I Alvaro Palacios kavalkaden røg vi med næste vin Les Terrasses til Priorat i Catalonien … det område, som Alvaro slog sig ned i, da han i 1990 stoppede som ønolog for Moueix-familien på Château Petrus, og startede med at producere egne vine.
På det tidspunkt var Priorat hovedsagligt kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.
Men da Alvaro købte sin første vinmark Finca Dofi havde han et mål om at fremstille en stor vin … en blanding mellem kraft og elegance … en krydsning mellem Pétrus og La Grange.
I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken L’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser.
Vinen L’Ermita fra denne mark er også i dag én af Spaniens dyreste vine. Hos Vinspecialisten koster vinen også imponerende 7.500 kr. i årgang 2011. Det er en vin, som Parker giver flotte point, men sjovt nok aldrig har opnået de magiske 100 point. Mener, at højeste rating var 99 point for årgang 2010.
Denne Les Terrasses er er noget billigere, men også en helt fantastisk vin. Det er en vin, som jeg har smagt en del gange tidligere, bl.a. årgangene 2005 og 2007, men her har vi altså vinen i nyeste årgang 2013.
I denne årgang er det et blend af 60% Carignan, 30% Grenache samt 10% Cabernet Sauvignon og Syrah. Les Terrasses kommer fra forskellige parceller omkring de seks landsbyer Gratallops, Poboleda, Porrera, Les Vilelles, Torroja og Bellmunt el Molar. Fælles for vinmarkerne er, at de ligger på meget stejle skrænter, som alle har en helt perfekt eksponering i forhold til solen.
Udbyttet er lavt, ofte helt nede på 20-26 hektoliter pr. hektar og det er sgu ret lavt. Til sammenligning høster de fleste slotte i f.eks. Bordeaux gerne omkring 45 hektoliter pr. hektar og de bedste Chateauneuf du Pape producenter ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.
Alt håndplukkes naturligvis. Når druerne ankommer til vineriet, sorteres de, før de afstilkes. Efterfølgende presses de nænsomt, og vinen lægges på cementtanke. Førstegæringen finder sted, mens der dagligt foretages remontage. Når gæringen er tilendebragt efter 18-20 dage, så lægges vinen på franske egetræsfade i 12 måneder, både nye fade samt fade, som er anvendt en eller to gange før. Vinen tappes på flaske uden nogen former for filtrering og klaring.
Thomas fra Vinspecialisten fortalte, at vinen er lavet for sidste gang i årgang 2014 og herefter udgår af sortimentet fra Palacios. I stedet kommer der selvfølgelig en anden vin fra de druer, som ellers er anvendt til denne vin. Det må vi lige holde øje med i de kommende år, selvom det er svært at forestille sig, at der skulle komme bedre vin af det.
I næsen er der kirsebær samt lidt mørkere bær, mørk kælder, lidt jord, mineralitet, kridt samt en smule blæk. I munden er vinen langt mere kompleks end de forrige, mere blød og rund med bløde tanniner, tørhed, syre og balance. Smagen er fin, elegant, frugtrig og særdeles blød. Lidt varme i eftersmagen og meget letdrikkelig.
Forhandles hos Vinspecialisten, hvor prisen er 250 kr., hvis ikke vinen allerede er udsolgt.
Rating 5,5/7 
Ultime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.
Når vi nu er ved den store Gérard Bertrand, så lad os lige tage endnu en vin fra ham, nemlig denne Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin … en vin jeg tidligere har smagt i både årgang 2011 og 2010 og været ganske imponeret af.
Med 11 vinslotte og over 470 hektar vinmarker, så er den store ex-rugby spiller og vinproducent Gérard Bertrand svær at komme udenom. Jeg har da også skrevet om ham en del gange her på bloggen, og med denne Naturae Corbières dukker han sgu op igen.
I AOC Fitou appellationen i Languedoc finder vi vinhuset Domaine La Garrigo, og dér sker der underlige ting. Vinhuset er økologisk, biodynamisk … hvorved produktionen således er styret af de kosmiske kræfter. Det har vi set før, og er ikke vildt underligt.
På den houlbergske vinblog halter jeg fortsat efter med update af smagte vine, men det betyder jo bare, at der er masse af godt i vente for alle de trofaste læsere.
Videre med en fransk vin … en smule sydligere, nemlig med vinen Château de Villemajou Corbières-Boutenac Grand Vin fra den store Gérard Bertrand. Det er en vin, som jeg har smagt tidligere og været ganske begejstret for … lad os se, om det også er tilfældet med denne årgang 2011.
Hold nu op … for en spændende og herlig anderledes vin. Vi er hos det lille vinhus Domaine Beauthorey, som ligger udenfor den lille by Corconne omkring 20 kilometer nord for Montpellier i appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc, og vinen er deres vel nærmest topvin, et blend som hedder Ultime.
Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.
Med tirsdagens vin er vi hos Domaine de la Janasse, én af de store, traditionsrige familier i Rhône, nemlig Sabon familien. Vinen er husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg mærkelig nok aldrig har anmeldt her på bloggen … men det råder jeg så bod på nu, og med rette … for det er en dejlig lille hverdagsvin.