Ak du milde skaber …. tak for, at der findes sådanne vine. Ja, vi er igen tilbage hos Azienda Agricola Ernesto Ruffo, som ligger i byen Lavagno ved de vulkanske bakker i San Briccio, der grænser op til Mezzane dalen. Jeg har tidligere lavet blogindlæg om et par af vinene fra Ernesto, nemlig hans helt fantastiske basisvin Basaltico IGT og monstervinen Basaltico Amarone della Valpolicella i en årgang 2003.
Det var begge vine, som jeg gav henholdsvis 6 og 7 Thumbs Up … ren topklasse.
Denne gang har jeg fat i hans Campogadis Valpolicella doc Superiore … og jeg bliver ikke mindre imponeret. Jeg havde også glædet mig helt sindssygt til at servere denne vin ved mit lille byggemøde, og se om de gæve vingutter kunne gætte drue og land … og ikke mindst li’ vinen. Den første del gik ikke videre godt, men de var lige så begejstret for vinen som mig. Og ikke uden grund.
Jeg havde forinden smagt vinen ganske kort under et besøg hos Jysk Vin, hvor Flemming ikke kunne nære sig for at trække en flaske op … og præsentere dem for mig og vinbuddy Gert. Og jeg forstår ham til fulde … specielt efter i lørdags, hvor der var mere tid til at nyde vinen i god ro og …. ja orden er nok ikke det rigtige ord til vores byggemøder. Det er en vin, som man gerne vil dele med andre vinnørder … og se dem blive imponeret.
Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af de store producenter af Amarone. Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i.
Det er svært at finde info om denne lille producent, men siden sidst er Ruffos hjemmeside udbygget en smule, så der er lidt mere end blot en mailadresse. Der er imidlertid kun ganske lidt information om vinene … men lad os endelig holde dem en hemmelighed … så stiger priserne vel ikke, og så kan vi fortsat skaffe vinene. Som nævnt er det svært at få lov at købe vinene fra Ernesto Ruffo og Jysk Vin har fortalt, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner.
Nu har de også fået hans Campogadis Valpolicella doc Superiore, som er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.
Duftmæssigt ganske svimlende med balsamico … af den gode, intense og lagrede slags, blæk, sorte bær, enebær. Hmmmm. Smagen er intet mindre end en sand eksplosion i munden, næsten på samme vis som Ernestos Amarone. Der er fylde og fedme, men samtidig en rygrad, en finesse og lethed, som bare gør dette til en exceptionel vinoplevelse.
Hvem der bare havde 12 flasker af denne vin liggende i vinkøleskabet. Egentlig er jeg måske normalt til lettere og mere syreholdige italienske vine, men god vin fornægter sig ikke, og føj … hvor det smager godt. Helt klart byggemødets suveræne bedste vin … no doubt. Big Time Thumbs Up … BTTU.
Købt hos Jysk Vin, pris 362 kr. Køb den før din nabo. Hmmmmm.
Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.
Casa Vinicola Sartori er et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, bl.a. da jeg drak deres “
Monstervin … intet mindre. Jeg havde både frygtet og set frem til denne vin, som Keeper overraskende havde taget med til vores vinmarathon i sommerhuset. Frygtet forbi jeg bestemt ikke er Amarone-mand … hader når vin smager af rosinsaft, og måske var denne Amarone lidt af samme skuffe? Set frem til, fordi Hans Peter fra Jysk Vin voldsomt havde anbefalet og rost vinen i høje toner, og fortalt om alle de kvaler, som de havde for at få lov til at købe vinen hos producenten.
Sidste vin fra byggemødet, denne Amarone della Valpolicella Classico fra vinhuset Zenato … og selvfølgelig skulle vi lige forbi Veneto området, når vi nu lige havde drøftet området på forrige vin.
Fredag sluttede med denne Amarone fra Azienda Vitivinicola Roncolato, en vin Jesper havde medbragt. Vi er hos en lille producent ikke langt fra den gamle middelalderby Soave, kun et par kilometer fra Verona. Midt mellem de bløde bakker i en solrig dal ligger Azienda Vitivinicola Roncolato, som drives af Antonio Roncolato og resten af hans familie.
Lørdag bød på en enkelt vin, nemlig denne Valpolicella Ripasso fra Valvinosa. Der er dog ikke tale om et vinhus, endsige et lille, hyggeligt enkeltmands vinbrug i bakkerne omkring Verona. Bag navnet Valvinosa står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en række forskellige labels, nærmere bestemt 36 forskellige, og sortimentet er mest målrettet større supermarkedskæder. Mest kendt i Danmark er nok supermarkeds Amaronen Le Arche, som også produceres af Premium Wine Selection.
Allersidste nummer var et ekstranummer. En lille dessertvin, som jeg tænkte måske kunne passe til aftenens dessert, en omgang rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse. Det er en klassisk Recioto fra Boscaini Carlo Azienda Agricola, en lille vingård beliggende i byen Saint Ambrogio di Valpolicella i Veneto vinområdet.
Videre til næste vin, hvor vi er hos Azienda Agricola San Cassiano di Sella Mirko.
Tirsdag bød da også på en vin, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for. Vi er i Italien, nemlig Valpolicella i Veneto.