2010 Domaine Santa Duc, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, Rhône, Frankrig

2010 Santa Duc, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, Rhône, FrankrigEfter en omgang julefrokost lørdag, hvad trænger man så til en kedelig, regnfuld søndag? Lidt rødvin selvfølgelig, og hvad er mere passende end en simpel, skøn Rhônevin … nu bullshit Sherlock, en Vin de Pays de Vaucluse Les Plans fra Domaine Santa Duc, som ligger byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1874, ejes og drives af Yves Gras, som er 5. generation på stedet. Han overtog stedet efter sin far i 1985. Yves Gras anses for at være en af de førende producenter af Gigondas, hvor huset ejer omkring 12 hektar. Hertil kommer yderligere 14 hektar i andre appellationer, herunder Châteauneuf-du-Pape, hvor Gras i 2009 købte 1,2 hektar (Lieu-dit Sainte Vierge) og i 2012 yderligere 2,5 hektar (Lieux-dits La Font du Pape og La Crau).

Domænets vinmarker i Gigondas er fra 2012 certificeret agriculture biologique, og der laves årligt omkring 120.000 flasker fra Domaine Santa Duc og herudover ca. 200.000 flasker Selection Santa Duc på druer, som er  købt af venner og bekendte, som tidligere leverede til bl.a. Guigal.

Robert Parker har gjort Santa Duc og Yves Gras verdensberømte. Gennem de sidste 20 år har Yves’ vine scoret topanmeldelser hos den amerikanske guru kulminerende med to gange 97 point til 2007 årgangen. Parker har flere gange udråbt Santa Duc til at være den bedste producent i Gigondas i skarp konkurrence med St. Cosme, og Parker bruger Yves som “konsulent” for Gigondas.

Denne “landvin”, Vin de Pays de Vaucluse Les Plans er her i årgang 2010 lavet på 50% Grenache, 25% Syrah, 15% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer både fra husets egne marker i Roaix (Grenache og Merlot), mens de øvrige druer er købt hos nogle af de vinavlere, som Yves Gras arbejder sammen med. Vinen har alene lagret på stål og flaske.

Duftmæssigt jordbær, peber, læder, mørk chokolade. Smagen er meget frugtrig, og det mærkes tydeligt, at vinen ikke har lagret på eg … ikke at det er dårligt, for det giver godt med frisk frugt i smagen sammen med peber, krydderier, god stor tørhed, og tanninerne bider heller ikke, så alt i alt et fornuftigt glas vin, som passer super godt til at give en smule varme på denne våde, blæsende søndag.

Forhandles hos Bichel Vine, pris 69,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 Cline Cellars, Cashmere, Californien, USA

2010 Cline Cellars, Cashmere, Californien, USAUgen bød på denne vin til en reception … en “Rhônevin på steroider” kunne man vel ret passende kalde den. Vi er i Sonoma, Californien USA, hvor vi finder vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.

Fred grundlagde Cline Cellars i 1982, da han købte en lille vingård i Oakley i Californien med pengene fra en lille arv efter sin morfar, Valeriano Jacuzzi, som var én af syv Jacuzzi brødre, som opfandt Jacuzzi boblebadet. Fred var én af de første amerikanske vinmager til at plante de franske Rhône sorteri Californien, og han er også én af ​​de oprindelige Rhone Rangers.

Rhône Rangers er en sammenslutning af amerikanske vinproducenter, som producerer og markedsfører amerikanske vine, som laves efter forbilledet i Rhône, og gruppen omfatter bl.a. den legendariske Randall Grahm fra Bonny Doon Vineyard, Joseph Phelps fra Joseph Phelps Winery, Bob Lindquist fra Qupé Wine Cellars og en række andre andre kendte producenter.

I 1991 flyttede Fred og hustruen Nancy imidlertid vinhuset fra Oakley til en 350 hektar stor ejendom i Carneros regionen i Sonoma Valley. Ejendommen i Sonoma var oprindelig fra 1850’erne og havde haft en omtumlet tilværelse som mejeri, dambrug og seneste med hesteopdræt. Stedet havde før den tid endda været tidligere indiansk Miwok landsby.

I dag er Cline Cellars bedst kendt for produktionen af ​​deres vine på gamle vinstokke. På husets marker i Oakley finder man Mourvèdre, Carignan, Grenache, Palomino og Zinfandel . Vinstokkene spænder i alder fra 80 til 120 år. Omkring 42 hektar Carignan og Zinfandel vinstokke blev plantet mellem 1906 og 1925 og 14 hektar af Mourvedre vinstokke kan dateres tilbage til 1920.

Vinmager på Cline Cellars har siden år 2000 været Charlie Tsegeletos, som også kommer fra en familie af vinproducenter, bl.a. havde hans oldefar, Guippe Guidotti, produceret vin i Guerneville området i Sonoma County i 1930’erne. Før Cline Cellars havde Charlie arbejdet hos Pendleton Winery, Hacienda Wine Cellars, D’Agostini Winery og Glen Ellen Winery.

Hos Cline Cellars er naturlig produktion i højsædet, bl.a. med brug af får for at fjerne ukrudt i vinmarkerne, og brug af kompost-te som gødning. Det er endvidere Californiens næstestørste soldrevne vingård, idet Cline Cellars har ikke mindre end 34.625 kvadratmeter solpaneler.

Cashmere er en såkaldt GSM vin, og er således lavet på 46 % Mourvèdre, 41 % Syrah og 12 % Grenache og blev oprindeligt lavet specielt for Hospice du Rhônes årlig vinfestival i Paso Robles. Hospices du Rhône er et non-profit center som beskæftiger sig med promovering, aktiviteter, uddannelse m.m. for private og fagfolk omkring Rhônes klassiske druer.

Mourvèdre og Grenache kommer fra Clines vinmarker i Oakley, hvor vinstokkene gror på meget tør, sandholdig jord. Syrah stammer fra Lake County (nordøst for Sonoma) og Suisun (Central Valley, øst for Sonoma).

Duftmæssigt helt klart en Rhône næse … men med lidt turbo … eller på steroider, kaldte jeg det vist. Udover kirsebær, hindbær og solbær i skøn forening sammen med den lidt krydrede duft, så dufter den også lidt af mynte, der er godt med sødme og chokolade. Smagen er fyldig … meget mere marmelade end dens europæiske søstre. Der er vanilje, sød lakrids … meget amerikansk, men meget velsmagende. Skøn vin.

Forhandles af Vinoble, pris 169 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

Vinaften 14. december 2013

Så kom aftenen, som de 4 gæve vinjyder havde ventet på .. vinaften igen … og denne gang endda med tema. Det var Jans idé, at vi skulle prøve at lave et tema med vine fra ét vinland … og jeg greb straks handsken, da det var mig, som skulle stå for det kommende arrangement. Jeg havde selvfølgelig valgt Italien som tema, og havde forberedt mig på flere fronter.

Italiensk vinaften

Som det første selvfølgelig en behersket italiensk opdækning … bemærk de dekorative små italienske flag på bordet. Hele herligheden havde da også kostet mig 14,95. Hvad der var mere vigtigt var imidlertid indkøb af et par italienske vine, men det vender jeg tilbage til senere … og så selvfølgelig en italiensk menu, som skulle forsøge at matche de italienske vine.

Her lige menuen for aftenen:

Menuen
Fik ikke taget fotos af alle retterne, men bringer da lige et par stykker.

Svineskank
Her lige 2 x svinestank inden marinering og braisering. De blev senere til en omgang Gnocchi di Castagne con Cinghiale Brasato, hvilket gerne skulle være noget i stil med kastanjegnocchi med braiseret vildsvin. Helt vilde var de nu ikk’.

Antipasta
Sjov lille antipasta, en Peperoni al orno con Maionese Tonno, dvs, bagte peberfrugter med hjemmelavet tunmayonnaise.

Cannoli Siciliani
Dolci Il mafioso Cannoli Siciliani, Mafiaens dessert, Sicilianske kagerør med ricottafyld … og så var alle vist godt mætte.

Nå, men det med vinene var jo også det vigtigste og det bærende element for hele aftenen. Jeg skulle udover to røde (som alle medbringer) sørge for en hvidvin og så en kultvin. Kultvinen var nem, hvad er mere passende end at vælge én af de mest berømte italienske vine, nemlig Sassicia. Det blev igen et imponerende felt af vine.

Vinene 14. december 2013

Listet op ser det sådan her ud:

Som vanligt også med links til mine beskrivelser og anmeldelser.

På den konkurrencemæssige side var det business as usual, idet Paul må lide den tort igen at skulle ha’ gave med, mens jeg løb med aftenens præmie. Paul, denne tekst har jeg bare kopieret fra sidste referat. Nå, men Paul havde faktisk været ude at finde en spændende gave, meget passende i form af 2 små italienske pølsespecialiteter, en Salame Boccone Di Cinghiale og en Salame Boccone Al Tartufo … altså vildsvin og trøffel. Hmmmm.

Vi bringer da sluttelig lige et foto af de to pølser Italiano:

Italienske pølsespecialiteter
Ellers blot herfra tak for en god aften drenge.

2010 Foradori, Morei Teroldego, Alto Adige, Italien

2010 Foradori, Morei Teroldego, Alto Adige, ItalienAftenens sidste vin havde Paul med og kommer fra Trentino-Alto Adige området, helt præcis fra byen Mezzolombardo, omkring 20 km. nord for Gardasøen. Området ligger imellem Garda-søen og Brenner-passet på kantet af Alperne. Her finder vi det lille vinhus Dall’ Azienda Agricola Foradori, som drives af Elisabetta Foradori.

Vingården er grundlagt af i 1901, og købes af Vittorio Foradori i 1929. Vingården drift overtages i 1960 af Roberto Foradori, men efter hans død i 1976 må hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen. Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som driver foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen.

Foradori driver i alt 26 hektar vinmarker, alle med lokale druesorter, bl.a. 80% med Teroldego, 15% med Manzoni Bianco og 5% Nosiola. Vingården producerer samlet omkring 160.000 flasker årligt.

Elisabetta er ønolog og har indført mange nye, gode skikke siden hun overtog kommandoen for godt 20 år siden. Hun startede med at plante nye stokke og anskaffe nye fade. En anden markant  ændring ligger i fremstillingsprocessen, hvor man ikke presser al mosten ud af druerne, men kun ca. 75 %, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk.

Elisabetta hører til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino-distriktet nær Alto Adige, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt kvindelige italienske vinmagere.

Vinen her Morei Teroldego er en enkeltmarksvin på 100 % Teroldego fra biodynamisk dyrkede marker. Teroldego er en lokal drue der kun gror i Trentino, og som  har sine optimale vilkår på de grusede, stenede sletter. Vinen har gæret og lagret 8 måneder på amfora med skaller.

Duftmæssigt er det sure kirsebær, kirsebærsten, stor mineralitet med sten og grus, mens smagen er let syrlig med bløde tanniner, urter og let røget fornemmelse. Spændende vin, og sjovt at prøve en drue, som jeg ikke har smagte så mange gange tidligere.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Bichel Vine, pris 259,75 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2005 Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma, Abruzzo, Italien

2005 Masciarelli, Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma, Abruzzo, Italien Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.

Gianni startede som vinbonde i 1978, og begyndte at producere de første vine i 1981.  Og Gianni har ikke sin lidenskab for vin fra fremmede, idet han nemlig i dag laver vinene i farfaren Giovanni Masciarellis gamle vinkælder på slottet Castello di Semivicoli, som huser Masciarelli Tenute Agricole.

Gianni startede med sølle 2,5 hektar, men ejer i dag hele 350 hektar fordelt på marker i provinserne Chieti, Pescara, Teramo og l’Aquila i Abruzzo. På de fleste dyrkes Montepulciano og Trebbiano, men der dyrkes også internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot and Cabernet Franc.

Jordbunden i denne del af Abruzzo består af et ekstremt mineralholdigt limstenslag. En del af vinstokkene har generationer på bagen, men Masciarelli omplanter løbende.

Der produceres årligt omkring 1,5 million flasker vin på Masciarelli, fordelt på 3 serier, Masciarelli Classico, Villa Gemma og Marina Cvetic, sidstnævnte opkaldt efter fruen i huset. Vinene eksporters til ikke mindre end 36 lande i verden, så der er med andre ord tale om en voldsom stor producent.

Castello di Semivicoli, det imponerende slot, som parret købte i 2004, anvendes som hotel med 11 værelser, kulturarrangementer, bryllupper og selvfølgelig store vinsmagninger. Hmmm, der gad jeg godt ha’ et par overnatninger. Fandme en stort og flot hotel.

Villa Gemma er Masciarellis prestige serie. Foruden den hvide og eksotiske Villa Gemma Bianco Colline Teatine fremstilles Villa Gemma Montepulciano d’Abruzzo. Denne vin i en årgang 1995 blev af Gambero Rosso i år 2000 kåret som Italiens bedste vine. Villa Gemma får næsten hvert år de hædersfulde 3 glas i Gambero Rosso, også i denne årgang 2005, som Parker har giver 90 point.

Druerne til Montepulciano d’Abruzzo Villa Gemma høstes fra en vinmark lige udenfor vingården. Udelukkende Montepulcianodruer indgår i vinen. Efter endt vinifikation lagres vinen i 36 måneder hvoraf de 24 måneder er på nye franske barriques.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der solbær, sultanarosiner, blommer og en anelse blæk. Smagen er kompleks med fin syre, god frugt og godt med power … og så alligevel i en perfekt balance. Eftersmagen er flot lang, tanninerne bløde … hmmm smager godt. Gjorde ikke et uudslettelig indtryk ved første glas, men her på anden dagen er jeg begejstret. Rigtigt dejligt. Kan godt lide kombinationen af blødhed, syre og frugtsødme, som bare styres i en skøn treenighed.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles hos Sigurd Müller, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 350-400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2005 Tenuta di Argiano, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2005 Tenuta di Argiano, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden. I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.

Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres “Grand Old Man”, Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin. Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien. Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.

Argianos vinmarker vokser på meget forskelligartet jordbund (terroir) og det giver nye muligheder for en innovativ winemaker. Således blev de franske druer til Solengi plantet af Noémia og Giacomo Tachis fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe en elangante Supertoscaner. Hans Vinding-Diers så tidligt at der var mulighed for at perfektionere nogle af de bedste Sangiovese Grosso druer og lave Suolo, ligesom Hans er manden bag Single Vineyard Brunelloen Orcaia, hvis druer vokser ikke på en, men 2 vinmarker med terroir af tufsten og limsten, vinen udtrykker således en særlig mineralitet i forholdt til Argianos “almindelige” Brunello.

Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog “The World’s Greatest Wine Estates”. Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.

Vinen her er husets almindelige Brunello di Montalcino. Det er denne vin, som ofte omtales som den “danske Brunello”, selvfølgelig 100% Sangiovese, lagret 24 måneder på eg. 2005 var ikke et stort år for Brunello som årene før og efter, fx 2004 eller 2006, men her fra Argioano virker 2005’eren nu meget fornuftig.

I glasset fremstår den helt perfekt med let brunrøde nuancer i halvt gennemsigtig vin. Duftmæssigt er der træ, kirsebær, balsamico, rabarber, popkorn og svag bondegård. Her på anden dagen er bondegården dog helt væk. Smagen er Sangiovese, god renhed og bløde tanniner, men fortsat den lidt balsamiske syre … måske en anelse flad i udtrykket. Men hvor jeg elsker Sangiovse.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Philipson Wine. 2005’eren kan jeg ikke finde, men 2008’eren sælges for 379,95 pr. flaske og 139,95 pr. fl. v/12 flasker. Sikke en forskel.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien

2011 Angelo Gaja, Ca' Marcanda di Gaja Promis, Toscana, ItalienAngelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for ”Kongen af Piemonte”, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille.

I 1996 købte Gaja endnu en toskansk vingård, nemlig Ca’ Marcanda, som ligger mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger – mulighed for at købe ejendommen og yderligere 80 hektar jord.

Det var imidlertid Gajas hustru Lucia som fandt på navnet Ca’ Marcanda, som på piemontesisk dialekt betyder noget i retning af ”huset hvor man tinger om noget” … inspireret af de svære forhandlinger om købet. Straks blev 60 hektar plantet til med vinstokke og i dag er der omkring 100 hektar hovedsageligt med Merlot, Cabernet  Sauvignon og Syrah.

Efter overtagelsen blev der bygget et state-of-the-art vineri. Arkitekten Giovanni Bo, som havde arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, stod for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som udgør Ca’ Marcanda. Bygningerne smelter ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet.

Der produceres tre vine fra Ca’ Marcanda og Promis er basisvinen, der laves på 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese. Merlot og Syrah er hentet fra forskellige parceller i Castagneto Carducci, mens Sangiovese kommer fra Pieve Santa Restituta i Montalcino. Lagres et år på en kombination af nye og brugte barriques. Her i årgang 2011 har vinen fået 93 point af Parker.

Duftmæssigt er der blæk, champignon, jord, lyserøde blommer, jordbær og lette krydderier. Smagen er tæt, skarp og med grønne noter. Det er næsten som jernbaneskinner … vinen er præcis på sporet, og fortsætter derudaf. Der er godt med tanniner, men de er blide og vinen er generelt meget let. Superblød frugt og rund … samtidig præcis og bidende. Sådan skal det være. Skøn vin. Her næste dag er vinen bestemt ikke blevet ringere … hvor er livet dejligt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, bl.a. Brdr. D’s Vinhandel, hvor vinen koster 299,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, Italien

2010 Poggio le Volpi, Tator Primitivo, Puglia, ItalienSidste vin i 1. runde blev denne Tator Primitivo fra vinhuset Azienda agricola Poggio le Volpi, som faktisk ligger i det mere ukendte vinområde Lazio i byen Monte Porzio Catone tæt ved Rom.

De fleste af husets vine kommer fra marker i området omkring vingården, men derudover laves der et par vine med druer fra andre områder, herunder denne Tator Primitivo fra Puglia området.

Poggio Le Volpi er grundlagt i 1990’erne af den unge ønolig Felice Mergè. Vinproduktion er dog ikke ukendt for ham, da han kommer fra en generation af vinproducenter. Farfaren Mario har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1920’erne og faderen Armando Mergé driver også vinhuset Femar Vini fra samme adresse som Poggio le Volpi.

Armando Mergé grundlagde Femar Vini i 1970’erne, og de to firmaer har fælles produktionsfaciliteter, bl.a. 6.000 kvadratmeter produktionslokaler, moderne  tappeanlæg og en sofistikeret forsøgslaboratorium, stor underjordisk kælder, der indeholder mere end 800 barriques.

De har selv begrænset areal marker, omkring 40 hektar ved Monte Porzio Catone, men har derudover tilknyttet en række vingårde rundt om i landet, så de kan sikre et stort udvalg af forskellige vine.

Tator Primitivo er lavet på 100% Primitivo druer, faktisk af overmodne druer, der er nænsomt håndplukket og efterfølgende er gæret delvis på egetræsfade og ståltanke. 10 måneder på franske barriques.

Duftmæssigt godt med sol, varme, spidskommen, kanel, solbær, blommer og tonsvis af sødme. Smagen også præget af en enorm sødme med lakridspiber, solbær og marmelade. En overfed, saftig og lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt i SuperBest, hvor prisen normalt ligger på 149,95 kr. og 99,95 kr. på tilbud.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger