Tag-arkiv: muscat

Muscat – der kaldes Moscato i Italien, Muskateller i Tyskland samt Moscatel i Spanien og Portugal – er en hvid druesort, som menes at stamme fra Mellemøsten og har været brugt til fremstilling af vin siden de gamle grækeres tid.

Muscat er én af de mest udbredte hvid druesorter i hele verdenen og foretrækker et varmt klima. Men Muscat trives faktisk under mange forskellige forhold, hvilket også resulterer i mange forskellige vine … fra tørre hvidvine over halvtørre bobler til søde, mørke hedvine.

Derfor findes der heller ingen typisk eller ægte Muscat, men mange inkarnationer, hver med sin egen regionale nuance og karakter. I Italien findes der fx Muscat Blanc à Petits Grains  aka Moscato Bianco, som menes at være den ældste og måske mest værdsatte af druerne i Muscat familien. I det hele taget producerer Italien mere Muscat end noget andet land, stort set i form af Moscato d’Asti, fremstillet af netop Moscato Bianco.

De allerbedste vine på Muscat Blanc à Petit Grains regnes dog at være fra Frankrig, bl.a. med vinene Muscat de Beaumes de Venise, Muscat de Lunel og Clairette de Die. I Sydafrika er denne variant kendt som Muscat de Frontignan og bl.a. kendt fra den berømte Vin de Constance vin fra Constantia.

Andre kendte varianter af Muscat omfatter Muscat af Alexandria, der også er én af de helt gamle, oprindelige sorter, som er kendt for sine lette og frugtagtige hvide vine.

Derudover findes der Muscat Ottonel, der er mere lys og modnes tidligt, mens Muscat Hamburg er en rød druesort, der anvendes til røde bordvine. Endelig findes der de farverige Moscato Giallo og Moscato Rosa, der begge kommer fra det nordlige Italien og bruges til at fremstille en række søde og tørre vine.

Muscat er meget aromatisk druesort, der har en tydelig duft og smag af solmodne druer, mandariner og ferskner. Den kan også have en let note af moskus, en mulig oprindelse til navnet, og dufter derudover ofte floralt af jasminer og roser.

Syren er dæmpet og ofte er sødmen fremtrædende. Den kan være let og delikat i tørre vine fra Alsace, pikant og parfumeret i de let søde mousserende vine fra Asti, eller fed, sød og eksotisk krydret i Beaumes de Venise og Rivesaltes.

Druens store alsidighed gør den populær hos mange vinproducenter. Muscat kan produceres som tør, medium, sød, mousserende eller endda dessertvin og Muscat bruges endda også som borddruer overalt i verden, hvilket er årsagen til, at mange beskriver vine på Muscat som druemost.

På trods af deres lignende navne er Muscadelle, Muscadet, Muscardin og Moscato di Terracina ikke medlemmer af Muscat familien.

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, Frankrig

2017 Domaines Paul Mas, Claude Val Muscat Sweet, Languedoc, FrankrigFruens dessertvin smagte jeg lige ganske kort … en 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det monsterstore vinhus Domaines Paul Mas.

Jeg skrev sidst om vinhuset, da jeg i marts måned i år smagte en Rosé de Syrah og i det blogindlæg kan du også læse meget mere om vinhuset.

Claude Val er en af de mange serier af vine, som laves hos Domaines Paul Mas og det er typisk vine lavet på et blend af forskellige druer og til en billig pris på mellem 4-5€, mens prisen for Claude Val vine på enkeltdruer ligger mellem 5-7€.

Denne Claude Val Muscat Sweet er lavet på ren Muscat, men der er stort set ingen oplysninger om produktionen … udover, at den alene er lavet i rustfrie ståltanke.

Næsen byder på typisk muscat noter … lidt knuste korianderfrø, fersken, tørret abrikos, honning, tørrede blomster, sæbe og egentlig uden en overdrevet fedme, men selvfølgelig et pænt sødmeniveau.

Smagen er meget i tråd med duften … ikke helt overfed, lidt let og heller ikke så dyb og koncentreret. Der mangler lidt syre til at give vinen rygrad og mer’ karakter, for den er på vej til at være en kende for meget … lidt for fluffy og kedelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 3/7

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Gelber Muskateller, Südsteiermark, Østrig

2018 Weingut Wolfgang Maitz, Südsteiermark Gelber Muskateller, Südsteiermark, ØstrigSelvfølgelig skal vi også lige et smut omkring Gelber Muskateller druen, som Wolfgang Maitz laver 2 vine på … en Erste STK Ried og så denne Südsteiermark Gelber Muskateller, der er hans basis Gebietswein.

Gelber Muskateller kender de fleste under navnet Muscat eller Muscat Blanc à Petits Grains, som vistnok er det officielle navn. Muscat druen er plantet over store dele af kloden, men er mest udbredt i Frankrig og Italien, men altså også i Südsteiermark i Østrig.

Vinen er lavet udelukkende på rustfrie ståltanke og Wolfgang Maitz kalder selv vinen for en klassiker til aperitif.

Næsen er lidt kvalm … masser af blomstersæbe og totalt parfumeret med en sjov sødme, et skvis citrus og lidt søde krydderier. Der er næsten som at få blomsterpollen i næsen.

I munden har vinen en lidt flad og krydret smag. Den smager næsten også af blomster med en lidt sur/sød og vandet smag. Det er sgu ikke lige min kop te, så det bliver er pazzzzzz herfra.

Winelovers.dk overvejer import, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7

2014 Mas Bécha, Classique Muscat Rivesaltes Béa, Roussillon, Frankrig

2014 Mas Bécha, Classique Muscat Rivesaltes Béa, Roussillon, FrankrigVi sluttede smagning af vinene fra henholdsvis Languedoc og Roussillon med en rigtig klassiker indenfor områdets søde dessertvine, nemlig denne Classique Muscat Rivesaltes Béa fra Mas Bécha.

Det er den type hedvin, som franskmændene kalder Vin Doux Naturel og laves normalt på Muscat druen. Denne Classique Muscat Rivesaltes Béa er lavet på 50% Muscat Petits Grains og 50% Muscat d’Alexandrie, men ellers oplyser Charles Perez faktisk slet ikke noget om, hvordan vinen er fremstillet.

Men følger han den gængse måde for en Muscat Rivesaltes, så vinificeres vinen med kort skindkontakt før presning af druerne, hvilket efterfølges af gæring ved lav temperatur. Gæringen stoppes derefter ved tilsætning af druesprit, således vinen endnu har en god del af sine naturlige restsødme og tappes tidligt på flaske for at bevare mest mulig frisked.

Muscat Rivesaltes sælges både med og uden årgang på etiketten, men dette er altså en årgang 2014 og har dermed ligget på flaske nogle år. Den trækker en alkoholprocent på 15%.

Og sikke da en dejlig næse … masser af sødme, honning, lettere parfumeret med eksotisk frugt, ædel råd, muskat, ananas, mango, svage og svævende benzindampe, men samtidig også en vis friskhed over vinen. Smagen er også sukkersød med nødder, honning, pakket tropisk frugt, men alligevel frisk. Det smager rasende godt.

Forhandles af Strobelvin, hvor en flaske koster 199 kr..

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Christian Tschida, Himmel Auf Erden II Maische Vergoren, Burgenland, Østrig

2017 Christian Tschida, Himmel Auf Erden II Maische Vergoren, Burgenland, ØstrigNæste vino var også hvid – eller noget derhenad – nemlig en skindfermenteret Himmel Auf Erden II Maische Vergoren fra Christian Tschida, der holder til ved byen Illmitz i den nederste del af Neusiedler See i Burgenland i Østrig.

Christian Tschida driver 10 hektar vinmarker med sand, grus, skifer og kalksten i jorden. Alt dyrkes efter naturlige principper og markerne ser totalt vilde ud og tilgroet med en række afgrøder mellem vinstokkene for at bevare biodiversiteten og tvinge vinstokkene til at begrave deres rødder dybt ind i jorden i søgen efter næringsstoffer.

Christian Tschida er 4. generation på vingården og tog over efter faren Fritz i 2007. Indtil da havde han hjulpet til i vinmarkerne som familien ejer rundt om byen Illmitz. Han driver gården ud fra en hands-off filosofi, så vinene får lov til at udvikle sig helt naturligt med lang lagring, nogle endda op til 5 år.

Christian siger selv, at der hersker en delvis laissez-faire-kultur på vingårdne. Han siger dog, at laissez-faire ikke er nyt og findes i alle af livets aspekter; således taler man fx både om en laissez-faire-agtig pædagogik som modpol til en mere autoritær en af slagsen og om ledelses-laissez-faire, hvor lederen netop dyrker metoden for indirekte at opfordre medarbejderen til selv at tage ansvar.

Men Christian Tschida er ikke ekstrem på nogen måde, og han påpeger, at vinstokke er som børn. De vil selv, men man skal også følge dem på vej, opdrage dem. Det egentlige spørgsmål er, hvornår skal man slippe dem? Hvornår er de modne nok, store nok, stærke nok, til at kunne klare sig selv?

I følge Tschida skal man tage sig af druerne på stokkene, pleje dem, nusse dem, men så snart de er blevet til vin, der ligger og modner på fade i kælderen, skal man lade dem være. Det er den måde, de finder deres egen balance på, og den udvikling skal man ikke pille ved.

Presning sker således alene meget let, hvorved han alene får den bedste saft, mens de røde druerne fodtrampes og gærer i åbne kar. Der tilsættes heller ikke svovl til vinen.

Vinene er opdelt i 3 serier … Himmel Auf Erden, Kapital 1, som Christian selv kalder The Dark Side of the Moon og så endelig Domkapitel. Himmel Auf Erden er vingårdens hvidvine og denne Himmel Auf Erden II Maische Vergoren er Christians eneste skindfermenterede hvidvin.

Maische Vergoren betyder også på skind. Vinen er primært lavet på Scheurebe, som kommer fra 60 år gamle vinstokke. Der tilføres dog også en smule Weissburgunder og Muscat. Vinen ligger med druerne på deres skind i 6 måneder. Vinen er aftappet uden klaring, filtrering eller tilsætning af sulfitter.

Duftmæssig står det rimelig hurtigt klart, at der er tale om skindfermenteret naturvin. Farven i glasset er også svagt på vej mod noget orange. Det er hyldeblomst, tørret abrikos, grape, havvand, øl, brun sæbe, saltkaramel samt en lille gæret syrlighed.

Smagen er næsten som æblemost, frugtsaft og virkelig syrefattig, hvilket er lidt en skam, for derved bliver vinen lidt tynd og vandet, en meget drikkelig saft, selvom det faktisk smager ret godt og en smule anderledes. Men for pokker … mere syre tak.

Vinen importeres af Österreich Vin, hvor en flaske koster 245 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Sauska, Late Harvest Cuvée, Tokaj, Ungarn

2015 Sauska, Late Harvest Cuvée, Tokaj, UngarnDet gastromiske felttog på Restaurant Horváth sluttede vinmæssigt i den søde ende med denne Late Harvest Cuvée fra vinhuset Sauska, der har vingårde to steder i Ungarn … Tokaj og Villány.

Vingården er grundlagt af Krisztián Sauska, som valgte at blive vinbonde efter at ha’ smagt en 1966 Bordeaux vin. Det blev dog ikke i hverken Bordeaux eller Piemonte, hvor han i starten ledte efter velegnede vingårde, men på hans egen hjemegn ved byen Somberek nær Villány, hvor familien i forvejen ejede lidt marker.

Krisztián var ellers flyttede til USA og havde haft en karriere som vicepresident i et stort lampefirma, men det blev vinen og hjemegnen, som fik Krisztián og hans hustru Andrea til at flytte tilbage til hjemlandet for at hellige sin vinproduktion.

I starten var det alene på lejet basis med en halv hektar vinmarker, men i dag har Sauska familien 90 hektar i både Villány samt Tokaj indenfor appellationerne Villány, Siklós, Mád, Mezőzombor, Rátka, Tokaj, Tarcal og Bodrogkeresztúr.

Sauska dyrker druesorter som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz, Kadarka og Blaufränkisch, mens de hvide druer typisk er Chardonnay, Furmint, Hárslevel, Muscat og Sauvignon Blanc. Der dyrkes dog også flere lokale sorter i mindre omfang.

Til at hjælpe med vinproduktionen har Krisztián Sauska hyret to unge vinmagere, Gábor Rakaczki og Péter Pohl, og de har begge fået ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af vinene … og da de begge også er lokale, så sker det med respekt for områdets traditioner.

Her har vi fat i en af husets søde vine fra Tokaj området og den er lavet med 93% Furmint og 7% Muscat. Druerne er høstet sent, så de er angrebet af den ædle botrytis råd, hvilket giver godt med sukker i druerne og stor intensitet. Vinen indeholder da også 108 gram restsukker pr. liter.

Druerne kommer fra Medve marken, som er Sauskas højeste beliggende mark. Druerne høstes med håndkraft og afstilkes inden de lægges i en 12 timer kold udblødning. Vinifikationen sker alene i rustfrie ståltanke og der anvendes også alene druernes naturlige gærceller. Vinen har lagret 4 måneder på ståltanke.

Duftmæssigt er det klart honning, muscat, hvide blomster, blomsternektar og blomsterstøv, svagt oxyderet, ananas, mango, en lidt prikkende aroma med grøn ensilage samt viskelæder.

Det er sødt, men bestemt ikke oversødt. Fyldig, cremet og sød, som en dessertvin skal være. Frugten er abrikos og pærer … næsten kandiserede i smagen og med lidt honning, så smager det som en lækker nektar uden dog at blæse mig helt væk.

Herhjemme importeres vinene fra Sauska af Laszlo’s Vin, men jeg har ikke lige fundet denne. I Tyskland koster vinen 13,50€ … svarende til omkring 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, Moldova

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, MoldovaMan kan ikke andet end at blive en smule imponeret af vinhuset bag næste vin på terrassen … den mousserende Lacrima Dulce fra det moldoviske vinhus Cricova aka Combinatul de Vinuri Cricova.

Vinhuset kaldes Moldovas perle, har deres vineri i en hel underjordisk by på hele 53 hektar med samlet ikke mindre end 120 kilometer tunneler, hvor der samlet ligger omkring 1,3 millioner flasker gamle, sjældne vine og samlet 30 millioner liter vin fra produktionen af både almindelige og mousserende vine. De er landet største producent af mousserende vine.

Ja og så er det i øvrigt også af parlamentet i den lille republik blevet erklæret som national kulturarv og er gennem tiderne besøgt af berømtheder bl.a. af kosmonauten Yuri Gagarin i 1966 samt Angela Merkel og John Kerry. Den russiske præsident Vladimir Putin fejrede endda sin 50 års fødselsdag i kældrene på Cricova.

Combinatul de Vinuri Cricova ligger i byen med samme navn omkring 15 kilometer nord for Chişinău, som jo er hovedstaden i Republikken Moldova. Det er i vinområdet Codru … det største og mest centrale af landets 4 vinområder.

Historien bag vinhuset begyndte egentlig i 1952, hvor man i landet manglede plads til lagring af vine. Petru Ungureanu og Nicolae Sobolev – som begge arbejdede i vinindustrien – foreslog, at man anvendte de gamle, tomme tunneler, som man i gammel tid havde anvendt til udvikling af kalksten til byggeriet af hovedstaden Chişinău. De havde en konstant temperatur på 12-14 grader samt en høj luftfugtighed på 97-98% … perfekt til lagring af vin.

Det lå måske allerede til højre ben, for kældrene var allerede, da nazisterne invaderede Sovjetunionen under 2. verdenskrig, brugt til at gemme jøder, hvilket faktiske skete i gamle vintønder, så man havde allerede lagret vine i kældrene før 1952.

I starten fungerede det som en national vinkælder, hvor man opbevarede store beslaglagte vinsamlinger, bl.a. blev der lagret en restsamling af sjældne vine, som russerne havde taget som krigsbytte fra nazisterne. Samlingen havde tilhørt Hermann Göring og bestod af over 2.000 flasker vin fra 1940’erne.

Derudover supplerende staten også kælderen med andre overtagne private samlinger. Kælderen er i dag fortsat fyldt med mange af de gamle vine fra både Bourgogne, Mosel, Tokay og Rhône, og den ældste er en flaske Jan Becher, Jerusalem Easter likør fra 1902.

Det var først i 1955, at Cricova egentlig begyndte at fungere som et decideret vinhus, da man der første gang begyndte at producere egne vine. Det blev i 1957 udvidet med en produktion af mousserende vine, da man fandt kældrene specielt velegnede til denne type vin. Criciva blev dermed samtidig det første vinhus i landet til at producere mousserende vine efter champagnemetoden med andengæring på flaske.

I 1968 besluttede staten under det sovjetisk styre, at produktionsmængderne skulle forøges, hvilket betød etablering af en stor fabrik i Sovhoz. Den blev central i produktionen, indtil man i 1980 flyttede produktionen tilbage til området ved de gamle vinkældre. Da landet blev selvstændig i 1991 gik man også fra en centraløkonomi til markedsøkonomi, hvorefter en ny æra i udviklingen af Cricova startede.

Husets primære eksport går til Kazakhstan, Ukraine, Polen og Tjekkiet, men langsomt begynder andre markeder og lande også at få øjnene op for vinene fra Moldova.

Oprindelig var Rusland det primære marked, men dette ændrede sig i 2014, hvor Rusland indførte en embargo med forbud om import af vin fra Moldova, da de mente Moldova var begyndt at læne sig for meget op mod EU. Om embargoen er i dag er ophævet, ved jeg faktisk ikke.

Combinatul de Vinuri Cricova har i dag omkring 600 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i den centrale del af landet, men de har dog også et par større farme Găvănoasa og Luceşti i den sydlige del af landet i regionen Valul lui Traian.

Vinhuset dyrker primært sorter som Muscat, Pinot Noir, Cabernet, Sauvignon og Merlot omkring  Cahul i Valul lui Traian samt Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Rkaţiteli og Aligote i landet centrale del. Og det giver basis for masser af forskellige vine, som igennem de seneste år har opnået masser af priser.

Men inden vi kigger nærmere på en af disse vine … denne Lacrima Dulce, så skal vi lige kigge lidt nærmere på Cricovas imponerende kældre, som går hele 80 meter ned i undergrunden og som nævnt mildest talt er ganske imponerende.

Og så er det endda ikke engang den største vinkælder, men alene landets 2. største. Den største tilhører nemlig vinhuset Mileștii Mici, som har ikke mindre end 200 kilometer tunneler, selvom de alene anvender 55 kilometer af tunnelerne til lagring af vin,

Hos Cricova fungerer de underjordiske tunneler som en ægte underjordisk by, fylder 53 hektar, hvilket kan være svært at forestille sig. En del af tunnelerne er omdannet til gader, hvor der kan køre biler, så der er både trafiklys og færdselstavler.

Gaderne har selvfølgelig navne som Cabernet, Dionis, Feteasca, Aligote, Sauvignon. Og selvom 120 kilometer tunneler måske lyder voldsomt, så vokser vinhuset faktisk stadigvæk, da der fortsat i den fjerneste ende stadig udvindes kalksten til byggerier.

Den underjordiske by rummer – udover gaderne, produktionsfaciliterne, masser af vintønder og de mange gange med vinsamlinger og lagring af vine – også en biograf, et museum og talrige smagerum og 5 store, rummelige og imponerende haller, der både kombinerer klassisk arkitektur og er udsmykket overdådigt med farvet glasmosaik, gobeliner og træskulpturer udskåret af berømte moldoviske håndværkere.

De 5 haller kaldes European Hall, Sea bottom, Presidential Hall, Fireplace Hall og Casa Mare. Jeg bliver simpelthen nødsaget til at vise nogle billeder fra de imponerende kældre, så I kan se omfanget. Dem har jeg smidt lidt tilfældigt ind i dette blogindlæg.

Det skaber en forståelse for, hvorfor Cricova selvfølgelig er en kulturarv og årligt besøges af masser af turister, som bl.a. med små busser kan få en guidet tur rundt i de lange gange.

Nå, men lad os komme tilbage på sporet til en af de mange vine fra Cricova … denne mousserende Lacrima Dulce, som betyder søde tårer. Den er lavet efter Méthode Traditionelle … altså på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken.

Denne er som navnet indikerer en halvtør eller måske nærmere halvsød vine, som er lavet på Muscat druer. Men nok snak, for nu er der hældt op i 2 glas … et til fruen og et til mig.

Duftmæssigt er der pænt med sødme og Muskat druen slår også klart igennem med abrikos, fersken … lidt nektaragtigt og derudover med gær, lemon, akacietræ, blomster og koriander. Det er faktisk en ganske lækker duft.

I munden er det bestemt en mousserende vin til den søde side … her snakker vi altså dessertvin sødme, mens syren i vinen er forholdsvis svag, så der er virkelig totalt bællepotentiale i vinen samtidig med, at der faktisk er fin intensitet.

Mange – undtagen unge, frejdige piger og dessertelskere – vil måske sige, at vinen er for sød, men servér den som start på en havefest eller grib en kage og et glas … så spiller det,

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, Frankrig

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, FrankrigDenne Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alace er sgu en vild vin … en aromatisk og parfumeret økofætter lavet på Muscat druer.

Domaine Rietsch ligger i Mittelbergheim i Alsace og er grundlagt i starten af 1970’erne af Pierre og Doris Rietsch. Familien Rietsch har dog været beskæftiget indenfor vinproduktion siden det 17. århundrede som henholdsvis vinavlere og bødkere, inden de besluttede selv at producere og sælge vine.

I dag er det sønnen Jean-Pierre Rietsch og hans kone Sophie, som driver vindgården med hjælp fra Pierre-Etienne Grieshaber. Selvom far Pierre reelt er gået på pension, så hjælper han dog fortsat med små opgaver på vingården.

Domainet har parceller på markerne Stein, Brandluft og Heiligenstein samt Grand Cru markerne Zotzenberg og Wiebelsberg, der alle dyrkes med stor indsigt og omtanke. Siden 2008 har gården været drevet fuldstændig økologisk.

Rietscht familien laver en bred portefølje af vine, hvor deres serie af Vins Classique sigter mod en klassisk Alsace profil og deres serie af Vins Naturel er mere eksperimenterende og i de fleste tilfælde helt uden tilsat svovl.

Denne Murmure Muscat Ottonel kommer fra Vin Naturel serien, og er lavet med druer fra 2 parceller med ler- og kalkholdig jord på både Stein og Grand Cru Zotzenberg. Det har de gavmildt høstet 71 hektoliter pr. hektar.

Det er 100% Muscat druer, som er fermenteret alene med druernes naturlige gær, dog efter en uges udblødning inden presning og gæring på rustfrie ståltanke. Der lagrer vinen efterfølgende 6 måneder sur lie inden den let filtreret tappes uden den mindste tilsætning af sulfitter aka svovl.

Det dufter af hyld, masser af hyld, fersken … meget aromatisk med lidt salt, sødme, bomuld lige ud fra en vaskemaskine, karamel, mentol, strandtur og solcreme. Men en venlig og rund næse.

Smagen er også nærmest parfumeret, saftig med en smule bitterhed, men ellers sådan lidt tilbagelænet og flad i smagen.

Forhandles herhjemme af Lieu-Dit, som primært sælger til restauranter, så jeg har ingen pris på vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 EOSS, Anthemis, Samos, Grækenland

Sød dessertvin fra øen Samos i Grækenland …. hmmm og fra et vinhus, der kalder sig EOSS, hvilket er en forkortelse af det græske ord for Union of Vinicultural Cooperatives of Samos … altså en union af de lokale vinkooperatier på Samos. UWACS forkortes det i øvrigt på engelsk.

Det er en sammenslutning, som er grundlagt tilbage i 1934 af 26 lokale kooperativer, som omfattede samtlige vinavlere på Samos, helt præcis 2.847 vinbønder på øen. Og de mange vinavlere har samlet omkring 1.600 hektar vinmarker på den klippefyldte ø.

Vinkooperativet er ISO-certificeret og blev etableret for at sikre Samos’ produktion af vin og varetage vinbøndernes interesser. Kooperativet er ansvarlig for produktion, salg og markedsføring af vinen, og har haft stor betydning for øens økonomiske udvikling.

Det har da også mere end 80 ansatte og ledes af direktøren Ilias Kariotoglou. Fra vinkooperativets to vinfabrikker ved Malagari og Karlovassi fremstilles der mere en 7.000 ton vin om året. Heraf eksporteres omkring 80 procent med Frankrig som hovedaftager.

Kooperativet har opnået international anerkendelse i form af adskillige internationale guldmedaljer og laver en lang række vine, bl.a. rigtigt mange søde vine på Muscat druen. Samos er da også vinmæssigt mest kendt for de søde vine. Muscat druerne dækker da også omkring 97% af vinmarkerne på øen.

Denne Anthemis – der har sit navn efter den gamle betegnelse for Samos – er netop en sød dessertvin, som er lavet på 100% Muscat, og er en af kooperatives mest populære vine. Det er en klassisk vin for Samos, lagret omkring 5 år på egetræsfade, således den opnår en mørk, orange eller bronze farve.

Duftmæssigt er her selvfølgelig godt med sødme, overmodne kirsebær, modne blommer, rosiner, tørrede frugter, figner, honning, karameller, kakao, chokolade, våde fade samt lidt portvin. Smagen er let nøddet, alkoholen mere fremtrædende end forventet, hvorved sødme glider en smule i baggrunden. Der er røg, chokolade og fedme. Fin og sjov lille dessertvin.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske på 50 cl. koster 109 kr.

Rating 4/7 

1964 Damianitza Winery, Melnik Dessert Wine, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Da den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev i 1998 købte det tidligere nationaliserede vinhus Damianitza fandt man i en af husets mørke kældre med gamle betonfliser og andet overskydende skrammel 2 store egefade med vin. Det var med søde vine … det ene på Melnik druen og det andet på Muscat.

Vinene stammede fra 1964 og havde ligget og gæret som en fortificeret vin … godt modne druer med et sukkerindhold på mindst 24%. Sukkeret var dog for længst faldet til bunds og gæringen stoppet, så vinen havde blot ligget og modnet år efter år. Med tiden var en del af mosten – faktisk en 1/3-del af mængden – også fordampet og forsvundet pga. utætheder.

På Damianitza Winery besluttede man imidlertid at flaske de to fade og det kom der to små dessertvine ud af. Den ene … den mørke på Melnik druen og den lysere på Muscat druen. Og vinene er blot aftappet uden videre forarbejdning eller filtrering.

Begge vine hedder Melnik Dessert Wine … men her refererer Melnik til byen, som Damianitza Winery ligger ved, og ikke den lokale, bulgarske drue Melnik, som i øvrigt i landet officielt hedder Šhiroka Melnišhka.

De to vine kan kendes på, at udgaven på Muscat har en lille hvid plet på etiketten, at teksten Melnik 1964 står med hvid og Dessert Wine står med rød skrift. På den Melnik baserede vin er farverne byttet rundt, dvs. et lille rød plet, Melnik 1964 skrevet med rødt og Dessert Wine med hvid skrift.

Mit eksemplar er på Muscat druen … og er bestemt ufiltreret, for det er en lys cognacfarvet og grumset væske i glasset. Nu hjalp det heller ikke, at proppen smuldrede en smule, da jeg skulle åbne flasken.

Og det med cognac går også igen i duften … dufter virkelig som en armagnac eller cognac iblandet lidt tørrede figner, portvin eller sød sherry. Umiddelbart skulle man tro, at skulle medføre en stærk og alkoholisk smag.

Det er dog slet ikke tilfældet, for denne gamle vin smager helt fortræffeligt. Det er sødt, men slet ikke overkvalm på nogen måder. Den kunne faktisk nærmere lede tankerne hen på en Pedro Ximénez Sherry. Det er virkelig rundt og balanceret … trods den likøragtige sødme alligevel en lethed og elegance og ganske intens. Det er sgu nærmest en smuk dessertvin fra bedste skuffe. Big Thumbs Up.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, pris 349 kr. for 1 flaske, men 299 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7