Vi skulle i endnu større udstrækning mærke, at Gert E havde været på ferie i Toscana, for den næste vin blev en 2019 Brunello di Montalcino fra vinhuset Col d’Orcia.

Vinhuset ligger omkring 5-6 kilometer syd for Montalcino by mellem Castelnuovo dell’Abate og Borgo Santa Rita.

Col d’Orcia er én af de ældste vingårde omkring Montalcino, og har spillet en rolle i historien om Brunello. Vingården stammer helt tilbage fra 1890, hvor ejendommen – jf. gamle journaler – var ejet af Franceschi familien fra Firenze. Gården hed dengang Fattoria di Sant’Angelo in Colle.

I 1933 præsenterede Fattoria di Sant’Angelo in Colle allerede sin første Brunello på en vinudstilling i Siena, og det var vel og mærke årtier inden Brunello vinene for alvor slog igennem på verdensscenen, blev berømte og efterspurgte af vinelskere.

Da ejendommen senere i 1958 arves af brødrene Leopoldo og Stefano Franceschi, så må vingården pga. stridigheder imidlertid opdeles i to vingårde. Da vilkårene for delingen bl.a. indebar, at ingen af brødrene måtte kalde deres nye vingårde for det gamle navn Fattoria di Sant’Angelo in Colle, så kaldte Stefano Franceschi opkaldt sin gård Col d’Orcia, hvilket betyder bakken over Orcia, efter floden, der løber gennem ejendommens marker.

Stefano Franceschi blev senere gift ind i den kongelige spanske familie under Kong Juan Carlos, men Stefano og hans kone fik ingen børn, så i 1973 solgte Stefano Franceschi Col d’Orcia Società Agricola til familien Cinzano fra Piemonte under ledelse af greven Alberto Marone Cinzano. Han drev i forvejen et stort firma indenfor spiritus og havde således netværket til at sælge vinene fra Col d’Orcia.

Imidlertid var der i 1973 ikke meget vinproduktion tilbage på Col d’Orcia, som i stedet havde en bred vifte af afgrøder, bl.a. hvede, tobak, oliven og vindruer. Og der var endda kun få hektar med druer. Men den udvikling vendte greven hurtigt, og allerede i 1980 havde vingården 70 hektar vinmarker.

I 1992 overtog grevens søn Francesco Marone Cinzano driften, og han har siden fortsat med at udvide vinmarkerne, og har siden fordoblet vinmarkerne.

I dag har vinhuset således samlet 140 vinmarker, hvoraf ikke mindre end 108 hektar er Brunello-marker, hvilket gør Col d’Orcia til den tredje største ejer af Brunello vinmarker i Montalcino.

Der dyrkes selvfølgelig primært Sangiovese druer, men der dyrkes også andre sorter som fx Cabernet Sauvignon, Pinot Grigio, Merlot, Ciliegiolo, Chardonnay, Moscadello di Montalcino, Petit Verdot og lidt Syrah.

Markerne er fordelt på 9 større parceller/vinmarker, nemlig Poggio al Vento, Bozzolino, Olmaia, Giardino, Pian di Vitino, Nastagio, Pascena, Campone og endelig Banditella.

Denne Brunello di Montalcino er lavet på Sangiovese druer fra marker i 300 meters højde på Sant’Angelo bakken med udsigt over Orcia-floden.  Vinen er lavet med gæring og maceration over 18-20 dage ved 28 grader i 150 hektoliter ståltanke.

Efter endt fermentering er vinen så lagret 4 år … heraf 32 måneder på Alliere di Slavonia egetræsfade på 25-50 hektoliter og derefter minimum 12 måneder på flaske før frigivelse.

I næsen er vi godt nede i skovbunden … skovbund, tobak, gazebind, rå champignon, svampe, læder og grøntsagsfond. Frugten er mest kirsebær og brombær suppleret af træ samt en anelse vanilje … virkelig skøn og sangiovesisk.

I munden er det en tør vin med en tør balsamisk syre, mørke og let bitre kirsebær og ellers godt med tanniner. Smagen er fyldig, rund og kompleks og dejlig afbalanceret … tanninerne virile og stramme, helt som de skal være, mens frugten også er pænt fremme og sikrer, at det også bliver en frugtrig vin … 95 point.

Forhandles hos Erik Sørensen Vin, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7

Badia di Morrona aka Società Agricola Fondiaria Ligure Toscana ligger på adressen Via del Chianti lidt nord for byen Terricciola i Chianti-land omkring 20 kilometer øst for Livorno og derfra har jeg nu smagt denne 2021 I Sodi del Paretaio Riserva.

Vinhuset ligger på et sted, hvor der oprindelig tilbage i det første årtusinde lå et gammelt kloster grundlagt af Ugo dei Cadolingi og det blev først drevet af cluniacensi benediktinermunke og derefter af kamaldolsiske munke.

Fra 1482 blev det sommerresidens for biskopperne af Volterra og senere fra 1681 – hvor Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede alle italienske stater til et kongerige og konfiskerede ​​kirkens ejendom – havde forskellige ejere.

Sådan fortsatte det frem til 1939, hvor den gamle ejendom og vingård blev købt af greven fra Gaslini Alberti familien, der i forvejen ejede Italiens største forsikringsselskab.

Det var Duccio Gaslini Alberti, der via sit arbejde fik genoprettet det gamle kloster og vinmarkerne til dets tidligere storhed. Han fik også udvidet vineriet i en del af klosteret, fik renoveret vinkælderen og lavede plads til flere barriques, men senere overtog sønnen Egidio Gaslini Alberti driften.

I dag drives vingården af Egidios 2 sønner Filippo og Alessandra Gaslini Alberti, som også i starten af 2000’erne byggede den nye vingård i Terricciola. Den nye vinkælder og vineri er i dag hjemsted for vinhuset Badia di Morrona og deres vinproduktion.

I dag er næste og 4. generation i form af  Francesca, Lorenzo og Niccolò også langsomt ved at komme med i driften på vingården, som faktisk kan prale med at eje ikke mindre end 600 hektar jord mellem Pisa og Volterra.

Det meste er skove og kun 40 hektar er olivenlunde og 110 hektar er vinmarker på bakkeskråningerne nær Cascina floden mellem Terricciola og Casciana Terme Lari. Omkring 60% af vinmarkerne er tilplantet med Sangiovese, mens der derudover er parceller med både Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Syrah.

Denne 2021 I Sodi del Paretaio Riserva er lavet på 100% Sangiovese, hvor gæringen er sket i store rustfrie ståltanke, men efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder på store 44 hektoliter franske egefade og så ganske kort tid i betontanke før aftapning på flaske.

Så for pokker … sikke en duft, der både har masser af Sangiovese aromaer med sød tobak, syltede champignon og en frugt domineret af sorte kirsebær. Man for satan hvor er den samtidig landlig og vild animalsk med mødding, lakridspastiller samt sød finsk og tør engelsk lakrids, lidt koncentreret oksefond, babybræk – på den fede måde – våde fade, en vis modenhed i frugten, der – som sagt – mest er sorte kirkebær samt blommer, mulle skovbund og møbelolie.

Der er sgu også skruet godt op for volumen i smagen … her er det ikke småpjattet, tynd eller slank Chianti, men en mørk og seriøs en af slagsen, hvor man allerede fra start mærker Sangiove druens høje og massive tanninbid, der er tørt og virkelig – som god Brunello – massivt. Derfor lammer og sætter vinen sig på fortænder og i overmunden på helt overlegen måde sammen med en balsamisk og frisk syre. Dette er sgu en virkelig lækker Chianti på højeste niveau. 94 point.

Denne flaske er tilsendt fra vinhuset, men kan i Danmark fx købes hos Nemogaarden, hvor en flaske årgang 2020 koster 149 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7