Efter en uge på langs – ren skidsmads – med en rigtig led, ondskabsfuld, mean og hård influenza, så er jeg helt i bund med vinanmeldelser … og kræfter.
Jeg plejer altid at være 15-20 anmeldelser foran og de udgives så med op til 3 dagligt. Nu er der … ingen, så jeg har – med fortsat mega øm hals og gal gøen som en hund – åbnet endnu en vin fra Les Petites Parcelles og det er så denne, der blot hedder ? … måske fordi, at vinen er lavet på et field blend, som Sophie og Sébastien Cantury slet ikke kender druesorterne i.
Men det er en rød-/orangevin, så er godt bud vil selvfølgelig være nogle af de klassiske Bordeaux druer som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Malbec, Petit Verdot … eller ? Svaret kender jeg ikke og der er ligeledes ingen oplysninger om selve produktionen.
Men atter en vin lavet med så lidt indgriben som muligt og heller ingen moderne hjælpemidler … men altså bare druer der gærer og macererer. Vinen er også flasket uden brug af svovl. Der er kun lavet 108 flasker af vinen
I glasset er det mest en rosé- eller lyserød farvet vin og mere klar end forventet … det vil sige ikke så grumset, som jeg ellers lige havde forventet. Duften er dog i bio-øko-naturland og i min nuværende lidt småsyge form, så skal skråen lige vendes en omgang. Det er noget en duft med lidt frugtrig jordbær, karamel, saft presset af blomster, salt og stikkelsbær, grønne blade samt noget skocreme.
Det dufter egentlig ikke behageligt, men heller ikke det modsatte, men til gengæld funky, saftet og man får også noget, som man minde om en doven øl eller noget mjød.
Smagsmæssigt overrasker vinen også … men nok mest på grund af en manglende syre, så dermed bliver vinen lidt sjasket, pjasket, saftig og læskende uden meget modstand eller struktur for den sags skyld. Og så kommer der næst en smag af røde bær frem smag frem med både peber, blæk, grafit og planteagtig bitterhed. Den er jeg sgu ikke vild med, så dermed 84 point.
Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor Martin sælger 6 forskellige Les Petites Parcelles vine til samlet 1.145 kr.
Rui Roboredo Madeira er vel efterhånden et velkendt vinhus her på Houlbergs Vinblog og denne Beyra Reserva har jeg da også smagt før i både årgang 2018. 2019 og 2020 … men nu er det 2021’eren.