2020 Bodegas López Cristobal, Finca Las Hazas, Ribera del Duero, Spanien

2020 Bodegas López Cristobal, Finca Las Hazas, Ribera del Duero, SpanienDen sidste vin … Vino de Familia fra Bodegas López Cristobal var så denne 2020 Finca Las Hazas, der også er en drønlækker vin på Tempranillo.

Finca Las Hazas ligger –  som  Machín parcellen – i Pedrosa del Duero og er også en sandet og kalkstensholdig mark, som har Tempranillo vinstokke på over 50 år.

Efter høsten er gæringen sket med hele druer, som derved gærer spontant indefra og dermed føjer ekstra forførende frugtaromaer til vinen. Efter endt gæring følger et balanceret udtræk af farve, smag og tanniner fra drueskindet, inden skånsom manuel presning samt omstikning til ét nyt fransk egetræsfade med en volumen på omkring 300 liter.

Der har vinen så lagret 15 måneder inden aftapning på flaske og så yderligere 24 måneder lagring på flaske … og så skrevet indledningsvis er der kun lavet 400 flasker.

For  dælen – eller pokker, hvis vi ikke skal bruge djævlen i eufemismen – det dufter fremragende … har denne flot, fine, bløde, velorganiserede og velordnede duft, der er i zen balance … nødder, toast, røg, ristede noter, lakrids, tør kakao og vanilje, mens frugten er brombær, blåbær, sorte kirsebær og jordbær. Alt sider sgu præcis dér, hvor det skal sidde … skræmmende lækker aroma.

Uhhhh det smager sgu på samme måde … skræmmende godt, blød, gavmild, cremet og smelter i munden som en belgisk praliner eller et stykke nougat midt i sommersolen. Syren er blød, feminin, rund, glat og smooth som en veldrejet flamencodanserinde … og er ikke særlig dramatisk, ekspressiv og temperamentsfuld, men intens, forførende og smuk. Igen kommer der nødder, chokolade, nougat, vanilje, kaffe samt sød lakrids samt en frugt af sorte kirsebær, jordbær, brombær, svesker og det er svært ikke at blive forelsket her midt i dansen, så dermed 97 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7    half_thumb

2020 Bodegas López Cristobal, Finca Machin, Ribera del Duero, Spanien

2020 Bodegas López Cristobal, Finca Machin, Ribera del Duero, SpanienDerefter smagte jeg de to små enkeltsmarksvine Finca Machin og Finca Las Hazas … her er det først Machin, der er lavet med Tempranillo druer fra den lille mark og der er kun lavet sølle 400 flasker af vinen.

Finca Machín parcellen ligger i Pedrosa del Duero og er en ret sandet og kalkstensholdig mark og har Tempranillo vinstokke på over 60 år.

Efter høsten er gæringen sket med hele druer, som derved gærer spontant indefra og dermed føjer ekstra forførende frugtaromaer til vinen. Efter endt gæring følger et balanceret udtræk af farve, smag og tanniner fra drueskindet, inden skånsom manuel presning samt omstikning til ét nyt fransk egetræsfade med en volumen på omkring 300 liter.

Der har vinen så lagret 16 måneder inden aftapning på flaske og så yderligere 24 måneder lagring på flaske … og så skrevet indledningsvis er der kun lavet 400 flasker.

Hvor dufter det drønlækkert … der er fadnoter, men aldrig tung, klodset eller massivt, for alt er friseret, velorganiseret og velordnet med toast og ristede noter, chokolade, sød lakrids, sorte trøfler, en vis tørhed, tør kakao, brombær, blåbær, sorte kirsebær og jordbær, meget smooth, dragende og lokkende.

I munden er det også cremet og smooth som bare pokker, smelter vitterlig i munden med yderst velbehag. Der er nøddekompot, noget mælkechokolade, sød og blød finsk lakrids, en cafe latte, vanilje samt en blød, grødet frugt af sorte kirsebær, jordbær, brombær, svesker og alt placeret lige der, hvor det skal være … dette er fandeme afgrundsdyb, generøs, grandios og overmægtig vin. 96 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen er 499,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

2021 Bodegas López Cristobal, Bagús, Ribera del Duero, Spanien

2021 Bodegas López Cristobal, Bagús, Ribera del Duero, SpanienI kvartetten af Bodegas López Cristobals topvine gik jeg over til de røde og den første var den gamle kending Bagús, som jeg faktisk har smagt 5 gange tidligere og nu smager jeg 2021’eren.

Bagús er lavet med druer fra vinmarken Pago de Manvirgo i 850 meters højde med over 85 år gamle Tempranillo vinstokke, der giver ekstremt lille udbytte. Ved høsten er druerne sorteret og de sorteres skam igen inden vinificeringen.

Gæringen er sket ved 28 grader og derefter har vinen lagret 14 måneder på nye fade, hvor 80% er franske og 20% amerikanske fade, efterfulgt af 18 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt beskedne 5.000-8.000 flasker af vinen.

Duften virker tør, mørk, intens og dyb … igen er det med frugt af blåbær, brombær, dadler, svesker, blommer, oksefond, tørret kød og samlet ser virker 2021’eren mere tør end foregående årgange. Der er også fadnoter med tørt træ, cedertræ, kakao, kaffe, vanilje, kanel, tobak, lakrids og toast.

I munden kommer vinens styrke virkelig frem … er cremet, smooth og blød som fløjl og nervøs velour. Der er brændte noter, godt med blæk og grafit, fyldig, kraftig frugt med solbær, brombær, kirsebær og ellers godt med tør engelsk lakrids og lakridsrod og så en bitter mørk chokolade med højt kakaoindhold. 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 459,95 kr., men kan fås til 299,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7