Tag-arkiv: Frankrig

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, Frankrig

2006 Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus, Rhône, FrankrigDa Charles Dickens skrev sin 13. novelle, så kaldte han den Great Expectations. Som hovedfiguren Pip havde jeg også høje forventninger til denne Saint Joseph Offerus fra Jean-Louis Chave Selection, bl.a. fordi jeg tidligere har smagt vinen i årgang 2007, som var ganske fortræffelig … men sådan ender alle historier ikke.

Jeg har tidligere skrevet om Jean-Louis Chave på bloggen, så jeg henviser til et par af disse indlæg, bl.a. Jean-Louis Chave Selection, Mon Coeur, Domaine Jean-Louis Chave, Saint Joseph og Jean-Louis Chave Selection, Saint Joseph Offerus.

Denne Saint Joseph Offerus blev første gang udgivet i 1995. Jean-Louis ønskede at genskabe en Saint Joseph, der gav udtryk fra denne østlige del af Ardeche, og han fandt samarbejde med 10 små domainer, der arbejdede ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Jean-Louis er i kontakt med domainerne i vækstperioden, under høsten og vinifikationen. En del af druerne vinificeres dog i Chaves kældre, og al vinen lagres her separat enten i cementtanke eller på egefade med hensyn til hver enkelt cuvée’s behov i 12-18 måneder. Når alle elementer er veldefinerede, begynder blandingsprocessen, der har som mål at producere en komplementerende blanding uden at ofre den enkelte cuvées forskellighed.

I næsen er vinen nærmest totalt lukket og uden kraft overhovedet. Bevares … der er lidt mørke bær, mynte samt lidt Rhône-krydderier. Vinen er selvfølgelig 9 år, men har ligget i mit vinkøleskab i mange år og alderen burde bare forøge oplevelsen. Måske den bare er lukket lige nu, og blomster op på et senere tidspunkt? Eller måske er dette eksemplar bare dårligt. Hmmmm.

Smagen er lidt i samme boldgade med lidt syrlige bær, ikke så megen fylde som forventet, men der er lidt kirsebær og ribs. Virker meget blød og let med nogle vilde tanniner, som fylder mund og sidder på tænder, men helt stort bliver det bare ikke. Det er lige som om, at det hele er meget afdæmpet og næsten væk. Øv … jeg havde høje forventninger. 2007’eren gav jeg velfortjente 5 Thumbs Up.

Købt hos Jysk Vin – pris er 175 kr.

Rating 3,5/7 

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigFørst lige et godt nytår til alle læsere her på bloggen … håber I kom fint ind i det nye år med god champus, vino og høj cigarføring. Her var der ingen raketter i røven, uro eller vild postyr, men en rolig aften med gode venner og selvfølgelig en mix-kasse med forskellig vin.

Én af vinene var denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra vinhuset Maison Albert Sounit, og ja … den har jeg skrevet om før. Og da det er en N.V. – non vintage og altså fra flere årgange og dermed uden årgang – så giver det måske ikke mening at skrive om den igen.

Men denne er imidlertid fra en anden produktion, idet etiketten er lidt anderledes end den flaske, som jeg skrev om sidst, formentlig en tak nyere, bl.a. ud fra smagen, så derfor får I sgu da lige en anmeldelse af vinen igen. Det kan den nu også godt tåle.

Maison Albert Sounit er danskejet, idet det nemlig ejes af Knud Kjellerup og hans to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen. Knud Kjellerup er blandt andet kendt som grundlæggeren af Østjysk Vinforsyning, som leverer vin til både restauranter og forretninger.

Knud Kjellerup og de to venner købte i 1993 huset Maison Albert Sounit og har siden målrettet arbejdet på at føre Maison Albert Sounit op i eliteklassen. Derudover har man i 2005 også købt Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy og lagt det sammen med Maison Albert Sounit.

Masion Albert Sounit var oprindelig et negociantfirma, og havde ikke selv vinmarker. Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Maison Albert Sounit holder til i en gammel, smuk bygning på Place du Champ de Foire i Rully. Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere.

Historisk set er kældrene også interessante, idet nogle af de første Crémant de Bourgogne faktisk er produceret i disse kældre. Det var nemlig i Rully – og Nuits-St.-Georges – at de første Crémant på Méthode Traditionelle i 1822 blev produceret … eller måske rettere kopieret fra Champagne distriktet.

Vinhuset fik dog først navnet Maison Albert Sounit i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Vinhuset omfatter i dag 12 hektar vinmarker og et fuldt moderniseret vineri. Siden 2005 er alle vine vinificeret på Domaine Bernollin … såvel druer fra egne marker som købte druer. Eneste undtagelse er dog husets Crémant de Bourgogner, som fortsat bliver lavet i den gamle kælder i Rully.

Vinmager hos Maison Albert Sounit er Sébastien Secher. Han er med til at producere en række hvidvine, rødvine og crémanter. Der laves primært Mercurey, Rully, Montagny og en enkelt Givry samt en række crémanter, bl.a. denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Chardonnay.

Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i ca. 9 måneder på “sur lie”, altså det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Hos Albert Sounit flaskelagres Crémanten i ikke mindre end 18 til 24 måneder. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter. Denne Crémant de Bourgogne Prestige fra Albert Sounit har da også opnået flotte udmærkelser i de seneste år, fx guldmedalje ved Concours National des Crémants i 1998, 2000, 2002 og 2005 og ”Coup de Coeur” (topplacering) i Guide Hachette des Vins 2002.

I næsen er vinen ikke så oxyderet som den tidligere udgave. Der er abrikos, kvæde, søde og overmodne æbler, blomster og ristede nødder. Der er en fin syrlighed i vinen samt en let sødme … det bliver ikke for sødt og ikke ultra syrligt. Vinen er frisk i frugten, let boblende med en lidt overmoden frugt, men den fiser lidt ud efter et stykke tid i glasset. Ratingen havner præcis samme sted som sidst.

Forhandles i mange forskellige vinhandler og prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2014 Maison Laurent Chautemp, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigChâteauneuf-du-Pape fra en ukendt producent … og ærlig talt, så smager den faktisk heller ikke særlig meget af Châteauneuf-du-Pape. Jovist, der står ganske vist Châteauneuf-du-Pape på flasken fra vinhuset Maison Laurent Chautemp og etiketten er skam også nydelig … men så hører alle ligheder også op.

Maison Laurent Chautemp skulle ifølge den nydelige etikette ligge i Saint-Jean-d’Ardières, lige ved A6’eren og Soâne floden mellem Mâcon og Villefranche-sur-Saône. Det er et godt stykke fra Châteauneuf-du-Pape, vel helt præcis 258 kilometer. Derfor virker det også en smule underligt, at en vinproducent lige dér i Saint-Jean-d’Ardières laver Châteauneuf-du-Pape vine.

Maison Laurent Chautemp er samtidig umulig at finde. Ingen resultater på internettet … ej heller på den franske krak-vejviser … eller hvad det nu hedder i sydlige. Maison Laurent Chautemp er som sunket i jorden, hvilket er lidt underligt, da denne vin jo er forholdsvis ny, nemlig en årgang 2014.

Dermed vil jeg gætte på, at vinen er en designvin, lavet af én af de store vinkoncerner, som opkøber druer og laver vine beregnet til bestemte marker. Så får de fine navne, så forbrugerne kan nikke anerkendende, hmmmm Châteauneuf-du-Pape, det skulle vist være godt.

Der er heller ingen oplysninger om, hvilke druer vinen er lavet på, så også dér er vi helt ude i skoven. Lad os i stedet smage vinen, som i næsen har en smule peber, hvilket jo kan tale for, at der er lidt Syrah i vinen. Derudover er det morbær, sødme, mynte, kamfer, norske brystdråber, men ikke rigtigt nogle af de dyder, som ellers kendetegner Châteauneuf-du-Pape.

Smagen er meget tynd … helt uden fylde og mest af alt virker den ganske neutral. Der er lidt tørhed bagerst i munden, papkasser og lidt peber, men virker slasket, kantet og uden kraft. Er dette virkelig Châteauneuf-du-Pape? Hvis det er tilfældet, så er det bestemt ikke stor Châteauneuf-du-Pape.

Købt i Fakta, pris kender jeg ikke. Håber ikke, at det var over 50 kr.

Rating 2,5/7 

2010 J-M Sélèque, Partition Extra Brut, Champagne, Frankrig

2010 J-M Sélèque, Partition Extra Brut, Champagne, FrankrigDet siges, at heldet favoriserer den forberedte, den der er klar, den der gør sig umage. Hermed købt, enig, agree, hovedet på sømmet, spot-on, money in the bank, spot-on, bingo, banko og right-O.

Det er sgu også derfor, at jeg denne lørdag sidder med et glas champus, firstprice fra den kompetente Martin hos Extra Brut Vinimport. Han har smagt mere champagne end de fleste … helt sikkert mig … og han er vild med denne Partition Extra Brut fra champagnehuset J-M Sélèque. Nogle af hans kunder kalder den endda hjernedød god.

Champagnehuset Sélèque er grundlagt i det herrens år 1965 – et meget stort år – hvor Henri Sélèque købte ejendommen i Pierry og plantede sin første parceller med vinstokke med hjælp af sin svigerfaderen Jean Bagnost, som dengang var direktør for det lokale kooperativ Vinicole de Pierry.

Det blev dog sønnen Richard, som fik champagnehuset frem i bussen. Han var søn af Henri og moderen Françoise, havde studeret ønologi og han satte champagneproduktionen i system, da han overtog driften af ejendommen i 1974.

Det skete bl.a. med investering i moderne udstyr til produktionen, ny presse, nye tanke og en traktor til brug i marken. Produktionen voksede og i 1990 var champagnehuset oppe at producere 50.000 flasker om året.

I dag er det den 3. generation i form af Jean-Marc Sélèque, som driver huset. Han er selv ønolog og har studeret vinproduktion i det store udland.

Fra overtagelsen i 2008 arbejdede Jean-Marc sammen med sin fætter, men uenighed om kursen gjorde, at de gik hver deres veje. Jean-Marc fortsatte J-M Sélèque, mens fætteren sammen med datteren Nathalie fortsatte med søsterhuset Jean Sélèque, som dog i dag er indtrådt i et kooperativ. Disse vine må dog ikke sammenlignes som Jean-Marc’s på trods af det fælles ophav, ligheden i navn, etiketter, design og endda cuvéenavne.

Champagnehuset J-M Sélèque har i dag 7,5 hektar vinmarker fordelt på et område i Marne dalen ved 7 forskellige byer, nemlig Pierry, Moussy, Epernay, Mardeuil, Dizy, Vertus og Boursault. På markerne dyrkes 60% Chardonnay, 30% Pinot Meunier samt 10% Pinot Noir.

Til presningen bruger Jean-Marc en lille 4 tons presse, som kan presse druerne fra hver mark separat. Der anvendes også langsom gæring i enten ståltanke, egetræsfade, barriqes og keramiske æggeformede beholdere.

Jean-Marc laver 9 forskellige champagner, og denne Partition Extra Brut hører til blandt topvinene … øhhh topchampagnerne. Den er lavet af 7 fade … 228 liters barrigues fra 7 forskellige marker, nemlig 5 fade med Chardonnay fra markerne Les Frileux i Epernay, Moque-bouteille i Dizy, La Justice i Vertus, Basses Ronces i Mardeuil og Les Porgeons/Tartiéres i Pierry samt 1 fad med Pinot Meunier fra Les Gouttes d’Or i Pierry og endelig 1 fad med Pinot Noir fra marken Les Gayères også i Pierry.

Den kvikke har så allerede regnet ud, at det betyder 72% Chardonnay, 14% Pinot Meunier og 14% Pinot Noir samt en årlig produktion omkring 1.900 flasker fra de 7 fade. Blendet er en symfoni af de 7 fade, derfor også navnet Partition … summen af flere ting og deraf også noderne på etiketten. Der sker mindst mulig indblanding i fremstillingen, ingen klarering eller filtrering. Vinen har lagret mindst 48 måneder på gæren “sur lie”.

Og ja … hjernedød godt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men nok ikke dette. Det er monstergodt. Vi snakker jordskælv-rystende godt. Skænkede hurtigt et glas og sniffede … nok en tak for hurtigt … total nosecleaner, herligt og forfriskende. Men ellers byder champagnen på en sand vellugt, som er frisk, sprudlende med pærer, næsten overmodne æbler, ananas, passionsfrugter … ikke oxyderende, men alligevel en sådan lidt moden note, sammen med lidt grønthøst, mineraler og letristede nødder.

Og hold nu op for en syre … champagnen er “Extra Brut”, hvorfor jeg nok havde forventet en syre, som virkelig var ekstem, men det er slet ikke tilfældet. Champagnen er tør, men langtfra voldsom tør. I stedet er smagen frisk, livlig og med en moden frugt, som holder tingene lidt på plads og giver en fylde – ja sågar sødme – som runder smagen meget behagelig af i et hav af eksotiske frugter, hyld og lidt blomster.

Bedste champagne, som jeg har smagt til dato … og tager gerne 3 af disse for én flaske af den gamle bedagede munk. Og hvis du nytårsaften bare skal sidde, spille sur, sippe til et glas … så er dette sgu flasken til dig. Du kunne jo selvfølgelig også dele den med et par venner. Undervejs vil ingen være sure … men advarsel … der er risiko for, at det sker igen, når flasken er tom. Herlig væske. Hjernedød god.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 325 kr.

Rating 7/7 

2009 Domaine de Cristia, Châteauneuf-du-Pape Cuvèe Renaissance, Rhône, Frankrig

2009 Domaine de Cristia, Châteauneuf-du-Pape Cuvèe Renaissance, Rhône, FrankrigJans lille juleoratorium sluttede med manér i form af denne Châteauneuf-du-Pape Cuvée Renaissance fra vinhuset Domaine de Cristia, som holder til i byen Courthézon i det østlige del af det herlige vinområde.

Vinhuset er grundlagt af Etienne Grangeon for omkring 70 år siden, ja helt præcist i 1942. Dengang bestod ejendommen alene af 2 hektar vinmarker med lidt Grenache vinstokke. Det var imidlertid sønnen Alain Grangeon, som virkelig fik sat skik på Domaine de Cristia og samtidig udvidede vingården med yderligere marker, som bl.a blev tilplantet med Syrah og Mourvèdre.

I dag er det Alains to børn Baptiste og Dominique, som viderefører vinhuset efter faderen. De startede allerede i 1999 hos faderen og har været eksponenter for at øge kvaliteten af vinene og markedsføre dem i Frankrig samt det store udland.

Baptiste blev i øvrigt i 2012 gift med Maria Petrucci, der er en datter fra vinhuset Manoir de Saint Pierre i Châteauneuf-du-Pape. Derudover arbejder Baptiste også sammen med den amerikanske importør om produktion af Châteauneuf-du-Pape vine fra dennes 3 hektar vinmarker i Neuf. Disse vine produceres også på Cristia og sælges under brandet Chapelle St. Theodoric.

Domaine de Cristia har sit navn fra en lille vinmark/-parcel, en såkaldt lieu-dit, som i øvrigt er nabo til lieu-dit Rayas tilhørende det klassiske, verdenskendte Château Rayas.

Cristia har samlet 58 hektar vinmarker, nemlig 19 hektar med røde druer og en enkelt med grønne druer i Châteauneuf-du-Pape, 8 hektar med Côtes-du-Rhône Villages, 12 hektar med almindelig Côtes-du-Rhône og 18 hektar Vin de Pays. Siden 2008 har alle markerne været certificeret økologiske.

Denne Cuvée Renaissance er lavet på 60% Grenache og 40% Mourvèdre. Grenache vinstokkene er over 100 år gamle, mens Mourvèdre stokkene er omkring 50 år gamle. Grenache er lagret i 2-3 år gamle fade og Mourvèdre i nye fade i 12 måneder, hvorefter vinen sammenstikkes og lagrer yderligere 6 måneder.

Og hvilken lækker Neuf … tonsvis af frugt, brombær, blåbær, kirsebær, mejeri, krydderurter, lakrids, kaffe, chokolade, mynte, lidt læderfedt og et lille snert af peber. Fugtig og lækker … meget indbydende og total addictive næse.

I munden er der en vis form for lethed over vinen, blødhed, elegance og samtidig er der virkelig stramme og voldsomme tanniner, som fylder mundhulerne totalt sammen med solbær, krydderier og en smule peber. Flot, flot Châteauneuf-du-Pape.

Forhandles af The Wine Company, pris 375 kr.

Rating 6/7  

2007 Domaine Eric et Joël Durand, Cornas Empreintes, Rhône, Frankrig

2007 Domaine Eric et Joël Durand, Cornas Empreintes, Rhône, FrankrigCornas kan næsten betegnes som herrevin … den har en næsten sort farve og en massiv, aggressiv smag af peber og læder. Den kræver tid, før den bør drikkes, så vent endelig 5-10 år med at åbne en Cornas. Det havde Jan overholdt, for denne Cornas Empreintes fra Domaine Eric et Joël Durand havde netop 8 år på bagen og var næste vin i glasset hos Jans lille julekomsammen.

Domænet drives af brødrene Eric og Joël Durand og ligger lige på grænsen mellem Cornas og Saint-Joseph i byen Chateaubourg. De overtog vingården fra deres forældre i 1991 og har siden fået suveræne anmeldelser, bl.a. har de flere gange opnået prisen Coup de Ceur, som er dommernes favorit i den franske vinguide Guide Hachette des Vins.

Brødrene har samlet 15 hektar vinmarker i kommunerne Châteaubourg og Glun, fordelt med 7 hektar AOC Saint Joseph. 5,5 hektar i AOC Cornas, 1,5 hektar med landvin Vin de Pays, mens resten er forbeholdt hvidvine i Saint Peray og Saint Joseph. Der spilles på mange strenge i vinifikationen, men det gøres individuelt, for brødrenes vinmarker ligger nemlig spredt ud over mange små parceller med stejle granit skråninger.

De høster relativt sent og i kælderen anvendes der særligt store fade til den malolaktisk gæring af de lettere cuvéer, luftning af de tungeste cuvéer i fadet og kun sjældent filtrering, men en let klaring. Alt sammen for at bevare appellationernes karakter, og for at gøre Cornasvinene mindre barske og hurtigere drikkeklare end ellers typisk for vinene fra Cornas og Saint Joseph.

Brødrene betegnes således som modernister i Cornas og man behøver ikke vente 20 år eller mere for at drikke deres Cornasvin. Deres vine bliver bedre og bedre år for år, dels på grund af deres entusiasme samt dygtighed og dels pga. opkøb af nogle superparceller. Domainet må nu henregnes til den absolutte superklasse i begge appellationer.

Druerne til denne kommer fra forskellige parcer med granitholdig undergrund. Vinstokkene er omkring 10-15 år gamle, og høstudbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar. Gæringen starter efter destemming og kold maceration i 4 dage ved 8 grader. Samlet maceration på 18-28 dage og lagrer 12 måneder på egetønder, 20% nye og resten er tidligere brugt 1-5 gange før. Parker har giver vinen 89 point.

Og hvilken herlig duft … her får du hele mejeriet … både Amba, andelsbevægelse, yoghurt og ymer, rustik, animalsk med hindbær, grønne oliven, røget kød, læder, grønne urter, peber, mineraler og trækul. I munden er der syrlig, grøn skarphed, total frisk frugt … frugten er meget ren og direkte … lige i sylten på én. Der er stål, jern, mineraler, meget tæt og kødfuld … in your face. Det er altså godt.

Forhandles hos Vinhuset Les Cépages, hvor prisen er 214 kr.

Rating 6/7  

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, Frankrig

2013 Domaine Clau de Nell, Cabernet Franc, Loire, FrankrigDe røde Loire vine stormer fra … og her har vi igen en tæskelækker én af slagsen, nemlig en Cabernet Franc fra Domaine Clau de Nell, som holder til tæt ved byen Ambillou-Château i Anjou. Der står også Anne-Claude Leflaive på etiketten, da vingården var et af Anne-Claudes små projekter.

Desværre døde Anne-Claude af kræft i år … blot 59 år gammel. Hun var ellers den drivende kraft hos det historiske vinhus Domaine Leflaive i Puligny Montrachet i Bourgogne, én af pionererne indenfor biodynamisk produktion … og så ejede hun også Domaine Clau de Nell sammen med hendes mand Christian Jacques.

Anne-Claude Leflaive overtog i 1990 Domaine Leflaive, et af de stolte og traditionsrige bourgognehuse i Puligny. Vinhuset har været ejet af Leflaive familien siden 1735, men blog dog reelt først grundlagt i dets nuværende form i 1905 af Joseph Leflaive. Han havde arvet 2 hektar vinmark af sin fader og sammen med sin gode ven François Virot udviklede han ejendommen til det, som vi kender i dag.

I 1926 helligede Joseph Leflaive sig vinbruget fuldstændigt, og efter den periode købte han flere vinmarker. Disse vinmarker Le Chevalier, Le Bâtard, Les Bienvenus, Les Pucelles og Le Clavoillon har givet huset sit ekstraordinære renommé. Indtil 1933 blev vinen solgt i fade, men lidt efter lidt begyndte Leflaive at fylde på flasker med egen etiket.

I 1953 arvede Leflaives 4 børn Domaine Leflaive og videreførte sammen familieforetagendet. De besluttede sig for at sætte flere kræfter ind på salg og markedsføring samt på investeringer i ejendommen, og i dag er ejendommen og vinhuset ejet af samlet omkring 30 familiemedlemmer, mens driften siden 1990 har været lagt i hænderne på Anne-Claude Leflaive … altså indtil hendes død i april.

Hun indførte efter hendes overtagelse af driften fra faderen Vincent den biodynamiske produktion, først på den del af markerne, men allerede i 1997 omlagde hun alle marker og produktion til at være biodynamisk. Selvom hendes beslutninger ikke altid var populære i familien, så fik Anne-Claude genrejst Domaine Leflaive til tidligere tiders storhed.

Vinene begyndte at få 95-100 points på Wine Spectator’s 100-point skala og hendes Chevalier-Montrachet 1995 scorede de magiske 100 points. Senere i 2006 blev Anne-Claude også kåret til “the world’s top white winemaker” af magasinet Decanter og i 2014 kaldes Institute of Masters of Wine hende for “Winemaker’s Winemaker”.

Domaine Clau de Nell købte Anne-Claude sammen med hendes mand Christian Jacques i 2008. Vingårdens daværende ejere Claude og Nelly (deraf navnet Clau de Nell) var påbegyndt en biodynamisk dyrkning af markerne i 2000, men var løbet ind i finansielle problemer. Anne-Claude og Christian har tidligere stødt på vingården i forbindelse med deres involvering i et biodynamisk projekt, som tilbød støtte og rådgivning til unge nye biodynamiske vinbønder.

Anne-Claude og Christian faldt for stedet og var fast besluttede på at købe domænet, til trods for at der ikke var blevet lavet vin de seneste 3 år. De hyrede derfor vinmageren Sylvain Potin, som tidligere havde været biodynamisk vinbonde og var født i Anjou. Han blev ansat som manager på ejendommen, og så gik de ellers i gang med at få skik på ejendommen og produktionen.

Vingården har samlet omkring 8 hektar vinmarker, hvoraf 5 hektar er Cabernet Franc, 2 hektar med den lokale Grolleau og 1 hektar med Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er 30-90 år gamle og høstudbyttet ganske beskedent.

Der laves alene 3 vine på Domaine Clau de Nell, en Grolleau, denne Cabernet Franc og vinen Cuvée Violette, som er et blend af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Udover de biodynamiske principper, så arbejdes der blandt andet med meget lave høstudbytter, manuel høst, naturlig gær, 100% afstilkning af druerne, lang maceration uden ekstrahering samt (skånsom) pneumatisk presning af druerne. Vinene lagres i vingårdens gamle, kølige, fugtige limstens kældre. Kældre som i sin tid har været beboet af områdets lokale.

Clau de Nell Cabernet Franc er høstet på ejendommens 5 hektar og 40 år gamle vinmark, hvor vinstokkene er plantet i lerholdig, sand- og limstens jordbund. Høstudbytt et er ca. 28 hektoliter pr. hektar (afhængig af årgangen). Druerne høstes manuelt i kurve à 12 kilo, hvorefter de sorteres i vinmarken inden vinificering. Vinen lagres 18 måneder på 5 år gamle franske træfade.

I næsen er vinen ganske rustik, animalsk … og jeg har også skrevet bio/naturewine (vi smagte vinen blindt). Der er violer, hindbær og … ikke en oxyderet, men en vild, parfumeret duft, som er virkelig anderledes og markant sammen med lidt rosmarin, kridt, blæk og kul. I munden er der en dejlig lethed, god syrlighed, hindbær, ribs … lækker syrlig kant og bitterhed. Med mere varme i glasset kommer der også lidt peber.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, prisen kender jeg ikke, men mon ikke den ligger lidt over 200 kr.?

Rating 5/7 

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Terre Ferme, Languedoc, FrankrigSå er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.

Ja, jeg har jo skrevet om Beau og hans vine flere gange … både vinene fra den chilenske vingård Vinos Vernaculares og fra gården Domaine Beauthorey i Languedoc. For yderligere info om Christophe Beau, så læs mit indlæg; Christophe Beau – den rare, excentriske vinmager på Domaine Beauthorey og Vinos Vernaculares fra besøget i Danmark.

Dermed springer jeg sgu direkte over til denne lille fætter Terre Ferme … som vel rettelig kan oversættes til noget i retning af “gårdens jord – farmens jord”. Den er primært baseret på Grenache … helt præcis 80% Grenache samt 20% Carignan, vinstokke som er omkring 25 år gamle og med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Det er selvfølgelig 100% biodynamisk, og vinen er vinificeret 10 dage på tank og derefter modnet 9 måneder på tank.

Og i næsen fornægter Beaus biodynamiske tilgang sig heller ikke, for vinen er herlig rustik med lidt stald, babybræk (på den fede måde), muldjord, mynte, lakrids og en omgang mørke bær, brombær … men det animalske dog en smule afdæmpet. Det gør måske også, at denne vin er nemmere at tilgå for folk, som ikke er vintosser.

I munden er vinen præget af sødme, blødhed, lethed, hindbær og svag peber … slet ikke tung og power-kraftig som andre vine fra Languedoc, men mere tynd, let og ganske letdrikkelig. Til prisen en herlig, herlig vin.

Købt hos Vinimperiet, pris 75 kr.

Rating 4/7 

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

2013 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, FrankrigFor knap 4 måneder siden smagte jeg denne vin i årgang 2012 … og den var god. 2013’eren er bare endnu bedre. Vinen vi snakker om er Domaine le Clos du Caillous entry-level Châteauneuf-du-Pape, som de kalder Tradition.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape … et godt område for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet for familien Pouizin og Vacheron siden de stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 58 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne en del af de resterende 50 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923 og at det er årsagen til, at jorderne kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området, men i i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre.

Generationsskiftet betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter fra især i Amerika berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en trafikulykke, og i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har dog allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tidligere Chateau Trignon, og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Markerne er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. en økologisk vin, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Châteauneuf-du-Pape Tradition er – trods navnet – en forholdsvis ny hos vinhuset og lavet første gang i 2011. Den er i denne årgang 2013 lavet på 85% Grenache, 10% Mourvédre samt 5% Syrah, hvorimod 2012’eren var på 100% Grenache. Druerne kommer fra markerne Les Cassanets og Les Bédines og med et lavt høstudbytte på sølle 20 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med maceration på i betontanke i 28 dage … 11 dage mindre end 2012’eren, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 17 måneder. Der laves årligt 13.000 flasker af denne vin.

Og den har hele Rhône kavaleriet med i den menneskelige emhætte … det er mejeri, bacon, flæsk, røget fedt, brombær, solbær, vanilje og let kanel. Måske også lidt engelsk lakrids. Som 2012’eren en kraftig dame, fyldig og tiltrækkende … men med en klar, frisk frugt, en direkte tyngde og tydelige tanniner, dog langtfra så voldsomme som i 2012’eren. En vin, som alle ville være glad for at indtage sammen med juleanden. Selv anden vil være glad.

Så skal du også lige tænke på, at den faktisk har 3 Cdp storesøstre, nemlig vinene Les Safres, Les Quartz og La Réserve. Og så en hvid halvsøster.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 280 kr.

Rating 5,5/7   

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d'Ampuis, Rhône, FrankrigDet store vin- og negocianthus E. Guigal har specielt på ét område nærmest kultstatus … nemlig på deres Côte-Rôtie vine. Netop én af disse vine var næste nummer i Brix’ felttog af imponerende vine, vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis.

Det er specielt de dyre Côte-Rôtie enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline samt Château d’Ampuis, hvor druerne kommer fra flere marker, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine.

Disse vine er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte langt over 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Jeg skal nok afholde mig fra igen at skrive om historien bag vinhuset og blot henvise til nogle af mine andre blogindlæg på smagte Guigal vine. Og dem har jeg efterhånden smagt nogle stykker af … flittig som man jo er.

Vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis er opkaldt efter husets imponerende og historiske ejendom, nemlig det berømte slot Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995 … altså samme år, som denne vin er fra. De var derefter 11 år om at renovere det. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som et fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet.

Château d’Ampuis ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden. Modsat de helt dyre enkeltmarks Côte-Rôtie, så er denne vin lavet med druer fra 7 marker, nemlig Côte Blonde markerne Le Clos, La Garde, La Grande Plantée samt Côte Brune markerne La Pommière, Le Pavillon Rouge, den klassiske Le Moulin samt endelig La Viria.

Som det fremgår opdeles markerne i to typer, Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i Syrah’en. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

I denne Côte-Rôtie Château d’Ampuis tilsætter Guigal 7% Viognier, som er med til at give vinen mere kompleksitet og elegance. Vinen er lavet med 4 ugers maceration på rustfrie ståltanke, hvorefter den lagrer 38 måneder i nye barriques, som Guigal jo selvfølgelig får fra sit eget bødkerværksted, som drives i samarbejde med Seguin Moreau. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

I glasset en herlig væske, som med brunorange kanter starter med at afsløre, at denne vin kan ha’ lidt alder. Til gengæld er vinen slet ikke mørk, som Syrah normalt fremgår, men nærmest lidt lys og delikat i farven. I næsen fornemmes alderen også. Det er lidt mulle kælder, syrlige kirsebær, læder, bacon, grønne noter, nelliker, timian, lakrids og lidt svag røg.

I munden er der imidlertid ingen tegn på alderdomshjem, rynker eller rollator. Der er stramme og syrlig bær, virker næsten skarp på tungen … og man nyder virkeligt, at en 20-årig vin fortsat er så frisk og spændstig. Der er kirsebær og god dybde på frugten. Den er meget kold og let i udtrykket, mens eftersmagen er sindssyg lang. Flot oplevelse.

Sådan en 20-årig fætter er ikke nem at skaffe. En 2011’er koster 795 kr. hos Bichel Vine.

Rating 6,5/7