Som Alsaces bidrag til en Riesling havde formand Leif valgt en Grand Cru Osterberg fra vores gamle ven på Domaine Agapé Vincent Sipp, og det er bestemt et klogt valg, for Vincent laver simpelthen fremragende vine. Vi har her på bloggen jo tidligere stiftet bekendskab med Vincent, nemlig da jeg smagte hans 2009 Gewurztraminer Expression, 2009 Sylvaner Expression, 2008 Riesling, Grand Cru Osterberg og 2009 Riesling Expression.
Jeg har tidligere besøgt Vincent, som jo er en meget charmerende og totalt gæstfri mand. Domaine Agapé ligger lige udenfor Riquewihr og har et samlet areal på 8,5 hektar, hvoraf Grand Cru markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg udgør ca en tredjedel af det samlede areal. Vincent dyrker jordene efter økologiske principper. Al gødning til afgrøderne er fra naturlig kompost og jorden bliver pløjet i efteråret for både at stimulere livet i jorden, og for at undgå vinterens erosion. Målet er at få så koncentrerede druer med så rent et udtryk som muligt.
Vincents vine serveres bl.a. på Restaurant Noma, men som Vincent siger; “der har jeg ikke selv spist … det er alt for dyrt”. Han fortalte også, at han havde været i Illums Bolighus i København i forbindelse med en vinsmagning, men her måtte han også flygte, for uhhh hvor var det også dyrt.
Osterberg er én af tre Grand Cru vinmarker, der ligger over Ribeauville. De tre Grand Cru marker ligger på et særskilt afsnit af bjergskråningens nordlige side. Kirchberg er den højeste af vinmarkerne og ligger mest mod vest af de tre. Geisberg ligger under Kirchberg fra syd til øst af bakken, men Osterberg indtager den østlige del af bakken … heraf også navnet Osterberg … det østlige bjerg. Samlet er de tre Grand Cru marker i alt på 24,6 hektar, og de laveste placerede vinstokke står i en højde omkring 250 meter.
Der er en mærkbar forskel mellem en Riesling fra Osterberg og en fra de varmere, mere udsat skråninger af Kirchberg, blot et par hundrede meter væk på samme bakke. Bjergene giver også beskyttelse fra de fremherskende vestlige vinde, gør sommeren i Alsace en af de tørreste og varmeste i den nordlige halvdel af Frankrig. I anden ende af skalaen er vintrene her kolde, og det er ikke ualmindeligt at se Alsace vinmarker med sne.
Lad os se nærmere på vinen, som duftmæssigt er langt mere animalsk i duften end den tyske Riesling. Der er noter af citrus, æbler, hyld og en ganske lidt petroleum. Smagsmæssigt lidt mere skarp og mineralsk end sin tyske fætter, men fortsat med gode syre/sødme balance og fin ren eftersmag. En virkelig god vin.
Dansk importør er Clément Vin, hvor prisen er omkring 210 kr.
Næste vin på Pinot Blanc var denne fra det lille Domaine David Ermel, som ligger i byen Hunawihr ved foden af Vogeserne i det billedskønne Alsace. Domaine David Ermel er et familie vinbrug, som har været drevet af familien gennem flere generationer siden 1795. Vinmarkerne ligger på skråningerne ved Hunawihr og Ribeauvillé, og undergrunden af jord, kalksten-mergel og et fantastisk klima giver god grobund for de 7 forskellige druesorter, som familien dyrker.
Også lige en vin, som blev nydt i fredags. Vi er hos Vittorio Fiore, hvis vine jeg tidligere har smagt, nemlig nogle af vinene fra hans vingård Castelluccio i Emilia-Romagna. Her er det imidlertid en Chianti Classico fra vingården Podere Poggio Scalette, den vingård som Vittorio købte i 1992 sammen med hans hustru Adriana Assjè di Marcorà.
Næste vin fra i fredags var denne Côtes de Nuits-Villages fra det lille Domaine Gachot-Monot, som ligger ved byen Corgoloin, knap 2 km. syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er et 5. generations familiedomaine fra 1890 og i dag ledet af Damien og Liselotte Gachot.
Næste vin i rækken … også en gammel kending, nemlig Bodegas Arzuaga Navarro, ja lige præcis det hus, hvorfra jeg i torsdags smagte topvinen Amaya Arzuaga, og tidligere har smagt bl.a. deres 
Med næste vin blev vi i Pinot Noir druen. Da jeg i torsdag havde en super oplevelse med Franz Keller Schwarzer Adler Spätburgunder Selection S, så synes jeg også, at byggesjakket skulle have en tilsvarende oplevelse. Vinen fra i torsdag var en årgang 2008, men jeg havde her i stedet valgt at købe vinen i årgang 2006 … for nu også at se, om der er forskel … og det er der!
Sidste vin torsdag. Igen et fabelhøjt niveau, og en flot vin, som Paul havde fundet. Vi er taget en smule nord på i forhold til foregående vin, nemlig til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.
Lørdag bød også på en enkelt vin, nemlig denne Finca Valpiedra Reserva, som Jannie (hustru til vinbuddy Jan) havde medbragt i forbindelse med et interview omkring smagning af vin. Noget med en hovedopgave. Jeg skulle selvfølgelig også gætte, hvilket land vinen kom fra … det gik ikke specielt godt, og endda lidt pinligt da jeg faktisk tidligere har smagt lige præcis denne vin i samme årgang.
Fredagsvinen Plan de Dieu fra Domaine de Calendal … og årets første vin blev en rigtig dejlig vin fra Rhône, nemlig fra Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, tykke Philippe Cambie. Han har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.
Aftenens sidste vin … et ekstranummer, da drengene (Falk og Keeper) var blevet imponeret af Ribero del Duero vin, så fandt jeg denne lille sag i køleskabet, en 2009 Ribera del Duero fra Emilio Moro.