Torsdag bød på en vin, som jeg har nydt flere gange, nemlig Fess Parkers Parker Station Pinot Noir. Et rigtigt fornuftigt glas Pinot tïl fornuftige penge. Alle kender formentlig historien om Fess Parker, som jo 1950’erne havde en Hollywood rolle som David Crockett og for alle pengene købte en vingård i Santa Barbara. Vingården med også med i filmen Sideways … and so on.
Nå, men Fess Parker er fra Texas, kan “over there” kan intet gøres i lille målestok, så antallet af hektarer er i dag vokset til 283 ha. Det giver da et par vinstokke at tilklippe.
Husets altoverskyggende mål er at blive et af verdens førende vinhuse inden for kvalitetsvine, hvor man søger kompromisløst efter den bedste kvalitet samtidig med, at man stadig skal kunne betragte det som et godt køb. At man nærmer sig målet underbygges af følgende kommentar af Robert Parker: “Alt i mens man bibeholder en attraktiv prisstruktur, formår Fess Parker og hans team af vinmagere at hæve kvaliteten til imponerende højder.”
Forskellen mellem Parker Station-serien og de andre vine fra Fess Parker er, at mosten udelukkende vinificeres på rustfrie ståltanke, så vinen er drikkemoden allerede, når den aftappes. Og det er også, hvad denne vin er, en easygoing, letdrikkelig vin, som bare smager godt, Men lad os nu blive lidt mere nuanceret. Duften er klart pinot, lidt animalsk og med en del sødme, blommer.
Smagen også tons af kirsebær, sødme, fylde – klart oversøisk i smagen. Sødmen nok også lidt for udpræget, men det elsker de amerikanere jo. Det er jo faktisk sådan, at flere europæiske vingårde laver en sødere version, hvis der skal eksporteres til USA! Jo, der er lidt marmelade og det er en lidt enkel vin. Mangler lidt syre til at give vinen rygrad.
Fås hos Vinspecialisten til 115 kr., og kan anbefales til prisen.
Dois Vales er en ny vin hos Vinspecialisten. Vinen er fra Seis Quintas Martue i Portugal og lavet på de lokale druer, 25% Touriga Franca, 25% Touriga Nacional og 50% Tinta Roriz.
Tirsdag bød bl.a. på denne riesling fra Weingut Max Ferd. Richter i Mosel, ikke langt fra byen Mülheim. Vinmager … odder Weingut, som man siger dernede, er Dr. Dirk Max Ferd. Richter, som er 9. generation i familievirksomheden, som har eksisteret siden 1680.
Aftenens sidste indslag blev en omgang ost … og hertil denne portvin fra Burmester.
Næste røde vin var fra det billedskønne Umbrien, nemlig fra vingården Tenuta Castelbuono, som har 50 ha marker fordeler over de to vinområder Montefalco og Bevagna.
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.
Næste vin blev en chardonnay fra Warwick Estate. Vi er i Stellenbosch i Sydafrika og vinmager er Norma Ratcliff, som sammen med hendes mand købte vingården i 1964.
Første vin til maden blev denne hvidvin fra Rueda i Spanien. En frisk fætter, som kommer fra et nyere vinhus, som hedder Vinedos de Nieva … en del af Familia Martúe, der også ejer Seis Quintas Martue.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Næste vin på ET blev også en Rhône vin, nemlig en 2009 Châteauneuf-du-Pape fra Domaine de la Janasse.