent og teglfarvet saft med en ganske aromatisk næse med lidt stald, blomster, jordbær, kirsebær, stikkelsbær, rosmarin og lidt balsamiske noter iblandet lidt lakrids og et svagt krydret strejf. Dufter voldsomt dejligt. Smagen er præget af et utrolig lethed, elegance og blødhed med stor tørhed, tanniner, som markerer men ikke bidder, let lakrids, lidt grønt, kalk og sten. Den smager altså virkeligt godt.

Forhandles bl.a. af Salling, hvor den kan fås til 494,95 kr.

Rating 6/7  

Vinanmeldelser

2006 Domaine Machard de Gramont, Pinot Noir Vierge Romaine, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Mandagen bød på bestyrelsesmøde … og en række flotte vine. Første i rækken var denne bourgognevin … Pinot Noir Vierge Romaine fra vinhuset Domaine Machard de Gramont, som ligger i byen Prémeaux-Prissey ved Nuits-Saint-Georges i Côte de Nuits.

Domaine Machard de Gramont er en traditionel familieejet vingård, der i dag drives af Arnaud Machard de Gramont sammen med hans to sønner Alban og Alexis efter de gamle traditioner.

Vingården har været i familiens eje siden 1830 … oprindeligt som negociantfirmaet Dufouleur. Arnaud drev oprindeligt vingården sammen med sine to brødre, men brødrene brød samarbejdet i 1984 og delte vinmarkerne.

Broderen Bernard Machard de Gramont etablerede Domaine Bernard Machard de Gramont, som i dag drives af hans datter Axelle Machard de Gramont, mens den tredje broder etablerede Domaine Chantal Lescure i Nuits-Saint-Georges.

Domaine Machard de Gramont har samlet 20 hektar vinmarker i et område fra Chenôve syd for Dijon til Puligny-Montrachet syd for Beaune … og nogle af de bedste parceller i området. De fleste marker ligger omkring vingården, men deres lille parcel i Puligny-Montrachet – Chardonnay druens højborg – har de arvet.

Der er lavet vine på gården i mange generationer, hvilket bl.a. en gammel vinkælder fra det 11. århundrede også vidner om. Det er selvfølgelig med fantastiske hvælvede lofter, som giver den gamle kælder et katedral-lignende udseende.

De røde Bourgogner laves efter den klassiske og arbejdskrævende opskrift med lang gæring og en del af stilkene på druerne. Vinifikationen sker i åbne fade med daglig bearbejdning for at udtrække så mange smagsnuancer og så meget farve som muligt. Efterfølgende modner vinene på små egefade i 15–20 måneder afhængig af kvalitet og type. Der produceres omkring 100.000 flasker årligt på Domaine Machard de Gramont.

Her har vi én af husets klassiske røde Pinot Noir vine fra marker i omegnen af Nuits-St.Georges. Lagret 15 måneder på fortrinsvis gamle egetræsfade.

Duftmæssigt rustik, landlig stil … mens jeg ikke fandt så mange typisk Pinot Noir noter. Det gjorde de andre rundt om bordet dog. Jeg noterede mere lidt balsamiske dufte, et let støvet udtryk, jord, bitter nødder, lidt tobak, cigaræsker og syre/stramhed. I munden dog en dejlig lethed med god syre, kølig stil … kirsebær. Dejlig vin. Ratingen vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en årgang 2008 koster 139,75 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.

Domænet blev etableret i 1953, men har siden 1999 været drevet af Gilles Ferran, som er 3. generation af Ferran familien på stedet.

Navnet Escaravaille stammer fra det provencalske ord for “bille”. Logoet for stedet er da også en stor, fed og sort skarnbasse. Navnet har været knyttet til stedet siden 1600-tallet, hvor stedet ejedes af en præst fra Avignon, der altid bar en sort kappe og derfor fik øgenavnet Escaravay.

Gilles Ferran er uddannet ønolog fra Montpellier og havde assisteret faderen Daniel Ferran på domænet i 10 år, før han overtog domænet. Gilles Ferran var studiekammerat med ønologen Philippe Cambie og arbejder tæt sammen med ham i dag.

Blandt andet laver Ferran vinen Domaine de Calendal, Plan de Dieu fra Cambies egne vinmarker. Og den har vi jo tidligere smagt og skrevet om her på bloggen. Og Philippe Cambie har i øvrigt også for et par år siden “liket” min lille blog … så på den måde er det jo en lille verden.

Domaine des Escaravailles har i dag i alt 65 hektar vinmarker, hvoraf de 40 hektar er beliggende i Rasteau, og de resterende 25 hektar er fordelt ud over Cairanne, Villedieu og Saint Roman.

En af de store fordele for dette vinhus er at markerne ligger højt (250 m) med stejle skråninger i slugterne, så vinstokkene er sikret en god eksponering i forhold til solen og en effektiv dræning af jorden, og i højden er druerne grundet det relativt kølige klima i stand til at give en friskere og mere aromatisk most.

Gilles arbejder hårdt for at hæve sig til den absolutte top i området, og derfor har han hyret netop Philippe Cambie, som er meget kendt for sin indsats i Châteauneuf-du-Pape, hvor han i dag konsulterer mange tophuse. Dette samarbejde har – udover tiltag som lavere udbytte, senere høst og strengere selektering – medført, at man hvert år på domainet deklassificerer en stor del af høsten for at sælge den som bulkvin til en del af Rhônedalens mest anerkendte négocianter.

Høsten foregår med håndkraft, og der bliver foretaget både sortering ved høsten og igen i kælderen inden produktionen kan begynde – så kun det bedste er godt nok for Ferran. Druerne afstilkes helt, vinificeres og lagres i kældrene, som ligger halvt under jorden i højderne ved Rasteau.

I dag laver vingården omkring 150.000 flasker, fordelt på en række forskellige appellationer og cuvéer.

Druerne til La Ponce kommer fra vinmarker i 150-200 meters højde i Rasteau. Jordbunden hovedsagligt består af rødt og gult ler. Vinen er lavet med 80% Grenache fra 80 år gamle stokke samt 20% Syrah fra 35 år gamle stokke. Høstudbyttet ligger på omkring 38 hektoliter pr. hektar. Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en meget streng sortering, hvorefter de afstilkes helt. Gæringen finder sted over 30 dage ved 28 grader, hvorefter vinen lagres separat. En mindre del lagres i barriques i omkring et år.

Duftmæssigt er her klassiske Rhône dyder med Rhône/Provence krydderier, blæk, solbær, mørke kirsebær, chokolade og lidt sødme. Smagen er fyldig, med solbær, peber, blæk og god balance. Virkelig en dejlig vin.

Forhandles af The Wine Company, pris 125 kr., og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Viña Cobos, Cobos Malbec, Mondoza, Argentina

Skriv en kommentar

Byggemødets topvin blev denne Cobos Malbec, som er vinhuset Viña Cobos’ top Malbec. Den laves kun i ekstraordinært gode årgange og laves på de bedste druer fra 60-80 år gamle stokke. Efterspørgslen på de unikke dråber er meget stor, så denne topvin fra Viña Cobos er ikke blot én af de bedste, men samtidig én de mest sjældne og eksklusive vine fra Sydamerika.

Viña Cobos er sammen med Nicolas Catena toppen af kransekagen inden for argentinsk vin. Cobos er et joint venture mellem den californiske superwinemaker, Paul Hobbs, Marchiori-familen, der ejer vinmarkerne og Luis Barraud, en fransk ønolog.

Paul Hobbs er kendt som pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion, og er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker. Paul Hobbs’ far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket sønnen for at lave vin.

Paul Hobbs er ønolog og startede sin vinkarriere hos Robert Mondavi i starten af 1980erne. Det er almindelig kendt at mange der startede hos de store huse i 80’erne senere har haft stor succes efter de fandt andre vinmarker. Stags Leap, Caymus m.v. bare for at nævne nogle få.

Senere fik Paul ansættelse hos Catena i Argentina inden han senere startede sin egne vingård i Californien. Hobbs har altid bevaret kærligheden til Argentina, bl.a. via sit kendskab til området gennem Catena og ja, så mødte han også sin kone dernede.

Ud over sine egne huse er han også konsulent for en del vinhuse i Argentina, pt. har han konsulentopgaver for 14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.

Vingården har sit navn Cobos efter navnet på de lokale dværgugler, som bygger rede i jorden omkring Viña Cobos. Andre siger, at navnet Cobos er valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet Mendoza én stor ørken!

Lige en sjov historie, som jeg har fundet om Hobbs tid hos Catena. Det var nemlig hos Catena, at Hobbs lærte at lave Malbec, men det var slet ikke meningen. Catena havde slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolás Catena, om de ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.

Året efter gjorde Hobbs det alligevel i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin vinmager kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, som Nicolás Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.

Nå, men tilbage til denne topvin Cobos Malbec, hvor druerne kommer fra én af Mendozas bedste vinmarker, nemlig Marchiori, som er på 52 hektar og beplantet med vinstokke, som er op til 80-90 år gamle, primært med Malbec, men på marken er der også Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Merlot. Vinstokkene er upodede, og der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker til at holde druerne kølige og intakte.

Vinmarken ligger ved byen Pedriel i Luján de Cuyo regionen i Mendoza, der er Argentinas vinøse centrum. Normalt er argentinske vinhuses besiddelser spredt meget ud rent geografisk, men Cobos laver fortrinsvis vin fra Marchiori i Lujan de Cuyo, men også i Valle de Uco på marker op til 1.400 m over havets overflade.

Efter høst gærer vinen i store 8 tons lukkede rustfrie ståltanke. Først 4-5 dages kold maceration … og en samlet macerationsperiode på hele 31 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i tønder i 8 måneder, hvorefter vinen lagrer 18 måneder på franske Taransaud eg og sluttelig flaskes ufiltreret.

I glasset en virkelig sort og fed satan … hold da op. Næsen er kakao, chokolade, blommer, engelsk lakrids, blomster, blyanter … virkelig saft og kraft. I smagen er der også smæk for skillingerne, men pakket ind i fløjl. Den er cremet, blød og i flot balance med eg, cigarkasser, svampe, krydderurter, solbærmarmelade. Den bliver trods høj power og fedme aldrig for meget … der er en nærmest fin harmoni i vinen. Hmmm, smager fremragende.

Forhandles hos Philipson Wine, hvor prisen er 1.269,95 kr. for en flaske, men “kun” 999,95 kr. ved køb af 12 flasker. Jeg købte mit eksemplar i Tyskland, hvor prisen var lidt mindre.

Rating 6,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger