2015 Weingut Benedikt Baltes, Großheubach Spätburgunder Alte Reben, Franken, Tyskland

Selvtilliden er vokset hos Benedikt Baltes. Han har fra årgang 2015 sat sit eget navn øverst på etiketterne, som blot sidste år sagde Weingut Stadt Klingenberg. Men man kan også godt være en smule selvtilfreds, når man har underskønne Julia Bertram ved sin side, eget vinhus og samtidig laver sindssygt gode vine, hvilket denne Großheubach Spätburgunder Alte Reben er et godt eksempel på.

Weingut Benedikt Baltes har her i 2017 sat sit eget navn på vinhuset, således det ikke længere er så tæt forbundet til byen Klingenberg og dermed signaler større uafhængig samt eget præg på vinene fra den unge vinmager. Sådan! No bullshit … musklerne skal vises, når man kan det shit.

Benedikt holder dog fortsat  til i den gamle by Klingenberg i Franken … i det område, som fra gammel tid blev kaldt Churfranken, det måske bedste rødvinsområde i Franken. Byen består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld. Byen kaldes også meget rammende der bayerischen Rotweinstadt.

Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen op til floden Main i Mainland-Miltenberg området og omkring 8-10 kilometer nordvest for Miltenberg og vel omkring 50 kilometer vest for Würzburg.

Weingut Stadt Klingenberg  – nu aka Weingut Benedikt Baltes – er et gammelt vinhus, grundlagt helt tilbage i 1912.  Det siges, at husets marker bl.a. leverede druer til Gustav 2. Adolf af Sveriges ynglingsvin under af hans erobringstogt i Franken omkring 1631. Det var dengang den svenske konge indtog Würzburg Slot i trediveårskrigen.

Benedikt Baltes overtog Weingut Stadt Klingenberg i 2010 i forbindelse med en privatisering af vingården og har siden bygget vinhuset op til at være blandt de absolut førende i Churfranken.

Benedikt kommer selv fra Ahr … eller helt præcis Mayschoß, hvor hans forældre også var indenfor vinbranchen. Benedikt gik i lære som vinmager hos brødrene Marc og Frank Adeneuer på Weingut J.J. Adeneuer i Ahrweiler … et vinhus, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Derudover har Benedikt Baltes været på praktikophold hos Weingut Juris i Gols, Burgenland … både vingården i Østrig og deres Juris Villa i Ungarn.

Han har derudover også arbejdet hos Weingut Keth i Rheinhessen, Herdade de Calada i Portugal og uddannet sig til ønolog i Bad Kreuznach i Nahe, inden han i 2010 købte det gamle, historiske og traditionsrige Weingut Stadt Klingenberg og begyndte at udleve sin drøm om at lave sine egne vine på netop Spätburgunder.

Benedikt Baltes har knap 13 hektar vinmarker, bl.a. parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning med terrasser, gamle vinstokke samt en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Udover topmarken Schlossberg, så omfatter Baltes’ marker også marken Bischofsberg ved Großheubach samt Bürgstädter Berg, Centgrafenberg og Hundsrück ved Bürgstadt.

Benedikt Baltes har sine vine er opdelt efter VDP klassifikationen, dvs. med Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage samt Große Lage. Denne Großheubach Spätburgunder er en Ortsweine, men allerede i en skræmmende kvalitet, men det vender jeg tilbage til.

Under Ortsweine findes der alle 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Klingenberg Spätburgunder, en Rück Spätburgunder samt denne Großheubach Spätburgunder.

Som navnet siger, som kommer druerne til denne Großheubach Spätburgunder fra marker omkring byen Großheubach, der ligger en kende syd for Klingenberg. Det vil sige, at druerne primært kommer fra Bischofsberg marken … en lang parcel som ligger langs floden på nordsiden af Großheubach.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, alene brug af tyske egefade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær. Derudover flaskes vinen også ufiltreret.

Næsen afslører med det samme, at det er PN aka Spätburgunder med Franken karakter. Det animalske er ikke så tydelig og der er heller ingen sødme, men mere et håndfast grønt aftryk samt kirsebær, ribs og hindbær, urter, rosmarin, peber, svag eg og en smule røg.

I munden er vinen let med en blid syre, ganske læskende og lækker. Der er jern – skarp, præcis … som hvis vinkelsliberen lige har været i gang – hvid peber og tanninerne sniger sig rundt i munden, uden du egentlig opdager det og sætter sig på tænderne. Det er et meget tilgængelig vin fra Baltes … måske den mest ligetil af Baltes’ vine.

Jeg synes måske – kald mig farvet eller ej – at Julias vine er lidt mere komplekse, men sig det ej til Baltes … man skal jo aldrig sige til en mand, at konen/kæresten er bedre ;o)

Fået mit eksemplarer hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 130 kr. – og det er billigt for denne vin.

Rating 5/7  

2012 Cambria Estate Winery, Julia’s Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

Der er mange meninger om, hvad forkortelsen PN står for. Nogle mener peanut, part number, public nudity, practical nurse, product name og meget andet. Men os som ved … vi er klogere og ved, at det står for Pinot Noir. Og det er netop sådan en, som vi nu har i glasset, nemlig vinen Julia’s Vineyard Pinot Noir fra Cambria Estate Winery.

Vi er selvfølgelig i Guds store land, helt præcist 15-20 kilometer sydøst for Santa Maria by og vel omkring 30-40 kilometer nord for danskerbyen Solvang i det solrige Californien. Så det er amerikansk PN i glasset.

Vinhuset Cambria Estate Winery er en del af et stort vinimperium, nemlig Jackson Family Wines, der – sidst jeg skrev om vinhuset – ejede 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium.

Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og det er netop Barbera, som sammen med døtrene Katie og Julia står i spidsen for dette vinhus Cambria Estate Winery, som dermed er et af de mange huse, som er under koncernen vinger.  Det var faktisk Barbera, som stod bag opkøbet af vingården i 1986.

Vingården var oprindelig en del af Tepusquet Vineyard og vinstokkene på de tilhørende marker er plantet helt tilbage i starten af 1970’erne. Samlet har vingården ikke mindre end omkring 650 hektar, så det er med andre ord en stor historie og big business.

Den tre kvinder laver selvfølgelig ikke selv vinene, men det er lagt i hænderne på vinmageren Denise Shurtleff. Hun stammer selv fra området omkring Santa Maria og har stået for produktionen siden 1999.

Denne Pinot Noir er en enmarksvin, hvor druerne kommer fra en mark, der jo selvfølgelig er opkaldt efter en af Barberas døtre. Det er en kæmpe mark og har 8 forskellige Pinot Noir kloner, som alle er plantet i 1991. Jeg ved ikke, hvor stor selve marken er, men på vingårdens kort fylder den det meste af deres vinmarker.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 7 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er det klar PN … men også lidt til den kraftige side, hvilket farven i glasset også indikerer. Derudover er der grannåle, eg, eukalyptus og peber, mens frugten er mørke bær med et halvt knust enebær. Der er også nogle urter samt nelliker og kanel, hvilket giver en duft af lidt jul med i billedet.

I munden er det også Pino med power, godt med peber og måske endda også lidt alkohol. Der er masser af kirsebærsmag, tørhed og kraftige tanniner, som kradser lidt i munden, og derudover god, lang og lidt brændende eftersmag.

I starten er vinen meget voldsom, men efter lidt tid i glasset, så vinder den lidt og bliver lidt mildere i udtrykket. Den må dog ikke blive for varm, men server den køligt, for det klæder vinen og gør det hele mere rundt og elegant.

Det bliver sjovt nok aldrig en vin, som man sidder og nyder i lang tid, men er – på en eller anden måde – en drik-her-og-nu vin. Der har vinen sin stærkeste side.

Fået min flaske i gave, men forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7