Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2016 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Riesling, Waipara, New Zealand

2016 Glover Family Vineyards, Massey Dacta Riesling, Waipara, New ZealandSød lille Riesling med en rød traktor på etiketten. Vi er hos Glover Family Vineyards aka Zephyr Wine, der ligger ved Dillons Point i New Zealand. Der er i Marlborough tæt på Cloudy Bay i den nordligste del af Sydøen på New Zealand.

Som traktorfører finder vi Ben Glover, som står bag vinene fra det lille familieforetagende, der blev grundlagt i 1985, da Bens forældre Owen og Wendy Glover som 4. generation på Dillons Point Dairy omdannede produktionen fra traditionel landbrug til vinproduktion.  Det skete med tilplantningen af Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og Semillon vinstokke.

Siden etableringen har Glover Family Vineyards været sådan lidt ubemærket og de eneste ændringer var egentlig blot udskiftningen af Semillon vinstokkene med Riesling og Gewurztraminer. Druerne blev primært solgt til andre producenter og kooperativer.

Men i 2007 lancerede Owen og Wendy sammen med sønnen Ben Glover imidlertid deres egne vine under navnet Zephyr. Og siden er der også startet en eksport af vinene, som også er blevet bemærket af vinanmeldere rundt om i verden, bl.a. udtalte den engelsk Tim Atkin, at skulle han drikke Sauvignon Blanc, så ville han vælge Zephyr.

Men Ben Glover er imidlertid også et stort navn i vinbranchen i New Zealand og vi er da også stødt på ham tidligere her på vinbloggen, da han til dagligt arbejder som vinmager for nogle af de vinhuse, som det store Accolade Wines ejer.

Accolade er en af de helt store spillere i vinbranchen … en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Men hos familiens egen vingård er der mere hjerte i vinene og de har da også langt mindre produktion. De producerer kun omkring 96.000 flasker årligt, men produktionen bliver stille og roligt større år for år i takt med, at de sælger mindre og mindre til andre producenter og kooperativer.

Husets vinmarker er placeret i et køligt klima og dette sammen med jordbundsforholdene giver vine sprødhed, et rent udtryk og en utrolig dybde. Vingården er økologisk drevet og familien ønsker at gå endnu mere i den retning i fremtiden.

Vinene sælges under brandet Zephyr, men det gælder dog ikke denne lille fætter, hvor druerne dog heller ikke kommer fra Marlborough, men derimod 24 år gamle vinstokke på marker i Waipara appellationen i Canterbury området, der jo ligger lige nedenunder Marlborough.

Ben skriver på bagsiden af etiketten, at vinen er en tribute til minder fra barndommen, hvor han ofte sammen med far Owen sad på den røde traktor i markerne. Da Ben ikke rigtigt kunne udtale navnet på den røde Massey Ferguson traktor rigtigt, så blev det til Massey Dacta.

Jeg har ingen oplysninger om produktionen, men vinen skulle efter sigende ikke være helt så tør, som Riesling vinene vingården laver under det primære Zephyr brand.

Og den har da en herlig og lækker næse … duftmæssigt er vinen nærmest animalsk med eksotiske frugter, frisk med en vis portion sødme, estragon, en smule astronaut is og lette grønne noter. Det er ikke petroleum, men måske noget der snerper derhenad. Efter lidt tid i glasset fader noterne dog en anelse ud, så det er nok en drik-her-og-nu-vin.

I munden blød, rund … klart Riesling med æbler, lidt citrus, ananas … faktisk pænt med ananas. Vi er klart i den bløde afdeling, hvorfor nogle vil sige, at den mangler noget syre. Mineraliteten er der, men ikke vildt. Der er en svag bitterhed i eftersmagen og samlet en meget letdrikkelig vin. Nyd den iskold.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 69,27 kr., hvor normalprisen skulle ligge omkring 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

N.V. W.& J. Graham & Co, The Tawny Reserve Port, Douro, Portugal

N.V. W.& J. Graham & Co, The Tawny Reserve Port, Douro, PortugalPortvin er godt iskold om sommeren … bare sidde og sippe. Og det er godt til risalamanden om julen og fantastisk, når du på dine ældre år skal være en uperfekt kageædende skabsportvinsdranker. Og så er Portvin vanedannende.

Okay, dér er jeg måske ikke endnu, men når man smager denne The Tawny Reserve Port fra portvinshuset W.& J. Graham & Co, så forstår man godt, at den portugisiske dessertvin, som mange fejlagtig tror bedst passer sig til desserten ved enten sølvbryllup eller andre større familiefester, er så populær … selvom mange ikke vil være ved det.

Portvin kan drikkes året rundt og smager helt fantastisk helt afkølet en varm sommerdag, hvilket jeg bl.a. har prøvet på en fortovscafe i Porto … lige ned til Duero floden overfor de gamle portvinshuse. Det spiller max og det er sådan set uanset, om det er hvid port eller fx en Tawny som denne .

W.& J. Graham & Co er grundlagt tilbage i 1820 af brødrene William og John Graham. De var egentlig i tekstilbranchen, men da en kunde ikke kunne betale en veksel, så måtte de i stedet nødtvunget acceptere i stedet at modtage 27 piber – altså fade . med portvin som betaling.

Vinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Og det blev således startskuddet for portvinshuset, som hurtigt fik opbygget et godt ry indenfor portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte.

W.& J. Graham & Co var også et af de første portvinshuse, som investerede i egne marker tilbage i 1890 med købet af Quinta dos Malvedos. Siden er der opkøbt flere andre marker og gårde i området.

Siden 1970 har W.& J. Graham & Co dog været ejet af den store Symington Group, der også ejer andre portvinshuse som fx Warre’s Port,  Cockburn’s Port, Dow’s Port … blot for at nævne nogle få. Derudover laver Symington også en lang række vine i eget navn.

Men W.& J. Graham & Co har nu en speciel for Symington familien, da koncernens grundlægger, den unge skotske forretningsmand Andrew James Symington faktisk startede sin karriere netop hos W.& J. Graham & Co, som han begyndte at arbejde for i 1882.

I 1891 forlod han imidlertid W.& J. Graham & Co igen, idet han nemlig samme år blev gift med Beatrice de Leitão de Carvalhosa Atkinson, hvis familien gennem generationer havde været involveret i handel med portvin. Og det blev altså starten på hele Symington imperiet.

Derfor passede det selvfølgelig også Symington familien godt, da de i 1970 kunne overtage W.& J. Graham & Co, da firmaet fik finansielle problemer.

Graham ejer i dag 5 forskellige vinmarker/vingårde, nemlig den oprindelige Quinta dos Malvedos på 89,2 hektar, Quinta das Lages på 71 hektar, Quinta do Vale de Malhadas på over 100 hektar, Quinta da Vila Valha på 145 hektar samt endelig Quinta do Tua på 60 hektar.

Det betyder således samlet omkring 465 hektar vinmarker og dermed en pæn stor historie … og det er jo alene for portvinshuset W.& J. Graham & Co. Og alle portvinene laves fortsat i det gamle vineri på Quinta dos Malvedos.

Der laves alle slags portvin, men her har vi altså fat i deres The Tawny Reserve Port. En Tawny er en fadlagret portvin … altså modsat en Ruby, som ikke er fadlagret eller i hvert fald meget lidt. Denne er uden aldersangivelse … altså en Non Vintage, men det betyder blot, at den oftest er et sted mellem 7 og 10 år i gennemsnit.

Tawny’er uden aldersangivelser betegnes ofte som uægte Tawny’er, men det er noget vrøvl. Tawny er blot en blanding af relativt unge vine, der alle er fadlagrede. Det kan således være en blanding af lyse portvin eller en blanding af ung, rød og hvid portvin, lavet på grønne druer. Med et blend af flere årgange har producenten muligheden for at designe vinen selv, alt efter hvilken slags vin man ønsker.

Tawny deles op i Fine Tawny og den lidt finere kvalitet Tawny Reserva, mens det fineste selvfølgelig er Tawny årgangsportvinene, som opdeles i fire kategorier, som betegnes 10 års, 20 års, 30 års og +40 års.

Druerne til denne The Tawny Reserve Port kommer fra alle W.& J. Graham & Cos 5 ejendomme og det er også en Reserva. Det er jo formentlig et mix af mange forskellige druesorter, hvilket i portvin typisk kan være Bastardo, Donzelinho Tinto, Marufo, Tinta Francisca, Tinta Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca ogTouriga Nacional. Blendet oplyses imidlertid meget sjældent.

The Tawny Reserve Port har lagret 7-9 år i egefade. Denne lagring sker typisk på 550 liters egetræsfade, der stilles i et lokale, som er en lille smule varmere end de klassiske portugisiske lagringskældre. Dette øger koncentrationen af vinen, hvorved den bliver mere tæt og koncentreret.

Vinen kaldes også husets signature blend og er dermed et godt sted at starte, hvis man rigtigt vil udforske portvinene fra Graham. Eller oss’ kan man bare nyde den til risalamanden eller koldt på terrassen om sommeren.

I glasset er portvinen sådan et sted mellem brun og rød, hvilket også er meget typisk for en Tawny … brunlig på grund af fadlagringen, men med rødlig skær fordi vinene i blendet ikke er så gamle, at farven har nået at skifte helt.

Og man kan nemt fattes ord, når man skal beskrive duften, for jeg anvender også portvin som en reference, når jeg beskriver duften af en vin, for hvordan dufter portvin? Ja, denne har en smule karamel, svag appelsinskræl, honning, rosiner, blommer, figner, kanel, læder, chokolade, kakao … men frugten har faktisk også en smule friskhed. Og oveni selvfølgelig masser af modenhed … oser af gamle fade og modenhed.

Smagsmæssigt er det fed, cremet og blødt … men med en alkohol, som tydeligt ligger over en almindelig vin. Det er nødder, honning, karamel, sødme … med en lille efterbrænder, som varmer hele vejen gennem halsrøret, mens sødmen samtidig lindrer og kæler undervejs.

Forhandles af H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten, hvor sådan en lille fætter frem til det nye år er på tilbud til 100 kr. mod en normalpris på 175 kr. Godt tilbud.

Vinanmeldelse 5/7  

2013 Cantina San Donaci, Contrada del Falco Rosso Salento, Puglia, Italien

2013 Cantina San Donaci, Contrada del Falco Rosso Salento, Puglia, ItalienMed næste vin er vi i det sydligste Italien, nemlig i Puglia aka Apulien … Italiens hæl, hvor vi i byen San Docaci støder på byens kooperativ Cantina San Donaci. Vinen er deres Contrada del Falco Rosso Salento og her i en årgang 2013.

Cantina San Donaci er et af de ældste kooperativer i Salento området og det blev grundlagt tilbage i 1933, da 12 lokale vinavlere gik sammen for at forbedre både økonomien og deres vine. I dag er kooperativet dog langt større og tæller over 300 medlemmer.

Og via medlemmerne har Cantina San Donaci omkring 320 hektar vinmarker, hvor de dyrker de druesorter, som der almindeligvis dyrker området. Det er selvfølgelig Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera som de tre vigtigste og derudoverlidt Malvasia Bianca samt Chardonnay, Bombino og Trebbiano.

Vinene hos Cantina San Donaci er opdelt i forskellige serier, og denne Contrada del Falco Rosso Salento kommer fra serien Le Selezioni, som omfatter 5 vine og ligger et niveau over basisserien I Classici.

Contrada del Falco Rosso Salento er netop et mix på deres 3 vigtigste druer, 50% Negroamaro, 25% Malvasia og 25% Primitivo. Druerne kommer fra marker i Salanto området ved Brisindi og Lecce og er høstet med et pænt udbytte på 60-70 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet på temperaturstyrede rustfrie ståltanke, men har efter fermentering lagret 12 måneder på barriques. Det er kraftig solrig vin, som også trækker 14,5% alkohol.

Der er et lille animalsk aftryk i duften, som ellers har et meget modent udtryk næsten med cherry elementer, moden frugt, søde kirsebær, blommer, brombær … varm og solrig, mælkechokolade og kakao. I munden er vinen kraftig, solrig og har godt med sødme. Der er lakrids, mint, salt, mørke og søde bær … måske lidt for megen frugtsødme.

Forhandles af Vinkyperen, hvor en flaske normalt koster 105 kr., men ved køb af 6 flasker er prisen 89,75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2010 Marchesato Degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, Italien

2010 Marchesato degli Aleramici, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, ItalienBrunello di Montalcino er en af Italiens mest berømte vine og denne Brunello i en 2010’er Riserva udgave fra Marchesato degli Aleramici er ganske enkelt imponerende, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til om lidt.

Marchesato Degli Aleramci ligger i Camigliano i Montalcino området omkring 40 kilometer syd for Siena. Vinhuset ligger i den gamle ejendom Il Galampio på et sted kaldet Pian delle Vigne i naturreservatet Il Bogatto … en nationalskov på skråninger ned til floden Ombrone.

Vinhuset er grundlagt i 1996 af arkitekten Filippo Fedriani, der overtog den gamle, misligholdte Il Galampio ejendom, som hans far ingeniøren og designeren Giacomo Fedriani havde købt 10 år tidligere for at restaurere og videresælge. Men faderen kunne blot ikke sælge ejendommen på grund af dens smukke og helt unikke placering.

I stedet overtog sønnen Filippo ejendommen og grundlagde Marchesato Degli Aleramci. I dag bor en stor del af familien faktisk på ejendommen, der udover vinproduktionen også tilbyder Bed & Breakfast med udlejning af 5 lejligheder til vininteresserede turister, som bl.a. også kan nyde 2 swimmingpools.

Samlet har vinhuset 47 hektar jord, hvoraf markerne tættest på ejendommen er olivenlunde. Der er samlet 14 hektar vinmarker, hvor 9 hektar af vinmarkerne ligger i selve naturreservatet Il Bogatto som eneste producent i Montalcino.

Der laves årligt omkring 70.000 flasker vin på vingården, hvilket er fordelt på lidt Rosso di Montalcino, IGT vinen Il Galampio Rosso og så selvfølgelig Brunello di Montalcino … en almindelig og så selvfølgelig topvinen, denne Brunello di Montalcino Riserva.

Vinen er lavet med 25 dagens maceration med efterfølgende fermentering. Da det jo er en Riserva, så har vinen jo været lagret i mindst 5 år, heraf 2 år på egetræsfade og mindst 4 måneder på flaske inden frigivelse. Det siger reglerne jo ifølge Disciplinare di Produzione, men hos Marchesato Degli Aleramici har vinen ligget 36 måneder på slavonske egefade og 6 måneder på flaske i den samlede lagringstid på 5 år.

Druerne er selvfølgelig 100% Sangiovese, som er høstet med et udbytte på 55 quintal pr. hektar. Quintal betyder på dansk centner og udgør 50 kg. og dermed altså et udbytte på 27,5 hektoliter pr. hektar. Vinen har i øvrigt i denne årgang fået 95 Decanter point.

Duftmæssigt er det moden frugt … modne kirsebær, marcipan, violer, tør jord, champignon og østershatte, syrlig mødding, en anelse kanel samt en virkelig smuk og forførende, delikat italiensk syre. Hold nu op, hvor dufter vinen da godt … en vidunderlig blanding af modenhed, elegance og frugtsyre.

Smagsmæssigt … uha. Jeg ved, at når mine smagsnoter starter med et uha, så er det normalt meget godt. Og det er denne vin også. Det er tørt, støvet og meget blødt. Der er mørke, søde kirsebær, jord, mineraler og italiensk bid, men her meget soft. Det er så blødt, så blødt, men midt i alt det bløde er tanninerne fortsat ganske fine og levende. Uha, det smager altså godt. Havde forventet en god vin, men den er faktisk bedre end forventet.

Forhandles af Winefamly, hvor denne 2010’er kostede 290,23 kr. og normal markedspris for vinen ligger på 575 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2016 Weingut Caspari-Kappel, Urschiefer Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2016 Weingut Caspari-Kappel, Urschiefer Riesling Trocken, Mosel, TysklandEn joker er vel reelt et kort, som i et kortspil ikke tilhører en kulør, men kan bruges i stedet for et andet kort. Men hvorfor Weingut Caspari-Kappel, som står bag denne Urschiefer Riesling Trocken, har en joker som logo, har jeg ingen anelse om.

Men jeg ved, at Weingut Caspari-Kappel ligger i byen Enkirch i Mosel, og at familiens vinøse historie går helt tilbage til 1490, hvor en forfader Caspar vom Mönchhof allerede dyrkede vin i området omkring Enkirch.

Det var dog Peter Kappel, der i midten af det 19. århundrede reelt grundlagde vinhuset, da han giftede sig med Enkelin, datter af Dr. Caspari og slog de to vinhuse sammen til Weingut Caspari-Kappel.

Peter Kappels familie havde nemlig også drevet vinproduktion siden 1701 og havde – som Caspari – familien dermed stolte traditioner for produktion af Mosel vine.

Siden 2010 har det imidlertid været den unge Nico Caspari, som har stået for driften, hvilket dog fortsat sker med hjælp fra faderen Thom samt partneren og vinmageren Uwe Jostock, der tidligere har været ansvarlig vinmager på Immich-Batterieberg.

Det dynamiske team har samlet 11 hektar vinmarker omkring Enkirch og Traben. De bedste marker er Enkircher Monteneubel, Enkircher Steffensberg, Enkircher Zeppwingert, Enkircher Ellergrub, Trabener Gaispfad og Burger Schlossberg.

Der arbejdes mod at skabe autentiske og mineralsk Riesling vine og siden 2009 har vinhuset været certificeret økologisk via Ecovin med respekt for naturen.

Denne Urschiefer Riesling Trocken er en vin, som er lavet med druer fra flere forskellige marker i Enkirch og Traben … og som navnet siger fra vinstokke med skifterholdig jord, Urschiefer, altså gammel skifer … men er alt skifer ikke gammelt?

Vinen er fermenteret i rustfri ståltanke, men har faktisk derefter lagret omkring 2 måneders i store træfade. I glasset er vinen utrolig lys … næsten helt hvid i farven. Det afholder os ingenlunde, så vi stikker sgu snotten ned i glasset.

Næsen er ganske blid … ingen petroleum, men det er også en helt ung vin. I stedet er der melon, fersken, gule æbler, blomster, smørblomster, skolekridt, en tavlesvamp og svag aroma af mineraler samt en snert vanilje.

Smagen er frugtrig … egentlig fint balanceret med både rigelig sødme og tilpas syre, således sødmen ikke stikker helt af. Det er en lettere Riesling og ikke så intens og tæt, men ganske letdrikkelig med en tand citron og bitterhed i slutfasen. Konen er sgu oss’ vild med den.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 85,58 kr. Til sammenligning er normalprisen 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Adega de Borba, Rótulo Cortiça Tinto, Alentejo, Portugal

2013 Adega de Borba, Rótulo Cortiça Tinto, Alentejo, PortugalRótulo Cortiça betyder kork etiket og er en lille serie vine fra det store kooperativ Adega de Borba. Og denne røde Rótulo Cortiça Tinto er netop kåret som bedste efterårsvin blandt 72 blindsmagte vine af Børsens vinpanel.

Kooperativet har jeg smagt 2 vine fra før, men ingenlunde været imponeret af … men lad os se, om denne Rótulo Cortiça Tinto kan lave om på det.

Kooperativet Adega de Borba holder til i byen Borba i Alentejo regionen i Portugal. Det er grundlagt tilbage i 1955 af 13 driftige vinbønder. Det var nu egentlig lidt af nød, altså grundet økonomiske problemer, at vinbønderne slog pjalterne sammen. De blev dog godt hjulpet af Junta Nacional do Vinho, en statslig organisation, som kontrollerede og rådgav omkring vinproduktion.

Uden denne statslige kontrol og hjælp havde der formentlig ikke have været nogen vinproduktion af betydning i området i dag, selvom områdets geografi nærmest er perfekt til produktion af vin med dets varme somre og kolde, tørre vintre.

Hovederhvervet var ved etableringen primært kornproduktion, og området var i folks bevidsthed også kendt som hele Portugals kornkammer. Der skulle gå næsten 30 år inden forbrugerne fik øjnene op for vinene fra Alentejo.

I dag er Adega Cooperativa de Borba et stort kooperativ, som omfatter ikke mindre end 300 medlemmer, som leverer druer fra deres samlede 2.000 hektar vinmarker i området. 70 % af høsten er røde druer som Amarela, Periquita, Tempranillo og Shiraz.

Store investeringer i produktionsfaciliteter og et massivt fokus på kvalitet har gjort Alentejo til det mest moderne vinområde i Portugal i dag og til en vigtig spiller på det globale vinmarked.

Og det samme kan siges om Adega de Borba, som i dag råder over meget store produktionsfaciliteter fordelt på 2 vinerier, hvor det ene er på 12.000 kvadratmeter og det andet er nyere samt på hele 140.000 kvadratmeter.

Bare i 2011 har kooperativet investeret 12 millioner euro og det betyder også, at kapaciteten i dag er på 1.200 tons druer dagligt, vinifikation af 6.000 tons vin dagligt og med en mulighed for opbevaring af 350.000 hektoliter vin på tanke samt 7.000 paller med vin.

Det er dermed blandt Portugals 10 største vinhuse og kooperativet producerer årligt omkring 12 millioner flasker vin. Det er da alligevel en pæn sjat.

Vinene er fordelt på flere serier, nemlig serierne Galitos, Adega de Borba, Convento da Vila, Rótulo Cortiça, Montes Claros og Senses. I hver serie laves der typisk 3-7 forskellige vine. Derudover laves der også lidt brandy og likør.

I serien med korketiketten Rótulo Cortiça findes der 3 vine, denne almindelige Rótulo Cortiça Tinto, som er en Reserva vin, en tilsvarende hvid og så topvinen Rótulo Cortiça Grande Reserva … der også er dobbelt så dyr som denne Rótulo Cortiça Tinto.

Lad os kigge lidt nærmere på Rótulo Cortiça Tinto, der er lavet på druerne Aragonez, Trincadeira, Castelão og Alicante Bouschet. Fordelingen af druerne oplyses ikke, men efter høsten afstilkes og knuses druerne let, hvorefter fermentering sker i rustfrie ståltanke ved 24 grader i 10-15 dage.

Derefter forbliver vinen på tankene i en slags efter-maceration en periode inden den lagrer på brugte barriques – typisk brugt 2-3 gange tidligere – i 12 måneder og lagrer yderligere 6 måneder vinen er flasket.

Lad os smage på vindervinen, som duftmæssigt byder på egenoter, mørk frugt, marmelade, brombær, lakrids og en vis fedme og blødhed. Klart en solrig vin.

I munden godt med blød, mørk og moden frugt, men heldigvis med en vis renhed og langt lettere i smagen end duften egentlig indikerede. Der er heldigvis også syre, om end en smule rustik syre, bløde tanniner og rund afslutning. Meget drikkevenlig vin.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske er lidt aggressivt prissat til 175 kr., da vinen hos kooperativet i udsalgspris koster 8,99€ … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, Italien

2014 Sator, Sator Montescudaio, Toscana, ItalienSator Società Agricola ligger ved byen Pomaia omkring 20 kilometer sydøst for havnebyen Livorno i den nordlige del af Toscana Maremma området. Sator laver vine under appellationen DOC Montescudaio og det er netop sådan en vin, som vi her har fat i … en Sator Montescudaio DOC.

Vinhuset drives af bror og søster, Gianni og Roberta Moscardini og de er 4. generation på gården. Imidlertid har vinproduktionen ikke fyldt meget, idet jorden i stedet blev anvendt til alle mulige andre afgrøder. Det har søskendeparret imidlertid ændret, da de i 2008 grundlagde vinhuset Sator.

Samlet har familien 60 hektar jord, men alene 7 hektar er vinmarker, hvor der dyrkes druesorterne Sangiovese, Merlot, Cabernet, Teroldego, Ciliegiolo og Vermentino. De bedste marker er Il Leccio, San Giovanni og Campo al Pino og årsproduktionen ligger på omkring 40.000 flasker.

Til at hjælpe med produktionen af vinene har familien hyret superønologen og vinkonsulenten Emiliano Falsini, som jeg er stødt på tidligere. Han hjælper bl.a. også en række producenter i Umbrien, men er også brugt en del i Toscana.

Her er det husets Sator Montescudaio, som er en vin lavet på 85% Sangiovese og 15% Teroldego. Lavet med kold maceration i 48 timer og fermentering i rustfrie ståltanke ved maksimalt 27 grader omkring 18-20 dage, hvorefter vinen lagrer i barriques for 2 måneder, men vistnok alene 30% af vinen, og efter flaskning yderligere 2 måneder.

Jeg synes dog ikke, at de er kommet i mål med denne vin, som duftmæssigt er lidt stram, lukket og næsten støvet i udtrykket. Der er peber, eukalyptus og frugten er utydelig. Derudover lidt tobak og grønne krydderurter. I munden er det ikk’ meget bedre, for vinen virker kedelig, alt for syrlig og kantet. Nej, det er sgu ikke lige mig.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 109 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2012 Bernard Gripa, Saint-Joseph Le Berceau, Rhône, Frankrig

2012 Bernard Gripa, Saint-Joseph Le Berceau, Rhône, FrankrigEn lille vin og tapasaften med en håndfuld perlevine sluttede effektfuldt med denne Saint-Joseph Le Berceau fra vinhuset Bernard Gripa.

Vinhuset ligger Mauves i Ardèche området nord for Valence … ja faktisk er Gripa nabo til Pierre Gonon, der blot ligger lidt længere nede af Avenue Ozier. Vinhuset er grundlagt i 1974 af Bernard Gripa og drives i dag fortsat af Bernard … men nu sammen med sønnen Fabrice. Samlet har de 16 hektar vinmarker, som ligger på de stejle granit-skråninger i både Saint-Joseph og i Saint-Peray.

De bedste marker er i Saint-Joseph Le Berceau og i Saint-Peray Les Figuiers og Le Pins. Gripas parcel på Le Berceau, som leverer druerne til denne vin, er alene på omkring 1 hektar.

Alt arbejde hos Fabrice og Bernard foregår manuelt, med organisk gødning og traitements raisonnées … også kaldet L’agriculture raisonnée, hvilket er en form for semi-økologisk drift, hvor sprøjtning begrænset i størst muligt omfang.

Bernard Gripa’s vine er da også hvert år optaget i Guide Hachette, som regel med stjerner og ofte med Coup de Ceurs. Og selve domainet har Coup de Ceur i vinguiden Gault Millau.

Nå, men denne Saint-Joseph Le Berceau er Bernard Gripas topvin, og kommer – som nævnt – fra marken Le Berceau, som også har de ældste vinstokke, der står på terrasser på marken.

Ved produktionen af vinen er 90% af druerne afstilket og gæringen sker i store åbne trækar med pigeage à pied – omrøring med fødderne – to gange dagligt i tre uger. Efter maceration og fermentering har vinen lagret et år på store egefade.

Og det er monstergodt Rhône … næsen proppet med klassiske dyder fra den nordlige del af området. Vi snakker mejeri, flæsk, bacon, røget oksekød, gærede mørke bær, sorte og modne kirsebær, brombær, violer, mødding … tæt, opulent og alligevel med nærmest smuk kølighed.

I munden er det også klart Nordrhône med power, saftighed, en smule frugtsødme, mørke bær, brombær, sorte kirsebær, salt, lakrids og virkelig intens. Der er – selvom det er 100% Syrah – ingen peber, der bider, men tværtimod er denne Saint-Joseph meget let at drikke og det er endda, selvom den faktisk endnu er meget ung. Den vil kunne klare mange år i vinkælderen.

Forhandles af Vinhuset Les Cépages, men denne er ikke fundet. Hos Uvinum står en nyere årgang til 406,94 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs, Rheinhessen, Tyskland

2007 Weingut Keller, Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix, Rheinhessen, TysklandDet kræver en tålmodig sjæl at gemme en vin 7-8 år, men heldigvis kender jeg en tålmodig sjæl, som forleden serverede denne 2007’er Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller efter mange år i vinkøleskabet.

Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs fra Weingut Keller aka Weingut Klaus-Peter Keller i Rheinhessen er en vin, som jeg er totalt forelsket i og har skrevet om før, blot i årgang 2005, men denne aften er den så igen i glasset, så lad os se, om den lever op til mine tidligere gode erindringer.

Lad os dog først lige runde Weingut Keller, der ligger i byen Flörsheim-Dalsheim, hvor familien har været beskæftiget indenfor vinproduktion siden 1789.

Familien kom oprindeligt fra Schweiz og bosatte sig i Dalsheim, hvor Johan Keller straks begyndte at interessere sig for landbrug og vindyrkning. Da han få år efter sin ankomst fik mulighed for at købe en vinmark, der dengang var kendt som den øvre Dalsheimer Hubacker, så gik produktionen af vin for alvor i gang.

I generationer siden har Kellerfamilien skabt deres vine fra denne mark, og den øvre Dalsheimer Hubacker er stadig Keller’s monopol-eje.

I det 20. århundrede begyndte Weingut Keller for alvor at markere sig som én af de bedste producenter i Tyskland, og i hver eneste generation har familien langsomt forbedret kvaliteten og bygget videre på familiens stolte traditioner.

I 1980’erne og 1990’erne var det Klaus Keller, som stod for driften og et yderligere kvalitetsløft. Han blev således i år 2000 kåret til årets vinbonde af den magtfulde tyske vinguide Gault Millau.

I dag er det sønnen Klaus-Peter Keller som står i spidsen for vingården. Da unge Klaus-Peter Keller i 2001 overtog tøjlerne i kælderen, drejede han roret dramatisk om.

Klaus-Peter havde forinden arbejdet i Bourgogne og er fuldstændig fokuseret på jordbunde og vine med dybde, kompleksitet, mineralitet, struktur, elegance og finesse.

I dag er Keller nærmest blevet et synonym med tør Riesling af verdensformat og nævnes af verdens førende eksperter i samme åndedræt som de største hvide Bourgogner, der er blandt Klaus-Peter Keller’s største kilder til inspiration.

Han bliver på gården støttet solidt af sin hustru Julia, som stammer fra Westhofen, og som i sin vinuddannelse bl.a. stod i lære hos Hans-Günther Schwarz hos Müller-Catoir.

Grundlaget for kvaliteten skal findes i den kæmpeindsats, der gøres i vinmarkerne gennem hele året, hvor fire generationer er involveret i arbejdet.

Hos Keller overlades intet til tilfældighederne, og ingen arbejder hårdere. Ingen brug af kunstig gødning, omhyggelig udtynding af blade og druer samt meget små høstudbytter under den ofte ekstremt sene høst er nogle af hemmelighederne.

Ejendommens Rieslingmarker er opdelt mellem markerne i Westhofen: Morstein, Abtserde og Kirchspiel samt den eksotiske Hubacker i Dalsheim. For nylig er de bedste parceller i Nierstein-markerne Hipping og Pettenthal kommet til.

Rieslaner laves fra en vinmark i Monsheim Silberberg, og to af Tysklands bedste Pinot Noirs kommer fra de ældste stokke i Flörsheimer Frauenberg samt fra Dalsheimer Bürgel, som jo netop har leveret druerne til denne vin.

Druerne til Dalsheim Bürgel Spätburgunder Felix Großes Gewächs kommer fra et 1 hektar stort areal med Spätburgunder på en sydlig skråning af Dalsheimer Bürgel, og fra vinstokke med en alder på omkring 30 år.

Jorden er mineralsk med kridt, kalksten og kan på mange måder minde en smule om steder i Bourgogne. Udbyttet er omkring 2,5 tons pr. hektar og vinfremstillingen sker meget traditionelt i åbne træfade. Vinen lagrer derefter 18-20 måneder i egetræsfade og aftappes uden pumpning eller filtrering.

Jan har besøgt Keller, men smagning af husets rødvine er umuligt … de er solgt på forkant. Den amerikanske vinanmelder John Gilmann har om denne 2007’er sagt; His 2007 Spätburgunder are potentially the finest Pinot Noir based wines that I have ever tasted from Germany.

Duftmæssigt er det til at blive glad i låget … dyb, lækker Spätburgunder med animalsk stald, maskulin stald, en smule mørkere i duften end forventet, syrlige kirsebær, hindbær, men byder også på lidt blomsterstøv, appelsin, røg, kanel, søde egefade, grafit, kridt og er let parfumeret i udtrykket. Virkelig kompleks næse.

I munden er vinen også en tak mere maskulin end foregående vin fra Bourgogne, men det er bare så blødt, let og cremet, at man omgående bliver glad. Meget glad. Det er som om, at vinen bare breder sig i munden og opløses … så fucking elegant. Tanninerne er blide og afbøjede, frugten let, syren forførende og alt spiller … hvad kan man ønske sig mere af en vin?

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske i en nyere årgang koster 499 kr.

Vinanmeldelse 7/7  

2008 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes, Bourgogne, Frankrig

2008 Simon Bize & Fils, Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes, Bourgogne, FrankrigVi fortsætter i det højere luftlag med en burgundisk perle … Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes fra vinhuset Domaine Simon Bize & Fils, der netop ligger i den lille by Savigny-lès-Beaune i Bourgogne.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1880 af Simon Bize, der dog alene ejede nogle få vinmarker, men da sønnen – der også hed Simon Bize – overtog driften i 1918 startede der en egentlig vinproduktion på vingården, da der både blev opkøbt flere vinmarker og da Simon samtidig også indførte heste til at pløje i vinmarkerne og dermed lette det hårde arbejde.

Patrick Bize – som i ser på billedet ovenover – overtog driften i 1972 som 4. generation, men han døde desværre alt for tidligt i 2013, så siden har det været hans kone Chisa samt hans søster Marielle, som har ført stedet videre i samme ånd og i samarbejde med det team af folk, der tidligere arbejdede sammen med Patrick.

Familien Bize har i dag samlet 22 hektar vinmarker, som siden 2008 har været dyrket biodynamisk. Vinstokkene har godt med alder og der lægges vægt på lave udbytter og frugt med den bedst mulige balance mellem modenhed og syre.

De røde vine vinificeres uden afstilkning eller med delvis afstilkning … en praksis der skriver sig tilbage til 1947, da Patrick’s bedstefar måtte kassere en del af årgangen på grund af for meget varme under gæringen.

De måtte med hestevogn hente store isblokke i Beaune for at holde temperaturen nede. Stilkene er med til at regulere temperaturen, men de er også med til at give vinene mere struktur.

Målet på Domaine Simon Bize & Fils er at lave exceptionelle vine med stort gemmepotentiale og domænet regnes da også det bedste i Savigny-les-Beaune. Da appellationen ikke regnes blandt de mest fremragende i Bourgogne, har vinene fra Simon Bize længe været regnet for insiderens tip til at få topvine til rimelige priser.

Druerne til denne Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Talmettes kommer selvfølgelig fra 1. cru marken Talmettes, hvor stokkene er plantet i henholdsvis 1968 og 1978. Marken er omkring 0,8 hektar og ligger med sydeksponering.

Vinen er vinificeret naturligt i store åbne egekar med både maceration 4-5 dage, presning og gæring. Presningen sker helt gammeldags med at trampe i druerne.

Halvdelen af klaserne afstilkes og efter endt fermentering overføres vinen til rustfrie ståltanke, hvor vinen afkøles og dekanteres inden lagring på brugte fade. Der lagrer vinen omkring et års tid.

I næsen kilder det med hospitalsgang, grønne blade, fjerlette bær, hindbær, granatæbler, ribs – fin syrlighed – kridt, salt, røg, en smule lakrids, lidt blomsterstøv og jord. Uha det dufter bjergtagende.

Smagsmæssigt er det virkelig blød burgundisk Pino … let og blidt med hindbær, ribs, syrlig vedkommenhed og præcision. Ren frugt og har også lidt grønne elementer, lidt svag lakrids og svagt tanninbid. Det er virkelig god vin, så Thumbs Up.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 500 kr.

Vinanmeldelse 6/7