2020 Quinta da Pegadinha, Loureiro Selection Branco, Minho, Portugal

2020 Quinta da Pegadinha, Loureiro Selection Branco, Minho, PortugalVi fortsætter i Vinho Verde området af Minho vinregionen og denne gang hos den unge ønolog Filipe Lemos, som på vingården Quinta da Pegadinha bl.a. laver denne 2020 Loureiro Selection Branco.

Quinta da Pegadinha har været ejet af Lemos familien siden 1732 og i de sidste 100 år som et blandet landbrug med stor produktion af både brandy, vin, korn, mælk, kød og frugt. En stor del af brændevinsproduktionen blev dog solgt bulk til Quinta da Aveleda.

Men i 1989 besluttede Miguel Lemos, at satse mere på vinproduktion og omdannede nogle af familiens jorder i Vinho Verde fra flodsletter med et unikt terroir til vinmarker.

Siden 2016 har hans søn Filipe Lemos, der uddannet i agronomisk teknik og ønologi, fortsat i faderens fodspor og har endda startet en produktion af vine og oste fra gårdens mælk og druer.

Her smager vi så vinen Loureiro Selection Branco, der selvfølgelig er lavet på 100% Loureiro, som er gæret i rustfrie ståltanke og også lagret samme sted i 6 måneder.

Faktisk dejlig duft … har en anelse tertiære og spændende noter af petroleum, diesel og så tonsvis af blomster. Det giver virkelig en ret luftigt, let og parfumeret aroma, der er meget tiltrækkende. Der er søde mandariner, modne æbler, noget sødme og egentlig en lille fin, feminin og charmerende dame.

I munden bliver damen mere hvas og viser lidt tænder, for vinen har en tydelig og frisk syre, der måske nok er lidt rustik, men det følges af noget bitter lemon, salt, grønne æbler og blomsterpollen. Dermed meget stringent og ren i udtrykket … og så kalder den på sommer. Kom nu sommer … vi skal ud på terrassen og hygge os. 89 point.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 12,11€ … svarende til 90 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 94,68€ eller 705 kr., svarende til 118 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2018 Casa das Hortas, Portal das Hortas Avesso Limited Edition Branco, Minho, Portugal

2018 Casa das Hortas, Portal das Hortas Avesso Limited Edition Branco, Minho, PortugalQuinta & Casa das Hortas Sociedade Agrícola e Comercial Lda. ligger på Rua Principal de Bao i Valadares i vinregionen Douro … faktisk tæt på selve floden Douro. Men huset laver også vine fra Vinho Verde området i Minho regionen, som nu fx denne 2018 Portal das Hortas Avesso Branco.

Vinhuset er grundlagt i 1995 af António Azeredo i første omgang alene som et rent tapperi med det lokale kooperativ Adega Cooperativa de Baião som partner. Men i dag er det vokset til et ægte vinhus med egne marker.

Jeg kan dog ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som der ejes, men der laves også vin med opkøbte druer, fx til Vinho Verde vine fra Minho. Men eller har jeg sparsomme oplysninger om Casa das Hortas.

Denne 2018 Portal das Hortas Avesso Branco er selvfølgelig lavet på 100% Avesso, der efter høst presse skånsomt efterfulgt af let maceration og kold dekantering ved 10 grader inden en kontrolleret gæring ved 12-14 grader i rustfrie ståltanke. Derefter er vinen lagret 3 måneder sur lie i ståltankene med periodisk batonnage. Efter aftapning på flaske er vinen lagret yderligre 2 måneder.

Tiltrækkende duft … lidt sødlig og sur lie lagringen har endda frembragt lidt lakridskonfekt, saftig og sød æblesaft, tropisk frugt, tørret abrikos, fersken, blomster, let honning … meget livlig, venlig og tilgængelig aroma.

I munden er vinen også lidt tilbagelænet …. syren lidt vag, men til gengæld er der sødlig grape, tynd æblesaft, lemonsaft, ferskenjuice, blomstervand … faktisk ret sjov, letbenet og alligevel spændende. 87 point.

Forhandles af Portugal Vineyards, hvor en flaske koster 6,58€ … svarende til 49 kr. Med fragt og køb af 6 flasker betyder det en pris på 61,49€ eller 458 kr., svarende til 76 kr. pr. flaske.

Se eventuelt denne side om, hvordan du bestiller og hvad man derudover skal betale ved køb af vin online i udlandet.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Delaforce, Vintage Port, Douro, Portugal

2018 Delaforce, Vintage Port, Douro, PortugalDet er fortsat koldt udenfor, mens jeg er portvinstosset indenfor. Det er nu også løst med et velskænket glas 2018 Vintage Port fra Delaforce, som lige giver mig lidt tiltrængt varme og sødme.

Delaforce Vintage Port har jeg smagt før … både i årgang 2016 og 2017 og det er også fortsat fremstillet på et Field Blend af mange forskellige druer med de kendte Touriga Franca, Touriga Nacional , Tinta Roriz og Sousão som de primære.

Druerne kommer fra flere forskellige vinmarker i Roncão og Rio Torto, bl.a. fra meget gamle vinstokke på Quinta das Carvalhas … en mark, der historisk set er tæt knyttet til med Delaforce. Efter høst er alle druerne fodtrampet i traditionelle lagares og modnet omkring 2 år på ståltank.

Vinen er aftappet uden filtrering og bør dekanteres for at undgå bundfald. Den har 103 gram restsukker pr. liter og der laves årligt 6.000 flasker af portvinen og det er vinmageren Jorge Moreira, der har stået for produktionen.

Uha … elsker denne aroma med tørret frugt, brombær, sorte kirsebær, solbær, dadler, blommemarmelade, blæk, lidt tør engelsk lakrids og så mærkes også lidt varme fra alkoholen. Der er også præg fra fadlagringen med brændt karamel, kaffe, mint, kanel, vanilje, lys og fyldt chokolade … meget tør aroma.

I munden kommer der også noget tørhed frem, men det er er nu sammen med karamel, kaffe, mælkechokolade, solbær, brændte figner og kæmpestor fylde. Igen giver alkoholen dig et lille varmt kick, nøddenektar, engelsk lakrids og alligevel rund, cremet og komfortagtig med blød syre. 95 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699 kr., mens prisen er 449,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7