Bededag … lidt vin skal der da på bordet, og jeg havde valgt denne Barbera d’Alba Bussia fra vinhuset Giacosa Fratelli, der er blandt de store i Piemonte. Vinhuset ligger i Neive, hovedbyen for Barbaresco og har ialt omkring 50 hektar vinmarker.
Vinhuset, der blev startet af Guiseppe Giacosa i begyndelsen af 1900-tallet, regnes blandt områdets traditionalister. Gennem de sidste ca. 10 år har der nærmest været ”religionskrig” blandt vinproducenterne i Piemonte.
Den ene side har kæmpet for at bevare de gamle vinifikationstraditioner som eksempelvis lagring på store vinfade (fusti). På modsatte side står en række meget moderne tænkende vinproducenter, der eksperimenterer med lagring på små Bordeauxfade.
Stridsmålet er dog mere nuanceret end som så, men diskussionen er i hovedtræk, om Barolo/Barbaresco skal smage som i ”gamle” dage, eller om den skal tilpasses moderne forbrugere. Det er ikke til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert, men Fratelli Giacosa hører altså til blandt håndhæverne af traditioner.
Gennem årene er firmaets markbesiddelser øget betragteligt. Specielt har Fratelli Giacosa været opmærksomme på de bedre cru’er ved Barolo, så som Bussia, Tenuta Le Mandorle og Cascina Canavere. Giacosa Fratelli’s flagskibe er naturligvis enkelmarksvinene fra Barolo og Barbaresco. Specielt markerne Bussia og Mandorle leverer Nebbiolodruer af en helt exceptionel karakter.
Næsten ligeså interessant er den fantastiske Barbera d’Alba, også fra Bussia marken. Barbera spillede tidligere rollen som andenviolin i områdets druehierarki. Dette er dog ikke tilfældet længere. Barbera er i dag den mest beplantede drue i Piemonte. Flere og flere producenter har forstået at behandle denne drue således, at den falder i god tråd med nutidens smag.
Her i glasset er der duft af gazebind, tranebær, jod, blomster og grønne blade … meget ung og rank i første indtryk. Altid rart, at første møde giver en fornemmelse af, hvad slags vin vi har i glasset. Smagsmæssigt også en ungdommelig vin med masser af syre, tørhed, tanniner samt masser af ung, lyserød frugt. Overraskende god Barbera !!!
Købt hos Sigurd Müller Vinhandel, pris omkring 70 kr., som jeg lige husker det.
Nogle gange får man en vin, hvor man bare husker duften for altid. Både Jan og jeg havde det sådan, da vi for mange år siden smagte en 2002 Simonsig, Cape Winemakers Guild, Petit Verdot fra Sydafrika … og duftmæssigt så minder denne vin, De Toren Z fra De Toren Private Wine Cellar netop om vinen fra dengang.
Lidt mad skulle der også til bestyrelsesmødet, og det bestod af en forret; kold ærtesuppe med krabbesalat, derefter en pulled pork burger, alt hjemmelavet selvfølgelig og sluttelig en lille omgang ost. Til forretten drak vi denne Chardonnay fra Rustenberg Wines, et perfekt match til den chili-/estragonkrydrede ærtesuppe med den lidt søde krabbesalat.
Næste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.
Næste vin, en Barolo fra Beni di Batasiolo, som drives af den energiske og karismatiske Dogliani familie. Ejendommen er beliggende i centrum af Barolo distriktet, og består af ni ”beni” dvs. vingårde med tilhørende vinmarker, hvilket garanterer høj diversitet. Vinmarkerne dækker et samlet areal på mere end 100 hektar i de bedste områder, hvilket også gør vingården én af de største i området.
Med næste vin rykkede vi til Tyskland … en flaske, som jeg har haft liggende i 2-3 år og alene smagt én gang tidligere, nemlig i vores lille vinklub. Vi er hos Weingut Chat Sauvage i Rheingau, som ejes af Günter Schulz, en rigmand fra Hamburg med en stor forkærlighed for Bourgogne. Under et besøg i Rheingau i 1992 fik han ideen til at lave en vin, der var lige så god som det bedste fra Bourgogne.
Endnu en spændende vin på bordet, nemlig til bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh, hvor vi smagte denne Labores Verdejo fra Unzu Propiedad. Unzu er et lille sideprojekt for Julián Chivite Lopez, som jo også driver Bodegas Chivite, hvorfra jeg tidligere har smagt fabelagtig vin, nemlig husets 
Inden jeg og drengene drak Astrolabes Durvillea Pinot Noir, så havde vi også smagt en Chardonnay fra Astrolabe, denne 2011 Province Marlborough Chardonnay. Også en rigtig dejlig vin, som jeg bestemt kan anbefale.
For en uge siden drak vi også et par vine fra Astrolabe Wines i New Zealand. Jeg har tidligere smagt Astrolabe, nemlig da Jacob Dahl Andersen og Estwine stod for den danske import. Allerede dengang var jeg imponeret af vinene, og da jeg forleden stødte på Astrolabe igen … denne gang hos Sigurd Müller, ja så skulle jeg da lige prøve et par stykker.
