Tag-arkiv: Italien

2016 Colle del Saraceno, Grechetto Umbria IGT, Umbrien, Italien

Her holder Francesco Botti hans seneste udgave af vinen Grechetto Umbria IGT i sin hånd … hånden der har klippet vinstokkene, høstet druerne og vinificeret mosten til vinen.

Det er eneste hvidvin, som Botti laver på Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti, ren 100% Grechetto med en bøs, gammel ridder på etiketten … måske ham der den kendte Frederick II, der i 1240 red sammen med saracenerne som bodyguards. Rank og stolt ser han ud, men det er såmænd også en ganske fin hvidvin, som han promoverer.

Vinen er fermenteret med skindet … i hvor lang tid, har jeg ingen oplysninger om, men den er flasket ufiltreret. Derudover er der begrænsede oplysninger om produktionen af denne vin. I stedet springer vi da bare lige hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duftmæssigt er vinen faktisk temmelig landlig og animalsk, mens frugten – eksotiske frugter – er mere afdæmpet. Det er lidt fersken, kastanjer, blomster og en snas mandler.

I munden er der nærmest frisk jern – ha ha – bitter grape, mineralsk, stenet og med en fantastisk syre. Virkelig lidt af en schweizerkniv af forskelligartede indtryk. Sådan.

Smagt på gården og prisen skulle vistnok ligge omkring 7€ … svarende til omkring 52 kr.

Rating 4,5/7    

Besøg hos Colle del Saraceno … den sødeste familie

Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti ligger omkring 2,5 kilometer vest for Montefalco og er et lille, hyggeligt familievinbrug, som drives af de sødeste og mest gæstfrie mennesker, som du overhovedet kan forestille dig.

Efter de to dages Anteprima Sagrantino 2013 havde jeg fortsat et par dage i Montefalco. Hele onsdagen var derfor reserveret til besøg på vingårde. Heldige mig. Misundelige dig :o)

De søde piger Angela Pietronigro og Maruska Passeri fra Consorzio Tutela Vini Montefalco havde plottet ikke mindre end 6 besøg på vingårde ind for dagen og Colle del Saraceno var altså første stop på turen og det blev på alle måder en god oplevelse og en fantastisk start på dagen.

Det var imødekommenhed, venlighed og godt værtskab af bedste umbriske skuffe. En beskeden, venlig og gavmild familie, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Jeg blev modtaget Francesco Botti selv samt den venlige, høje og talende Sandro Fracasso. Et sandt livstykke, som kunne hjælpe med at fortælle om vingården og oversætte for Francesco. Han er samtidig lidt af en poetisk sjæl, digter og forfatter.

Vi startede besøget med en kort rundvisning i vinmarkerne, som ligger lige op til gården og med en fantastisk udsigt, som I også kan se på billedet ovenfor, hvor jeres flittige vinblogger står sammen med Francesco Botti.

Han er ejer, vinmager, arbejder og 5. generation af familiens Botti på Colle del Saraceno Azienda Agraria, som han driver sammen med hustruen Maila Orazi, der i øvrigt tidligere har skrevet to bøger om Montefalco og gennem to årtier drev byens kontor for kultur og turisme.

Hun ved derfor alt om de berømte kalkmalerier i den gamle S. Francis kirke … nu Il Complesso museale di San Francesco malet af Benozzo Gozzoli under renæssancen. Ja hun ved alt, hvad der er værd at vide om Montefalco.

Bag navnet på vinhuset – Colle del Saraceno – gemmer der sig også en gammel, lokal historie. Vinhuset er nemlig opkaldt efter den bakke, hvor den romerske, hellige kejser Frederick II stoppede i 1240 sammen med sine trofaste bodyguards saracenerne.

Bakken blev opkaldt efter saracenerne og i år 2000 besluttede Botti familien at opkalde deres vinhus Colle del Saraceno. Måske var den historieelskende Maila, som stod bag den idé?

Francesco og Maila har samlet omkring 9 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterne Grechetto, Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og selvfølgelig først og fremmest Sagrantino.

Det danner baggrund for en produktion på 25.000 flasker vin årligt fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en Grechetto, en Rosso, en Montefalco Sagrantino og selvfølgelig deres fantastiske Montefalco Sagrantino Passito. Og alle disse vine, skulle jeg snart smage i husets hyggelige smagelokale.

Ja, derudover laver de selvfølgelig også lidt olivenolie.

Efter at ha’ snakket lidt om marker, vinstokke, den smukke udsigt mod Assisi, Bevagna samt bjerget Sabasio og fået taget et par fotos i vinmarkerne, så gik vi indenfor. Der blev jeg budt husets bedste stol, mens Maila kom farende med lidt at spise … på bedste umbriske vis lidt tørret skinke, ost og melon.

Ikke at jeg var specielt sulten sådan kl. 9.30 og  morgenen – havde jo næsten lige rejst mig fra morgenbordet på hotellet – men høflig og velopdragen er man vel i nogen grad, så jeg gjorde mit bedste, nippede og smilede tilbage til Maila.

Men det med lidt servering af lidt ost og tørret skinke til vinsmagningerne var nu ganske normalt i Montefalco og en del af den gæstfrihed, som man møder alle steder. Maila hentede senere også nogle umbriske sukkerkager og dem smagte jeg selvfølgelig også ;o)

Men det var trods alt vinene, som var det centrale og snart hentede og skænkede Francesco Botti stolt sine vine. Og det kunne han såmænd også gøre med rank ryg, for Colle del Saraceno laver nogle rigtig dejlige vine.

Jeg var eneste besøgende, fik dermed totalt opmærksomhed og smagte følgende vine:

Som vanligt tog jeg selvfølgelig foto af alle flaskerne til brug for mine beskrivelser og anmeldelser, og der sørgede Francesco Botti at holde vinene i sine grove hænder, præget af et liv med hårdt arbejde i markerne, så jeg kunne få de bedste shots. Bedre bliver det ikke.

På Colle del Saraceno sigter Francesco efter velafbalancerede og bløde vine, som ikke bliver alt for aggressive og for tanninrige, som det ellers nemt kan ske for Sagrantino vinene. Det betyder også, at vinene først er færdige, når Botti vurderer, at de både er fløjsbløde, modne og fyldige.

Francescos mest producerede vin er hans Rosso, som dog er ikke en Montefalco Rosso DOC, men en IGT vin – i øvrigt opkaldt efter Francescos bedstefar Galdino Botti.

IGT betegnelsen skyldes, at han ønsker omkring 30% Sagrantino i vinen og altså mere end appellationens regler om maksimalt 15% Sagrantino foreskriver. Respekt for det … vinene skal laves, som man mener er rigtigt.

Francesco viste mig også en gammelt foto på væggen. Der kunne man se bedstefar Galdino og en helt ung Francesco. Derudover fik vi masser af snak og tiden fløj af sted. Pludselig holdt min chauffør udenfor, og det var tid til at sige farvel.

Tak til Botti familien for et dejligt besøg … bestemt anbefalelsesværdigt.

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

2009 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Som de fleste smagninger i Montefalco sluttede smagningen med Andrea Dell’armi hos Rocca di Fabbri med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den søde og hellige vin. Altid et dejligt punktum.

Maleriet på etiketten er egentlig blot et udsnit af samme maleri, som vi stødte på hos husets almindelige Montefalco Sagrantino DOCG, altså Montefalco afbilledet af maleren Francesco Melanzio. Og selvfølgelig er vinen lavet på 100% Sagrantino, som til Passito vinen er tørret i en periode, typisk omkring 2-3 måneder.

Druerne er forinden høstet med udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, altså lidt mindre end til den tørre Sagrantino. Efter tørring sker der maceration i en god periode, som dog ikke er oplyst. Vinen lagrer lang tid, først på egefade og derefter mindst 32 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen har Rocca di Fabbri lavet første gang i 1985 og de laver årligt 8.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det en tæt, mørk og smuk nektar med solbær, modne blommer, lakrids, læder og sødme. Smagsmæssigt er vinen ikke oversød, men har lidt bid via blide tanniner og en gigantisk eksplosion i munden. Smager da for vildt og med en lang, sød eftersmag. Absolut en af de bedre Passito’er i Montefalco.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricolas Montefalco Sagrantino DOCG skulle også smages i årgang 2010 … den var jeg selvfølgelig med på, for Sagrantino vinene trives og modnes jo fortrinligt med alder.

Den er selvfølgelig lavet præcis som foregående vin, dvs. med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar, lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt samt fermenteret i 50 hektoliter ståltanke. Derefter er vinen lagret i tankene i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Vinen er lavet første gang i 1985 og Rocca di Fabbri laver årligt 30.000 flasker af denne vin.

2010’er har – som 2011’eren – en let og frugtrig næse med et støvet udtryk, overraskende lethed i forhold til andre Sagrantinoer fra området, blomster, blommer og en smule krydderier og vanilje.

Smagsmæssigt er vinen blød som fløjl, cremet, tør og tanninerne er fortsat tilstede, men bestemt ikke dominerende på nogen måder. Igen er frugten er frisk, mørkere end duften og der er også i 2010’eren solbær, mineraler, flint og jern samt en god lang eftersmag.  En snas bedre end 2011’eren.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så kom turen til Montefalco Sagrantino DOCG … den mest kendte vin fra Montefalco, ja måske fra hele Umbrien. Her har vi først Rocca di Fabbris Sagrantino i en årgang 2011.

Og denne gang med en etiket, hvor Montefalco by er afbilledet holdt af St. Fortunato – jomfru, helgen og martyr fra Caesarea – på et maleri fra det 15. århundrede fra Francesco Melanzio. Han var en af Italiens store anerkendte renaissance malere, født i Montefalco og har også stået bag udsmykningen af flere af de gamle bygninger i byen.

Denne Montefalco Sagrantino er – i forhold til andre tilsvarende vine fra området – høstet med pænt stort udbytte, 55 hektoliter pr. hektar. Lavet med lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt.

Fermenteret i 50 hektoliter ståltanke og lagret der i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen virker lidt støvet med en ganske frugtrig note og en overraskende lethed, lidt papkasser og mellemrøde frugter, kirsebær, blommer, let eukalyptus, eg, blomster, krydderier og vanilje.

I munden er der god fylde, robusthed, tørhed, markante tanniner, men ikke dominerende på nogen måder. Frugten er frisk, mørkere end duften med solbær, mineraler, flint, jern … hård og med god lang eftersmag. Flot Sagrantino.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Faroaldo IGT, Umbrien, Italien

Andrea Dell’armi fra Rocca di Fabbri kaldte denne Faroaldo IGT en superumbrien med klar inspiration fra de toskanske supertoscanere. Det er da også en IGT vin og lavet på et fifty-fifty blend mellem Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Og lad os starte med etiketten, som har et billede af Sigillo Longobardo … hvilket refererer til en kendt antik guldring, som blev fundet på en oldtids begravelsesplads i Trezzo d’Adda i Lombardiet. Ringen skulle efter sigende være båret af en konge af Langobarderne og det er sikkert ham, som er afbilledet på etiketten.  Langobarderne var det germanske folk, som bl.a. invaderede, plyndrede og erobrede store del af Italien i år 568.

Vinen har Rocca di Fabbri kaldt Faroaldo og det refererer til hertugen fra Spoleto … Faroald I af Spoleto, som netop var en af de Langobarder, som stod i spidsen for plyndringstogterne i det centrale Italien og blev hersker i Spoleto området.

Vinen Faroaldo IGT er som nævnt 50% Sagrantino og 50% Cabernet Sauvignon, høstet med udbytte på 45 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med 14 dages maceration, fermentering i 50 hektoliter rustfrie ståltanke og lagret 18 måneder på barriques samt 6 måneder på flaske.

Og nu er der mere power i næsen, frugten er mørkere og næsen dybere med mørke bær, stadig godt med blomster, men også elementer som fugtige fade, sorte kirsebær, vanilje, sød lakrids, kakao og kaffe sammen med nogle balsamiske noter.

Den smager sgu også ganske godt … godt med power og en lille, svag sødme – samtidig med syrlighed, fint integrerede tanniner, god balance samt en smule kanel og vanilje. Power møder syre på en fin, fin måde.

Smagt på gården, hvor den koster 16,60€ … eller omkring 124 kr.

Rating 5,5/7 

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Et lille step op … her nemlig Rocca dí Fabbris 2010 Montefalco Rosso Riserva, som Andrea Dell’armi fortalte, netop var frigivet til salg, da jeg besøgte vingården. Samtidig er 2010 også første år, at vinen er produceret.

Blendet i denne Riserva er en smule anderledes end hos lillesøsteren, nemlig 65% Sangiovese, 15% Sagrantino og 20% Merlot. Udbyttet ligger fortsat højt med 65 hektoliter pr. hektar og vinen har fået 12 dages maceration med overpumpning 2 gange dagligt. Derefter er vinen fermenteret på store 50 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader inden lagring.

De forskellige druesorter startes med at blive blandet eller stukket sammen, som det vel rettelig heder. Derefter lagret den blandede vin første i store 500 liters letbrændte egefade i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder i store 25 hektoliter egefade.

Derefter tilbringer vinen 3 måneder i store cementtanke inden flaskning, hvorefter vinen lagrer yderligere en lang periode, oplyst til mindst 6 måneder, men hvis den lige var frigivet, så er den lagret noget længere tid på flaske.

Duftmæssigt minder den lidt om lillesøsteren … samme blødhed, lethed og lys frugt med hindbær, jordbær, men måske også lidt mere tyngde i frugten og derudover blomster, god syrlighed samt balsamiske noter.

I munden er vinen klart mere intenst og mere syrlig i udtrykket, mere aggressiv, men fortsat fast, tæt, tør med en god balanceret syre, peber og frugtrigdom.

Smagt på gården, hvor den koster 15€ … eller omkring 112 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Rocca di Fabbri, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Denne Montefalco Rosso DOC er den mest producerede vin hos Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricola. Det er en almindelig Montefalco Rosso under appellationen og således lavet på Sangiovese, Sagrantino og derudover er det valgfrit med sidste del.

Den kommer, som de øvrige vine på Rocca di Fabbri, med en kunstnerisk etiket med endnu udsnit fra et maleri, som er lavet af kunstneren Benozzo Gozzoli. Men de har – sjovt nok – ikke oplyst noget om, hvad motivet for maleriet er. Måske det blot forestiller Montefalco by eller måske ligger der en anden historie bag. Hvem ved?

Denne Montefalco Rosso er lavet på 65% Sangiovese og 15% Sagrantino, mens de sidste 20% består af andre røde druer, som altså ikke er oplyst, men Andrea Dell’armi oplyste mig, at den sidste del bestod af Montepulciano d’Abruzzo.

Druerne er høstet med udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med maceration i 15 dage med overpumpning 2 gange dagligt, fermentering i store 150 hektoliters rustfrie ståltanke ved 25 grader og lagring 8 måneder på ståltankene og 12 måneder i store egefade og derefter en periode på flaske.

Næsen er blød og rund, frugten let … nærmest hindbær, jordbær og ganske omgængelig, let og ukompliceret med nogle svage balsamiske noter. I munden er det en fast, tæt og ganske lækker vin, god balanceret syre samt fin, fin syrlighed. Der er let peber, tørhed og pæn frugtrigdom. God Montefalco Rosso.

Smagt på gården, hvor den koster 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Rocca di Fabbri, Rosato Umbria Ambrosia IGT, Umbrien, Italien

Jo, rosé igen … den underlige væske, som vel er en mellemting mellem hvidvin og rødvin. Her er det Rocca di Fabbris pinkfarvede Rosato Umbria Ambrosia.

Vinen er endnu en af de moderne vine fra vinhuset og den er lavet på 80% Sangiovese samt 20% Montepulciano d’Abruzzo.

Den kommer som den hvide søstervin Bianco Umbria Quartodiluna IGT med en etiket, hvor der er et billede af bladet fra en vinplante … her selvfølgelig fra Sangiovese vinplanten i smuk, rød efterårsfarve – meget passende til en lyserød væske i flasken.

Druerne er høstet med udbytte på 80 hektoliter pr. hektar og vinificeret med maceration i rustfrie ståltanke i 16 timer og derefter lagret i tankene inden flaskning.

Andrea Dell’armi fortalte dog, at vinen alene lå 5 timer på skind … hvad der er rigtigt, ved jeg dog ikke. Derefter lagrer vinen yderligere 2 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt er det blomster, blomster og blomster … tilsat en knivsspids blomstersæbe, søde kirsebær og granatæbler. Derudover ikke rigtigt andre duftnuancer. Smagen er rund … ganske okay, men ikke noget særligt. Fin vin serveret kold på en varm sommerdag.

Smagt på gården, hvor den koster 6€ … eller omkring 45 kr.

Rating 3,5/7