Vinanmeldelser

2016 Tenuta dell’ Ornellaia, Ornellaia La Tensione Bolgheri Superiore, Toscana, Italien

2016 Tenuta dell’ Ornellaia, Ornellaia La Tensione, Toscana, ItalienOg hvorfor så ikke oss’ lige nappe førstevinen fra Tenuta dell’ Ornellaia havde Brix nok tænkt? Godt tænkt, så næste røde væske i glasset blev den ikoniske kultvin Ornellaia La Tensione Bolgheri Superiore … én af de store supertoscanere!

Der findes vel 3-4 supertoscanere, som har en speciel status, nemlig Tanuta San Guidos Sassicaia,  Antinoris Tignanello – og Solaia – samt Ornellaia fra Tenuta dell’ Ornellaia. Det er vine som selv i dag regnes for nogle af de bedste fra hele Italien og som fik vild opmærksomhed og øjeblikkelig succes, da de kom frem.

Denne 2016 Ornellaia er efter sigende den største og bedst ratede Ornellaia til dato, og de førende vinkritikkere leverer vilde point, der placerer netop denne vin blandt de bedste og mest efterspurgte italienske vine.

Således har både Wine Advocate og James Suckling givet vinen 98 point og samtidig peger flere vinkyndige på, at vinen vil være egnet som et investeringsobjekt … da priserne må forventes af stige på vinen i de kommende år. Det skal i øvrigt bemærkes, at Sassicaia i netop årgang 2016 har fået magiske 100 point af Parkers Wine Advocate.

Nå, men denne flaske blev ikke gemt til investering, men drukket med stor velbehag. Den er i denne årgang et blend på 51% Cabernet Sauvignon, 27% Merlot, 18% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot.

Druerne er selvfølgelig høstet og selektivt sorteret med håndkraft, hvorefter hver druesort og hver vinmark er vinificeret separat med gæring i rustfrie ståltanke samt betontanke ved 26-30 grader over 2 uger efterfølgende af en 10-15 dages maceration med skindet.

Den malolaktiske gæring er sket i egefade, 70% nye fade og 30% fade, som er brugt én gang tidligere. Vinen er derefter lagret på samme fade i samlet 20 måneder. Efter de første 12 måneder i egefadene er vinen samlet og så lagret de sidste 8 måneder.

Efter aftapning på flaske er vinen så lagret yderligere 12 måneder inden frigivelse. Den findes også i en udgave, hvor etiketten er udsmykket af den amerikanske kunstner Shirin Neshat.

Og sikke da en næse … markant mere intens og langt mere kompleks end hos andenvinen. Her der er også mere gas, bundtræk og power med engelsk lakrids, lakridskonfekt, mørke og gærede bær, blåbær, solbær, figner, jod, asfalt, tjære, kanel, cigarkasser, harpiks, en nærmest dekadent sødme eller måske mere korrekt en slags pirrende sød/syrlig aroma. Fuck, det dufter godt.

Smagsmæssigt er vinen nærmest lidt tilbagelænet, blød, stærk og har tonsvis af tanniner … ungdommelige og vilde. Det er jo næsten børnemord at drikke vinen nu, men egentlig bliver tanninerne aldrig for meget, for de er godt integrerede og for pokker det smager godt. Storhed fornægter sig ikke. Det er en tæt vin,  hvor frugten samtidig er frisk, balsamisk og syrlig, men hvor de unge elementer måske kræver tid for at overgive sig og give den sidste blødhed.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 1.595 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7
Vinanmeldelser

2015 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2015 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, ItalienDenne Le Serre Nuove dell’ Ornellaia er 2. vinen fra det berømte vinhus Tenuta dell’Ornellaia, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori … bror til den legendariske Piero Antinori, manden bag vine som Solaia og Tignanello.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011, men her havde Brix købt vinen i en nyere årgang 2015. Men lad os inden smagsnoterne kigge lidt nærmere på det spændende vinhus Tenuta dell’ Ornellaia og manden bag det … Ludovico Antinori.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktion som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber der vin i blodet hos den familie, for de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta.

Ham kender de fleste vinnørder også, idet han på vingården Tenuta San Guido står bag en anden supertoscaner, nemlig vinen Sassicaia … og så er Tenuta San Guido i øvrigt også naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to Antinori brødres veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri.

Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med Bordeaux druer som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux, for det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har næsten samme mikroklima.

Selvom Tenuta dell’ Ornellaia reelt var grundlagt i 1981, så var det først i 1988 af den første årgang 1985 kom på markedet, men den blev omgående en stor succes.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene.

Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikationsudstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret og det ajourføres løbende.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

Ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt efter Ludovico Antinori i 2003 solgte Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Denne Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Denne årgang 2015 lavet på 64% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc og 9% Petit Verdot. Hver sort er vinificeret separat, og fermentering er sket i rustfrie ståltanke ved 26-30 grader i 14 dage, hvilket er efterfulgt af en udblødning i 10-15 dage i ståltankene, hvor den malolaktiske gæring også er startet.

Derefter er vinen overført til egefade, 25% nye fade og 75 % fade, der er anvendt én gang tidligere. Vinen er til at starte med lagret 12 måneder, hvorefter den endelige vin blandes og lagrer yderligere 3 måneder i fadene inden endelig aftapning på flaske og 6 måneder yderligere lagring.

Duftmæssigt er vinen både lidt flæsket og mælket, har klart lidt cigaræsker, urter, våde kældre, vanilje samt en syrlig nerve med en smule mentol. Der er solbær, kirsebær, blommer, læder, tobak, tør jord og grafit. Det er en meget frisk næse, meget ren og frisk frugt med gæret syrlighed og Bordeaux inspirationen er faktisk her ganske tydelig

Smagen er meget tør og tanninerne meget tydelige og næsten voldsomme, så det er absolut en vin, som har stort gemmepotentiale og måske nu er alt for ung. Der er blæk, grafit, krydrede elementer, lidt peber, en lille bitterhed, balsamiske noter … men hold nu op, hvor er vinen ellers rund, blød og utrolig behagelig.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor en flaske koster 450 kr., mens prisen er 403 kr, ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2016 Maison Sichel, Margaux Sichel, Bordeaux, Frankrig

2016 Maison Sichel, Margaux Sichel, Bordeaux, FrankrigMasion Sichel er et gammelt handelsfirma, der siden 1883 med base i Bordeaux har handlet med vin. I dag ejer det familiedrevne firma også en række vinslotte og laver vine fra specielt Bordeaux, Côtes de Gascogne og Languedoc. De står også bag denne Margaux Sichel.

Allerede i 1883 oprettede familien deres forretning Masion Sichel på adressen Quai de Bacalan i Bordeaux og der holder firmaet også fortsat til. Men i dag er det ikke blot et handelsfirma, for de ejer også de 4 store slotte Château Angludet, Château Palmer og Château Argadens i Bordeaux samt Château Trillol i Corbières.

Men de laver ikke kun vine fra vinmarker til de 4 vinslotte, men opkøber også druer fra en lang række vinavlere i stort set alle de appellationer, der findes i Bordeaux, men også fra mange andre områder i Frankrig og sågar endda fra Israel med Clos de Gat Winery.

I dag drives det store og voksende vin- og negocianthus af 6. generation i form af de 5 brødre Charles, James, Benjamin, David og Allan Sichel. Derudover er Allans to sønner Alexander og Max også allerede kommet med i driften.

Her smager vi en af de mange vine, som laves hos Sichel … Margaux Sichel og den er i denne årgang lavet på 68% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot samt 2% Petit Verdot. Nogle påstår, at vinen er lavet med deklassificerede druer fra Château Palmer, men det kan ingenlunde bekræftes.

Vinen er lavet ved, at druerne først er afstilket og derefter er gæringen sket i rustfrie ståltanke ved 22 grader med overpumpning to gange dagligt. Når den alkoholiske gæring er færdig, så bliver vinen i tankene ved 30 grader i 15-21 dage, hvorefter der sker malolaktisk gæring og 6-8 måneder lagring i franske egefade.

Næsen byder også på klar Bordeaux aromaer med solbær, lidt fedme og sødme, eg, cigaræsker, enebær, kanel og vanilje. Det er klart en lidt moderne og rund Bordeaux. Smagen er ganske tør med masser af tanniner, blåbær, fin strenghed og pænt syreniveau.

Ikke fundet vinen herhjemme, men mon ikke prisen ligger et sted mellem 150-200 kr.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2016 Kosta Browne Winery, Russian River Valley Pinot Noir, Californien, USA

2016 Kosta Browne Winery, Russian River Valley Pinot Noir, Californien, USAByggemødet bød også på en vin fra Kosta Browne Winery … et vinhus, som jeg tidligere har smagt lækker US Pino fra. Denne gang var det deres 2016 Russian River Valley Pinot Noir.

Det er Michael Browne og Dan Kosta, som oprindelig fik idéen til etableringen af Kosta Brown Winery, mens de begge arbejdede på restauranten John Ash & Co. i Santa Rosa i Californien i 1997.

De besluttede at lægge drikkepenge til side, så de kunne købe ½ ton Pinot Noir frugt, en brugt tønde, og en hånd-drevet presse. Det tog 8 måneder, og så var de i gang.

I 2001 blev de et trekløver, idet de fik Chris Costello med som partner. Chris havde stor erfaring fra forretningsverdenen, og han kunne udfærdige en forretningsplan og tiltrække investorer, så vinhuset kunne vokse.

På den vinmæssige front, så er det Michael Browne, som er vinmageren, og han har undervejs fået hjælp af bl.a. Shane Finley, som har arbejdet hos Copain, Paul Hobbs, DuMol og mange flere.

Shane har i øvrigt i dag sit eget vinhus. I dag hedder den assisterende vinmager på Kosta Browne Winery Ryan O’Donnell og han har ligeledes stor erfaring fra en række vinhuse i Australien, New Zealand og USA.

Kosta Browne Winery køber primært deres druer hos forskellige vinbønder. Ved Russian River får de deres druer fra 5 forskellige vinbønder, nemlig Benovia Ranch, Keefer Ranch Vineyard, Koplen, Castaldi Vineyard og O’Neel Vineyard, samlet omkring 40 hektar, hvoraf de selv ejer omkring 9 hektar af Keefer Ranch Vineyard.

Ved Sonoma Coast kommer druerne fra 3 forskellige vinbønder, nemlig Kanzler Vineyard, Gap’s Crown og Terra de Promissio Vineyard, samlet omkring 36 hektar.

Endelig får de druer fra 40 hektar i Santa Lucia Highlands fordelt på 2 vinbønder, Garys’ Vineyard og Rosella’s Vineyard. Herudover får de også druer fra andre vingårde … fælles for de fleste af er, at de selv laver vin, men også har indgået leveringsaftaler med Kosta Browne Winery.

Denne 2016 Russian River Valley Pinot Noir kommer således med druer for en række forskellige marker, nemlig Castaldi, Cohn, Gantz, Giusti, Graham, Jander, Jenkins, Keefer, Klopp Laguna, Koplen, Laguna Valdez, Lucky Well, Moonshine, Sundawg, Treehouse Vineyard og Zio Tony.

Vinen er lavet med gæring på forskellig vis … med 76% i åbne ståltanke, 6% i betonkar og resten i åbne egekar. Omkring 8% af drueklaserne er anvendt i hele og efter gæringen har vinen lagret med 47% i franske egefade i 15 måneder, 5% i betontanke i 10 måneder og resten i rustfrie ståltanke.

I næsen er frugten meget mørk med en smule marmelade fornemmelse, men også med både granatæbler, tranebær, blåbær, svagt lige enebær, eg, blæk, kakao, kanel, sødbrændte fade, krydderier samt en lækker syrlighed. Det dufter godt.

Smagen er imidlertid slet ikke så fed som duften, selvom det er en kraftig Pinot Noir. Den har dog en fin, elegant smag, ikke ultralet som europæisk vin, men lidt stringent med grannåle samt et skarpt, syrligt lille bid.

Vinene fra Kosta Brown blev tidligere forhandlet af Smalle Vine, men denne er ikke fundet og prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2018 Bodegas Muga, Flor de Muga Rosé, Rioja, Spanien

2018 Bodegas Muga, Flor de Muga Rosé, Rioja, SpanienBrix har tidligere til et byggemøde i august serveret rosévin fra Bodegas Muga, nemlig for nøjagtig 5 år siden med en 2013 Rosado, men denne gang blev det en 2018 Flor de Muga Rosé.

Bodegas Muga holder til i et smukt gammelt hus i den historiske by Barrio de La Estación i hjertet af vinområdet Haro i Rioja, er grundlagt i 1932 af Isaac Muga Martinez, og drives i dag af 3. generation i form af Manu, Jorge, Juan og Isaac Muga.

De  laver vin via traditionerne fra den klassiske skole i Rioja, nemlig udblødning og gæring i trækar, langsom dekantering vinteren over, traditionel filtrering af bundfald og klaring af vinen med friske æggehvider. En klar fremtidsvision kombineres med traditionelle produktionsmetoder.

Herudover fremstiller Muga selv deres tønder fra amerikansk, fransk, ungarsk, russisk, spansk egetræ, og gården råder da også over ikke mindre end 14.000 tønder. Jeg har faktisk lidt svært ved at forestille mig, hvor meget så mange tønder må fylde i en kælder, men vinhuset råder også over 25.000 m2 bygninger/kældre.

Bodegas Mugas vinmarker ligger ved foden af Montes-Obarenses inden for det område, som kaldes Rioja Alta. Jorden i dette område er for det meste ler og kalksten, opdelt i små områder med forskellig terroir. Det er nemlig markerne El Estepal, La Loma, Baltracones, La Loma Alta og Sajazarra.

De ejer i alt 250 hektar vinmarker, men har derudover også kontrollen med yderligere 150 hektar, ejet af andre vinavlerne i området. Der dyrkes primært vinsorterne Tempranillo, Garnacha aka Grenache, Mazuelo aka Carignan og Graciano samt de hvide druer Viura og Malvasia.

Flor de Muga Rosé er lavet på 100% Grenache fra 70-90 år gamle vinstokke, hvorefter druerne udblødes koldt i en kort periode. Ved den efterfølgende gæring benyttes alene 50% af den reneste most. Gæringen sker ved lav temperatur i små egefade og tanke på 5-10 hektoliter tanke og derefter lagrer vinen sur lie og dette varer 4 måneder inden vinen aftappes på flaske,

Næsen er lidt for meget for jeres flittige – men ikk’ roséelskende – vinblogger. Der er lidt tyggegummi, Hubba Bubba gum, astronaut-is og ganske parfumeret. Det dufter lidt som saftevand tilsat lidt kanel og lidt bagepulver.

I munden er vinen stærk, bitter og balancen har jeg svært ved at finde. Den virker samtidig lidt sprittet, som om den brænder og er samtidig tør, neutral og en kende til den kedelige side.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 298 kr., mens prisen er 224 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG, Mosel, TysklandSå smager vi igen en vin fra én af Mosels stjerneproducenter, nemlig Weingut Fritz Haag på ejendommen Dusermonder Hof på de stejle skiferskråninger ved byen Brauneberg og vinen er en nyere årgang af hans Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken Großes Gewächs.

De bedste marker hos Haag er netop de to Große Lage marker Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som begge ligger på den venstre bred af Mosel overfor landsbyen Brauneberg.

Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på omkring 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken Großes Gewächs er lavet med de bedste druer fra marken, høstet manuelt og vinen er fermenteret på både rustfrie ståltanke og fuders … med omkring halvdelen i hver og lagret sur lie i en periode.

Næsen er meget blomsterrig, stor lethed, svagt lidt akaciehonning, mandler, håndsæbe, citron, nogle moskusagtige noter, let sødme, fersken, modne æbler, stor og gennemgående mineralitet.

I munden er vinen fortsat ung, frisk og rank med masser af citroner, mineraler, nogle kalkede elementer, masser af syre, meget stringent og samtidig lidt grøn, frisk og spændstig i smagen … meget ung og  har frugtmæssigt blomster, æbler, hyld og lemon.

Forhandles hos Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Vinanmeldelser

2010 Champagne Deutz, Hommage à William Deutz Parcelles d’Aÿ Blanc de Noir, Champagne, Frankrig

2010 Champagne Deutz, Hommage à William Deutz Parcelles d'Aÿ Blanc de Noir, Champagne, FrankrigJeg har flere gange skrevet om champagnen Brut Classic fra Champagne Deutz og nu havde Brix steppet op og købt en af husets dyre og måske mest ikoniske champagner … en flaske 2010 Hommage à William Deutz Parcelles d’Aÿ Blanc de Noir.

Champagne Deutz hed oprindeligt Deutz & Geldermann og blev grundlagt af de to vinkøbmænd William Deutz og Pierre-Hubert Geldermann i 1838 i byen Aÿ i Champagne.

William og Pierre-Hubert kom selv begge fra Aix-la-Chapelle, men stammede oprindeligt fra Tyskland, som også fra starten – sammen med Frankrig – blev deres vigtigste marked.

De lagde fra starten en linje, hvor kvaliteten var det primære. De opkøbte derfor løbende en række af de bedste vinmarker og udnyttede i produktionen deres store tekniske ekspertise og et indgående kendskab til vinmarkedet.

Allerede ved indgangen til det 20. århundrede havde champagnehuset opnået et solidt navn og solgte deres champagner til det meste af verdenen. Den linje blev sidenhen videreført af André Lallier, oldebarn af William Deutz og efterfølgende af Deutz familien igennem flere generationer.

Den store succes har også betydet, at Champagne Deutz siden grundlæggelsen af Syndicat des Grandes Marques de Champagne i 1882 har været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation. Den består af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksus champagner.

I 1983 blev Deutz imidlertid opkøbt af Rouzaud familien, der også ejer champagnehuset Louis Roederer, Bordeaux slottet Château Vernous og det store Rhônehus Delas Frères.

Siden 1993 har Deutz været en fuldt integreret del af Louis Roederer Group, som også flere gange måtte indskyde kapital i foretagendet grundet en vaklende drift i starten af 1990’erne.

Redningsmanden for Deutz blev Fabrice Rosset, som blev ansat som ansvarlig for driften i 1996. Han stoppede Deutz’ fokus på at skulle konkurrere mod verdenens dyreste champagne Cristal og startede en mere beskeden, ydmyg tilgang, hvor Deutz skulle levere god kvalitet til fornuftige penge.

Han startede med at smage husets champagner og fandt en halv million flasker, som ikke levede op til hans kvalitetsnormer. Dem solgte han derfor til andre unavngivne champagnehuse.

Derudover fortsatte han egentlig blot med husets gamle kvalitetsnormer, hvor alle champagner udelukkende produceres af most fra første pres og med de gamle produktionsmetoder, der er nødvendig til fremstilling af store champagner.

Og det har givet pote …  Fabrice Rosset har øget kvaliteten i champagnerne, holdt en fornuftig pris og det har resulteret i et markant øget salg. Fra et salg i 1996 på omkring 600.000 flasker, så sælger Deutz i dag mere end 2 millioner flasker champagner årligt.

Den store vækst har betydet, at Fabrice Rosset i dag også køber både druer og vin fra andre vinavlere og kooperativer. Men fremstillingen af champagnerne sker fortsat på Deutz efter de gamle kvalitetsnormer. Denne praksis er fortsat uændret.

Denne Hommage à William Deutz Parcelles d’Ay’ÿ Blanc de Noir bliver lavet på selvfølgelig lavet på ren Pinot Noirs, som kommer fra 2 udvalgte parceller, nemli La Côte Glacière på 1,92 hektar og Clos Meurtet på 2,42 hektar … begge Grand Cru marker beliggende i landsbyen Aÿ i Marne-dalen.

Begge marker ligger mod sydøst og bliver regnet for marker, som  giver let genkendelige, exceptionelle elegante, udtryksfulde og fine komplekse champagner med attraktiv vinøs karakter. Begge marker blev købt af William Deutz selv og har været i Deutz’ besiddelse siden 1838.

Selve denne champagne Hommage à William Deutz blev lavet første gang i 1975 og den første årgang blev endda kun lavet i magnum størrelse. Den er ekstremt kostbar og de få flasker, som fortsat findes af 1975 årgangen handles i dag til priser mellem 60.000-100.000 kr. pr. flaske.

Vinen er lavet helt traditionelt og har efter endt førstegæring lagret med andengæring sur lie i 7 år inden degorgering. Der er alene lavet 6.000 flasker af denne eksklusive champagne.

I næsen er der pænt med ristede noter, gæret surdej, rugbrød, sure æbler, nedfaldsæbler, fersken, kvæde, mandler og nødder. Det er en mineralsk, syrlig og egentlig også harmonisk næse, men ikke sådan voldsomt, eksplosiv eller markant … lidt subtil, dæmpet og stille.

I munden er syren overraskende blid … ikke særlig mærkbar og boblerne heller ikke særlig dominerende, Der er smagsmæssigt sure æbler, lidt bitterhed, citroner og så til gengæld en meget lang og mineralsk eftersmag. Med luft i glasset fader vinen dog noget ud, så den er absolut bedst i starten.

Forhandles bl.a. af Vildmedvin, hvor en flaske koster 900 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

N.V. Moët & Chandon, Rosé Impérial, Champagne, Frankrig

N.V. Moët & Chandon, Rosé Impérial, Champagne, FrankrigByggemødet startede – som altid hos Brix – med bobler, og den første flaske var denne Non Vintage Rosé Impérial fra det store, gamle og legendariske vinhus Moët & Chandon.

Moët et Chandon har deres hovedsæde i Épernay, men har ejendomme flere steder i Champagne. Det blev etableret i 1743 af hollænderen Claude Moët og ejer i dag mere end 1.190 hektar vinmarker og fremstiller hvert år omtrent 28 millioner flasker champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også ejer modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en lang række andre virksomheder indenfor luksus varer. En af de store aktionærer i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

Denne Rosé Impérial Champagne er lavet på 40-50% Pinot Noir, 30-40% Pinot Meunier og endelig 10-20% Chardonnay … lavet med 20-30% reserve vin. Der er efter 1,5 års lagring tilsat en dosage på 9 gram ved degorgering.

Næsen byder på jordbær, hindbær, kirsebær, citrus, meget svagt gærede noter, blomster, røg og lidt mandler. Det er ikke en sådan vild og voldsomt duft, lidt afdæmpet med peber, en smule sødme samt lidt mentol.

Smagsmæssigt rød frugt, masser af jordbær og fersken, jern, meget spinkle bobler, som fader meget hurtigt. Dermed bliver den let lidt saftevandsagtig og flad, men smagen er fin og har syre med citron og dermed meget frisk.

Forhandles bl.a. af Vildmedvin, hvor en flaske koster 370 kr., mens prisen er 350 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Byggesjakket

Byggemøde 17. august 2019 … en aften i Brix’it land

Jeres flittige vinblogger bagud med at skrive … eller foran med at smage. Eller måske en kombination? Men det betyder i hvert fald, at der venter masser af spændende blogindlæg og vinanmeldelser, bl.a. fra mit besøg hos en lang række vinproducenter efter en fantastisk roadtrip til Ahr … og nu også referat fra seneste vinaften i den lille vinklub, som helt misvisende kaldes Byggesjakket.

For lørdag den 17. august stod Brix for værtskabet for endnu en runde af sjakkets byggemøder … faktisk helt traditionelt afholdt hos tånummanden i netop uge 33, hvor der – helt tilfældigt – også er Randersuge med masser af liv i byen og nattelivet.

Derfor mødte vi selvfølgelig alle friske og Baden Powell parate op hos Brix … nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner.  Alle spændte på, hvad Brix havde fundet på … både på den mad- og vinmæssige front.

Vi havde denne gang en gæsteoptræden … nemlig fra lovens lange arm aka politimanden. Det var nu ikke for at sikre en sober tone, for det løb er for længst kørt, og som vanligt byder sådan en aften på masser af voksenmobning, hånlige kommentarer, men også god venskabelig mandehygge.

Som vanligt hos Brix startede vi i havestuen med lidt bobler, for den lille boblende fyr elsker nemlig ægte dekadent, eksklusiv, dyr og livsbekræftende champagne. Og denne aften var derfor ikke anderledes på det punkt.

Det var kun den første champagne, som ikke blev serveret blind, som resten af aftenens vinde. Det var en blegrød Rosé Impérial fra det store Moët & Chandon. Til at følge boblerne undervejs havde Brix lavet lidt hapsere i samme lyserøde farve … små ristede rugbrødsskiver med gravet laks og hjemmerøget laks.

Den efter følgende champagne var en Blanc de Noir … en lille eksklusiv 2010 Hommage A William Deutz Blanc de Noir fra Deutz, som jeg dog ikke synes leverede et ekstraordinært indtryk, hvis man i hvert fald sammenligner med prisen.

Efter havestue seancen var det tid til at gå til bords … og der var sirligt forberedt en 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Croissant med reje- og krebsesalat
  • Hovedret; Langtidsgrillet oksefilet med bearnaisesauce, kartoffelmos i kartoffelkurv samt en lækker salat med bl.a. melon og mandler
  • Dessert; Pavlova med bær og is

Det var en rigtig fin menu, meget lækker og sikke mør kød i hovedretten. Lad os lige se nærmere på de enkelte retter, som jeg denne gang huskede at fotografere:

Croissant med reje- og krebsesalat

Forretten var overraskende … croissant, men det fungerede ret godt og med lidt reje- og krebsesalat med en smule sødme, så gav det fin plads til et par toplækre Riesling vine som følgeskab.

Vi smagte både en gammel kending … en 2009 Weingut Schloss Schönborn, Rüdesheimer Berg Schlossberg Riesling Erstes Gewächs samt Fritz Haags 2017 Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Trocken GG … to sindssygt lækre topvine.

Langtidsgrillet oksefilet

Brix havde vistnok investeret i en stor, monster af en grill, men jeg fik aldrig lige set den. Men den var anvendt til en oksefilet, som var ekstrem mør … og hvem kan ikke lide mør oksefilet?

Den blev helt passende suppleret med lidt bearnaisesauce samt en kartoffelmos i en slags kurv af kartofler, måske med lidt ost. Sådan én havde jeg ikke smagt før, men den smagte ret lækker.

Og så havde Brix samtidig lavet hans sædvanlige lækre salat.

På den vinøse side, så havde Brix forberedt et sandt arsenal af vine, men det skal jeg nok vende tilbage til lige om lidt.

Pavlova med bær og is

Desserten blev serveret sent på aftenen, da vi var ved at være igennem aftenens program. Det var perfekt, for på det tidspunkt savner med lige noget sødt samt en kop kaffe.

Desserten bestod af en marengsbund med is og frugter, altså en slags Pavlova. Og med en kaffe med masser af mælk var Houlberg sgu egentlig også både småfuld, fyldt og tilfreds.

Vinene

Skal vi se nærmere på alle vinene, så var der 13 skarpslebne projektiler, hvor alle – undtagen første – blev smagt blindt og i denne rækkefølge

Sikke et felt af fine og eksklusive vine … og jeg har  – som vanligt – linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Der var selvfølgelig både opture og nedture, men bedste oplevelse var for mig klart Ornellaia La Tensione, Barolo’en fra Cordero di Montezemolo, Vindings Cuvée Suzanne samt Mugas Aro.

I det hele taget må man sige, at Brix har en god, dyr og alsidig smag, hvilket et blik ind i hans showoff vinrum også klart afslørede. Som I måske kan se, så ligger der små perler, bl.a. den legendariske De Utrolige børnechampagne – markeret med rød cirkel.

Blindsmagningen blev et tæt løb, hvor førstepladsen med 14 point blev indtaget af Mikkel, Anders og undertegnede, mens Keeper med 13 point tog andenpladsen. Jesper og Flemming indtog sidstepladsen, men med respektable 12 point.

Efter desserten og kaffen se gik der sprut i tingene, for knægtene ville ind til fest i Randersugen. Jeg teede mig dog denne gang yderst fornuftig, voksent og sprang både spurt og festuge over.

Det kom mig helt sikkert til gode dagen efter. Men sluttelig et stort tak til Brix for endnu en legendarisk vinaften med lækker mad og fantastiske vine.

Vinanmeldelser

2017 Luddite Wines, Saluez le Saboteur White, Western Cape, Sydafrika

2017 Luddite Wines, Saluez le Saboteur White, Western Cape, SydafrikaSå er vi atter hos ægteparret Niels og Penny Verburg, som driver Luddite Wines på de østlige skråninger af Houw Hoek bjergene omkring 30 kilometer fra Atlanterhavet i Walker Bay i Western Cape. Denne gang er det med deres skøre hvide sabotør vin … Saluez le Saboteur White.

Vinen er et skønt blend på 77% Chenin Blanc, 14% Viognier and 9% Blanc Fume aka Sauvignon Blanc, men blendet varierer lidt fra år til år. Hver druesort er dog vinificeret helt separat inden det endelige blend skabes.

Således er både Chenin Blanc og Viognier druerne fermenteret sponant i rustfrie ståltanke med skindet … Chenin Blanc i 6-18 dage afhængig af de enkelte batch, der høstes., mens  Viognier druerne er høstet senere og fermenteret 12 dage.

Blanc Fume druerne er fermenteret i egefade med daglig omrøring, for at fjerne så meget af Sauvignon Blanc normale karaktertræk som muligt. Men efter endt fermentering har alle druesorteret været lagret 6 måneder på gamle, franske egefade og fælles også uden nogle former for tilsætning. Der tilsættes alene en smule svovl/sulfitter ved aftapning på flaske.

What??? Sikke en vild og skør duft … landlig, svedig med syltet frugt, gule blomster, abrikos, hyld, mandler, kanel, kalk, salt og saltlakrids samt en vis fylde, fedme og samtidig måske endda lidt olieret.

I munden er der masser af fyldig smag, lemon, æblesødme og -most, pærer og kraft. Det er lidt buttet, krydret og stærk … virkelig en kraftig hvidvin med sin særegne karakter.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger