Vinanmeldelser

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, Tyskland

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, TysklandMol er en toneart og med denne Pinot Noir fra Weingut Enderle & Moll synger vi os igen op på mol-skalaen, så dur-tonearterne må bøje sig og være med på noderne.

Vi er atter hos de to vildmænd, garageproducenterne Sven Enderle og Florian Moll i deres autonome vinhus, der ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg mellem Offenburg og Freiburg i Breisgau.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de også mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen.

Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen.

Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 30-50 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 12-14 måneder i brugte egetræsfade fra Domaine Dujac i Bourgogne og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af vinen.

I glasset er vinen virkelig lys og transparent … hvis det ikke lige var fordi, at den samtidig er herlig grumset og ufiltreret. Kloakslam af bedste kvalitet. Næsen er lys, frisk, syrlig og let … blødt bomuldsvat og fluffy æggehvide skyer, syrlige drops, krudt og grønne blade, let funky med kul, svag kanel og bio-bio aromaer. Samlet er vinen ufattelig let og svævende.

Smagsmæssigt er lys, saftig og har godt med frisk frugt. Det er let, delikat med en fin, sart syre, klar ren og mineralsk. Selvom vinen er  lavet af vildmænd med grove hænder, så er det feminint, fint, syrerigt og sart. Det er skræmmende højt niveau for en basisvin og smager rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2015 Château Malijay, M de Malijay Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Château Malijay, M de Malijay Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigNæste vin på Houlbergs Vinblog er en Côtes du Rhône med navnet M de Malijay, som kommer fra Château Malijay … et vinslot beliggende lidt nordøst for den lille by Jonquières tæt på Orange og ikke langt fra Vacqueyras og Gigondas.

Slottet har eksisteret siden 1200-tallet og blev genopbygget i sin nuværende form i det attende århundrede. Der har siden 1600-tallet været lavet vin på slottet … de første optegnelser om salg af vin fra slottet stammer fra 1562.

Omkring 1780 var ejendommen ejet af adelsmanden Légier Monfort, som nedrev de daværende bygninger og genanvendte stenene til opførelse af det nuværende smukke slot, som I også kan se på billedet nedenunder.

Gennem tiden har slottet haft mange forskellige ejere, men i 2007 blev det købt af familien Deltin. Pierre Deltin var farmaceut og ejede laboratorier samt apoteker i Marseilles, men havde en drøm om at bo på et slot og producere vin.

Hans datter Aude Deltin – som I ser på øverste foto – var uddannet journalist og arbejdede for fransk TV i Paris, da faderen overtog Château Malijay og gav sig i kast med vin.

Aude kastede sig – med lige så stor iver som sin far – over projektet og blev så grebet af livet som vinbonde, at hun droppede journalist karrieren og begyndte at læse til agronom.  I dag er det Aude, der er frontfigur på slottet, både hvad angår produktion, salg og markedsføring.

Samlet har Château Malijay 125 hektar vinmarker med en betagende udsigt til både Mont Mirail og Mont Ventoux. Vinmarkerne er primært beplantet med Grenache samt Syrah og over halvdelen af stokkene har en alder på over 40 år, mens 15% er over 80 år gamle.

Denne M de Malijay Côtes du Rhône er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah og 5% Mourvèdre, høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar og er vinificeret i store betonkar med gæring og maceration i 15 dage og efter en malolaktisk gæring lagret i rustfrie ståltanke på bærmen i 6 måneder.

Næsen er herlig flæsket, urtet og landlig … lakridskonfekt, lakridsrod, peber, gærede bær, brombær, blommer, enebær, blæk og der er noget råt og rustikt over vinen. Et god råd … giv den rigelig med luft og server den til den kølige side, så dufter den f…ing fantastisk.

Smagsmæssigt voldsom tør med bid af peber, godt med garvesyre, som giver en tannisk bid og klæber i munden. Den er kødfuld, men har godt med syre, kraft og rå saftighed, chokolade, blommer, mørke bær samt derudover lidt krydderier i eftersmagen.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 79,73 kr. Et godt køb til prisen.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI det houlbergske hjem kommer der Spätburgunder i glasset både i tide og utide. Det burde jo egentlig være lovpligtigt og måske endda være en del af Sundhedsstyrelsens officielle kostvejledning … altså Spätburgunder i tide og utide, hvis man kan snakke om at det kan komme i utide.

Denne gang er det løst med en Spätburgunder Tradition fra nederste i kostpyramiden og fra Weingut Gabel i Pfalz. Vinhuset ligger i byen Herxheim, som ligger midt mellem Landau og Karlsruhe.

Vingården er grundlagt tilbage i 1655 af Casper Gabel, som efter 30-års krigen sammen med en lang række tyrolske håndværkere flyttede til Pfalz for at genopbygge det ødelagte og affolkede område og endte som vinbonde.

I dag er det 13. generation, som driver vingården … og det er Lisa og Oliver Gabel. De har samlet 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Honigsack, Herxheimer Himmelreich, Herxheimer Kirchenstück, Bissersheimer Steig, Bissersheimer Orlenberg, Kirchheimer Schwarzerde og Kirchheimer Steinacker.

Der dyrker de sorterne Riesling, Kerner, Silvaner, Gewürztraminer, Scheurebe, Grauburgunder, Morio-Muskat, Muskateller, Sieger, Ehrenfelser, Portugieser, Schwarzriesling, Dornfelder, Spätburgunder og Regent.

For at hylde deres historiske ophav har de faktisk også plantet den sydtyrolske druesort Lagrein.

DNA’et hos Weingut Gabel er brug af gamle, store træfade, hvor flere af fadene er over 100 år gamle.

Denne Spätburgunder Tradition er fx vinificeret i sådanne gamle tønder helt traditionelt, hvor den blide mikrobiologiske oxidering giver vinen struktur og kræver en erfaring, som Gabel familien har opnået gennem generationer.

Vinen er også lagret på en kombination af de gamle fade og brugte barriques, men jeg kan ikke se, hvor lang tid vinen er lagret.

Duftmæssigt klassiske tyske træk med sød animalsk stald, godt med fadpræg, kølige grønne blade, kanel, nelliker, allehånde … dufter sgu af brunkager og jul, lædersåler, kiwi, jordbær og kirsebær samt et halvt medicinskab. Absolut godkendt.

Smagen er nok lidt for meget til den sødere side, ganske saftig og lettilgængelig. Det er blødt og har måske smagsmæssigt lidt et slattent håndtryk, for syren er lidt vag. Det smager dog ganske fornuftig og har let peber i eftersmagen.

Drik den sammen med lidt røget fisk, let tapas, en ret med lidt gris eller måske Madfilosofies opskrift på Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat.

Forhandles herhjemme af Juuls Vinhandel, men denne er ikke set i programmet. Mit eksemplar er købt i Tyskland, hvor prisen er 14,50€ … svarende til 108 kr.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, Italien

2016 Monte del Frà, Ca´ del Magro Custoza Superiore, Veneto, ItalienSå for pokker igen … atter har vinhuset Monte del Frà overrasket, forbavset, forbløffet og nærmest paralyseret mig og det er med denne lille TNT, højeksplosive dynamitbombe af en vin, som de kalder Ca´ del Magro Custoza Superiore.

Monte del Frà ligger vest for byen Sommacampagna i Custoza området omkring 20 kilometer syd for Gardasøen i Veneto og jeg har tidligere skrevet om vinhuset, da jeg drak en tilsvarende sexet vin fra dem, nemlig deres Bonomo Sexaginta Custoza Superiore. Det kan du læse, hvis du vil vide mere om vinhuset og historien bag det.

I stedet kigger vi videre på denne Ca´ del Magro Custoza Superiore, som igen kommer i en lille buttet flaske med husets logo præget i flasken.

Det er en vin, som er lavet på et blend af 50% Garganega, 10% Trebbiano Toscana, 10% Tocai Friulano, 15% Cortese og 15% Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. De tre sidstnævnte druer er blandet allerede ved presningen af druerne og har efterfølgende fået lov til at gære på træfad.

De øvrige druer er gæret på rustfrit stål, hvor de pressede druer først undergår en cryo-maceration, hvor de køles hurtigt ned med henblik på at få mere aroma fra drueskindet.

Efter endt fermentering lagrer vinen i de rustfrie ståltanke med bærmen, en del i 4 måneder og resten omkring 8 måneder inden vinen samles, flaskes og lagrer yderligere 6 måneder.

Druerne kommer fra vinmarker, der netop hedder Ca’ del Magro og ligger i bakkerne ved byen Custoza i omkring 100-120 meters højde med en svag hældning mod syd. Marken er på 7-8 hektar og vinstokkene omkring 40 år gamle.

Det er en Custoza Superiore … og en Superiore skal som minimum kunne gæres til 11% alkohol, hvor en normal Custoza blot skal holde 9,5% og denne 2016 Ca´ del Magro Custoza Superiore har 13% alkohol.

Duftmæssigt er vinen lys, hip, hot og svævende … som en blond brud i lårkort brudekjole med kniplinger. Der er en odeur, endda inderlig vellugt af blomsterhaver, mentol eller eukalyptus, bivoks, fersken, mango, røg, vanilje, valnødder, havvand, rosenvand, tyggegummi, kaktus, safran, stearinlys … og næsen bare giver og giver. Slam. Der er et hvidt slør smidt over vinen, som bare dufter vildt godt og meget nænsomt delikat.

I munden en fin balance med noget grønt, noget frisk og samtidig noget sødt. Vinen har nemlig liflig og mundsmeltende sødme, som sammen med lemon og sprødhed giver karakter. Den er ganske easygoing, men samtidig kompleks og forførende … lidt som bruden i den lårkorte brudekjole. Samtidig er det til prisen et sindssygt godt køb.

Drik den fx til lidt pasta. Det kunne fx være Madfilosofies – en af landets mest spændende madbloggere – opskrift på Ravioli med smørstegte friske rosenkål og ricotta,  som kunne passe stjernegodt til vinens aromatiske og alligevel lette side.

Vinen forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 139 kr., men køb 3 – mindst – for så er prisen kun 99 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2014 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Bissersheim Kalkmergel, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Wageck Pfaffmann, Riesling Bissersheim Kalkmergel, Pfalz, TysklandDet er her i varmen vist tid at komme retur til en kølig Riesling fra Weingut Wageck Pfaffmann i Bissersheim og her er det netop en vin fra husets marker ved hjembyen … Riesling Bissersheim Kalkmergel.

Jeg har tidligere skrevet om vinhuset og vinene, som Peter fra Plus-Vin i Knebel importerer og man må med hver vin fra Weingut Wageck Pfaffmann imponeres over kvaliteten i forhold til priserne. Denne Riesling Bissersheim Kalkmergel falder til sølle 130 spir i samme kategori … sindssygt god vin til meget fornuftige penge.

Det er en Ortswein, hvor druerne kommer fra en del af marken Goldberg, som ligger i omkring 160 meters højde ved Bissersheim og er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinstokkene på marken var i 2014 omkring 29 år gamle.

Riesling Bissersheim Kalkmergel er lavet med en kold pre udblødning af druerne i 11 timer og spontangæring på rustfrie ståltanke, hvor vinen også lagret et par måneder efterfulgt af endnu et par måneder på store 600 liters egefade lavet af træ fra Pfalz.

Og vi starter med et bang rent duftmæssigt … herlig smuk petroleum, love it. Det er nærmest tætpakket petroleum sammen med fersken, papaya, nougat, hasselnødder og lidt en rund, varm aroma, som suppleres med lidt krydderier.

Smagsmæssigt er Riesling Bissersheim Kalkmergel mild, men der er dog en stram og stringent syre, nærmest citronsyre med kalk, kridt og det bider lidt i halsen på en lækker måde. Det bliver på ingen måder for strengt, for vinen er tør, blid og lidt tilbagelænet i smagen.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, FrankrigMas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.

Mas de Daumas Gassac er et yngre vinhus, som er grundlagt i 1971, hvor den tidligere handskeproducent Aimé Guibert sammen med hustruen Véronique  og resten familien købte ejendommen på adressen Haute vallée du Gassac lidt nord for den lille by Aniane omkring 25 kilometer vest for Montpellier fra familien Daumas.

Det var egentlig ikke for at dyrke vin, men da geologiprofessor Henri Enjalbert havde rost områdets potentiale til at producere stor vin, så startede Aimé med at tilplante markerne med vinstokke.

Den første vin blev lavet i 1978 med hjælp fra ønologen Émile Peynaud og det var nemlig lige præcis denne vin … Mas de Daumas Gassac Rouge. Èmile havde tidligere arbejdet som vinkonsulent for både  Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion og La Lagune

Mas de Daumas Gassac Rouge blev et bevis på, at der kan laves alvorlig, stor rødvin udenfor en appellation, men som en almindelig Vin de Table Français.

Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac kom i 1982, da slottets årgang 1980 i Frankrigs berømte guide Gault & Millau slog vine som Château Latour og Château Lafite af banen.

Det skabte mildt sagt en del opmærksomhed på den internationale vinscene, da Languedoc-vine af den karat var usete indtil da. Men det betød også, at vinen hurtig blev prissat på niveau med de fine vine fra Bordeaux.

Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning … men den skal jeg nok lige vende tilbage til.

I dag er det Aimé Guibert og Veroniques 4 børn, som driver vinhuset. De hedder Samuel, Gaël, Roman og Basile … de har i fællesskab ledet stedet siden 2000.

Familien har samlet omkring 50 hektar vinmarker, fordelt på 52 parceller med en stor, stor variation af druesorter, faktisk er der på markerne omkring 50 forskellige sorter, men de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot, Syrah, Tannat, Petit Verdot og Carmenere.

Denne 2011 Mas de Daumas Gassac Rouge er lavet på et blend af 71,6% Cabernet Sauvignon, 5.6% Merlot, 5% Cabernet Franc, 2,6% Pinot Noir, 2,8% Tannat, 1.6% Malbec og 10,8% sjældne druesorter … i hvert fald ifølge vinhuset hjemmeside.

Etiketten bag på vinen siger dog, at blendet er 80% Cabernet Sauvignon, 7% Merlot, 6% Petit Verdot, 4% Pinot Noir samt 3% Syrah … så hvad der er rigtigt, står således lidt hen i det uvisse.

Druerne er høstet med et udbytte på mellem 35-45 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet helt klassisk med lang fermentering og maceration i 20 dage på rustfrie ståltanke, ingen filtrering og derefter lagret 12-15 måneder på brugte egefade.

Det siges, at vinen som ung er som en Bordeaux, men ved lagring udvikler den forunderlige nuancer som en gammel Bourgogne, men lad os endelig smage vinen.

Den har i hvert fald en ganske forunderlig duft … landligt som en polsk bondepige ved navn Svetlana, lidt prut, nyvasket sengetøj, dyb moden og gæret frugt, kirsebær, blåbær og boysenbær, lakrids … og ganske masser af kraft, som en vin på epo.

I munden en koncentreret og saftig vin, ganske læskende med en streng syre og godt med peber og andre krydderier. Der er jernmalm, mineraler, stor tørhed og godt bundet sammen. Det er sgu flot vin. Det burgundiske synes jeg dog ikke, at jeg har fundet … men måske er den endnu for ung.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2005 Domaine Matassa, Matassa Rouge, Roussillon, Frankrig

2005 Domaine Matassa, Matassa Rouge, Roussillon, FrankrigDomaine Matassa holder til ved byen Calce ved bjergene Coteaux du Fenouillèdes i Vin de Pays området Côtes Catalanes, som ligger i Roussillon området i Frankrig. Denne Matassa Rouge er husets topvin lavet fra tussegamle Carignan stokke.

Vinhuset er grundlagt i 2001 af Sam Harrop fra New Zealand og sydafrikanske Tom Lubbe. De startede med at købe en højtbeliggende vinmark ved Coteaux du Fenouillèdes. Marken lå i omkring 450-500 meters højde, var tilplantet med meget gamle Carignan stokke, masser af granit i undergrunden og hed Clos Matassa, så det blev også navnet på vinhuset … Domaine Matassa.

Tom Lubbe – som I ser på billedet ovenover – havde tidligere lavet vin i både Sydafrika og Frankrig … i Frankrig bl.a. på Domaine Gauby i Borugogne, og hans svigerfar er da også den navnkundige Gerard Gauby. Harrow havde arbejdet som konsulterende vinmager, Master of Wine og havde tidligere været både vinmager og retailer for Marks and Spencer.

Deres første årgang var 2002 og alene beskedne 1.800 flasker, men senere i 2003 købte de 12 parceller mere, både ved Coteaux du Fenouillèdes, men også lavere beliggende marker i omkring 150 meters højde ved byen Calce. Samlet har Domaine Matassa 12 hektar vinmarker.

Alle marker dyrker fuldstændig økologisk og biodynamisk, selvom det giver mere arbejde. Sam Harrop siger, at arbejde i marken stiger, når de er økologisk og igen en tak, når du også er biodynamisk, men at det megen arbejde kan smages i vinen.

Der tilsættes intet til vinene overhovedet … udover ganske lidt svovl. Til gengæld er Lubbe stor tilhænger af filtrering af vinene, idet alle hans forsøg – 100% – viser, at vinene er bedre efter 6 måneder, så derfor holdes der fast i en filtrering på Domaine Matassa. Med en ufiltreret vin vil der være masser af biologiske

Denne Matassa Rouge er husets topvin, hvor druerne kommer fra marken Clos Matassa, hvor Carignan vinstokkene efter sigende skulle være plantet tilbage i år 1900. Udbyttet er i hvert fald smertefuldt lavt, beskedne 15 hektoliter pr. hektar.

Vinen laves med en 4 dages kort maceration med hele klynger, så fermenterer vinen alene med druernes naturlige gærceller. Derefter er denne 2005’er lagret 22 måneder i en blanding af nye og brugte 500 liters demi-muids.

Duftmæssigt en moden vin … moden frugt og med biodynamisk snert, så der er natur, animalske noter, krudt og det lugter så nærmest som en behåret vin. Smid oveni lidt blomstersæbe, gærede bær, rødt kød, nødder, spidskommen, dyb blåbær, blommer, urter og samtidig er duften nærmest svævende og omfavnende. Multo interessanto.

I munden har vinen godt styr på sit shit, da der både er syre og stor saftighed i frugten, som er blåbær og føles gæret. Læg dertil lidt blæk, bitterhed, grape og citrus, men samtidig et let og fint udtryk i vinen. Det er en tæt, men lys vin, stor mineralitet, frisk og krydret .., smager rasende godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2010 Domaine Lionnet, Cornas Terre Brûlée, Rhône, Frankrig

2010 Domaine Lionnet, Cornas Terre Brûlée, Rhône, FrankrigDet blev lidt af en perlerække af vine, som Jan serverede den varme sommeraften forleden og næste er også ren topliga … Cornas Terre Brûlée fra vinhuset Domaine Lionnet.

Vinhuset ligger på hovedgaden Avenue du Colonel Rousset … omkring 100 meter fra Clape midt i Cornas. Familien Lionnet har været vinbønder i Cornas siden 1575, men huset har siden 2003 været drevet af Corrine Lionnet samt hendes mand Ludovic Izerable. De overtog driften efter Corrines far Pierre, som havde overtaget driften efter hans far Michel … helt efter traditionerne i familien.

Det er en ganske lille vingård, da familien alene har omkring 4 hektar vinmarker i henholdsvis Cornas og Saint Joseph. I Saint Joseph har de alene en enkelt parcel på  Giraud Côtes … forholdsvis nyplantede stokke fra 2004 og 2008.

I Cornas er markerne opdelt på 7 parceller på 5 marker, nemlig Pied la Vigne, Combes, Mazards, Chaillot samt Eygas Chataignier … og alle med meget gamle vinstokke helt op til 105 år gamle.

Straks efter Corinne og Ludovic havde overtaget driften, så gik de straks i gang med at konvertere domainet til økologisk og biodynamisk drift og i 2009 blev Domaine Lionnet økologisk certificeret.

De er ikke biodynamisk certficeret, men alle faser i markarbejde og vinproduktion udføres i henhold til den biodynamiske månekalender … og de anvender også ofte heste ved arbejdet i vinmarkerne.

Domaine Lionnet fremstiller vinene helt traditionelt og sætter alt ind på at skabe så terroir typiske vine som muligt. Høstudbytterne ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.

Klaserne går hele og uden afstilkning i gærringskarrene, og Corinne og Ludovic anvender helt klassisk pigeage a pied – hvilket vil sige, at druerne fodtrædes.

Den samlede trækketid på drueskindet er tre uger, og efter endt gæring lagres den unge vin 18 måneder på et mix af 225 liters barriques og 600 liters demi-muids.

Der anvendes ikke ny eg, idet formålet med fadlagringen er at sikre den langsomme iltning, der øger vinens aromatiske styrke og kompleksitet samtidig med at tanninen forfines. Ideen er ikke, at vinen skal smage af træ. Efter to vintre sammenstikkes fadene og vinen tappes uden klaring eller filtrering af nogen art.

Den biodynamiske tilgang i vinhuset kan bestemt duftes i glasset … landlig og bondsk som en ged i et hønsehus. Den er mælket og flæsket i duften med lakrids, trækul, violer, en sødlig fedme, tobak, gærede bær, brombær, blommer og samlet meget enkel og direkte. Der er faktisk en utrolig renhed … hård og direkte, som en ubarmhjertig syret knytnæve lige i fjæset.

Smagsmæssigt masser af liv, grøn og syret med blæk, vildskab, lidt fad, tørt og med loads af tanniner. Frugten er slet ikke Nordrhône kraftig, men let og ganske tætpakket med frisk frugt. Det er en syretrip med mineralsk og kalkholdig bid … hmmmmmmm. Klasse.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske i nyere årgang koster 369 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2007 Château Mont-Redon, Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2007 Château Mont-Redon, Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigDenne Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape fra det herrens gode år 2007 i Rhône er en særlig label fra Château Mont-Redon og normalt forbeholdt restauranter i hjemlandet.

Château Mont-Redon ligger på adressen Chemin de Maucoil ved Châteauneuf-du-Pape … på et historisk sted, som helt tilbage i 1300-tallet blev kaldt Mourredon efter det latinske navn muntem retundum, som betyder det runde bjerg. Mourredon blev senere til Mont Redon og senere blev stedet også beboet af poeten Anselme Mathieu, som kaldte sig Marquis de Mont-Redon.

I 1923 købte Henri Plantin en ejendom ved højdedraget med skovarealer samt sølle 2,5 hektar vinmarker. Plantin ryddede dog mange af skovarealerne, plantede vinstokke og tilkøbte mere jord og det blev grundlaget for det nuværende Château Mont-Redon.

I dag drives Château Mont-Redon af Plantins efterkommere, nemlig 4. generation i form af familierne Abeille og Fabre. Det er nemlig Pierre Fabre samt Patrick, Yann og Jérôme Abeille.

I dag har familierne samlet 186 hektar jord, hvoraf omkring 100 hektar er vinmarker. Markerne dækker over 3 appellationer, nemlig Châteauneuf-du-Pape, Lirac og Côtes-du-Rhône.

Og det giver bl.a. basis for en årlig produktion af omkring 350.000 flasker rød Châteauneuf-du-Pape og 100.000-110.000 flasker hvid Châteauneuf-du-Pape.

Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape er lavet med sammenlagt 7 af de tilladte druer, eller mere præcist 60% Grenache, 30% Syrah, 8% Mourvédre og med 2% til de resterende 4 druesorter.

Det er meget passende Pierre Fabre, som har været vinmager på vinen. Det er ham, som I kan se på billedet ovenover. Vinen har efter endt fermentering lagret i dels 228 liters Bourgogne fade – hvoraf op til 40% er nye – samt i rustfrit stål i 14 til 16 måneder inden aftapningen på flaske.

Duftmæssigt er vinen voldsomt animalsk og læner sig næsten op ad lidt bio-bio økofræs, men har derudover nogle af de mere klassiske dyder for Châteauneuf-du-Pape, men faktisk på en lidt lysere og lettere måde end normalt. Frugten er lyse, gærede og rød kirsebær, umodne solbær, men derudover er der syrlig parfume, blæk, kul, våde fade, chokolade og lidt søde krydderier.

I munden er det også en let og syrerig vin, som er ganske frugtrig trods alderen på 11 år. Det er syrligt og stringent med kompleks smag af kirsebær, grafit, stor tørhed og faste tanniner. Det er en let stil med masser af liv og syre.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske af nyere årgang koster 295 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, Italien

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, ItalienN*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.

Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.

Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.

Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.

Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent …  men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.

Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.

Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.


Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.

Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.

Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset,  men det skulle hermed være opklaret.

Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.

Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.

I dag hedder vinen – som nævnt –  Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.

Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.

I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger