Vi skal et smut til Piemonte, hvor vi i Castiglione Falletto i Langhe finder det historiske og anerkendte vinhus Vietti og derfra smager vi nu en 2020 Langhe Nebbiolo Perbacco.
Vietti er oprindelig grundlagt i 1873, men det var først i 1919, at Mario Vietti startede med at flaske og sælge sine vine i det meste af Italien og fik dermed skabt en god forretning.
Det blev dog hans svigersøn Alfredo Currado – gift med Luciana Vietti – der i 1952 overtog driften og fortsatte med at producere kvalitetsvine, og samtidig den første til at vinificere enkeltmarksvine fra hans vinmarker Brunate, Rocche og Villero.
Det var nyt på daværende tidspunkt og Alfredo Currado gjorde således Vietti til et af tophusene i Piemonte. Han var samtidig et af de første vinhuse, som begyndte at eksportere vine til det amerikanske marked.
Alfredo blev også kaldt Arneis’ fader, da han i 1967 investerede en del tid og midler på at forstå og udvikle den næsten glemte druesort, som i dag trives i bedste velkommende i specielt Roero området.
Det var også Alfredo Currado, som sammen med hustruen Luciana i 1970 startede med at få italienske kunstnere til at udsmykke nogle af etiketterne på deres vine … en praksis, som fortsat eksisterer.
Siden 1990 har det været Alfredo og Lucianas søn Luca Currado, som har stået for driften og produktionen. Han er uddannet ønolog og har efter sin uddannelse arbejdet i henholdsvis Bordeaux og USA, inden han overtog driften fra sin far. Han får dog hjælp fra sin svoger Mario Cordero, som står for markedsføring og salg.
Vietti har samlet 35 hektar vinmarker, hvorfra de laver ikke mindre end 17 forskellige vine.
I 2016 blev Vietti imidlertid solgt til Krause familien … de driver en kæde dagligvarebutikker i USA og elsker Barolo. De købte også året før et andet Barolo hus, nemlig Enrico Serafino. Det er dog aftalt, at både Luca Currado og Mario Cordero uændret skal fortsætte driften af Vietti.
Her smager vi husets Langhe Nebbiolo, som Vietti kalder Nebbiolo Perbacco, hvor druerne kommer fra forskellige marker i både Barolo og Barbaresco området. Hver mark vinificeres separat og den alkoholiske gæring varer 3-4 uger ved 28-32 grader.
Efter endt fermentering og en malolaktisk gæring så lagrer vinen 18-20 måneder på en kombination af både barriques og store slavonske egefade … og først derefter blandes de forskellige produktioner i rustfrie ståltanke inden aftapning på flaske.
I næsen en tør, mineralsk, stenet, rustik og landlig vin … til den maskuline og lidt hårde side, har kirsebær, læder, violer, tobak, lakridsrod, tør egetræ, balsamiske noter og virker måske en kende lukket, småvrissen, gammeldags og helt sin egen.
Det er smagsmæssigt heller ingen elegantier, men viser Viettis lidt gammeldags, rustikke og traditionelle stil, der bestemt ikke pleaser folk, men holder sig efter de gamle formler. Det gør også vinen lidt mørkere med masser af tætpakket frugt, tranebær, ribs og sorte kirsebær, vildt tørre tanniner, der river lidt i gummerne og samtidig med en smule mørk campari bitterhed og syrlig saftighed. 91 point.
Købt i Tyskland til 20,48€ … svarende til 153 kr.
Den anden vin, som jeg smagte fra Eduardo Garza, var den røde 2020 Priorat Negre, hvor alle druerne kommer fra husets marker på stejle bjergskråninger i El Molar, El Lloar og La Morera del Montsant.
Eduardo Garza er en lille mikroproducent, som fra marker på stejle bjergskråninger i Priorat laver 3 forskellige vine … en hvid, en rosé og en rød. Nu smager jeg 2 af dem og starter med hans hvide 2020 Priorat Blanc.