Martin fra Extra Brut Vinimport har fundet en lille spændende mikroproducent i det store – og nogle gange kedelige -Württemberg område, nemlig Weingut Roterfaden og derfra smager vi deres tørre Riesling.
Det lille vinhus, der drives af Johannes Hoffmann – som blot kaldes Hannes – samt hans græske kæreste Olympia Samara. Det er de smukke mennesker, som I kan se på billedet ovenover. De mødte hinanden under deres studier til vinmagere på universitetet i Geisenheim og blev straks forelskede.
Efter endt uddannelse studerede de vin i den store verden med ophold i både Frankrig, Californien og specielt Østrig, da de begge deler en stor kærlighed for vine på druen Blaufränkisch, der jo i Tyskland kaldes Lemberger.
Arbejdet hos de forskellige vinproducenter øgede kun deres ønske om deres eget vinhus, så derfor overtog de i 2014 Hannes’ bedsteforældres gamle vinbrug lidt udenfor den lille by Roßwag ikke langt fra byen Vaihingen an der Enz … den 112 kilometer lange flod, som er en af Neckars bifloder i Baden-Württemberg.
Bedsteforældrenes havde altid leveret deres druer til det lokale kooperativ, men det unge par havde andre planer og grundlagde således Weingut Roterfaden, hvor de siden 2015 har lavet vine fra deres små 2 hektar vinmarker med Riesling, Spätburgunder og selvfølgelig Lemberger. Jordbunden er kalkholdig med Muschelkalk og vinstokkene står på terrasser på de stejle marker.
Vingården Weingut Roterfaden er også renoveret med hjælp fra parrets venner. Det er sket med et design domineret af træ og ler for at understrege det naturlige look og parrets naturlige tilgang til vinproduktion.
Deres mål er nemlig at lave vin, der smager af terrior og af området, så alt dyrkning sker efter biodynamiske principper uden gødning og alene med egen kompost.
Vinene laves også uden tilsætning af gær, og hos de bedste røde sker presningen ved at trampe i druerne. Der filtreres heller ikke og der anvendes alene begrænset svovl. En ganske lille produktion på samlet omkring 4.500 flasker om året.
Denne Riesling Trocken fra Weingut Roterfaden er – som de andre vin fra parret – lavet med så lidt indgriben som muligt. Det er med spontangæring og derefter lagret 11 måneder på fad, hvorefter vinen flaskes ufiltreret og alene med en lille knivspids svovl.
Og i glasset er det da også en smuk grumset væske … nærmest som et akvarium, som ikke er passet i sommerferien. Men det dufter nu ganske anderledes … af syrlige æbler, æbleeddike, hyben, hundelegetøj af gummi, flæsk, tang, saltkaramel og derudover er man ikke i tvivl om en biodynamisk tilgang. Det dufter af både landlighed og en smule fad. Duften er lidt anderledes end Riesling normalt, men fandens interessant.
Smagen er både grape, friske og nærmest umodne æbler, syrlig og vedkommende frugt, en kande æblemost, en vase med blomstervand og tørre krydderier. Der er noget virkelig organisk over vinen … noget oplivende ved vinen og det er svært at tro, at det virkelig er fra Württemberg. Sjovt nok bliver vinen med at vinde i glasset, så take your time. Vinen er nærmest som en frisk sorbet mellem to retter … opfriskende. Daddy likes it.
Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 140 kr.
Gert havde denne lille Spätburgunder fra Weingut Wittmann med til vores lille eftermiddagsseance med ost og vin. Det er en vin, som jeg tidligere har smagt – blot i årgang 2013 – og som netop havde fået lovord med i en af de danske aviser.
Prik mig med et spids horn, for denne Widder Spätburgunder fra Weingut Hörner er sgu fandeme horny lækker … so to speak og pardon my french.
Som Edwin Starr sang tilbage i 1970 i discohittet … eller noget i retning af; Rosé, huh, good god, what is it good for, absolutely nothing, listen to me. Men med forårets komme dukker der alligevel engang imellem gode rosévine op, som fx denne Spätburgunder Rosé fra Weingut Enderle & Moll. Så får man alligevel smør i de roséfarvede knæhaser.
Dann sind wir wieder … hos Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach og denne gang med deres 2016 Steinberger Crescentia Riesling Trocken.
Så er vi sgu igen hos Weingut Schmitges … 
Paranoia er en form for afsind eller forrykthed og en kronisk lidelse, der bl.a. kendetegnes ved forekomsten af langvarige vrangforestillinger. Men det er også navnet på fredagens Spätburgunder … en Paranoia Pinot Noir Trocken fra Weingut Bergdolt-Reif & Nett … og det er ingen vrangforestilling.
Gensyn med en gammel flamme … så bliver man altid blød i knæene, får savl ved mundvigen og bliver en kende opstemt. Sådan har jeg det, når jeg hælder lidt Spätburgunder B fra Weingut Friedrich Becker i glasset. Det er en vin, som jeg tit har drukket … selvfølgelig i ældre årgange.
Fra Thörle til Wöhrle. Med næste vin – selvfølgelig også på Spätburgunder – rykker vi til adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle.
Denne 2015 Saulheimer Spätburgunder Kalkstein fra Weingut Thörle er en tveægget tvilling til deres 2015 Saulheimer Frühburgunder Kalkstein, som jeg skrev om forleden.