Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2011 Viña Cono Sur, Silencio Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile

2011 Viña Cono Sur, Silencio Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, ChileEt ekstranummer er altid godt … og denne Silencio Cabernet Sauvignon fra Viña Cono Sur er en af huset topvine fra deres serie af ikoniske vine.

Viña Cono Sur er et relativ ung vinhus, og det har haft en kolosal succes i Chile.

Det er grundlagt i 1993, og er en del af Viña Concha y Toro koncernen, som er én af de helt store internationale megakoncerner indenfor vinbranchen. Det er et gigantisk foretagende, som jeg også har skrevet om tidligere.

Viña Concha y Toro har samlet 17.040 hektar jord i Chile, hvoraf 10.800 hektar er vinmarker. Derudover ejer huset 1.209 hektar vinmarker i Argentina og 472 hektar i Californien, USA. Viña Concha y Toro omsætter for langt over 6 milliarder kroner årligt.

Det er nok det største sydamerikanske vinhus, og Viña Concha y Toro laver vine under mærker som fx Sunrise, Frontera, Casillero del Diablo, Terrunyo, Amelia, Carmín de Peumo, Don Melchor og Marques de Casa Concha.

Vi kender nok mest vinhuset fra supermarkedsvinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten og fra vinen Sunrise … ja, den med den orange etiket.

De ejer – udover de mange hektarer i Chile samt de mange brands – også en række andre vingårde, bl.a. Viñedos Emiliana, Trivento Bodegas y Viñedos, Viña Maipo, Viña Palo Alto, Viña Maycas del Limarí, Viña Canepa, Fetzer Vineyards i USA og så altså også dette chilenske vinhus Viña Cono Sur.

Viña Cono Sur har specielt specialiseret sig i vine på Pinot Noir, men laver selvfølgelig også vine på en lang række andre druer, herunder specielt Merlot, Cabernet Sauvignon, Carmenere og Chardonnay.

Huset har marker over det meste af Chile, dvs. i områderne Limarí, Aconcagua, Casablanca, San Antonio, Maipo, Cachapoal, Colchagua, Curicó, Maule og endelig Bío-Bío Valley.

Samlet betyder det ikke mindre end 1.600 hektarer fordelt på 21 forskellige vinmarker. Og siden 1999 har markerne været drevet efter økologiske principper.

Selve vinhuset ligger i Chimbarongo i Colchagua Valley, men har faktisk vinerier flere steder i Chile, så bare Viña Cono Sur alene er en stor historie.

Viña Cono Sur har brugt en cykel som et slags logo for vinhuset og laver fx også en serie af vine, som kaldes Bicicleta, men cyklen fremgår også på etiketter på andre vine fra huset.

Den er imidlertid ikke på denne Silencio Cabernet Sauvignon, som en én ud af to vine i Viña Cono Surs serie Icon Wines. Det er husets topserie og udover denne på Cabernet Sauvignon, så findes der selvfølgelig også en Pinot Noir med navnet Icio.

Silencio Cabernet Sauvignon er lavet på 98% Cabernet Sauvignon og 2% Carmenere fra Maipo Valley. Vinen er vinificeret på rustfrie ståltanke og er efter endt fermentering lagret 22 måneder på nye franske barriques.

I næsen er der lakrids, mørke og gærede bær, brombær, blommer, enebær, varm og solrig frugt, godt med eg, våde fade, chokolade, sød tobak, vanilje, kanel samt en smule røg.

Smagsmæssigt er det også en solrig og varm vin med masser af tæt, mørk frugt, fed, fyldig med nogle vilde tanniner, som virkelig masserer dine gummer. Der er lidt hvid peber, et mineralsk bid og god, lang eftersmag. Flot vin.

I Danmark forhandles Cono Sur vistnok i Meny kæden, men jeg har ikke fundet denne vin, så prisen kender jeg ikke. Vil dog vurdere, at den ligger i den højere ende.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2011 Accordini Igino, Le Viole Recioto della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2011 Accordini Igino, Le Viole Recioto della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienTil den kakaooverdyngede Tirami Su skulle vi selvfølgelig ha’ lidt dessertvin og det blev denne Le Viole Recioto della Valpolicella Classico fra vinhuset Accordini Igino.

Både Jesper og jeg har for nogle år siden besøgt vinhuset, der ligger midt i Valpolicella området i byen San Pietro in Cariano i Pedemonte.

Du kan læse om besøget og lidt om vinhuset i blogindlægget om deres charmerende hvidvin Golfina Lugana … men sjovt nok smagte vi slet ikke Recioto under besøget, men koncentrerede os om de tørre hvid- og rødvine.

Derfor var det også sjovt, at vi nu denne aften skulle smage denne Le Viole Recioto della Valpolicella Classico, som er lavet på 65% Corvina, 20% Rondinella og 15% Corvinone fra marken Le Viole.

Druerne tørrer på store reoler frem til midten af februar, hvor vinifikationen sker. Efter den første fermentering lagres vinen i små 7 hektoliters tønder før den malolaktiske gæring. Efter en periode på omkring 12 måneder flaskes vinen … og den trækker heftige 15% alkohol.

Duftmæssigt er det overmodne blommer, rosiner, blomster, violer, mandler, vanilje, sødbrændte fade og godt med honningsødme. Smagsmæssigt en sød fætter, mandler, vanilje … noget bittert, sorte og mørkerøde kirsebær.

Forhandles af Italiensk Vinimport, hvor en flaske på 0,5 liter koster 230 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2007 Miguel Torres, Mas La Plana, Penedès, Spanien

2007 Miguel Torres, Mas La Plana, Penedès, SpanienVi fortsatte med spanskrøret, nemlig med den ikoniske Mas La Plana … tidligere kendt som Gran Coronas Black Label fra det store vinhus Miguel Torres. Det er reelt samme vin, som ved en blindsmagning i Paris i 1979 slog Château Latour 1970, men her selvfølgelig i en noget nyere årgang.

Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene rødvin og hvidvin … altså på spansk forståes, Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stk. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vin-imperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas Black Label op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Gran Coronas Black Label kaldes i dag Mas la Plana, så det er – som jeg nævnte indledningsvis – faktisk den ikoniske vin, som vi hermed har i glasset. Det er 100% Cabernet Sauvignon, som kommer fra en 29 hektar stor mark. hvor vinstokkene er plantet i perioden mellem 1964 og 1979.

Vinen er lavet med 28 dages maceration i rustfrie ståltanke, 7 dages fermentering ved 28-30 grader og lagret 18 måneder i nye franske barriques inden flaskning i juli måned 2009. Denne 2007’er har fået 93 point af Parker.

Og det dufter faktisk også af stor vin … våd hund, våde og behårede gamle egefade, solbær, blåbær, blommer, vanilje, kanel, chokolade, trøffel og jord … en intens og dyb aroma. Herligt.

I munden er vinen mere streng, end duften egentlig indikerer, men det er bestemt alene til den gode side. Det er solbær, peber, god ren frugtsmag, lidt sødkrydret og bider … men på en god måde med en mærkbar og markant tørhed.

Forhandles af bl.a. Pedersborg Vin , hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2006 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva Especial, Ribera del Duero, Spanien

2006 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva Especial, Ribera del Duero, SpanienMed næste vin bliver vi i Ribera del Duero i Spanien … jeg har nemlig fået vinen Reserva Especial fra Bodegas Arzuaga Navarro i glasset.

Jeg har vist efterhånden smagt alle vinene fra Bodegas Arzuaga Navarro, så på den måde er vinhuset en gammel kending her på bloggen … og for den sags skyld også hos byggesjakket, som generelt elsker vinene fra det spanske vinhus. Ikke mindre end 6 gange tidligere har der været vin fra Bodegas Arzuaga Navarro på smageprogrammet under vores byggemøder, så nu er det således 7. gang, at vi har en flaske Arzuaga på bordet.

Men hvad gør det … Arzuaga laver jo fremragende vine. Jeg vil igen undlade at skrive en masse om huset … der kan I bare søge efter tidligere blogindlæg i søgefeltet. I stedet kaster vi os over denne herlige Reserva Especial.

Reserva Especial er lavet på 95% Tinta del País, altså Tempranillo og 5% Blanca del País, som også kaldes Tempranillo Blanco og er en mutation af den røde Tempranillo.

Druerne er høstet med håndkraft og vinificering sker uden afstilkning og uden brug af pumper. Den alkoholiske gæring sker i trætanke og den malolaktiske gæring nye franske egefade, hvor vinen også lagrer i 24 måneder. Der er produceret omkring 5.200 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der også masser af eg, hvilket suppleres med chokolade, sød engelsk lakrids, blæk samt mørke, gærede bær, solbær, sødme og svage krydderier.

I munden slår egetræet også igennem … måske endda for meget, hvilket sker sammen med vanilje, sødme og lækker blødhed. Det er virkelig cremet og fyldig vin med et spansk temperament. Men bestemt en fadpræget vin.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske 2011 koster 560 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2002 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, Spanien

2002 Dominio de Pingus, Flor de Pingus, Ribera del Duero, SpanienNæste vin blev en rigtig danskervin … Flor de Pingus fra Peter Sisseck på Dominio de Pingus, her i en smuk og unik  årgang 2002.

Peter Sisseck har jeg tidligere skrevet om på bloggen … da jeg smagte tidligere årgange af denne 2. vin fra ham, nemlig Flor de Pingus.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio til et mønstervinbrug.

Sideløbende med det, så puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt, baseret på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke i Ribera del Duero, ikke langt fra legenden Vega Sicilia.

Projektet fik navnet Pingus, som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995’er hos Corney & Barrow i London blev en legende født.

Til stede var også en vis Robert Parker, som senere udtalte at dette var den største unge rødvin han nogensinde havde smagt fra Spanien, og kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate … et helt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Siden har Parker fortsat sin gavmildhed overfor Pingus, men jeg kan dog ikke se, hvad denne 2002 Flor de Pingus har opnået af ratings. Den skulle – efter sigende – være lavet fra deklassificerede druer fra førstevinen Pingus, som ikke blev lavet i årgang 2002.

Året 2002 var relativt koldt med masser af regn ved høsttid, og Peter Sisseck besluttede sig for ikke at lave Pingus dette år. I stedet er der lavet denne vin, hvor druerne kommer fra lejede marker i Horra.

Det er selvfølgelig 100% Tempranillo, som er høstet med lavt udbytte på 20-25 hektoliter pr. hektar, Vinen har lagret 14 måneder i nye barriques og der er lavet 4.000 kasser af denne 2002’er.

Duftmæssigt tør, engelsk lakrids, tjære, syrlige bær, krudt, brombær, hindbær, meget tæt i frugten med ristet eg, som dog virker fint integreret i vinen, sammen med kaffe, urter, læder, violer, jord, blod og te-blade. Læg dertil en smule modenhed.

I munden er vinen utrolig frugtrig … der er tonsvis af syrlig frugt, moden og syrlig frugt. Det er kirsebær, silkelet og nærmest presset sammen i en skøn, syrlig frugtintensitet. Det er vildt og denne 2002’er er vel den bedste Flor de Pingus, som jeg endnu har smagt.

Forhandles flere steder, bl.a. hos DK Wine Import, hvor en flaske i dag koster 895 kr.

Vinanmeldelse 6/7

2009 Cantine Buglioni, Ripasso Il Bugiardo, Veneto, Italien

2009 Cantine Buglioni, Ripasso Il Bugiardo, Veneto, ItalienI december smagte jeg denne Ripasso Il Bugiardo fra Cantine Buglioni i en årgang 2014. Nu har jeg vinen i glasset igen … blot i en ældre årgang 2009.

Cantine Buglioni ligger i Corrubbio di San Pietro in Cariano centralt i Valpolicella området i Veneto.

Historien om Cantine Buglioni startede i 1993 da Alfredo Buglioni købte en lille vingård i bakkerne i Corrubbio di San Pietro in Cariano. Han var en succesfuld forretningsmand, som ejede flere tøjbutikker i Italien. Han købte den gamle, charmerende vingård med 3 hektar vinmarker og 2 hektar olivenlunde … simpelthen fordi han blev forelsket i ejendommen.

Uden viden om vinmarker, høst eller vinproduktion overhovedet gik familien i gang med at lave vine, primært til eget brug samt til familiens venner og bekendte. Men ambitionerne steg langsomt … man kunne måske blive en rigtig vinproducent.

Buglioni fik renoveret ejendommen, vinkælderen og henvendte sig til den prestigefyldte ønologiske skole San Michele all’Adige i Trento for at finde hjælp til projektet. Der tog den unge ønolog Diego Bertoni imod udfordringen og så gik produktionen i gang. Cantine Buglioni udsendte i år 2000 de første vine på markedet.

Og siden er det kun gået fremad … for kunderne er vilde med vinene fra Cantine Buglioni. Husets Amarone Riserva 2007 blev således kåret til Italiens bedste vin over 5 år i en blindsmagning af 2.269 vine, smagt af 105 eksperter. Samme vin blev også kåret til 3. bedste Amarone da vinbladet Decanter prøvesmagte 200 Amaroner.

Derudover har præsident Obama smagt Buglionis Amarone på restaurant Michigan Ave i Chicago i Illinois og siden været loyal kunde. Den gode præsident serverer – efter sigende – ofte Buglionis vine til frokoster i Det Hvide Hus. Formentlig også sammen med lidt US cab … kan man da i hvert fald forestille sig.

Cantine Buglioni drives i dag af Alfredos søn Mariano Buglioni og ejendommen har i dag 46 hektar vinmarker, fordelt omkring Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano.

Der dyrker familien druesorter som Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. De har også senest plantet druesorterne Oseleta, Croatina og Garganega Blanc.

På grund af Buglionis høj krav til kvalitet til vinene, så anvender man kun 40% af høsten, hvilket betyder en årlig produktion på 150.000 flasker fordelt på klassiske Valpolicella vine samt spumante og grappa.

Derudover omfatter forretningen i dag en pæn Agrirelais Agriturismo Verona … mindre hotel/bed and breakfirst med 15 værelser i et gammelt stenhus, som familien restaurerede i 2005, restauranten Locanda del Bugiardo samt 3 små bistroer/vinbarer Osteria del Bugiardo, som ligger i henholdsvis Verona, Santa Maria di Negrar samt Villafranca di Verona.

Denne Ripasso Il Bugiardo er en Valpolicella Ripasso Classico Superiore DOC. Il Bugiardo betyder “den løgner eller den lyver” og referer til, at en anerkendt sommelier i 2000 smagte vinen og sagde; “If this is not Amarone, then it is a lying wine!”

Siden har vinen gået under betegnelsen løgneren … Il Bugiardo. Den laves på 60% Corvina, 20% Corvinone, 10% Rondinella, 5% Croatina samt 5% Oseleta … hvilket også er samme blend som husets almindelige Amarone.

Druerne er høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar, hvorefter en del af druerne presses straks, mens en del lægges til tørre på tørreloftet et par måneder. Den friskpressede del vinificeres og gærer to gange … først alene og derefter efter Ripasso metoden med resterne af kvaset fra Amarone produktionen.

Den tørrede del af druerne vinificeres efter de to måneder tørring separat bl.a. med maceration i 20 dage og blandes efter endt fermentering med Ripasso vinen, hvorefter den blandede vin lagres 12 måneder på store 7,5 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er det mørke og gærede bær, blåbær, solbær, blommer, våde fade og en lille syrlig note. Derudover lidt tobak, krydderurter, nogle grønne elementer samt en vis modenhed.

I munden er det en blød og varm vin med intens dyb frugt, lakrids, chokolade, krydret bærsødme, tjære, peber, jern og stor saftighed. Der er nu – som sidst – et stykke vej til Amarone, men den smager sgu slet ikke så ringe … for nu at sige det på jysk.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske normalt koster 249,95 kr., men kan pt fås på 125 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Montecarrubo Special Cuvee, Sicilien, Italien

2013 Peter Vinding-Diers Montecarrubo, Montecarrubo Special Cuvee, Sicilien, ItalienDet er kun et par måneder siden, at jeg smagte den lille vin Il Picciolo fra vores gode danske vinmager Peter Vinding-Diers på vingården Montecarrubo i Sicilien. Nu er der igen en vin i glasset fra danskeren, nemlig hans Montecarrubo Special Cuvee.

Peter Vinding-Diers har jeg skrevet om et par gange, både ved smagningen af Il Piccolo vinene samt smagning af hans topvine, hvor jeg dog fortsat mangler at smage både Vigna Grande samt Cuvée Suzanne, som er vine der kun laves i helt specielt gode år … og så faktisk også denne Montecarrubo Special Cuvee.

Jeg skal ikke trætte jer med en gentagelse af hele historien om Peter Vinding-Diers, men blot henvise til de tidligere blogindlæg, hvor jeg har skrevet om den store dansker og hele historien om Montecarrubo på Sicilien.

Denne Montecarrubo Special Cuvee er en forholdsvis ny vin, en specialcuvée – som navnet siger – der niveau og prismæssigt ligger mellem Il Picciolo og Il Carrubo … og selvfølgelig under topvinene Vigna Grande samt Cuvée Suzanne.

Det er selvfølgelig 100& Syrah. Druerne bliver afstilket og presset ganske forsigtigt. Gæringen løber over 5-6 dage med køling af mosten, så temperaturen ikke overstiger 28 grader.

Efter endt gæring pumpes mosten over i træfade, hvor den malolaktiske gæring begynder. Derefter lagres vinen 9 måneder, og i den periode smages og analyseres hvert enkelt fad, før en endelig udvælgelse til denne cuvée.

Og sikke en næse, denne Vinding-Diers har … animalsk, så det batter. Det er mejeri, flæsk … nærmest en duft på epo og der er endda lidt naturewine over duften med møg, mødding og sure tæer. Derudover er der engelsk lakrids, urter, peber, brombær og våde sten. Ganske intens og funky.

I munden er det et lille kraftværk … masser af peber, masser af mørk frugt og tonsvis af tanniner, som sætter sig insisterende oppe i ganen og bare ikk’ lige forsvinder. Der er lysegrå buske, syrlighed og sødme samt en virkelig lang eftersmag.

Forhandles af Vinspecialisten / HJ Hansen vin, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, Italien

2013 Marchesi de Frescobaldi, Luce IGT, Toscana, ItalienI Brix’ række af eksklusive vine, så var næste indslag topvinen Luce IGT fra Marchesi de Frescobaldi.

Det er et vinhus, som jeg har skrevet om tidligere, og jeg har da også tidligere smagt denne Luce et par gange … sidst i en årgang 2009.

Marchesi de Frescobaldi ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano … ja og så ejer de også vinhuset Tenuta Luce Della Vite i Montalcino … og der er herfra, at denne topvin Luce IGT kommer.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello.

Tenuta Luce Della Vite er et projekt, som er grundlagt i 1995 mellem Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi. I dag er det dog alene Frescobaldi koncernen, som ejer Luce Della Vite og dets 192 hektar jord, heraf 77 hektar vinmarker sydvest for middelalderbyen Montalcino. En del af vinmarkerne var plantet i 1977, mens de fleste blev tilplantet/genplantes i 1997.

På Tenuta Luce Della Vite laves der 4 vine, eller rettere en grappa og 3 vine, nemlig vinene Lucente, Luce Brunello og topvinen Luce IGT. Luce laves på 45% Sangiovese og 55% Merlot.

På grund af den store andel Merlot, så kan den kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 hektar vinmarker på Luce Estate. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse.

Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hektoliter pr. hektar.

Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses, ligger og macererer i 4 uger og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 12 dage. Vinen lagrer 24 måneder på barriques, heraf 85% nye fade og resten barriques, som er anvendt én gang tidligere.  måneder. Der er af denne årgang 2013 produceret 92.000 flasker.

Duftmæssigt igen en smule Bordeaux associationer … solbær, blåbær, blommer, mørk og dyb i frugten, lakridsrod, blæk, våde fade, egenoter, læder samt en smule blomster og let italiensk syre.

I smagen godt med tørhed, godt med silkefine tanniner, som klistrer til dine fortænder og langt ned i ganen. Vinen er ganske klar og ren i frugten, har italiensk syrebid, som fortsætter i en meget, meget lang eftersmag. Derudover byder den på peber, solbær … stærk, syrerig og powerful.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 785 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2009 Il Borro, Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienFra vinhuset Il Borro, der ligger i den lille landsby Il Borro i smukke Toscana, har vi her en Toscana Rosso IGT.

Vingården ejes af familieforetagendet Salvatore Ferragamo, som mest er kendt for håndlavede italienske sko.

Firmaet blev skabt i 1920’erne af modemanden Salvatore Ferragamo, men omfatter i dag en lang række luksusprodukter udover sko, bl.a. håndtasker, bælter og andre produkter i læder. Derudover står familien også bag en række parfumer, smykker og sikkert meget mere under Salvatore Ferragamo navnet.

Salvatore Ferragamo selv døde i 1960, så firmaet drives i dag af hans børn og børnebørn. Og med i driften er altså vingården Il Borro, som blev købt i 1993 og udover vingården også omfatter en restaurant, en bistro samt et mindre hotel.

Selve vingården er en gammel historisk gård, som mindst stammer tilbage fra 1254, hvor en adelsmand fra Milano … Marquis Borro Borri blev borgmester i Arezzo og købte ejendommen fra Mascagni familien. Ejendommen var oprindelig en fæstning, som var bygget til at forsvare et strategisk område med vigtige romerske veje.

Det var Borro familien – specielt Alessandro del Borro – som skabte den vingård, som eksisterer i dag, men ejerskabet har dog efterfølgende skiftet noget indtil 1993, hvor Ferruccio Ferragamo købte Il Borro fra hertugen Amedeo di Savoy-Aosta.

Ferruccio Ferragamo havde allerede i 1985 forelsket sig i ejendommen og havde sammen med resten af Ferragamo familien lejet vingården, hvilket så 8 år senere endte med et køb og en efterfølgende større restaurering.

Det er i dag Ferruccio Ferragamos søn Salvatore Ferragamo – opkaldt efter bedstefaderen – der står for driften af Il Borro, hvilket sker sammen med vinmageren Nicolò D’Afflitto.

Gården har ikke mindre end 800 hektar jord, hvoraf dog alene 45 hektar består af vinmarker, hvor der dyrkes Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah ogPetit Verdot samt Sangiovese og Chardonnay.

Her er det husets Toscana Rosso IGT, som er et blend på 50% Merlot, 35% Cabernet Sauvignon, 10% Syrah og 5% Petit Verdot. Efter hård selektering af druerne og gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade fra Allier skoven i Frankrig. Vinen forbliver på flaske i 6 måneder i Il Borros kældre før den frigives.

Og det er duftmæssigt også en powerfuld og mørk vin, hvor der er gazebind, mørke og nærmest lidt gærede bær, solbær, muld, dyb eg, røg, tobak, lakrids, chokolade, kaffe og måske endda lidt nødder.

I munden er det en blød og mørk vin med brombær, solbær … ja nærmest fløjlsblød og cremet. Det er tørt med kirsebær, solbær, kraft, power, god kompleksitet og samtidig med nogen lethed, tanniner og lang eftersmag. God vin.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 578 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker ligger på 399,50 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, FrankrigSelvfølgelig serverede Brix også lidt ældre Bordeaux – det er vel nærmest blevet en tradition. Denne gang blev det en 1996 Pomerol fra  Château Gazin.

Historien om Château Gazin går helt tilbage til det 12. århundrede, hvor Johanniterordenen ejede slottet og anvendt det som et hospital, der blev brugt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostella. Johanniterordenen er en af de store ridderordner fra korstogene, og også kendt som  Malteserordenen, da den i 1500-tallet fik Malta som len af den tysk-romerske kejser.

Dens erklærede formål var at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag. På etiketten på flasken er der da også fortsat et malteserkors øverst … symbolet på ordenen.

Johanniterordenen ejede Château Gazin frem til 1772, hvor det blev købt af Feuilhade familien, som blev en af pionererne indenfor vinproduktion i Bordeaux.

I 1918 blev slottet overtaget af Bailliencourt dit Courcols familien, som fortsat ejer slottet i dag. Det er i dag søskende Nicolas, Christophe, Laure og Inès de Bailliencourt dit Courcol, som driver slottet sammen med vinmageren Mickaël Obert.

De har samlet 26 hektar vinmarker, hvor 90% er Merlot, 7% Cabernet Sauvignon og 3% Cabernet Franc. Det gør Gazin til et af de større slotte i Pomerol … endda til trods for, at man i 1970’erne solgte et par hektar til naboejendommen Château Petrus.

Der laves årligt 8.000 kasser af denne førstevin, men derudover laves der også 2.000 kasser af andenvinen l’Hospitalet de Gazin … opkaldt med reference til slottets anvendelse som hospital.

Denne 1996’er er formentlig lavet med nogenlunde samme blend som markerne, selvom det kan variere en smule fra år til år. Den alkoholiske gæring sker i betontanke og hver druesort vinificeres separat.

Maceration sker i 2-3 uger, hvorefter malolaktisk gæring sker i enten tønder eller store egekar. Derefter lagrer vinen 18 måneder på egefade, hvoraf 50% af nye fade.

I glasset afsløres med det samme, at det er en vin med alder … brun/orange farver. Næsen indikerer også klart en ældre og godt moden vin … der er sgu alder på drengen nu, måske endda for megen i forhold til, hvad jeg vil foretrække. Der er dog også lette, lyse bær, grafit, nye blyanter, eg, tobak, rodfrugter, gammel kælder, muldjord og en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er det – overraskende nok – en vin til den lettere side, selvom den selvfølgelig også smager moden. Der er dog fortsat godt med liv i vinen, som har en rank og frisk syre.  Samlet er indtrykket en meget let og syrlig vin … har måske set bedre dage, men syren og friskheden er intakt og giver fortsat en flot oplevelse.

Importør er i dag Philipson Wine, hvor nyeste årgang koster 779,95 kr.  ved køb af 1 flaske og 649,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb