Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2008 Schloßweingut Graf Hardegg, Pinot Noir Steinbügel, Weinviertel, Østrig

Fredag er Spätburgunder dag … og det blev vinbuddy Jan, som kom forbi en tur og sørgede for, at det blev en rigtig fredag. Han havde nemlig medbragt denne Pinot Noir Steinbügel … ganske vist ikke en tysker … men tæt på, da vinen nemlig kommer fra det østrigske vinhus Schloßweingut Graf Hardegg.

Som navnet Schloßweingut Graf Hardegg indikerer, så er der tale om en nobel familie … ja faktisk stammer Hardegg familien helt tilbage fra 1069, hvor de var en del af Prueschenk familien, én af de ældste adelige familier i Steiermark.

Brødrene Heinrich og Sigmund Prueschenk var finansielle, militære og private rådgivere til kejser Friedrich III. Og de fortsatte med senere med at støtte Friedrichs søn kejser Maximilian I, der belønnede dem med store landområder og titler, bl.a. blev de Reichgraf og fik deres eget våbenskjold, som den dag i dag kan ses på etiketterne af husets vine.

Imidlertid gik det senere ned ad bakke. Store økonomiske vanskeligheder gjorde, at Graf Julius III efter Graf Johann Wilhelms død i 1635 måtte pantsætte og senere sælge familiens slot/fæstning til Baron St. Julien. Og familien måtte i stedet flytte til Seefeld-Kadolz, hvor Hardegg familien gennem årene havde købt nogle slotte samt jordarealer i både Stetteldorf og Seefeld. Det er omkring 75 kilometer fra Wien og ganske tæt på den tjekkiske grænse.

I dag – 500 år senere – ligger vinhuset fortsat i Seefeld-Kadolz, og det er fortsat efterkommere fra den gamle Graf Hardegg familie, som viderefører vinhuset, nemlig i form af DI Maximilian Hardegg. DI står i øvrigt for diplom ingeniør, men det er nu imidlertid den ansatte vinmager Dr. Andreas Gruber, som står for produktionen af husets vine.

Schloßweingut Graf Hardegg har i alt 35 hektar vinmarker, som ligger i en radius på 8 kilometer omkring deres vingård. Markerne er fordelt på 3 store parceller, og der dyrkes man druer som Grüner Veltliner, Riesling, Zweigelt og Pinot Noir. I 1995 har man desuden plantet de franske og mere internationale druesorter Syrah og Viognier.

Husets bedste mark hedder Steinbügel og den ligger lige ved siden af vingården. Ja, faktisk har Schloßweingut Graf Hardegg på deres vingård en gammel vinkælder fra 1640, og den går et godt stykke ind under netop marken Steinbügel. Marken er sydvendt, en skråning med leret og sandet jord med stor mængde kalk.

Schlossweingut Graf Hardegg’s filosofi beskrives som aromaorienteret vinproduktion. Målet er ikke nødvendigvis at opnå maksimalt sukkerindhold i druerne, men derimod at opnå den bedste balance af samtlige indholdsstoffer til de enkelte vintyper. Siden 2008 er produktionen været både økologisk og biodynamisk.

Denne Pinot Noir Steinbügel kommer netop fra husets bedste mark. Vinen er lavet med kold maceration i 6 dage, og der benyttes alene druernes vilde gær ved spontangæringen på ståltanke. Herefter lagrer vinen på egetræsfade i 24 måneder i vingårdens gamle kælder … lige under samme sted, som druerne er plukket. Det er sgu da klasse.

Og duften er da ganske fantastisk … der er stald … den søde kostald som de tyske Spätbugundere … ganske rustik og animalsk med lidt yoghurt og næsten helt vingummi. Smagen er blød, blid og cremet med jordbær, hindbær … cremet og let. Føj, hvor smager det altså godt. Der er måske en anelse mere dybde og substands i vinen end nogle af dens tyske søskende … og det smager bare godt.

Forhandles i Danmark af Østrigsk Vinimport, men lige præcis denne vin er ikke på deres kort. Jan har købt den på vingården. Jeg har fundet den på en tysk hjemmeside, hvor prisen er 17,08€ … eller ca. 128 kr. Og det er rent tyveri.

Rating 5,5/7  

2011 Cisterzienser Weingut Michel, Spätburgunder S Kalkstein, Rheinhessen, Tyskland

Fredag er Spätburgunder dag … og denne fredag er en rigtig fredag. Og årets første. Hvad er så mere passende end denne Spätburgunder S Kalkstein Trocken fra vinhuset Cisterzienser Weingut Michel, som holder til i den lille by Dittelsheim-Heßloch i Rheinhessen.

Og fedt navn; Cisterzienser Weingut Michel. Det skyldes, at vingården er bygget på resterne af et gammelt Cistercienser-munkekloster, nemlig Cisterzienser Kloster Otterberg – et søsterkloster til det verdensberømte Kloster
 Eberbach.

Cisterzienser Kloster Otterberg blev grundlagt i 1108. Allerede dengang startede de drikfældige hvide munke med at producere vine omkring Heßloch, for – som de hed i klosterets regler – skulle munkene selv forsøge sig med brød og drikke.

Efter reformationen og bondeoprøret i 1553 måtte munkene imidlertid forlade klosteret. En del år senere i 1645 overtages administrationen af forfædrene til de nuværende ejere, nemlig Ulrich og Karen Michel. De er 8. generation af i selve vinhuset og et par unge og dynamiske mennesker. De driver i dag vinhuset med god hjælp fra den ældre generation af familien.

Ulrich Michel har studeret ønologi på Geisenheim og har derudover arbejdet i både New Zealand og Sydafrika inden han vendte hjem og overtog tøjlerne i familieforetagendet. Karen er landbrugsuddannet … og det passer jo som fod i handske. Parret laver en række fine arketypiske vine blandet med en moderne stil, der viser, hvad tysk vin med høje ambitioner kan levere.

Familien har 20 hektar vinmarker, bl.a. markerne Liebfrauenberg og Mondschein i Heßloch samt Filetstück Löwenberg i Bechtheim. Her dyrker de sorterne Riesling, Silvaner, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc samt de røde Spätburgunder, Frühburgunder, St. Laurent, Dornfelder, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Husets rødvine er opdelt i 3 serier, nemlig Trockene Rotweine, Feinherbe Rotweine og Barrique Rotweine. Denne Spätburgunder S Kalkstein Trocken kommer fra sidstnævnte … dvs. en vin, som har lagret på barriques. Hvor lang tid fremgår dog ikke.

Udover vine producerer familien også lidt … sennep, ja du læste rigtigt. De laver nemlig en Silvaner-Kräuter-Sennep samt en Riesling-Sennep-Chutney. Men denne vin har nu intet sennep over sig. Duftmæssigt er vinen animalsk … første gode tegn. Der er sød kostald … ikke voldsom sød, men lidt krydret med kirsebær, stor tørhed, et styk plaster … eller i hvert fald en lille medicinsk note, egetræ og en anelse vanilje.

I munden giver vinen et varmt indtryk … måske en anelse kraftigere end nogle af den tyske søstre. Der er kirsebær, behagelig blødhed, krydderier og et lille peberbid i eftersmagen. Silkeblød og næsten helt cremet i udtrykket. Kan sgu godt li’ den. Men husk at nyde den nogenlunde kold … hellere et par grader for koldt end for varmt, for med lidt kølighed fremvises alle vinens smukkeste sider.

Forhandles af WineFLY, pris 140 kr.

Rating 4,5/7   

N.V. Champagne Jacquart, Brut Mosaïque, Champagne, Frankrig

Bobler skal der til, når nytåret skal skåles ind … ikke nødvendigvis bedste tidspunkt at smage dyre dråber … men bobler er bobler, og jeg havde taget en ægte champagne med, nemlig denne Brut Mosaïque fra champagnehuset Jacquart … og den klarede opgaven.

Ikke at vi på dette tidspunkt stillede de store krav udover, at det skulle være boblevand. For vi havde allerede hældet de første drinks op. Sådan oplever nogle flasker nogle gange en utaknemmelige skæbne.

Champagnehuset Jacquart ligger i midten af den historiske by Reims. Dér – i det tidligere Hôtel de Brimont, et mindre palæ fra 1896 tegnet af arkitekten Paul Blondel – har Champagne Jacquart siden 2009 haft deres hovedsæde. Midt i champagne land.

Selve champagnehuset er grundlagt i 1962 … som et kooperativ af 30 små vinfamilier, hovedsagelig fra Côte des Blancs, hvor man specielt dyrker Chardonnay. De besluttede at lave et champagnehus, og det blev startskuddet til Champagne Jacquart. Starten var vanskelig, men foretagendet havde et god leder, så inden længe voksede huset.

Jeg ved ikke, om det var forbi, at champagnehuset havde fart i ekspansionen, at de valgte den græske gud Pheme ridende på Pegasus som logo, men logoet har været på husets flasker fra starten i 1962. Pheme var i øvrigt datter af Gaia og i græsk mytologi personificeringen af berømmelse. I det græske samfund spillede hun ikke så stor en rolle, da man ikke mente, at berømmelse var noget, man nødvendigvis burde stræbe efter

I år 2000 omfattede kooperativet Champagne Jacquart ikke mindre end 700 medlemmer, og sluttede sig til CO.GE.VI … en forkortelse for Cooperative Génerale des Vignerons, også kendt som Group Alliance Champagne. De laver også champagne under navne som Champagne Collet og Champagne Moutaudon.

Samlet er det et af de allerstørste champagnehuse i Frankrig med sammenlagt 670 hektar egne vinmarker … hvoraf Jacquart har hele 350 hektar. Samlet skulle der vist være omkring 1.800 vinbønder tilknyttet alliancen og et samlet areal vinmarker på 2.400 hektar. Samlet står alliancen for ikke mindre end 7% af den samlede produktion i appellationen. Et ganske stort foretagende … og måske derfor mange af husets produkter også findes i supermarkeder rundt om.

Her har vi én af husets mange champagner, deres Brut Mosaïque, som leveres i en mosaikfarvet frakke … eller hvad man kalder en sådan hætte til flasken. Vinen er lavet på 35-40% Chardonnay, 35-40% Pinot Noir samt 25-30% Pinot Meunier. Druerne kommer fra nogle af husets mange marker i Côte des Blancs og Montagne de Reims. Det er en N.V. (Non Vintage), idet 20% af vinen er reserve … dvs. lagret længere tid end de øvrige 80% og for denne Brut Mosaïque faktisk over 3 år.

I næsen er der meget hidsige bobler, pærer, stikkelsbær, tyggegummi, mandler, sten og honning. I munden mærker man først de meget store og brutale bobler, hvilket efterfølges af skarp syre, grønne æbler, lidt nødder og ellers lidt neutral. Måske var min bedømmelse på dette tidspunkt en anelse svækket, men det var i hvert fald mine noter.

Men den klarede opgaven … året blev skålet i hus. Jeg ville dog hellere ha’ haft Weingut Auf Den Fünfzehn Morgens Riesling Brut Deutscher Sekt. Langt bedre til færre penge. Men sådan er livet en gang imellem.

Købt i Føtex, pris 150-200 kr. (kan ikke huske det, da den egentlig blev købt til nytårsaften året før)

Rating 3/7  

2008 Weingut Knipser, Kirschgarthen Spätburgunder GG, Pfalz, Tyskland

Til nytårsaften havde jeg også medbragt en rigtig skøn Spätburgunder … og en stor én af slagsen, nemlig denne Laumersheimer Kirschgarthen Spätburgunder Grosses Gewächs fra det klassiske hus Weingut Knipser, som jeg efterhånden har smagt en del vine fra … og skrevet om her på bloggen.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er: Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger. De hvide er: Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano. Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet. Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag ses på vinetiketterne.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser. I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familievirksomheden, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques.

Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder. Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til tysklands bedste.

Denne Laumersheimer Kirschgarthen Spätburgunder Grosses Gewächs er én af husets røde topvine. Den er selvfølgelig lavet med druer fra “Grand Cru” marken Laumersheimer Kirschgarthen i den sydlige udkant af Laumersheim. Her er jorden meget kalk og mergelholdig og samtidig ligger marken lidt i læ af bjerget Orlenberg.

Marken har sit navn fra et gamle nonnekloster i Worm, som drev Weinguts des Klosters Kirschgarten, og marken er første gang nævnt helt tilbage i 1654. Vinstokkene er dog af nyere dato, nemlig omkring 30 år gamle. De udvalgte druer presses nænsomt i druepresse, og derefter gærer vinen med skind udelukkende med egen gær. Efter endt vinifikation lagrer vinen på nye franske egetræsfade.

Og hvilken herlig eliksir. I næsen er der sød kostald, vidunderlig animalsk … ikke ultrasød, men blot en let sødme sammen med flæsk, røg, varme og modne kirsebær, grannåle, mynte og let vanilje. Hmmmm, elsker bare den duft. I munden er der hindbær, jordbær og overmodne kirsebær … især kirsebærerne er markante … kommer næsten til at tænke på lidt kirsebærsovs. Herudover blid syre, let krydret og ganske “varm” i udtrykket … uden det går udover elegancen. Silkeblød og lækker. Flot, flot vin … lige mig.

Købt i Tyskland til omkring 33€ … eller omkring 250 kr. Sigurd Müller Vinhandel er dansk forhandler.

Rating 6/7 

2004 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

Nytårsaften … og Jesper havde haft spenderbukserne på og investeret i en Dom Pérignon, den nok mest ikoniske champagne, som der findes på markedet og ét af vinbranchens stærkeste brands. Her i seneste udgave, nemlig årgang 2004 frigivet på markedet i det nu forgangne år.

Det er mit 3. møde med munken, da jeg tidligere har smagt champagnen i både årgang 1993 og 2002. Begge årgange er også beskrevet her på bloggen, men jeg skal selvfølgelig nok gentage historien om champagnen. Det er jo ikke så tit, at man smager denne eksklusive og dyre champagne.

Champagnen er opkaldt efter Frankrigs mest berømte kældermester Pierre Pérignon, som levede fra 1638 til 1715 og var søn af en sekretær til en lokal dommer i byen Saint-Menehould i Champagne-distriktet i Frankrig.

Han blev også kendt for udtrykket: “Jeg drikker stjerner”, der er en genial og præcis beskrivelse af den fine smagsoplevelse man får, når man smager en stor champagne som Dom Pérignon.

I en alder af 19 år blev han benediktinermunk i klosteret Abbey of Saint-Vannes i byen Verdun. I 1668 flyttede han til klosteret i Hautvilliers i nærheden af Épernay. Han arbejdede som kældermester i klosteret indtil sin død i 1715. Under hans ledelse blomstrede klosteret og fordoblede sit vinareal. Som et tegn på ære og respekt blev han begravet i den del af klosteret som traditionelt var forbeholdt abbeder.

På Dom Pierre Pérignons tid var eftergæringen, som giver boblerne i mousserende vine, et stort problem for vinmagerne. Temperatursvingninger i løbet af året gjorde bogstaveligt talt vinene til bomber, der kunne eksplodere hvornår det skulle være. Problematikken bestod i at når vinmagerne hældte vinen på flasker i det køligere efterår var det ikke altid at alt sukkeret i vinen var blevet omdannet til alkohol.

Idet temperaturen så begyndte at stige ved næste års forår og sommer, så begyndte den slumrende gær at udvikle kuldioxid, som i bedste fald blot pressede korkproppen ud af flasken. I værste fald eksploderede flasken på grund af trykket i flasken, og dette satte til tider gang i en kædereaktion, hvor naboflaskerne ligeledes eksploderede. Dom Pierre Pérignon brugte en stor del af sit liv på at undgå eftergæring i flaskerne.

Dom Pierre Pérignon er sidenhen blevet tilskrevet opfindelsen af Champagne hvilket er en udbredt misforståelse. Ligeledes var han ikke den første til at lave Champagne. Mousserende vine blev fremstillet med vilje mindst 30 år forinden af den engelske videnskabsmand og læge Christopher Merret.

Man mener at skaberne af myterne om Dom Pierre Pérignon skal tilskrives Dom Groussard, der var Dom Pierre Pérignons efterfølger på klosteret i Hautvillers. I 1821 fortalte han, at Dom Pierre Pérignon opfandt Champagne og andre overdrevne historier om klosteret med henblik på at give klosteret og vinen prestige. Ligeledes er myterne omkring at Dom Pierre Pérignon var den første til at bruge korkpropper, samt at angive hvilken vingård hver enkelt drue kom fra blot ved at smage på druen, formentligt fra Groussard.

I dag ejes Dom Pérignon af Möet & Chandon, som er et meget gammelt vinhus, etableret i 1743. Selve Dom Perignon champagnen er imidlertid ret ”ny”, for først i 1936 lancerede Möet & Chandon en flagskibschampagne af de bedste druer, kaldet Cuvee Prestige og med Dom Pérignons navn på etiketten. Ikke fordi Dom Perignon oprindeligt arbejdede for Möet & Chandon, han døde nemlig 28 år før Möet & Chandon blev grundlagt, men fordi Möet & Chandon fik overdraget rettighederne til navnet af champagnehuset Mercier.

Det siges at den første Dom Pérignon egentlig var en årgang 1921 Brut Imperial som tappedes på flaske og lanceredes i 1936. Støt, men sikkert indtog gradvist Dom Pérignon tronen i det offentlige rum som verdens bedste champagne.

Siden 1987 har Möet & Chandon, og dermed Dom Pérignon været ejet af MHLV-gruppen, Moet Hennessy Louis Vuitton, som også omfatter modevirksomheden Louis Vuitton, cognachuset Hennessy og en række andre virksomheder indenfor luksusvarer. En af hovedaktionærerne i koncernen er i øvrigt Christian Dior kæden.

I dag er det vinmageren Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer. Som han udtrykker det: “Det handler ikke nødvendigvis om koncentration, men om at ramme rigtigt og få alle de forskellige elementer frem i de rette proportioner”.

2004’eren her kommer fra en årgang, hvor vejret var mere stabilt end året før. Årgangen har dog særligt fået præg af de varme uger op til høsten, der efterlod druerne med en fantastisk modenhed.

Duftmæssigt er der noter af nødder, toast, citrus, æbler, fersken, kvæde og en lille svag note af lidt oxyderende. Smagsmæssigt meget behagelig med små perler, rund og cremet, mandler, citron, hasselnødder, pærer og en skøn blid syre. Blød og elegant og vinder ved lidt tid i glasset. Vi startede med vinen i champagneglas, men skiftede den ud med almindelige hvidvinsglas … hvilket åbnede mere for de mange nuancer. Dette her smager ganske enkelt bare godt.

Forhandles flere steder, og har de seneste måneder været på bud til knap 900 kr. Pt. kan den fås hos Uhrskov Vine til 899 kr.

Rating 6/7  

2012 Weingut Weinreich, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Sidste Spätburgunder fra kælderen på Nimb … i hvert fald af dem, som jeg smagte. Jeg gjorde ellers et bravt forsøg, men kom ikke igennem alle 40 Spätburgundere, men denne fra Weingut Weinreich var heldigvis én af dem. Og det er sgu gode sager.

Weingut Weinreich holder til i byen Bechtheim i området Wonnegau i Rheinhessen … og hvilket fantastisk navn for en vingård … Weinreich … kan vel oversættes til vinrige eller vinimperium.

Vinhuset har i generationer været ejet af Weinreich familien og drives i dag af far og søn, nemlig Jan og Marc Weinreich … men det er dog sønnen Marc som i praksis siden 2009 har stået for hele driften.

Siden 2009 har vingården været økologisk og siden 2012 også biodynamisk.

Weingut Weinreich har i alt 16 hektar vinmarker, og blandt de bedste marker er Bechtheimer Geyersberg, Bechtheimer Hasensprung og Bechtheimer Rosengarten. Her dyrker de Riesling, Silvaner, Weiß- og Grauburgunder, Chardonnay, Spätburgunder samt Schwarzriesling. Der produceres årligt omkring 120.000 flasker vin.

Helt traditionelt er vinene opdelt i tre kvalitetsniveauer, nemlig Gutswein, Ortswein og Lagenwein. Derudover laver familien dog også lidt Schaumwein, nemlig en Riesling Brut og en Pinot Brut.

Udover vinproduktionen driver familien også Gästehaus Weinreich … et lille B&B Hotel med 6 værelser.

Denne Spätburgunder er én af husets Gutsweine. Vinen er lavet af druerne fra vinstokke, som er 25 år gamle, og vinen har lagret på henholdsvis store, gamle egetræsfade og barriques i 9 måneder. Der laves årligt 3.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vinen rustik … måske ikke med sød kostald, men derimod med lidt røg, eg, blomster, jord og kalk. Smagen er superblød, let og meget feminin. Vinen er blid, behagelig med fin syre/sødme balance og meget let i udtrykket. Virkelig en dejlig vin .. specielt ud fra, at der alene er tale om en Gutswein til billige penge.

Pris på vingården er 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 5/7  

2011 Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, Blauer Spätburgunder Riserva, Baden, Tyskland

Dette blev min favorit i Nimbs kælder i slutningen af november … en ganske lille undseelig Blauer Spätburgunder Riserva … også fra et kooperativ, nemlig Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil, som holder til i byen Oberrotweil – nærmest midt eller i hvert fald i den sydvestlige del af Kaiserstühl i Baden. Og det er fandme godt dette her, mine herrer og damer.

Kooperativet med det flotte navn Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil er grundlagt tilbage i 1935 af 66 lokale vinproducenter. De havde brug for et fællesskab, hvor de sammen kunne producere og afsætte deres vine … og dermed sikre bedre betingelser og give dem et levebrød.

I dag omfatter kooperativet omkring 220 vinfamilier og ikke mindre end 408 hektar tilhørende vinmarker, som primært ligger ved Eichberg, Käsleberg og Henkenberg.

Det er et af de største kooperativer i Kaiserstühl og Baden. Husets produktionskælder er bygget i 1950 og har en kapacitet på 10 millioner liter vin … heraf 7,5 million liter i tanke og tønder samt 2,5 millioner i flasker.

90% af markerne tilhører kooperativets medlemmer, bl.a. markerne omkring Henkenberg. Disse marker har en dyb, mørk og vulkansk jord, som giver de bedste betingelser for Spätburgunder og Ruländer … også kendt som Graue Burgunder (Pinot Gris). På Spätburgunder laver kooperativet både almindelige røde vine samt Weißherbst. Og specielt disse vine er kooperativet kendt for.

Spätburgunder Weißherbst er vel nærmest den tyske udgave af en Pinot Noir Rosé i Frankrig. En vin lavet på rødvinsdruen Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer i fad.

På markerne i Käsleberg, hvor jorden er domineret af löss og ler dyrker kooperativet Müller-Thurgau, Ruländer, Weiße Burgunder, Silvaner og Gewürztraminer. Löss er en slags grå, finkornet jord … nærmest som silt, og klumper nemt, hvorved jorden bliver stenhård. Ja, så lærte vi også det.

På markerne ved Eichberg har man en usædvanlig blandet jord med 40% af arealet dækket af tephrit og de resterende 60% er ren löss. Tephrit er en slags rødligbrun vulkansk klippesten, og på dette område har kooperativet primært plantet Silvaner vinstokke.

Kooperativet ledes af Geschäftsführer Roland Leininger, mens den ansvarlige for vinproduktionen er Kellermeister Leopold Laible … selvfølgelig med hjælp fra 2. Kellermeister Stefan Bohn. Leopold Laible lærte allerede at producere vine inden hans uddannelse som både vintekniker og ønolog. Det er også hans fortjeneste, at Kaiserstühler Winzerverein Oberrotweil i 2014 fik andenpladsen i den store test af vine fra tyske kooperativer.

Laible kan lide at arbejde i harmoni med naturen og årstiderne, og han nyder at producere gode vine, der gør mennesker glade. Og jeg er sgu ærlig talt ganske glad for denne vin.

Husets Blauer Spätburgunder Riserva … lavet med druer fra vinstokke, som minimum er 30 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 12 måneder, og 50% af tønderne er nye. Der produceres årligt 2.500 flasker af denne vin.

I næsen godt med den søde animalske kostald, kombineret med lidt lakrids, røde bolsjer, hindbær, jordbær … fantastisk næse … kold, sød, rustik og ganske aromatisk. I munden er vinen præget af stor lethed, sødme, elegance … flot, flot syre og sødme balance og smager simpelthen bare godt. Nok én af de bedste vine i kælderen den dag, så BIG Thumbs Up.

Pris på vingården er 14,80€ … eller omkring 110 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Affentaler Winzergenossenschaft Bühl, Selektion Leo Klär Spätburgunder Auslese Trocken, Baden, Tyskland

Med næste Spätburgunder er vi i Baden, hvor vi i byen Bühl finder vinkooperativet Affentaler Winzergenossenschaft Bühl. Vinen er denne SLK Spätburgunder Auslese Trocken … og SLK er hér ikke en modelbetegnelse for en fed Mercedes. SLK står derimod for Selektion Leo Klär og er husets “Grand Cru” … eller bedste vine.

Og hvorfor lige SLK … Selektion Leo Klär? Ja, det er ganske enkelte fordi, at kooperativets vinmager hedder Leo Klär. Det er ham og hans medhjælper Medard Jung, som sikrer kvaliteten af alle de vine, som er mærket med SLK.

Og vi er i et område, som har stolte traditioner indenfor vinproduktion. Allerede i 1250 dyrkede cisterciensermunkene fra Lichtenthal vin i området omkring Bühl.

I området lå der også et kapel, hvor pilgrimsrejsende kunne søge ly, og med reference til Ave Maria blev dalen i folkemunde kaldt Ave dal (Ave Tal), hvilket efterhånden ændrede sig til det nuværende navn Affental.

Kooperativet Affentaler Winzergenossenschaft Bühl blev dog først grundlagt i 1908, da 24 vinbønder slog pjalterne sammen for at lave rødvine på Spätburgunder i fællesskab. Dermed blev kooperativer også det eneste kooperativ i Tyskland, som udelukkende satsede på rødvin.

Dengang hed kooperativet dog Naturweinbauverein Affental, hvilket senere i 1959 via fusion blev til Winzergenossenschaft Eisental-Affental. Det nuværende navn Affentaler Winzergenossenschaft Bühl fik kooperativet dog først i 1973 ved en fusion med et andet lokalt kooperativ Winzergenossenschaft Altschweier-Kappelwindeck.

I dag laver dette nye, store kooperativet imidlertid alle typer vine … men har fortsat omkring 15-20 forskellige rødvine i deres sortiment. Kooperativet har nu omkring 980 medlemmer, og får deres druer fra medlemmernes 240 hektar vinmarker, som strækker sig fra den øvre Rhindals bakker til de stejle marker ved Schwarzwaldhängen.

Kooperativet laver ret mange vine, som er inddelt i serierne; Affentaler Blütenedition, Affentaler Edition, Affentaler Traditionslinie, Das besondere Fass, Selektion Leo Klär samt Sekt & Secco. Denne Spätburgunder Auslese Trocken er – som nævnt – fra Selektion Leo Klär. Vinen er lavet med druer fra 25 år gamle vinstokke, og vinen har lagret 18 måneder på brugte barriques. henholdsvis 1 og 2 år gamle. Der produceres årligt 2.000 flasker af vinen.

Det er en Auslese, dvs. mere modne druer, som typisk er plukket en uge senere end de øvrige druer. Det betyder nødvendigvis ikke, at vinen er mere sød, og denne er da også en Auslese Trocken.

I næsen er første indtryk lette krydderier. Derudover virker vinen faktisk lettere end den forrige med hindbær, kirsebær, eg og våde fade. Smagen har god tørhed, syrlige hindbær og granatæbler. Mangler lidt animalske toner, men en meget fin lille Spätburgunder.

Sælges på vingården til 24€ … eller omkring 179 kr., hvilket virker lidt dyrt i forhold til de øvrige Spätburgundere. Jeg kunne ikke smage, at denne havde mere at tilbyde.

Rating 4/7  

2011 Weingut Hoffmann-Simon, Spätburgunder Trocken, Mosel, Tyskland

Lige et par Spätburgundere, som jeg mangler at dele med jer … velvillig som man nu engang er … og én af disse er denne Spätburgunder Trocken fra Weingut Hoffmann-Simon, som holder til i byen Piesport … byen som nok mest er kendt for de billige discount hvidvine, men i dag har løftet kvalitetsniveauet markant og laver flotte hvidvine … og altså også rødvine.

Vingården Hoffmann-Simon er grundlagt før krigen, hvor Carl Hoffmann, som forhandlede landbrugsmaskiner i Piesport giftede sig med Maria Simon fra Maring.

Hun var vinmager, og der blev derfor startet en lille vinproduktion på gården. Efter krigen overtog parrets søn Erwin Hoffmann vingården sammen med sin kone Irmine. Hun var også vinmager og kom fra vinfamilien Regnery i Klüsserath.

Det var Erwin og Irmine, som i mange år drev vingården og fik produceret, flasket og solgt vinene fra gården under navnet Weingut Hoffmann-Simon med fokus på frugtagtige, klassiske Mosel Riesling vine … en produktion som specielt fik fart i løbet af 1970’erne.

I 1994 overtog parret søn Dieter Hoffmann driften, både i kælderen og markerne. Han havde forinden uddannet sig som både vintekniker og ønolog i Geisenheim og havde også været i praktik hos forskellige producenter. Betingelserne for at overtage vingården var dermed optimale, og Dieter begyndte da også at udvide og udvikle vingården, bl.a. begyndte han at satse på mere tørre vine, lidt mousserende vine, rosé vine og samtidig også et par røde vine … og netop én af disse flasker har vi netop her.

I dag er fader Erwin desværre død, men Dieter har fundet en frau og har i 2001 og 2004 fået et par sønner Sebastian og John … så måske næste generation allerede er klar i kulissen.

Weingut Hoffmann-Simon har samlet 10 hektar vinmarker, som ligger i Piesport, Klüsserath, Köwerich og Maring fordelt på 6 vinmarker. Der dyrkes selvfølgelig en masse Riesling … ja på over halvdelen af arealet, men derudover dyrker Dieter Müller-Thurgau, Sauvignon Blanc, Weisburgunder, Spätburgunder, Dornfelder og lidt Regent.

Denne Spätburgunder Trocken kommer fra 25-årige vinstokke, og vinen har lagret 1½ år på barriques, heraf 20% nye. Der produceres årligt 2.900 flasker af vinen.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt kirsebær, hindbær … måske lidt på steoider, for virker lidt mørkere i udtrykket og lidt spicy. Måske den nye eg har smittet lidt for meget af? I munden er vinen krydret, varm … og en smule skarp. Habil Spätburgunder uden at gøre vildt stort indtryk.

Prisen på vingården er 9,50€ … eller omkring 71 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Weingut Bürgerspital, Veitshöchheimer Spätburgunder, Franken, Tyskland

Bürgerspital er en smuk og 700 år gammel, historisk vingård lige i midten af Würzburg og samtidig en af de ældste og største vingårde i Tyskland. Og lige præcis derfra kommer denne Veitshöchheimer Spätburgunder.

Historien om Bürgerspital begyndte i 1316, da den fornemme patriciark Johannes von Steren og hans kone Mergardis donerede deres ejendom til byen Würzburg, forudsat at den ville blive brugt til at huse de syge, de fattige og trængende.

Herefter var ejendommen kendt som “Bürgerspital zum Heiligen Geist” og Bürgerspital voksede siden stødt i kraft af donationer fra velhavende borgere i Würzburg.

De første vinmarker blev erhvervet i 1334 for at bidrage til finansieringen af driften samt for at skaffe beboerne på Bürgerspital deres daglige ration af vin. Vinen blev langsomt meget berømt, og i 1726 måtte byrådet i Würzburg gribe ind overfor forfalskning af Bürgerspitals vine, hvilket skete ved at indføre den karakteristiske “Bocksbeutel” flaske, som vinen den dag i dag stadig sælges i. Den lille, buttede og usexede flaske, som i dag er kendetegnet for vinene fra Franken.

I dag er gårdens vinmarker på 120 hektar og her dyrkes de klassiske druesorter, Riesling, Sylvaner, og Spätburgunder. Blandt Bürgerspitals vinmarker er den kendte, berømte Würzburger Stein, hvorfra druerne til denne vin kommer. Vin fra “Stein” (stenvinmarken) blev allerede rost af den berømte tyske digter Goethe (omkring 1790).

En af Tysklands ældste flasker vin – en “Steinwein” fra den exceptionelle årgang 1540 er fra denne mark – og ligger stadig i Bürgerspital kælder.

Denne røde Veitshöchheimer Spätburgunder kommer fra 15 år gamle vinstokke. Vinen har lagret omkring et år på store fade og der laves årligt 8.000 flasker af vinen.

I næsen er der lidt røde frugter, sådan lidt kirsebæragtigt, vanilje, svag sødme … eller faktisk meget neutral. Smagen er let og frugt af sødme og frugt. Gør ikke det store væsen af sig, men er ellers ganske fornøjelig.

Pris på vingården er 10,00€ eller ca. 75 kr.

Rating 3,5/7