Tredje Riesling fra Alsace var fra Domaine Josmeyer. Vi er nu i byen Wintzenheim, ca. 5 km. vest for Colmar, tæt på de fantastiske byer som Equisheim og Turckheim.
Domainet er opstået i 1854, da Aloyse Meyer, restauratør og storgourmet besluttede sig for at udvide sin far vinhandel ved at blive negociant, blandt andet med vine fra de bedste lokale marker, specielt Brand og Hengst, nu anerkendt som Grand Crus. Det blev sidenhen til vinfirmaet Josmeyer, da 3. generation Hubert Meyer i 1963 besluttede at tilføje de tre første bogstaver i hans fars navn til domainets navn, og da faderen … Aloyses søn … hed Joseph, ja så blev det til “Josmeyer”.
Siden 1966 er det Huberts søn Jean, som har stået for driften, hvilket i dag sker sammen med 5. generation i form af Céline og Isabelle Meyer.
Domainet er på 28 hektar, hvoraf Riesling står for 28% af markerne. Siden slutningen af 1990’erne har domainet været fuldt økologisk og bio-dynamisk.
Stilmæssigt er Josmeyers vine bygget op omkring den naturlige smagskoncentration og den friskhed og syre, der er i druerne. De unge vine lagres på 100 år gamle foudres, der tillader en langsom, kontrolleret iltning. Det giver utroligt holdbare, klassiske Alsace vine, der kan udvikle sig i mange år på flaske.
Vin her er fra domainets Prestige Selection, og har fået tilnavnet “Les Pirrets”, hvilket kommer fra det franske “pierre” (sten) pga. jordbundens mineralitet. Druerne til vinen hentes nemlig fra Josmeyer mest begunstigede vinmarker i Wintzenheim, Turckheim og Wettolsheim.
Druerne er håndplukkede og omhyggeligt udvalgt fra vinstokke mindst 35 år gammel. Udover sten betyder “”Les Pirrets” også spurve, hvilket også forklarer de små, søde fugle på etiketten.
Duften er her også mere “stenet”, der er stor mineralitet, syre, men også en renhed. Der er klassisk petroleum (selvfølgelig), og lidt citrus og grønne æbler. Dufter sgu fint. Smagen er klar flere æbler, syre, renhed og en stor lang eftersmag. God balance og sprødhed i vinen, og på sådan en varm sommerdag er det bare en stor fornøjelse.
Også købt i Colmar af Gert for omkring 23€ for en flaske.
Sidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.
Nå, tid til at smage den første af de netop hjembragte tyske vine, nemlig denne spätburgunder fra Weingut Knipser, et vinhus jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig deres topvin 
Hjemvendt fra ferie, og har savnet min blog, som har ligget stille i 1½ – 2 uger. Ikke fordi, at jeg har haft det store at skrive om, idet ferien i år gik til Kroatien – konens valg – og satans til land, hvor det er umuligt at finde god vin.
Ny dag, ny vin. Det kan vist ikke blive ved med at gå, men denne vin fortjener virkelig en plads på min blog.
Hvis vinen fra mit sidste blogindlæg kunne betegnes som en landlig tysk lærerinde, så må denne vin betegnes som en spansk flamencospillende jordarbejder med overalls, en havaneser mellem læberne, og et bloddryppende åbent sår i maven fra sidste kamp i tyrefægtnings-arenaen. Det har nemlig rigtig mange nuancer, og er alligevel en nem, drikkevenlig “hverdags- eller festvin”, som kan give dig et smil på læben.
Aftenens sidste vin. Så kunne vi forvente en rigtig kraftig bulderbasse … men nææææ, derimod blev det – til alles overraskelse – endnu en Pinot Noir vin, og endda også en vin, som Jan tidligere har medbragt, blot i en årgang 2004. Her har vi årgang 2006, men det gør jo ikke vinen dårligere. Vi er i Oregon i USA hos Argyle Winery.
Nå, men så var Z’IVO ræset ovre, og Gert mente, at der da lige måtte en 6. flaske til. Han gik på togt i vinkøleskabet og kom tilbage med en flaske indpakket i sølvpapir. Tid til at gætte. Jeg smagte vinen … første indskydelse var Rhône, og pga. sødme og intensiteten endda Chateauneuf-du-Pape. BINGO …yes, gættet. Det var nemlig vin fra det traditionsrige Chateau Fortia i netop Chateauneuf-du-Pape.
Torsdag var familien inviteret ud til Gert & Merte. Gert er udover at være min gode ven og arbejdskollega, kældermester i vinklubben på arbejde … også min første og bedste vinven, og han havde sørget for, at det blev en rigtig spændende vinaften, hvor vi prøvesmagte vine fra det amerikanske vinhus Z’IVO Wines. Stor tak for denne oplevelse.
Fredag … travlt på job, så man kommer træt hjem. Så trænger man sgu til et godt glas vin, her i skikkelse af en klassisk Barbera d’Alba, nemlig fra Pio Cesare i Piemonte.