Så skal vi igen et smut til Makedonien og vinhuset Vinarija Stobi aka Stobi Winery i byen Gradsko i Tikveš regionen og denne gang bliver det med en vin lavet på den historiske drue Vranec. Det er vinen Veritas Private Reserve.
Det er ikke lang tid siden, at jeg smagte en 2018 Riesling fra det makedoniske vinhus og dengang skrev jeg også lidt om historien bag det. Det gør jeg ikke nu og koncentrerer mig i stedet om denne Veritas Private Reserve.
Men lad os først lige kigge nærmere på druen Vranac – eller Vranec – som er en mørk, rød druesort, der primært dyrkes i det bjergrige Montenegro på Balkan … og den dér tegner sig for over halvdelen af samtlige vinmarker.
Vranac giver tætte, dybt farvede mørke rødvine med smag der spænder fra sure kirsebær, brombær og solbær til chokolade, mynte og vanilje. Vranacs navn kan oversættes til stærk sort og der fortæller meget godt druens karakter.
Vranac giver små klaser med store druer som tykt skind. Den giver et kraftigt udbytte, men er ret følsom overfor både frost og botrytis. Druernes høje sukkerindhold skaber vine med relativt høj alkohol og typisk en behagelig bitterhed på finishen, som kan minde lidt om vine på Primitivo.
Det høje indhold af tanniner kombineret med den høje syre giver vine på Vranac velegnet til lagring på egefade, hvor noter af vanilje og krydderier ofte forbedrer vinene.
Vranac menes at være en gammel sort og man har også fundet beviser på, at den blev plantet i det kuperede landskab i Montenegro allerede i middelalderen. Den forveksles ofte med Primitivo, som den faktisk også genetisk er beslægtet med. DNA analyser har vist, at Vranac måske endda er den ene forælder til Primitivo.
Vranac er også udbredt i det nærliggende Makedonien og plantes i mindre mængder i Kroatien. Sorten er rigtig godt tilpasset de tørre og vanskelige vækstbetingelser i det område, men ses ikke andre steder i verden.
I denne Veritas Private Reserve kommer Vranec druerne fra mere end 30 år gamle vinstokke på topmarkerne Aerodrom og Ramnishe i Tikves regionen. Gæringen og maceration sker i temperaturstyrede på ståltank, inden vinen modner hele 24 måneder på en kombination af små nye barriques og store brugte slavonske egetræsfade.
Duftmæssigt en mørk vin … klart fyldig med en vis portion sødme, brændte noter, kul, tjære, asfalt og sammenligningen med Primitivo er måske ikke helt skæv. Der er lidt marmelade … solbær og kirsebær med ristede elementer, vanilje og kaffelikør. Jeg synes umiddelbart, at det dufter langt mere interessant end de fleste Primitivo vine.
I munden er der imidlertid – og heldigvis – ikke tung og oversød primitivoagtig vin, for vinen er skam noget friskere. Der er bitter og småsyrlig frugt, okay tørhed, lette tanniner, en svag sødme, men det er sammenlagt ganske overraskende flot niveau for en vin fra Makedonien.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 149,95 kr.
Juan Gils Silver Label er en lillesøster til foregående Blue Label … en billigere Etiqueta Plata end Etiqueta Azul.
Denne 2019 Alaya Tierra fra Juan Gil Bodegas Familiares’ Bodegas Atalaya er også et gensyn, for vinen har jeg før smagt i årgang 2017.
Vi fortsætter lidt endnu i Rheinhessen, men nu hos Weingut Groh i Bechtheim omkring 18 kilometer syd for Nierstein i den sydligste del af området. Vi starter med deres 2020 Grohsartig Chardonnay & Weißburgunder.
Bodegas Shaya er én af Juan Gil Bodegas Familiares mange vingårde og ligger udenfor den lille by Aldeanueva del Codonal i Segovia provinsen i vinområdet Rueda i Spanien. Derfra kommer denne 2019 Shaya Verdejo.
Vi skal igen lige forbi den gode Pauline Passot på Domaine de la Grosse Pierre lidt øst for byen Chiroubles og denne gang med noget så eksotisk som en rosé fra Beaujolais … en 2019 Beaujolais Rosé.
Saint-Véran ligger i det sydlige Bourgogne mellem Mâconnais og Beaujolais. Tidligere blev mange Saint-Véran vine solgt under navnet Beaujolais Blanc, men i dag er det et særskilt appellation, der støder op til Pouilly-Fuissé. Netop derfra smager vi en hvid af slagsen fra Chateau de la Tour de l’Ange.
Med denne 2019 Turbiana Trebbiano skiftede vi igen spor, for dels er vinen ikke Garganega som foregående, men i stedet på Trebbioano di Soave og fra en 4. vinmark med en undergrund af skifer og kalksten.
Vignoble de l’Arbre Blanc holder til i byen Saint Sandoux i det lille vinområde Auvergne. Det drives af vildmanden Frédéric Gounan, der blandt venner blot kaldes Le Fred. Det er derfra, at vi som næste vin skulle smage denne 2015 Les Petite Orgues Vin de Pays du Puy de Dôme.
Hos Weingut Heid skulle vi atter forbi Fellbacher Goldberg marken, for næste vin var en rød Fellbacher Goldberg Pinot Noir Trocken i årgang 2018.