Tag-arkiv: cabernet sauvignon

Cabernet Sauvignon er en af ​​verdens mest anerkendte og udbredte røde druesorter, som dyrkes i næsten hvert større vinproducerende land. Den er kendt som druen i nogle af de dyreste, komplekse og majestætiske rødvine, der findes … nemlig rødvine fra Bordeaux.

Vine lavet på Cabernet Sauvignon er den kendt for at kunne gemmes længe og en god Cabernet Sauvignon kan uden problemer gemmes i 20 år – og oftest også længere.

Som helt ung er Cabernet Sauvignon oftest ret kantet og kraftig i smag og aroma med et højt indhold af garvesyre. Den har duftnoter af både solbær, cedertræ samt tobak og Cabernet Sauvignon kan ofte genkendes på disse dufte, uanset om den er dyrket i Frankrig eller i oversøiske lande.

Cabernet Sauvignon er opstået ved en krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Hver af sorterne gav deres fornavn til den nye druesorts navn. Krydsningen blev skabt i løbet af 1600-tallet i og omkring Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Det resulterede i en druesort, der var nem at dyrke, fordi den var mindre krævende med hensyn til jordbund og klima. Og Cabernet Sauvignon druerne er faktisk nemme at plukke og vinstokkene meget modstandsdygtige overfor mange af de problemer, som vinstokke oftest døjer med.

2018 Ridge Vineyards, Montebello Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2018 Ridge Vineyards, Montebello Estate Cabernet Sauvignon, Californien, USASmagningens helt store oplevelse var klart denne 2018 Montebello Estate Cabernet Sauvignon fra det legendariske vinhus Ridge Vineyards, der ligger godt oppe i bjergene på Montebello Road i Cupertino syd for San Francisco.

Historien om vinhuset Ridge Vineyards startede reelt i 1885, hvor lægen Osea Perrone – der var et et fremtrædende medlem af det italienske samfund i San Francisco – købte 72 hektar nær toppen af ​​Monte Bello Ridge. Han anlagde skråningerne i terrasser og plantede vinstokke. Og med den naturlige kalksten byggede han også et vineri og en unik vinkælder hugget ind i bjergsiden i 3 niveauer.

Men projektet gik ikke som forventet, så i 1940’erne blevn den forladte ejendom købt af teologen William Short, som genplantede flere marker med Cabernet Sauvignon i slutningen af 1940’erne, men solgte i 1959 ejendommen til en flok ingeniører fra Stanford Research Institute, Dave Bennion, Hew Crane, Charlie Rosen og  Howard Ziedler.

Dave forleden dog firkløveret, men i 1962 grundlagde de tre tilbageværende partnere så Ridge Vineyards og lavede deres første vin … en Monte Bello Cabernet Sauvignon, som blev regnet som en af de fineste vine i den periode. De plantede også Zinfandel og  stod også bag opkøb af yderligere marker, hvorved vinhuset voksede fra eksisterende 15 hektar til 45 hektar.

I 1968 var produktionen således øget til omkring 3.000 kasser vin årligt og året efter sluttede Paul Draper sig til partnerskabet. Han var også fra Stanford – kandidat i filosofi – og var netop hjemvendt fra Chile, hvor han havde drevet en vingård og derfor havde stor kendskab til vinproduktion.

Under hans vejledning blev nogle af vinmarkerne restaureret og hans var med til at sikre, at vinene opnåede en ensartede kvalitet og det betød et internationale omdømme. Det eksploderer totalt, da en 1971 Ridge Vineyards Monte Bello i 1976 ved den helt legendariske Paris smagning arrangeret af Steven Spurrier kommer på en 5. plads og slår de dyre vine fra Bordeaux.

Lige siden har Ridge Vineyards et ikon blandt de amerikanske vinhuse og sidenhen er det endda også blevet til tre gange 100 point hos Robert Parker for Monte Bello … indtil videre. Paul Draper har viet hele sit liv til Ridge har fortjent opnået global berømmelse, således han i 2015 af Decanter Magazine blev kåret som værende i top-5 blandt alle verdens vinmagere.

Paul Draper er ikke blot en gennemført praktiker, men Draper var også en af de første til at indse, at jo mindre en vinmager blander sig i vinfremstillingen, jo bedre afspejler vinen sit oprindelig terroir. Så Monte Bello kan med rette opfattes som en terroirvin. Det var Paul Drapers kongstanke, at vinen selv skulle spille førsteviolin.

Den legendariske vin gentog endda det enestående kunststykke i 2006 … præcis 30 år siden parisersmagningen. For dér vandt Ridges Montebello Estate Cabernet Sauvignon i årgang 1971 og årgang 2000 førstepladsen i både den originale vintage og den nyeste årgang ved smagninger både i London og Californien.

Efter 47 år som vinmager gik den 80-årige Paul Draper dog på pension i 2018, så i dag varetages rollen som vinmager på Ridge Vineyards af John Olney med et særligt ansvar for vinene fra Monte Bello og Lytton Springs markerne.

Og det er netop den ikoniske Montebello Estate Cabernet Sauvignon, som jeg har fået i glasset i årgang 2018 … en vin, der ellers officielt først frigives senere i år. Den er lavet på et blend af 74% Cabernet Sauvignon, 17% Merlot, 7% Petit Verdot samt 2% Cabernet Franc.

Vinen er lavet med 100% afstilkning, spontangæret alene på de naturlige gærceller og med hele druer. Gæring og maceration er sket over 8 dage efterfulgt af malolaktisk gæring og lagring 17 måneder på helt nye amerikanske og franske fade … primært amerikanske.

Meget rig og spændende start, når man dufter vinen. Der er både brombær, solbær, blommer og klart med et subtil fadpræg, våde fade og tør cedertræ, chokolade, både mørk bitter og lys mælkechokolade, nøddede elementer, sindssyg og vild flot balance, pirrende vanilje, kanel og tobak. Frugten har en frisk syrlig kant og igen kommer Bordeaux ind i tankerne.

I munden sker der meget … både stor tørhed og vinen er langt mere vild i tanninerne end de forrige og det er med en frisk frugt, der giver nerve, rank ryg og vild lang eftersmag. Tanninerne er finkornede og sætter sig blidt, men bestemt på tænderne, frugten smager næsten lidt presset og samlet helt fantastisk. Lige nu ærgrer man sig bare usvigeligt over, at sådan en vinottes kun indeholder 2 cl.

Forhandles herhjemme af FineWines, men 2018 er ikke tilgængelig endnu, men en årgang 2016 koster 1.695 kr. for 1 flaske og 1.495 kr. hvis du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2017 Louis M. Martini, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2017 Louis M. Martini, Napa Valley Cabernet Sauvignon, Californien, USADer var mere lækker Cabernet Sauvignon i vente, for næste vin var en 2017 Napa Valley Cabernet Sauvignon fra vinhuset Louis M. Martini.

Historien om vinhuset startede allerede i 1899, hvor den 12 år unge Louis M. Martini rejste fra Genoa i Italien til San Francisco for at slutte sig til i far. I 1906 fik Louis interesse for vin og lavede sin første vin hos sin far, som så sendte ham tilbage til Italien for at studere vin og vendte snart tilbage med mod på mere, så da han returnerede til Amerika, så stiftede han firmaet L.M. Martini Grape Products Company, men da det var uden spiritusforbuddet i 1922, så blev det med produktion af nadvervin og koncentrat til fremstilling af vin derhjemme.

Men med udsigt til ophør af forbuddet, så byggede Louis i 1933 et stort nyt vineri i St. Helena nord for Napa by og lige siden fremstillet Cabernet Sauvignon vin i verdensklasse fra de fineste vinmarker i Napa og Sonoma. Det skete efter Louis M. Martinis enkle filosofi, at de bedste druer skaber de bedste vine.

Frem til 2002 var vinhuset gennem 3. generationer ejet af Martini familien. I 2002 solgte Michael Martini og søsteren Carolyn Martini imidlertid vinhuset til Gallo familien, som de var venner med.

Michael er nu reelt gået på pension, men har dog sammen med Gallo familien lavet et lille joint venture i form af projektet Cellar No. 254, hvor de laver kvalitetsvine i små størrelser.

Gallo familien har investeret pænt i vinhuset, der har specialiseret sig i vine på Cabernet Sauvignon, men dog også laver vine på andre druer. Gallo har driver fortsayt vineriet som selvstændigt vinhus med Michael Eddy som ansvarlig vinmager. Han havde allerede tidligere lært faget af Michael Martini,.

Samlet er Louis M. Martini Winery lidt af en stor historie … ejer omkring 730 hektar, hvoraf 320 hektar er vinmarker. De bedste marker er Monte Rosso Vineyard, Stagecoach Vineyard, Cypress Ranch Vineyard, Sun Lake Vineyard og Thomann Station Vineyard.

I et højdepunkterne for vineriet var, da deres 2013 Lot No. 1 Cabernet Sauvignon i 2017 fik de magiske 100 point af den gode Robert Parker. Nu får vi så at se, hvor denne 2017 Napa Valley Cabernet Sauvignon får af Houlberg?

Igen er det ikke 100% ren Cabernet, for vinen er lavet på 83% Cabernet Sauvignon og 11% Petite Sirah, som kommer fra de 3 vinmarker Cypress Ranch Vineyard, Sun Lake og Sage Canyon i Napa Valley. Efter ankomst til vineriet er druerne afstilket og overført til opretstående tanke til en kold premaceration i 2 dage.

Vinen gennemgår derefter gæring og maceration over 15-20 dage med overpumpning 2-3 gange dagligt. Derefter er vin så lagret 16 måneder på franske og amerikanske ege, heraf 29 nye fade.

I næsen er frugten mere blå eller kold end foregående Cabernet Sauvignon vin med blåbær, solbær, igen den mørke bitre chokolade, sorte oliven, lakrids, tørrede urter, grafit, cedertræ, nelliker og lidt muskat.

Smagen har sødme, medium friske mørke bær, masser af frugtsmag og der er godt med tørhed, mens tanninerne også er lidt strammere end foregående. Frugten er meget rig og smagfuld, eftersmagen vild lang. Flot.

Forhandles af VinMedMere, hvor en flaske i årgang 2014 koster 189 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2018 Austin Hope Winery, Paso Robles Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2018 Austin Hope Winery, Paso Robles Cabernet Sauvignon, Californien, USASå stod den derefter på 4 gange US Cab … amerikansk Cabernet Sauvignon og vi starter med en 2018 Paso Robles Cabernet Sauvignon fra Austin Hope Winery.

Hope familien har været vinbønder i Paso Robles i mere end 30 år og i starten også med dyrkning af æbler. I dag er alle æbleplantagerne borte, så der dyrkes alene vin på deres 40 hektar egne vinmarker, men har derudover langtidslejekontrakter på yderligere 450 hektar vinmarker, så det er efterhånden en større vingård.

På deres samlede marker dyrker de Cabernet Sauvignon, Syrah, Merlot, Mourvedre og Grenache. Det betyder også, at de laver masser af vin … omkring 450.000 kasser vin hvert år, hvilket så omregnet betyder 5,4 millioner flaske vin, hvilket sker under 5 individuelle brands Austin Hope selvfølgelig samt Treana, Troublemaker, Liberty School og Quest.

Men her smager vi altså husets 2018 Paso Robles Cabernet Sauvignon. Det er ikke deres topvin på druen, for de har også en Reserve udgave af vinen. Det er ikke 100% Cabernet Sauvignon, for der er tilsat en smule Petite Sirah.

Druerne kommer fra markerne Creston, Estrella, Adelaida, El Pomar og Geneseo i Paso Robles. Efter fermenteringen er vinen lagret 11 måneder på egefader, heraf 10% nye, 25% brugt én gang samt 65% brugt to eller tre gange. Derefter er vinen igen lagret yderligere 3 måneder og nu på 75% nye fade og 25% på fade brugt én gang.

I denne årgang 2018 er vinen nr. 7 på Wine Enthusiasts respekterede Top 100 liste for 2020  med 95 point. Det er nok også vinhusets mest ikoniske vin.

Nøj, nu bliver det mere interessant med bitter mørk chokolade, fine mørke bær, ren solbær, brombær, kirsebær, knuste sten, salt, kul, tjære, blæk, tør tobak og selvom der er fin krop, så er det en rank næse, slank, frisk og svagt fanges også lidt eukalyptus.

Hvor er vinen dog blød … det er fløjl pakket ind i vat, virkelig meget cremet og så med en snert US sødme, super blød faktisk, så vinen smelter bogstavelig talt i munden. Der er mælkechokolade, karamel, fudge, mørke og saftige frugt, blommer, solbær, svag syre og polerede tanniner. Den er sgu svær at blive sur på.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster vinen 56 USD, hvilket svarer til 355 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2017 Weingut Karst, Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, Pfalz, Tyskland

2017 Weingut Karst, Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, Pfalz, TysklandVi fortsætter i Pfalz, for den næste vin 2017 Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon er fra vinhuset Weingut Karst.

Vinhuset ligger nabo til Flugplatz Bad Dürkheim og dermed også Weingut Hensel, som vi tidligere er stødt på her på vinbloggen.

Weingut og Gästehaus Karst er et lille familievinbrug, der er grundlagt tilbage i 1765 af Georg Karst, der som den ældste af 3 brødre startede med at lave vin, der blev det centrale arbejde på vingården.

I dag drives vingården af Erika og Manfred Karst, hvor Erika tager sig af kundepleje og Manfred er står for vinene. Han får dog hjælp fra deres søn Uli Karst, der for nylig har afsluttet sin uddannelse til vindyrkningstekniker samt praktikophold hos producenter i både USA, Pfalz og Franken.

Familien har samlet 11,5 hektar vinmarker, laver årligt 80.000 flasker vin og de bedste marker er klart Spielberg, Rittergarten, Hochbenn samt Mandelgarten. Derudover har de et moderne vinothek og driver samtidig også et lille hotel med udlejning af værelser.

Vi smager her husets Wachenheimer Mandelgarten Cabernet Sauvignon, hvor druerne selvfølgelig kommer fra Wachenheimer Mandelgarten marken og fra husets serie, som de kalder Kunststück. Vinen er lavet med gæring og maceration over 14 dage og derefter lagring 18 måneder på store egefade og 900 liters tonneaux.

Duftmæssigt masser af ren solbær suppleret med mynte, grønne blade, godt med træ … også lidt for meget træ og samtidig er det en fyldig og lidt opulent næse. Der er lidt brændte noter, peber samt andre krydderier.

I munden egentlig pænt cremet og intens vin, men sødmeniveauet er efter min vurdering lige en tak for højt. Der er modne, saftige solbær, en lidt vag syre, peber og er det altså dejligt fløjlsblødt.

Forhandles af Vinfadet, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2016 Vesztergombi Pince, Csaba Cuvée, Szekszárdi, Ungarn

2016 Vesztergombi Pince, Csaba Cuvée, Szekszárdi, UngarnDen ungarske Master Class sluttede med endnu en vin fra Vesztergombi Pince og det blev denne 2016 Csaba Cuvée på et blend af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Det er vin, som kun fremstilles i de allerbedste årgange. Vinen er lavet med spontangæring med druernes naturlige gærceller i rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering er vinen så lagret 22-24 måneder på barriques.

Duftmæssigt er vinen ikke helt så fyldig og eksplosiv som den foregående, men har en vis modenhed i frugten, lidt mælkede og mejeriagtige noter, et støvet udtryk og frugten er blommer, solbær, figner, blæk, lidt indelukket måske og derudover våde fade med svag vanilje. Den ungarske eg giver vinen en lidt speciel aroma.

Smagen er også godt fyldig og cremet, sødmen lidt højere end foregående søstervin og nok også – for my liking – en kende for stor, mens tanninerne også er lidt mere vage. Det er dog smagfuld, tæt, tørt og sødt, men så er den heller ikke længere.

Importør er Wine & Sprit Store, hvor en flaske koster 159 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2017 Vesztergombi Pince, Bodzás Cabernet Sauvignon, Szekszárdi, Ungarn

2017 Vesztergombi Pince, Bodzás Cabernet Sauvignon, Szekszárdi, UngarnDe to sidste vine kom fra vinhuset Vesztergombi Pince, der er et af de ældste vinhuse i hele Szekszárdi vinregionen i Pannon området. Vi startede med at smage deres Bodzás Cabernet Sauvignon, der også i mine øjne blev aftenens bedste ungarske vin.

Vesztergombi familien har lavet vin på vingården, der ligger lidt nord for byen Szekszárd siden  starten af 1700-tallet og deres våbenskjold – der fortsat pryder vinflaskerne – stammer også helt tilbage fra starten.

Det var György Vesztergombi, der oprindelig grundlagde en stort landbrug med forskellige afgrøder og herunder også en smule vin og familien ejede også dengang masser af landbrugsjord, et savværk samt skove skove.

Imidlertid mistede familien Vesztergombi hele deres jord efter 2. verdenskrig, hvor Ferenc Vesztergombi Senior havde været officer i hæren. Men efter kommunismens overtagelse, så blev han udstødt og frataget alt, hvad han havde … herunder de mange hektar jord, som familien tidligere havde ejet.

Så det nuværende vinhus er reelt grundlagt i 1991 af Ferenc Vesztergombi Seniors søn, som også hedder Ferenc Vesztergombi. Efter hans uddannelse til vinmager fra universitetet i Kecskemét, så startede han vineriet, da familien – efter kommunismens fald – fik 10 hektar jord tilbage. Det blev starten på en genrejsning af det gamle vinhus og allerede i 1993 blev Ferenc Vesztergombi kåret til årets vinproducent i landet.

I dag har Vesztergombi Pince 27 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Kerékhegy, Hidaspetre, Bodzás, Porkolábvölgy, Leányvár og Szarvastető. Farmand og mor Piroska hjælper sønnike med arbejdet i vinhuset.

Vi starter med at smage husets Bodzás Cabernet Sauvignon … en kraftig sag, der er lavet på 100% Cabernet Sauvignon, der kommer fra marken Bodzás med 4-15 år gamle vinstokke. Vinen er lavet med gæring og maceration i ståltanke og har derefter lagret 24 måneder på primært nye egefade lavet af ungarsk egetræ. Vinen trækker en massiv alkoholprocent på 15,5%.

Duftmæssigt en meget lækker aroma og med det samme fornemmer man, at vinen er langt mere balanceret end de forrige ungarske vine, for duften er mere klassisk med mørk, moden frugt, kirsebær samt solbær, men fadpræget er også tungt med tydelig vanilje, kanel og mælkechokolade.

Smagen er cremet og blød, virkelig fyldig med moden frugt. Den smelter nærmest i munden, hvis det ikke lige var for de markante tanniner, som sparker som en fyrig hingst. Den kraftige og fyldige stil gør, at vinen føles oversøisk, men det er sgu flot. Der er bitterhed og mer’ tørhed i eftersmagen. Dermed 5 tomler med pil op.

Importør er Wine & Sprit Store, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2015 Château Fleur Cardinale, Saint-Èmilion Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2015 Château Fleur Cardinale, Saint-Èmilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste vin i rækken blev en vaskeægte Bordeaux, nemlig denne Saint-Èmilion Grand Cru Classé årgang 2015 fra Château Fleur Cardinale, der ligger lidt nordøst for Saint-Étienne-de-Lisse.

Château Fleur Cardinale drives i dag af Florence og Dominique Decoster. De havde en drøm om at eje et vinslot, så da det havde solgt deres porcelænsfabrik, så købte de i 2001 Château Fleur Cardinale, som indtil da havde solgt deres vin bulk til andre vinhuse, men det ændrede parret og har siden årgang 2001 solgt deres vine under eget navn.

Vinslottet stammer oprindelig tilbage fra 1819 og det kan dokumenteres, at der i hvert fald siden 1920’erne har været lavet vin på slottet. Dengang hed slottet dog Clos Bel-Air og var ejet af godsejeren Pierre Sarthou-Moutengou og  hans hustru Jeanne Marie Grué

Det nuværende navn Château Fleur Cardinale skyldes Jean-Louis Obissier, som købte slottet i 1975. Han var søn af borgmesteren i Villerouge-Termenes. Han havde en stor passion for raceheste og gav slottet navnet efter hans to elskede heste ved navn Fleur og Cardinale døde.

Florence og Dominique Decoster købte Château Fleur Cardinale fra Asséo-familien, der havde ejet godset siden 1982. Dominique havde netop solgt sin porcelænfabrik i Limoges. Han havde ejet den i 27 år og hertil flere andre virksomheder, men besluttede i 2000 at sælge dem alle og forfølge sin passion for vin.

Efter Dominique og Florence Decosters køb af slottet i 2000 har de foretaget store investeringer i slottet og kvaliteten af vinene er år efter år blevet mærkbart forbedret. Det har resulteret i, at slottet blev forfremmet til Grand Cru Classé allerede i 2006.

De hyrede kyndige rådgivere til at hjælpe dem med produktionen af vinene, bl.a. en landbrugsrådgiver … og så deres nabo, ønoligen Jean-Luc Thunevin, der driver ​​Château Valandraud. Siden har de også fået deres svigerdatter Caroline med i projektet. Hun er udlært indenfor Kedge Wine and Spirits Management Masters-programmet med en universitetseksamen i vinsmagning og står nu for salget.

Château Fleur Cardinale har samlet 23,5 hektar vinmarker fordelt på ikke mindre end 49 parceller, som er beplantet med 76% Merlot, 20% Cabernet Franc samt 4% Cabernet Sauvignon.

Vinstokkene er gennemsnitlig 40 år gamle og stilen hos slottet er forholdsvis moderne. Selvom vinhuset ikke er certificeret, så foregår vindyrkningen efter økologiske principper med stor respekt for naturen.

Vi har her deres vin i årgang 2015, lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Franc samt 10% Cabernet Sauvignon. Druerne er høstet med et udbytte på 37 hektoliter pr. hektar.

Hver druesort vinificeres separat, hvilket efter den manuelle høst sker i 17 koniske kar af rustfri stål med temperaturregulering. Først ligger druerne koldt ved 5 grader til udblødning, hvorefter gæringen sættes i gang … først den alkoholiske fermentering i 7 til 10 dage og derefter varm maceration i omkring 10 dage med daglig remontage.

Efter endt fermentering har vinen så lagret i slottets kældre, hvor vinen lagrer i nye franske egetønder i 12 til 14 måneder, hvorefter det endelig blend sker og vinen aftappes på flaske. Der er lavet omkring 115.000 flasker af vinen.

Herlig fin klassisk næse med brombær, sorte kirsebær og måske endda en smule solbær og en snert af lidt granatæbler, sød lakrids, grafit, kakao, runde og søde krydderier, karamel, jord, lidt mejeri og tørre grønne blade, tjære og syrlig tobaksrøg.

Smagsmæssigt har vinen god krop, struktur og har forholdsvis frisk frugt. er stram og stringent. Der er igen sorte kirsebær, kakao, bitter mørk chokolade, kaffe, tjære samt lidt peber. Der er finkornede og markante tanniner, god balance og den fremstår harmonisk.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 499 kr., mens prisen er 449 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7  

2016 Hook & Ladder Winery, Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2016 Hook & Ladder Winery, Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon, Californien, USAI det fortsatte oversøiske spor var næste vin 2016 Los Amigos Ranch Cabernet Sauvignon fra det amerikanske vinhus Hook & Ladder Winery.

Det er et hus, som jeg er stødt på tidligere, da jeg smagte deres 2018 Russian River Valley Estate Chardonnay.

Historien om Hook & Ladder Winery startede helt tilbage i  1970, hvor Cecil De Loach – en San Francisco brandmand – og hustruen Christine købte den lille vingård Barbieri Ranch i Olivet Road distriktet i Russian River Valley området. Det var deres ultimative udlevelse af en drøm om at blive vinbønder, selvom de ikke havde baggrund for hverken landbrug eller vindyrkning.

De købte vingården af  Louis Barbieri, hvis far Itilo Barbieri havde etableret vingården i 1905 og tilplantet vinmarkerne, men Cecil og Christine omdøbte gården til De Loach Vineyards.  De drev vinhuset økologisk og blev en slags pionerer i Russian River, hvor de var nogle af de første til at plant Pinot Noir.

I starten arbejdede Cecil sideløbende som brandmand, men måtte senere droppe jobbet og så fokusere 100% på vingården, som også blev større med løbende opkøb af flere marker og andre vingårde. I 2001 startede de finansielle problemer og i 2003 gik drømmen itu, da vingården gik konkurs og blev købt af Boisset familien fra Bourgogne for 17,5 millioner dollars.

Det gjorde dog ikke De Loach parret fattig, så i 2004 startede de C & C Wine Company, købte og solgte er par vingårde indtil de endelig i 2005 købte en vingård lige nede af vejen ikke langt fra deres gamle vingård. De navngav projektet Hook & Ladder med inspiration fra brandstigerne fra Cecils tid som brandmand.

Hook & Ladder Winery har selv omkring 26 hektar vinmarker i Russian River og 53 hektar fra Los Amigos Ranch i Chalk Hill, men derudover får de også druer fra Sweetwater Land & Cattle Co., som Cecil De Loach også er medejer af. Det selskab opdrætter kvæg og ejer også 375 hektar vinmarker i Russian River Valley.

Derfor sælges alle vinene heller ikke kun som Hook & Ladder, for vingården sælger også vine under fire andre brands, nemlig Hartman Lane Vineyards & Winery, Tuscan Ridge, Sweetwater og Four Rows.

I dag drives Hook & Ladder af Cecil De Loachs barnebarn Jason De Loach, som tidligere har været kældermester ved Dutton-Goldfield Winery og Balletto Vineyards & Winery.

Han laver vine som vel kan betegnes som semi-traditionel for området med fokus på naturen og arbejdet i marken. Det betyder fx naturlig gæring og en benyttelse af en andel helklasegæring og kun lagring på en mindre andel nyt eg, hvorfor vinene også er mere friske og elegante i stilen.

Denne Hook & Ladders Cabernet Sauvignon er en enkeltmarksvin fra den særlige Chalk Hill. Det er et omårde med en jordbund med kalkfarvet, vulkansk aske kendetegnet ved at frembringe elegante bordeauxblends med både struktur og underliggende mineralitet.

Chalk Hill, som er beliggende nordøst for Russian River, er generelt lidt varmere end Hook & Ladders marker ved Russian River vest for Santa Rosa, hvilket især begunstiger Cabernet Sauvignon.

Al høst og den efterfølgende selektering foregår ved håndkraft, hvorefter vinen gærer på naturlig vis. Efter endt fermentering er vinen lagret i 18 måneder på en kombination af fransk og amerikansk eg, hvoraf 15% er nye fade.

Duftmæssigt snakker vi mørke bær, engelsk lakrids, blæk, flæsk, bacon, våde fade, cigarkasser som en vaskeægte bordeauxvin og så pænt med fadpræg, vanilje, kanel, mælke chokolade, cafe au lait og en frugt med solbær, sorte kirsebær … fyldig, rar, varm og godt balanceret.

Smagen fortsætter indtrykkene fra duften med masser af fadnoter som vanilje og chokolade, virkelig blød, cremet, rund og venlig med saftige kirsebær, solblær, eg, røg, polerede tanniner og en syre, som har pondus og alligevel er til at snakke med. Det er et lækkert glas Cabernet Sauvignon.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179 kr., mens prisen er 159 kr. ved 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Viña Estampa, Estampa Gold Carménère, Colchagua, Chile

2016 Viña Estampa, Estampa Gold Carménère, Colchagua Valley, ChileHvor er det lang tid siden, at jeg sidst har smagt vin fra chilenske Viña Estampa. Men byggemødet bød på denne 2016 Estampa Gold Carménère.

Viña Estampa ligger i Colchagua Valley i Rapel regionen sydvest for Santiago i Chile. Vinhuset er  reelt grundlagt i 2001 af Miguel González Ortiz, men ovenpå den vingård, som hans gamle farfar Don Manuel González Dieguez startede for flere generationer siden. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men Miguel González Ortiz har sat et langt mere moderne aftryk på vingården med byggeriet af en stor og moderne vingård med al den nyeste teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Det moderne vineri har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på 5.000-50.000 liter. Dertil skal lægges, at Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på de tre områder Palmilla, Paredones and Marchigüe

Regionen i netop dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket også bidrager til druernes syreindhold og koncentration.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends, men derudover har man også Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene.

Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag, men opnår en god afspejling af det lokale terroir.

Estampa Gold Carménère er ikke ren Carménère, men er lavet på 85% Carménère, 5% Cabernet Sauvignon, 8% Cabernet Franc samt
2% Petit Verdot.  Alle druer plukkes manuelt, afstilkes og vinificeres separat indtil den endelige blanding. Efter koldmaceration i 5 dage og gæring i rustfrie ståltanke ved 26-28 grader, så lagres vinene 14 måneder på franske og amerikanske fade, hvoraf 80% er nye. Der laves årligt 19.200 flasker af denne vin.

Vi starter duftmæssigt med mørk, fed engelsk og finsk lakrids, masser af fadpræg med kanel og vanilje, nogle mørke bær, solbær, svesker, dyb og mørk, spidskommen, nelliker og lidt grafit. Der er en svulstig kraftkarl.

Smagen passer meget godt til duften med mørk frugt, solbær og sorte kirsebær, godt med tørhed, men bløde, smooth tanniner samt en lidt stærk alkohol, som også blander sig. Der kommer også sødme, krydderier samt lidt ristede noter.

Forhandles ved Jysk Vin, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen er 129 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Château Lamothe-Vincent, Intense, Bordeaux, Frankrig

2016 Château Lamothe-Vincent, Intense, Bordeaux, FrankrigMed næste vin fra Château Lamothe-Vincent rykker vi en smule op, for det er deres 2016 Intense, som er lavet på 70% Merlot og 30% Cabernet Sauvignon.

Druerne kommer fra en knap 9 hektar stor vinmark, hvor de har høstet druerne med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar. Efter høst afstilkes druerne og ligger i kold udblødning i 1-9 dage og så sættes gæringen i gang ved 26 grader og varer 21-24 dage med daglig remontage. Derefter er den endelige vin så lagret en periode i både ståltanke og egefade. Der produceres årligt 54.000 flasker af denne vin.

Næsen minder på mange områder om foregående Reserve, men er måske en smule mere æterisk med en luftigere frugt, som fortsat er mørk med brombær, kirsebær, tranebær og fadpræget virker også en smule større med noter af både engelsk lakrids, kanel, vanilje, men samtidig vådere, mere fed, fyldig og moden.

Smagsmæssigt et drys mere dybde og et skvis sødme mere, men Intense er fortsat en tør, ren og frisk Bordeaux vin, hvor der er pænt med stramme tanniner, en fin og frisk syre, men også en lidt dybere og mere intens struktur. Der er tobak, tør jord, lidt cigarkasser, tør træ samt solbær, brombær og god balance. Houlberg ligger fortsat omkring 4,5 tomler, men bedre end Reserve.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7