Samarbejdet mellem Roberto Taverna og vinmageren Bisso Atanassov er måske det mest spændende projekt i Piemonte i øjeblikket og derfra dukker der igen imponerende vine op … og denne Barbera d’Alba Vigna Cottà er én af dem.
Det familiedrevne vinhus Taverna Wines ligge i Neive og ejes i dag af Roberto Taverna, men historien om vinhuset startede egentlig tilbage hos Robertos bedsteforældre, der allerede tilbage i 1930’erne begyndte at købe jord i Neive, plantede vinstokke og gik i gang at lave vin på deres vingård.
Men det var specielt Robertos bedstemor Ludovino Versio – kaldet Nonna Vina – som lagde kimen til det nuværende vinhus. Da hun så i 1953 pludselig blev enke som 30-årig med en lille datter på 10 år, så fortsatte hun såmænd blot med at lave vin og giftede sig aldrig igen.
I 30 år lavede hun vin under navnet Vina Versio og havde en lille kreds af loyale kunder, som købte hendes vin … i starten på store damigianas, en slags store glasbeholdere på 28 eller 54 liter og sidenhed på flaske.
Faktisk var den ihærdige enke blandt de første vinbønder, der begyndte at tappe deres egen vin i de vinflasker, som vi kender i dag, og endda også blandt de første til at lave en enkeltmarksvin. I dag nøjes den nu 96 år gamle dame bare med at drikke vinene.
I 1983 overtog svigersønnen Piero Taverna driften og fortsatte i Nonna Vinas spor, og drev faktisk også vingården i 30 år, men mest som en fritidsinteresse ved siden af sit job for staten, for gårdens beskedne 4,2 hektar vinmarker kunne familien ikke leve af.
Det blev hans søn Roberto Taverna, som derefter overtog ansvaret, selvom det heller ikke lå i kortene, at han skulle være vinbonde, for han havde et job som elektriker, mens hans kone Elisa driver et byggefirma sammen med hendes 2 brødre.
Roberto besluttede dog, at han ville gøre noget mere ved vinproduktionen, som mere eller mindre var gået i stå. Familien havde i stedet solgt deres druer solgt på kontrakt til negocianthuse i Langhe området. Nu opsagde de kontrakterne … en proces som dog tog nogle år, men i 2016 kunne han producere sin første Barbaresco vin … alene 600 liter samlet.
Her i 2019 har Roberto så fået ophævet kontrakterne på flere af sine marker og han har nu også fået hjælp til produktionen af Bisso Atanassov, som tidligere har været vinmager på både Vietti og La Bioca i Barolo. Roberto mødte tilfældigt Bisso, som blev blæst bagover og blev meget interesseret i projektet og kunne se potentialet.
Derfor har de to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye marker og vil fremover lave vine på både Barbera, Nebbiolo, Chardonnay samt den herlige Grignolino.
Her smager vi så husets Barbera d’Alba Vigna Cottà, som jeg fuldstændigt faldt på halen over. Den er lavet med Barbera druen fra marken Cottà, der ligger lige overfor vingården Taverna. Her dyrker huset flere forskellige druesorter, blandt andet Freisa, Moscato, Nebbiolo, Grignolino og altså Barbera.
Druerne til vinen er høstet med et beskedent udbytte på under 30 hektoliter pr. hektar, men vinstokkene er også omkring 50 år. Vinen har tilbragt 12 måneder på dels brugte træfade og dels cementkar.
WTF? Sikke en imponerende duft. Hvis dette er Barbera, så er det absolut med Nebbiolo gener sprøjtet ind i blodet, som er rødt med en vild kraft, krop og en fed frugt suppleret med et tykt fadpræg lagt ovenpå. Dermed et vinøst Kinderæg, hvor der er dufte som Nebbiolo med lys frugt, jordbær, blommer, læder og tørrede rosenblade, men også våde fade, vanilje, kanel, chokolade og lidt mentol.
I munden er det heller ikke arketypisk Barbera, for – som både i farve og delvis også i duft – har vinen en lys, let, frisk og stringent side, men uden vilde tanniner og samtidig med en moderat syre. I stedet får du en nærmest burgundisk lethed samt elegance med moden lys frugt, let tørhed og bitterhed. Jeg snurrer rundt om mig selv … dette er en Barbera hinsides al fornuft, men fandeme sjælebalsam og nok den bedste Barbera d’Alba jeg har smagt i lang tid.
Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 199 kr., hvilket vel kan betegnes som et decideret røverkøb.
Domaine Piguet står der på etiketten af denne Meursault Vieilles Vignes 2020 og vinen er da også lavet af vinmager Max Piguet, som sammen med sin hustru driver Domaine Max et Anne-Marye Piguet-Chouet aka Domaine Piguet-Chouet.
Forleden åbnede jeg denne fabelagtige Timotheus Weiss fra det østrigske vinhus Gut Oggau. Fruen sagde, at etiketten var ret grim, men jeg synes, at vinen er ret imponerende.
Domaine la Bouïssiere er et fantastisk Rhône vinhus, som i dag drives af Gilles og Thierry Faravel. Og det er derfra, at jeg nu smager deres Gigondas i årgang 2018.
Denne lille Fleurie Grille Midi Beaujolais genistreg af en vin fra Jean-Paul Brun smager absolut fremragende.
Den lille cool climate vinsmagning sluttede med denne Las Violetas Garnacha fra vinhuset Soto Manrique.
Paritua Vineyards & Winery ligger på Maraekakaho Road tæt ved byen Hastings i Hawkes Bay på New Zealand. Vi smager her deres 2018 Syrah.
Vi smagte også Franz Gojers Südtiroler Lagrein Granat med lidt mere alder i form af årgang 2016.
Vi skulle også smage vin på druen Lagrein fra Alto Adige og det blev denne 2019 Südtiroler Lagrein Granat fra Franz Gojer Glögglhof.
Næste vin … en spændende 2017 Alpberg Pinot Noir er lavet af den islandske bankmand Hoss Hauksson, der er sprunget ud som vinproducent i Aargau på nordsiden af de Schweiziske alper.