Tag-arkiv: Italien

2019 Vigna Dogarina, Spumante Prosecco Extra Dry Millesimat, Veneto, Italien

2019 Vigna Dogarina, Spumante Prosecco Extra Dry Millesimat, Veneto, ItalienVigna Dogarina er en vingård, som er ejet af Gruppo Vi.V.O. Cantine. Dogarina ligger ved den lille by Azeri omkring 20 kilometer nordøst for Treviso i Veneto og næsten på grænsen til Friuli-Venezia Giulia. Derfra smager vi nu en ung Spumante Prosecco Extra Dry Millesimat.

Gruppo Vi.V.O. Cantine hedder reelt også Viticoltori Veneto Orientale Cantine Società Agricola Cooperativa og er et stort kooperativ … ja faktisk det største i den østlige del af Veneto med over 2.000 medlemmer og over 5.000 hektar vinmarker.

Kooperativet er grundlagt i 2012 ved en fusion af de to store Cantina Produttori Campodipietra og Cantine Produttori Riuniti kooperativer, men siden er der kommet yderligere flere til, således det store kooperativ nu har 8 større kooperativer under sig, som laver en række vine fra medlemmerne marker i områderne.

De 8 kooperativer er Cantina di Campodipietra, Cantina di Jesolo, Cantina di Meolo, Cantina di Pramaggiore, Cantina di Portogruaro, Cantina di Torre di Mosto, Cantina di Motta di Livenza, Cantina di Premaore, Casa Vinicola Bosco Malera og Vigna Dogarina.

Vigna Dogarina er kooperativets seneste køb. Det købte Gruppo Vi.V.O. Cantine i 2016 og betegnes som kooperativets bedste hus, hvor der også eksperimenteres med nye vine. Der er omkring 100 hektar vinmarker til Vigna Dogarina.

Denne Spumante Prosecco Extra Dry Millesimat er lavet 100% på druen Glera, som er den lokale historiske drue, som altid har været brugt til at lave Prosecco. Derfor kaldes druen også tit blot for Prosecco … selvom det ikke er helt korrekt.

Denne Prosecco er – som mange andre tilsvarende vine – lavet efter den såkaldte Charmat metode, som adskiller sig fra den klassiske og traditionelle Champagne metode ved, at her foregår andengæringen i lukkede tanke, hvilket selvfølgelig er langt billigere.

Næsen har masser af nødder, valnødder, virkelig blid og du fanger omgående masser af sødme, pærer … næsten dåsepære, fersken, lidt honningmelon, sådan meget let og delikat.

Boblerne er meget lette, blide og fortager hurtigt, men det er en let, tilgængelig og venlig mousserende vin med melon, pærer, en ganske lille snert af lidt grape, men en bobbelvin de fleste vil sætte stor pris på og slurpe det ene glas efter den andet af. Det bliver aldrig helt en sød vin, men har lige tilstrækkelig med syre og friskhed til at gøre hele den overcrowdede terrasse glad.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 89 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Vinory, Bricco Nizza, Piemonte, Italien

2016 Vinory, Bricco Nizza, Piemonte, ItalienVinory er et nyere vinhus beliggende i byen Nizza Monferrato i det nordvestlige del af Piemonte. Men Vinory er ikke helt italienske, men ejes af det norske firma Vino Piemonte AS, som ejes af Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset fra Ålesund. Sammen står de bag projektet Vinory, hvor de laver vine fra deres marker i Barolo, Barbaresco og Nizza.

Det netop fra appellationen Nizza DOCG, at vi nu smager en 2016 Bricco Nizza, som er en ren Barbera vin fra husets 1,3 hektar store parcel på netop marken Bricco di Nizza.

De 3 norske vinelskere startede i 2015 via Vino Piemonte AS deres investering i Piemonte ved at købe den 2,2 hektar store vinmark La Mandragola med et nyrenoveret hus med 4 værelser.

Det er Kjetil Steinar Blomvik, som er den drivende kraft i Vino Piemonte AS. Men Kjetil er også et aktiv herre, der har en baggrund som bankmand fra Sparebanken Møre. Han har derefter bl.a. drevet investeringsfonden Acta Kapitalforvaltning, har arbejdet for Nordic Securities og er selv uddannet sommelier … og nu leder af Vino Piemonte projektet.

Inden de Vino Piemonte investerede i den første vinmark, så havde de kontaktet det norske ægtepar Frode og Elianne Langen Refstad – kaldet Eli – som i 13 år havde drevet vingården Tenuta il Sogno i Piemonte, for gode råd.

Eli og Frode gav dem velvilligt en række råd og kontakter, men da selv gerne ville udvide deres produktion, så endte det med, at Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset investerede i Tenuta il Sogno og nu ejer 49% af vingården.

Det skulle også vise sig, at kontakten til Elianne Langen og Frode Refstad blev værdifuld, for Eli havde – ved siden af hendes arbejde på Tenuta il Sogno – også uddannet sig til ejendomsmægler i Italien og kunne hjælpe sine investeringslystne landsmænd med at finde en række flere ejendomme og vinmarker.

Projektet fik navnet Vinory og omfatter i dag 11 hektar vinmarker og 4 ejendomme. De 11 hektar marker ligger i Barolo, Barbaresco og Nizza fordelt på 8 marker Bussia Vigna Fantini, Serragrilli Neive, San Cristoforo Neive, Bricco San Pietro, Moncucco-Cavino, Bricco di Nizza, Mandragola og Tenuta il Sogno.

De har ikke selv et vineri, så derfor får de deres vine lavet hos en række forskellige vinproducenter i området, mens de har hyret den erfarne Piero Roseo til at stå for pasningen af alle deres vinmarker og Lorenzo Olivero som overordnet konsulent for produktionen af alle vinene.

Således laves Vinorys Barolo’er fx hos Lorenzo Olivero på Azienda Agricola Olivero Mario … det vinhus, som jeg lige skrev om forleden, mens nogle af de andre vine laves af enten Susanna Galandrino samt hendes mand Alberto Adamo på La Gironda i Nizza Monferrato eller hos Valerio Mondo på Azienda Agricola Franco Mondo i San Marzano Oliveto … og måske endda et par stykker til.

Derudover har Kjetil Blomvik, André Sperre og Leif Vadset også istandsat de 4 tilhørende ejendomme, som nu udlejes som feriehuse til vinglade turister … topmoderne luksusboliger og flere endda med store swimmingpools.

Men opkøb af vinmarker, renovering af feriehuse og opstart af vinproduktion koster mange penge … også flere end trekløveret i Vino Piemonte AS havde, så derfor har initiativrige Kjetil udstedt folkeaktier for 9 millioner norske kroner i projektet, som dermed er solgt til en bred kreds af vininteresserede norske investorer,  som dermed har en aktie med i Vinory projektet og sikkert kan købe vinene med rabat.

Derudover har Vino Piemonte også brugt nogle af de mange investorpenge på åbning af en vinbar … Vino Bar i Apotekergata i Jugendbyen …  den hippe del af Ålesund. Vinbaren åbnede de i december 2018 og den drives af Øyvind Tveit.

De første vine fra Vinory kom på markedet i 2017 og i dag har vinhuset et sortiment på 15 forskellige vine, herunder altså denne 2016 Vinory Bricco Nizza, de er lavet af Susanna Galandrino på  La Gironda i Nizza Monferrato. Det er – som skrevet indledningsvis – ren Barbera fra marken Bricco di Nizza med over 60 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet ved, at Barbera druerne er gæret over 7 dage i høje gæringstanke i rustfrit stål, hvor vinen efter endt fermentering også er lagret 3 måneder. Derefter er vinen så lagret i yderligere hele 23 måneder i brugte franske barriques fra Allier, Tronçais, Never og  Fontainebleau. Vinen har 1,5 gram restsukker pr. liter.

Bricco Nizza har en dejlig mørk, fyldig blommenæse, flæsket og saftig med småsorte kirsebær, næsten også solbær, hårdt ristede egefade … faktisk pænt med træ, masser af power, lidt lakridsrod, kakao, sød tobak, en smule balsamiske noter … faktisk har denne Barbera en ret lækker aroma.

Smagen læner sig sgu meget godt op af duften, en fyldig, mørk Barbera, varm, kropslig med en lille syrlig og balsamisk nerve, pæn tørhed, frugten er dog slet ikke så fed og moden, som man måske ku’ frygte … men er egentlig meget frisk og lige på. Man siger normalt, at Barbera ikke rigtig har garvesyre, men her fornemmer du alligevel en smule på tænderne sammen med lidt bitre kirsebær, mens krydderierne er forholdsvis afdæmpede.

Vi kipper sgu med Norges flagg og roper bra gjort I vakker fjellapekatter!

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 224 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Tola, Grillo, Sicilien, Italien

2019 Tola, Grillo, Sicilien, ItalienMed næste vin bliver vi i Italien, blot lidt sydligere, da denne vin kommer fra Azienda Vitivinicola Tola, der ligger lidt nord for byen Partinico i det nordvestligste del af Sicilien. Vi smager en dugfrisk sommervin lavet på druen Grillo fra det sicilianske vinhus.

Azienda Vitivinicola Tola er grundlagt i 1992 af Girolamo Tola – også kaldet Mimmo – hvis familie havde drevet vingården på Sicilien gennem generationer, men aldrig selv produceret vine fra gårdens vinmarker. Men Mimmo havde arvet sin far Francesco kærlighed til området og vin, så derfor besluttede han sig for at starte sin egen produktion efter en 6 års uddannelse til ønolog i Marsala.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker Tolas ejer, men de ligger ved den store Bosco Falconerias ejendom i 400 meters højde. med udsigt til Castellammare bugten i et relativt køligt hjørne af Sicilien, hvor den kølige vestlige havbrise, hjælper til med at forlænge druernes modningsproces.

Der dyrker Girolamo Tola druesorterne Nero d’Avola, Syrah, Grillo, Catarratto, Insolia samt Chardonnay, Merlot og Pinot Noir … mange af vinstokkene meget gamle plantet af Mimmos bedstefar.

Denne Grillo vin er lavet udelukkende i rustfrie ståltanke, hvor den også er lagret 3 måneder sur lie inden flaskning og så en yderligere lagring 2-3 måneder inden frigivelse.

Grillo druen har vi lige snuset til et par gange tidligere her på vinbloggen. Det er druesort, som primært findes på Sicilien. Den kendes også navne som Riddu eller Rossese Bianco, og den kan klare meget høje temperaturer, hvorfor den også passer godt til Sicilien, hvor den er meget udbredt … specielt på den vestlige del ved Marsala.

Duftmæssigt flyder det over med masser af tropisk frugt, ananas, fersken, abrikos, hyld, modne æbler, lemon, mandler … meget rund, venlig og imødekommende duft. Men det bliver ikke overvenlig, for der er dels nogle tørre krydderier, men også både blomster, grønne blade samt grillede citroner og svag grape.

I munden overraskes du er en meget fin syre og bitterhed, igen citroner, grape og lemon, som giver en god nerve, som svæver lige i overfladen sammen med svag sødme og måske endda også nogle salte mineraler. Det hænger fint sammen og det er en rigtig terrassebasker … en vin til sol og lyse aftener.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 74 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2010 Giulia Negri, Barolo La Tartufaia, Piemonte, Italien

2010 Giulia Negri, Barolo La Tartufaia, Piemonte, ItalienEr sgu blevet lidt hooket på barolopigen Giulia Negris vine og smager nu en 2010 Barolo La Tartufaia fra den hendes og faderens vingård Serradenari Società Agricola en kilometers penge sydvest for La Morra by.

Jeg smagte første gang af vin fra Giulia Negri tilbage i marts ved Distintos fine branchesmagning, og dengang var det en Giulias 2013 Barolo Serradenari. Da skrev jeg også en masser om Giulia og historien bag hende og vingården, som hun allerede overtog driften af som ung 24-årig.

Men det må du altså læse mere om i det gamle blogindlæg, for her kigger vi blot nærmere på denne 2010 Barolo La Tartufaia, hvor alle druerne kommer fra marker i 460 meters højde ved Serradenari … Barolos eget bjerg.

Giulia har – som med hendes Pinot Nero – kaldt vinen La Tartufaia, som betyder trøffeljæger, da området ved Serradenari er rig på trøfler … som den søde Barologirl og hendes crew også løbende bruger tid på at finde.

Barolo La Tartufaia er lavet med spontangæring alene med de naturlige gærceller i druerne i store 60 hektoliters kegleformede egekar med omkring 40 dages maceration. Efter endt fermentering er vinen lagret 24 måneder i 25 hektoliter slavonske egefade.

Fin moden og næsten hengemt frugt, først er der masser af rosenblade og rosenvand, virkelig pænt parfumeret og byder derudover på læder, gammelt egetræ, hyben, hindbær, rabarber, tranebær og blommer, teblade, svampe, tør lerjord, harpiks, tjære, mintpastiller, et strejf af mælkechokolade … meget let, feminin og sart i udtrykket, nærmest som en vintage Gucci taske.

Smagen er syrlig, nærmest blomstret og parfumeret, let med ribs, tranebær, masser af tanniner, som sætter sig rundt i hele munden, men slet ikke anmassende, men er i stedet let, lys og virkelig diskret, hvilket varer ved i ret lang tid. Den modne og syrlige frugt er næsten dekadent i dens fremtoning med sur bitterbær bitterhed. Det er sgu ret lækker Barolo fra Barolopigen. 6 fingre med hjertestor pil op.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske i nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Olivero Mario, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienEn Langhe Nebbiolo siger ret meget om det piemontiske vinhus bag vinen … lidt et fodaftryk på, hvordan deres øvrige vine er. Samtidig får man ofte rigtig god vin for pengene med en Langhe Nebbiolo. Nu smager jeg én af slagsen fra Azienda Agricola Olivero Mario, der ligger i den nordlige del af byen Roddi i Cuneo provinsen 5 kilometer svag sydvest for Alba.

Det er den lille vinbutik Lund Vine i Grenaa, som netop har startet import af vinene fra Olivero Mario, og Henrik Lund har fundet et lille familiedrevet vinhus, som er grundlagt i 2003, hvor Lorenzo Olivero sammen med sin far Mario startede med at lave vin.

Lorenzo havde lige afsluttet sin uddannelse som ønolog i fra universitetet i Turin og besluttet sig på at lave vine med fokus på kvalitet i stedet for kvantitet fra familens lille ejendom i Roddi … den mindste af de 11 byer i Barolo området.

Inden Lorenzo startede med sine egne vine, så havde han i en periode arbejdet med Gian Mario Cerutti og Guglielmo Grasso i vinhuset Coppo i Canelli og senere været assistent for konsulenten Gian Piero Romana, der hjælper en række af de bedste vinhuse i hele Italien med at lave vin.

Lorenzo og far Mario har i alt 6 hektar vinmarker, hvorfra de årligt laver 30.000 flasker vin på sorterne Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis. Men derudover hjælper Lorenzo også med at producere vine for andre lokale producenter.

Her smager vi så Lorenzos 2018 Langhe Nebbiolo, hvor druerne kommer fra husets marker omkring Roddi i 200 meters højde. Der har familien stokke med 5 forskellige Nebbiolo kloner plantet tilbage i 2006. Efter høsten er druerne afstilket, hvorefter de blev knust og gæring startet ved forholdsvis kølige temperaturer … køligere end for mange andre rødvine.

Fermenteringen har varet 10-11 dage efterfulgt af en malolaktisk gæring, hvorefter vinen så har lagret 9 måneder på brugte barriques. Der laves årligt 3.000-3.600 flasker af denne Langhe Nebbiolo.

Det første, som dukker op i næsen er klart lidt rosenblade, læder, ribs, hindbær, syrlige kirsebær … meget rank, frisk og ren frugt, godt med stram italiensk syre, måske også lidt blommer, jernagtige noter, trøfler, nogle krydderier, træ og ganske svagt et touch af mælkechokolade.

I munden er vinen klart mere krydret end forventet og den italienske syre sparker virkelig som en viril Ferrari, masser af kant og masser af tanniner, som er faste uden at blive altdominerende. Det er fortsat en virkelig ung, stram vin, som får dig til at lave kysse-trut-mund … omvendt er det jo lige det, som Nebbiolo kan. Det er en syrlig og krydret Nebbiolo Langhe, men jeg kan tåle det og elsker det.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 158 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Montecappone, Tabano Bianco, Marche, Italien

2019 Montecappone, Tabano Bianco, Marche, ItalienDet er kun 2 måneder siden, at jeg smagte denne Tabano Bianco fra Montecappone. Dengang var det i en årgang 2018, men nu smager jeg vinen igen i årgangen nyere.

Societa Agrivinicola Montecappone ligger lidt sydvest for byen Jesi i Marche området i Italien. Det er ikke så langt fra havnebyen Ancona ud mod Adriaterhavet.

Montecappone er egentlig startet i slutningen af 1960´erne, men blev i 1997 købt af Mirizzi-familien, som oprindelig drev et lille vinotek i Rom, men havde en drøm om selv at lave vin. I dag er det Gianluca Mirizzi, som er den drivende kraft i vinhuset, som omfatter to vingårde.

Den første gård er selvfølgelig Montecappone, som de købte i 1997 og består af 40 hektar vinmarker samt 17 hektar olivenlunde. Dertil har de også lejet yderligere 6 hektar vinmarker.

Derudover har Gianluca i 2015 også startet vingården L’azienda Mirizzi, hvor han forsøger at lave vine i en helt anden stil end vinene fra Montecappone, selvom de laves i samme vinkældre. Til projektet har Gianluca pt. 6 hektar vinmarker på toppen af ​​en bakke nær slottet Monte Roberto og en olivenlund på 3 hektar tæt på Cupramontana.

Montecappone Tabano Bianco er lavet på 50% Verdicchio, 30%, Moscato samt 20% Sauvignon Blanc fra marker omkring Contrada Tabano ved Jesi. Alle druerne er håndhøstet ved optimal modenhed, og der er sorteret kraftigt i druerne.

De forskellige druer vinificeres separat og gærer uden skind, men sammen med kødet af druerne, hvorefter vinen lagrer 4 måneder sur lie med en løbende frasortering af kernerne. Herefter samles vinen og flaskes … og er hurtigt klar til dig.

Meget frisk og blomsterrig næse … minder ret meget om 2018’eren med melon, fersken, ananas og lidt multifrugtjuice, masser af tropisk frugt, nogle grønne, fyldige og halvsøde noter, røg og så en fin, rank, slank syre, meget subtil og elegant.

I munden har vinen som 2018’eren mange lag, som langsomt kommer væltende op af glasset. Der er noget fandenivoldsk over smagen, både god intensitet, en let bitter syre, som giver vinen rank ryg. Der er syrlige æbler, lemon, grape, lidt grillede citroner, et godt bundtræk uden at blive opulent, men er frisk, nærmest opkvikkende med en gin/tonic bitterhed i eftersmagen … og hvor er jeg egentlig begejstret for denne kamæleon.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr,, mens prisen er 119 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2011 Giuseppe Mascarello e Figlio, Barolo Monprivato, Piemonte, Italien

2011 Mascarello, Barolo Monprivato, Piemonte, ItalienVi sluttede vor vinaften totalt eksklusivt med denne Barolo Monprivato fra det klassiske vinhus Giuseppe Mascarello e Figlio, der ligger i Barololand ved byen Castiglione Falletto, blot et par kilometer nord for Monforte D’Alba. Imidlertid skulle det vise sig, at vinen var lidt en Tornerose … men mere om dette senere.

Giuseppe Mascarello e Figlio er en af de store traditionalister i Barolo og regnes blandt Italiens ypperste producenter både lokalt og internationalt.

Huset blev grundlagt i 1881 af Giuseppe Mascarello, men det var Giuseppes søn Murizio Mascarello, som i 1904 købte vingården Monprivato i Castiglione Falletto og fik tilplantet markerne med både Nebbiolo, Dolcetto og Barbera, som lagde grunden for vinhusets senere succes.

Siden er vingården gået i arv fra generation til generation, og i dag er det Mauro Mascarello, der står i spidsen sammen med konen Maria Teresa. som står for administrationen, samt sønnen – selvfølgelig også døbt Giuseppe – som også er uddannet ønolog fra landbrugsskolen i Alba.

Mascarello familien har i dag i alt 15 hektar vinmarker, der alle ligger indenfor Barolo området. Nogle er en del af Mascarellos Monprivato ejendom, og dermed en del af familiens historie, mens andre er tilkøbt af Mauro.

Der er i alt 7 forskellige vinmarker, nemlig Monprivato, Bricco, Codana, Toetto, Villero, Santo Stefano di Perno og Scudetto. Og selve Monprivato marken på 6,13 hektar har været i familiens eje siden 1904, men er en gammel vinmark, hvor der har været dyrket vin siden 1666 jf. gamle arkiver og den er da også blandt de 11 marker, som oprindeligt blev anvendt til Barolo.

Marken er ligger ved Castiglione Falletto i 280 meters højde, har en undergrund med ler, silt, mergel og kalksten samt en ideel sydvestlig eksponering … helt perfekt for Nebbiolo. Mascarello laver kun denne vin i de bedste årgange … ellers går druerne til hans andre Barolo’er og de dårligste til hans Langhe Nebbiolo.

Vinen er lavet helt traditionelt med gæring i store egetræskar over 20-25 dage med laget af skallerne ovenpå. Efter endt fermentering er vinen lagret 30 måneder på store slavonske egefade. Det er en vin, som huset lavede første gang i 1970 og som i den store årgang 2010 i september 2015 blev kåret til Italiens bedste vin af den ansete avis Corriere della Sera.

Denne årgang 2011 har fået 95 point af både Wine Advocate, Wine Enthusiast og Wine Spectator. Med andre ord burde det således være en værdig afslutning på vinaftenen.

I næsen er der nogle mælkede noter, drikkeyoghurt, bacon, flæsk, røget kød, masser af træ og nok også alt for megen træ, lidt kanel, en klar syrlighed, spidskommen, kamfer, fennikel, violer, nogle lidt sjove krydderier … men for pokker, hvor fylder træet meget … lidt som om, at der er noget ubalance i vinen i øjeblikket, træet ikke integreret eller bare noget uorden, en lille dissonans.

Smagen er meget tør, klart meget italiensk og alle gættede også, at det måtte bære italienske Nebbiolo. Det er virkelig tørt, meget tørre tanniner, frugten ren … men igen rammer en lille ubalance, nærmest en uligevægt, en lille skævhed, som helt klart ikke skal være der. Jeg havde i starten flasken mistænkt for prop, men korkproppen havde ingen fejl … what so ever.

Jeg vil så i stedet gætte på, at vinen pt er inde i en lukket periode, hvilket kan ske for gode Barolo’er. Da jeg sidste år besøgte Parusso i Monforte d’Alba, så fortalte Guilia Parusso, at en vin kunne komme ned i en dal, for senere at blive mere frisk igen. Dér oplevede jeg det på egen krop … først med deres 2010 Barolo Bussia Riserva Oro, som var helt væk, og 2000 Barolo Bussia Riserva XX, som var freaking fantastisk.

Vine er levende … på godt og ondt.

Mascarello Barolo Monprivato forhandles flere steder, men en 2012’er kan fås til 999 kr. hos Vinomani, mens vinen i denne årgang 2011 koster 1.700 kr. hos Unika Vine. For år tilbage kunne sådan en flaske købes i SuperBest til 600 kr., så priserne på god Barolo er virkelig røget i vejret.

Vinanmeldelse 4/7

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, Italien

2014 Foradori, Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti, Alto Adige, ItalienHver gang gang jeg smager en vin fra Elisabetta Foradori bliver jeg en smule mere forelsket … hendes vine smager himmelsk og det gælder også denne 2014 Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti.

Azienda Agricola Foradori ligger ved byen Mezzolombardo 10 kilometer nord for Trento og godt en kilometer vest for Adige floden og omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i det klippefyldte Trentino-Alto Adige område.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen. Men med gode råd fra vennerne Marc Kreydenweiss, Pierre Frick og Olivier Humbrecht i Alsace, så har Elisabetta fundet sine egne ben med fokus to glemte lokale druesorter, nemlig den røde Teroldego og hvide Nosiola.

Samtidig har Elisabetta siden 2002 drevet vingården biodynamisk, certificeret siden 2009 og laver vinene som i gamle dage, bl.a. laves hvidvinene på Nosiola med skindkontakt og i lagringen anvendes i dag primært store amphora lerkrukker og alene egefade i meget begrænset omfang. Lerkrukkerne er tinajas fra Villarrobledo i Spanien.

Allerede fra starten i 1984, hvor Elisabette hurtigt opdagede Teroldego druen, startede hun med et omfattende arbejde med at udvælge og kortlægge de forskellige kloner af Teroldego på gårdens ældste marker, for at kunne tilplante med det bedste plantemateriale.

Der er mange forklaringer på, hvor druesortenTeroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore eller wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som allerede er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig blev skabt ud fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med Zinfandel vine, hvilket jeg slet ikke er enig i.

Teroldego havde egentlig for utallige år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret, hvorved fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Da Elisabetta besluttede at genskabe kvaliteten, så var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt, så det var absolut nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Sammen med sin mand Rainer Zierock fik de via deres dyrkning og genetiske arbejde reddet den gamle druesort. Hendes første vin på Teroldego var vinen Granato, som hun udgav første gang i 1986. Den satte vitterlig Teroldego på verdenskortet og gav Foradori et ry som Trentinos fremmeste vinproducent.

Elisabetta hører således i dag til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino distriktet, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

For Teroldego druen fylder da også 70% af Elisabettas 26 hektar vinmarker. Derudover er der 20% Manzoni Bianco, 5% Nosiola samt 5% Pinot Grigio. Den årlige produktion ligger på omkring 160.000 flasker vin, fordelt på 8 forskellige vine.

I vinkælderen er Elisabetta også gået sine egne vej, bl.a.  presser hun ikke længere al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk. Derudover laves de to enkeltmarksrødvine Morei og Sgarzon samt hvidvinene Nosiola og Fuoripista Pinot Grigioalle med vinificering og lagring med drueskallerne i 8-9 måneder på amphora lerkrukker.

Dermed bliver de hvide teknisk set orangevine, altså macererede hvidvine, men vinene bliver – sjovt nok – slet ikke orange. De øvrige vine gærer henholdsvis i betontank og store åbne gamle fade af enten eg eller akacietræ.

Desværre døde Rainer Zierock i 2009, så derefter har Elisabetta drevet vingården sammen med deres 3 børn Emilio, Theo og Myrtha Zierock. Det er Emilio, der har overtaget vinproduktionen, Theo står for administration og handel administrerer vinproduktion, mens Myrtha tager sig af Foradoris marker.

Morei Teroldego Vigneti delle Dolomiti er netop en af de vine, som både er vinificeret og lagret på amphora lerkrukker. Hvor Sgarzon kommer fra marker med ren sand, så er Morei fra stenet marker. Ved gæringen er druerne lagt i lag med helklaser og hele bær. Lagringen i lerkrukker varer omkring 9 måneder, hvorefter vinen er flasket ufiltreret.

Lidt funky næse, virkelig blomsterrig med sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, mælkede noter, yoghurt, grønne oliven, vanilje samt mælkechokolade, mineraler og en klar italiensk syre. Der er grønne grene, bark og lidt røg. Det er som en lille Mini Mascot … starter lidt langsomt med at få klemt sig ned, men pludselig – med speederen i bund – kommer alt det sjove frem.

Smagen er let, saftig med en fin, feminin og elegant syre, nogle balsamiske træk på skuldrene, frugten ufattelig frisk, levende samt dansende, lidt peber, godt med tanniner, som ganske vist virker ret lette, men sætter sig på tænder og i svælget. Vinen er nærmest helt burgundisk i stilen, men har en meget stram, barsk, irettesættende og nådesløs syre, masser af blomster og finhed.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, Italien

2016 Cantina Filippi, Monteseroni, Veneto, ItalienSoave er i mine øjne perlen i Veneto området. En række små producenter laver fremragende hvidvine på specielt Garganega druen … og det er netop sådan en, at vi nu har fået i vinglasset, nemlig vinen Monteseroni fra Filippo Filippi på Cantina Filippi.

Cantina Filippi ligger lige nord for den lille by Castelcerino, og det er omkring 8 kilometer nord for Soave by. Vinhuset hedder egentlig Visco & Filippi Aziende Agricole Associate, da det drives af den ambitiøse Filippo Filippi og familien. Visco er navnet på moderens familie og vinhuset har da også været i deres eje siden det 12. århundrede.

Det var dog først for omkring 100 år siden, at familien startede produktionen af vin, men det betyder da også, at en del af husets 20 hektar vinmarker har stokke tilbage fra 1950’erne.

Det er Filippi, der er husets drivende kraft … en vildmand, som med urkraft siden 2007 har drevet huset biodynamisk. De 20 hektar jord ligger i 320-400 meters højde med undergrund af vulkansk basaltisk jord og er fordelt på markerne  Castelcerino, Vigne della Brà, Monteseroni, Turbiana og Calprea.

På markerne dyrkes primært Garganega samt Trebbiano du Soave, mens vinene laves alene med druerne naturlige gær, ligesom der slet ikke hverken filtreres eller anvendes svovl … i det hele taget ønsker Filippi at gribe så lidt ind i produktionen som muligt.

Her smager vi altså hans Monteseroni fra marken af samme navn … klart huset varmeste og mest kalkholdige mark i 350 meters højde med 70-80 år gamle stokke. Det er 100% Garganega, som er lavet på rustfrie ståltanke, hvorefter den også lagres på samme sur lie i 10 måneder inden vinen tappes på flaske.

I glasset er vinen meget gul … sådan mørkegul, mens duften er ganske urtet, grøn, animalsk og landlig. Det er sådan lidt en vild duft, syrlig/sur, nærmest overgæret med overmodne æbler, blomster og så masser af urter.

Smagsmæssigt er vinen meget anderledes end duften … virkelig blød, cremet, ultrablødt faktisk, helt zenatigt. Den nærmest smelter i munden. WAUW. Der er masser af overmodne æbler, pærer og hvor er det dog elegant. Mild, smuk, forførende … et zen øjeblik, når den smelter i munden, vildt lækker vin. Far er glad.

Forhandles af Vintro, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

2017 Sergio Gozzelino, Barbera d'Asti, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Gozzelino Sergio er et lille familiedrevet vinbrug, der ligger et par kilometer øst for den lille by Costigliole d’Asti omkring 13 kilometer syd for Asti. Men derfra smager jeg nu – for nu at sige det ligeud – en røvlækker Barbera d’Asti.

Gozzelino familien har samlet 25 hektar vinmarker, som de har passet siden 1886, men de blev dog først ejere af deres marker i 1914, da det mest af jorden igennem århundreder havde været en del af byens gamle slot Castello di Costigliole d’Asti, som tilhørte greven Marchesi Filippo Asinari, som var politiker og raffineret vinkender.

Castello di Costigliole d’Asti var senere residens for Virginia Elisabetta Luisa Carlotta Antonietta Teresa Maria Oldoini … eller lidt mere mundret kendt som grevinden af Castiglione. Hun var af ægte aristokratisk familie, var klog på politik og blev betragtet som en af ​​århundredets smukkeste kvinder.

Det siges, at hun var Napoleon 3. af Frankrigs elskerinde, men derudover var hun også et kendt motiv i fotograferingens tidlige historie. Nå, men historien om slottet endte med, at det i 1928 blev overtaget af kommunen, men inden havde Gozzelino familien altså fået købt de marker, som de havde passet og plejet i over 28 år.

I dag anvendes Castello di Costigliole d’Asti til en masse forskellige kulturbegivenheder, men huser derudover et nationalt museum for arkitektur og antropologi … og såmænd også en international skole for finere madlavning. Derudover er slottet hvert år også centrum for l´Asta del Barbera … en stor Barbera auktion, som er et stort tilløbsstykke.

Gozzelino familien har deres 25 hektar marker ved Bricco Lu … en lille høj, hvor det siges, at solen skinner mere end på alle de andre marker, men tågen på kølige morgener ligger jo også altid lavt. På markerne dyrker familien både de røde druer Dolcetto, Barbera, Nebbiolo, Brachetto og Grignolino samt de hvide Chardonnay, Cortese og Moscato.

Det er i dag Sergio Gozzelino, som driver vingården med hjælp fra næste generation Lorenzo, der er 5. generation på vingården. De to laver samlet en række forskellige vine … herunder altså denne Barbera d’Asti, som er lavet på 100% Barbera.

Druerne er efter høsten afstilket og så gæret sammen med skallerne. Vinen er alene lavet på rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering lagret på en kombination af stål- og betontanke, men altså helt uden lagring på egefade. Og det kan absolut smages i vinen, som fremgår meget frisk.

Vinen har en virkelig dejlig næse … meget frisk frugt, kirsebær … ja nærmest proppet med friske kirsebær, hindbær, blåbær og blommer, meget landlig og næsten animalsk i udtrykket og jeg fanger også lidt blomsteragtige aromaer.

Smagen er også meget frisk og frejdig med friske og lidt bitre kirsebær, ristede mandler, stram og let syrlig frugt, fin balance, meget svage tanniner, men for pokker hvor har vinen en meget ren, rank og slank smag. Det er vitterlig en frisk Barbera og sgu også en rigtig god én af slagsen, for friskheden og letheden i vinen klæder virkelig Barbera druen.

Forhandles af VinVerden, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7