Efter en indledning med en mousserende og en hvidvin, så lagde Paul ud med sin første vin, hvilket skulle vise sig at være fra Veneto … nemlig vinen Palazzo Della Torre fra Allegrini.
Allegrini ligger i byen Fumane og er grundlagt i 1960’erne af Giovanni Allegrini, men familien har været vinavlere i området i over fem århundreder.
I dag drives huset Allegrini af Giovannis børn Franco og Marilisa, men den næste generation har også allerede fået lov til at deltage, nemlig børnene Francesc, Silvia og Caterina.
Franco Allegrini overtog driften af vinhuset i 1983 efter faderens død, men Franco havde arbejdet tæt sammen med Giovanni i mange år og har erhvervet både hans fars dygtighed og lidenskab for vin.
Franco har lige siden været en pioner for kvalitetsrevolutionen i området gennem adskillige banebrydende tiltag så som en moderne version af Ripasso teknikken, hvor man i stedet for at gengære vinen på rester fra produktionen af Amarone, i stedet lægger nogle af druerne til tørring og bruger disse druer fra samme vinmark til gengæringen.
Denne innovative metode intensiverer frugten i vinen og giver aftryk af det lokale terroir i den endelige vin. Blandt andre tiltag kan nævnes anvendelsen af barriques og oprettelsen af et moderne drue tørringscenter kaldet Terre di Fumane, der i dag står som benchmark for Valpolicella-regionen.
Samlet har Allegrini familien 98,7 hektar vinmarker, som er fordelt på markerne Palazzo delle Torre, La Grola, La Poja, Villa Cavarena, Fieramonte og Monte dei Galli.
Familiens høje ambitioner for deres vine i alle prissegmenter, gør at huset i dag er synonym med exceptionel høj kvalitet og den berømte italienske vinguide Gambero Rosso kårer også Allegrini som førende producent i området år efter år. Allegrini familen ejer desuden det berømte brunellohus San Polo og Poggio al Tesoro i Bolgheri.
Denne Palazzo Della Torre er én af de vine, som har gjort Allegrini berømt i hele verden, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Palazzo Della Torre ved Villa della Torre. Der har familien vinstokke, der er over 40 år gamle og vinen er et blend af Corvina, Rondinella samt en smule Sangiovese.
Og vinen er netop lavet efter Francos moderne Ripasso teknik, hvor de fleste af druerne gæres lige efter høsten i rustfrie ståltanke, mens en andel bliver lagt til tørring. I januar efter høsten blandes mosten fra de delvist tørrede druer så i vinen og den gennemgår endnu en gæring over 15 dage.
Derefter sker der malolaktisk gæring i barriques, hvor vinen også lagres i 15 måneder. Derefter blandes alle fadene sammen og igen lagrer vinen yderligere 2 måneder inden aftapning på flaske samt yderligere 7 måneders lagring inden frigivelse.
I næsen en pæn fyldig vin, som har en næse med masser af blæk, lidt mentol og eukalyptus, urter, blåbær, blommer og måske endda lidt rosiner suppleret med en rustik, syrlig nerve. Der er lidt kaktuspiller, grønne afbarkede grene, men også svagt nogle fadaftryk med vanilje, kanel og nelliker.
Smagen er meget blommer … masser af blommer samt en fyldig sødme, som kan virke næsten helt syditaliensk, mens der til gengæld ikke er megen syre, så det bliver lidt en fed historie, hvor blommerne får følgeskab af svesker, dadler og sorte kirsebær, bitter mørk chokolade samt stor saftighed.
Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 147 kr. ved køb af 3 flasker.
Det er kun 5 måneder siden, at jeg drak Ürziger Würzgarten Riesling fra Weingut Karl Erbes. Det gør jeg nu igen … blot med en lille forskel, for sidst var det i en Feinherb udgave, men nu er det i en tør Trocken udgave og endda i en stor 1 liter flaske. What’s not to like?
I marts sidste år smagte jeg første gang den almindelige Spätburgunder fra Weingut Hanewald-Schwerdt i årgang 2016. Siden har jeg smagt den i årgang 2017 og smager jeg den skam igen i seneste årgang 2018.
Moscato aka Muscat er en af de ældste og mest udbredte druer, men det er faktisk sjældent, at jeg smager Moscato d’Asti vine. Nu gør jeg en undtagelse med én af slagsen fra Sobrero Vini, der ligger på adressen Via Alba Monforte tæt ved den gamle landsby Castiglione Falletto omkring 5 kilometer nord for Montforte d’Alba.
De sidste to Pinot Noir vine var selvfølgelig fra Bourgogne. Den første var en 2018 Savigny-les-Beaune fra Domaine Lebreuil, der netop ligger midt i byen Savigny-les-Beaune.
Så er vi atter hos én af Juan Gil Bodegas Familiares vingårde og det er Bodegas Shaya, der ligger udenfor den lille by Aldeanueva del Codonal i Segovia provinsen i vinområdet Rueda i Spanien … nu med deres Shaya Verdejo.
Ripasso – Amaronens lillebror – er en vin, som rigtigt mange i vor lille land elsker. Og Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som også mange har fået øje på og måske endda også besøgt på ferie ved Gardasøen, og nu har jeg netop Valpolicella Ripasso Superiore fra Zeni i mit store altomfavnende vinglas.
Næste vin er skam også fra kooperativet Rhonéa Vignobles i det sydlige Rhône, for det er nemlig deres 2018 Vaison la Romaine Les Contreforts Côtes du Rhône Villages.
Den gode Hans hos 
Chardonnay kan man jo altid drikke, så jeres flittige blogger var ikke sen til at skrue kapslen af denne Russian River Valley Estate Chardonnay fra Hook & Ladder Winery, da fruen høfligt spurgte, om vi ikke skulle ha’ lidt vin. Det skulle vi da!