Skulle jeg sammenligne aftenvinen fredag med en person, så må det være en landlig, tysk skolelærerinde iført stram spadserdragt, frodige kurver, et skarpt bid og en mindre pisk i højre hånd.

Det med tysk er i hvert fald rigtigt, for aftenens vin er fra en lille tysk by, Lorch am Rhein i Rheingau, lidt vest for Wiesbaden, nemlig fra vinhuset Weingut Ottes, en tysk vinfamilie, som har produceret vin siden 1841.

Den nuværende vingård blev grundlagt i 1959 af bødkeren Charles Otte og hans søn Helmut Ottes. Gennem årene har Ottes familien købt nogle af de bedste vinmarker i Lorch.

I dag er det Gerald Ottes, søn af Helmut og konen Annelore, som driver vingården videre. Gerald har studeret de nyeste metoder til vindyrkning på universitetet i Geisenheim og har doktorgrad i vindyrkning/ønologi.

Lorch am Rhein er beliggende i en smuk del af Tyskland i UNESCO’s verdenskulturarv “Oberes Mittelrheintal” langs den romantiske Rhinedal, hvor de solbeskinnede skråninger giver vinstokkene optimale betingelser.

23% af Ottes marker er beplantet med Spätburgunder, som udelukkende dyrkes på de stejle skråninger på grund af den mørke skifer, som indsamler varmen fra solen, giver god mineralitet og er derfor er perfekt til dyrkning af Spätburgunder.

Nå, men lad os se nærmere på denne tyske skolelærerinde. I glasset let, lattermild og transparent. Duftmæssigt den søde kostald, som tit går igen i de tyske Spätburgundere. Der er hindbærgrød, lidt røgede egetoner, toast, gult græs og lidt rosenblade. Smagen er fint cremet, lidt grov, men syren holder dig på sporet. Meget tør. Derudover de lyserøde bær. Smager fint, og kan bestemt anbefales.

Købt hos Lorentsens Vin Forretning i Ebeltoft for 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Søndag igen vin … nu er vindepotet vist også ved at være fyldt godt op, men det er jo ferie og fridag i morgen igen, inden det igen er arbejdsdag. Igen et smut til Tyskland, nærmere bestemt til Rheingau til Weingut Trenz.

Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau, og vingården har eksisteret siden 1670. De klimatiske og geologiske forhold i Rheingau er ideelle til vindyrkning, og de giver vinstokkene fremragende vækst. I stor højde domineres jordbundsforholdene af kvartsit, grus og sandsten som giver usammenlignelige mineralske vine med livlig syreindhold og en buket af fine frugt varianter. De lavtliggende vinmarker har dybde og lerede forhold, som giver rige og rørige vine med en lang afslutning.

Den unge Michael Trenz er vinmager og leder af huset, og endnu mere end sine forgængere, forøger han på sin egnen måde at få kvaliteten frem i sine vine. “Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”, er hans motto, som er en opfordring til tilbageholdenhed fra alle kunstige indgreb.

Hos Trenz arbejder man med omhyggelig beskæring af vinstokkene, så saften og kvaliteten af druerne optimeres. Druerne udvælges selektivt og høstes pr. håndkraft.

Derudover har de investeret i nyt moderne udstyr i kældrene. Deres søgen efter nye metoder har ført Trenz til Stellenbosch i Sydafrika, hvor han har indledt et samarbejde med en winemaker for at opnå maksimal inspiration.

På Trenz vingården er de også opbygget en restaurant/vinbar, hvor 90 mennesker i middelhavsatmosfære kan nyde gårdens vine … og den lokale specialitet … struds! Trenz er blevet præmieret med “2 druer” som ”opdagelsen i år 2008” af vinguiden Gault Millau.

Her har vi Trenz almindelige “trocken” spätburgunder, dog i den version, som ikke har været på barrique. I glasset er vinen meget lys, næsten transparent. I duften er der alene en anelse pinot noir … men ingen stor kostald. Virker i duften lidt anonym, og med lidt duft af candyfloss eller noget i den retning samt måske lidt mørke bær.

Smagen er lidt tyggegummi blandet med grønne toner, og masser af syre. Eftersmag af bacon? Den bider lidt, og får munden til at snerpe sig lidt sammen, ellers smag af sorte kirsebær og fylde, men ikke så elegant som mange af dens øvrige tyske konkurrenter. Dog meget frugtrig i smagen.

Det skal også med i billedet, at vinen faktisk vinder lidt ved at blive godt luftet i glasset, måske stå lidt inden vinen smages. Jeg kunne forestille mig, at udgaven på barrique er markant bedre, idet faglagring oftest klær’ spätburgunder. Smagte hos den gode Vicent Sipp sidste sommer hans pinot noir både uden og med barrique, og sikke en forskel. Udgaven, som havde lagret på barrique, var bare mange klasser over den almindelige uden faglagringen. Måske det også bare er sådan hos Trenz?

Prisen er på 149 kr. hos Vin & Vin, og en spændende oplevelse … længere kan jeg vist ikke strække mig, men vil næste gang prøve den udgave, som har fået barrique.

Vinanmeldelse 3/7